Biobenzin sviner mere ­end almindelig benzin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biobenzin sviner mere ­end almindelig benzin

Biler, som kører på biobenzin, ser ud til at skabe øget luftforurening. Fra bilernes brændstofsystem fordamper der nemlig overraskende store mængder benzin - og det omdannes til sundhedsskadelig ozon ved jordoverfladen. Det har svenske forskere opdaget. .

I Danmark sælger Statoil som det eneste benzinselskab biobenzin med fem pct. ethanol, og Bio95 udgør i dag omkring 11 pct. af al solgt benzin. At der kan være problemer med for store udslip af benzindampe, kommer bag på informationschef Søren Bjelka fra Statoil:

»Vi kender ikke til den svenske rapport, men nu vil vore teknikere selvfølgelig kikke nærmere på sagen,« siger han.

Teknikerne fra det svenske Vägverk opdagede de markant større udslip af flygtige organiske kulbrinter - også kaldet VOC - ved en rutinemåling af 50 køretøjer. I enkelte tilfælde var udslippet 20 gange høje­re end EU's grænseværdi for VOC.

Svenskerne forklarer det ekstra udslip med, at ethanol øger gennemtrængeligheden for dampe i brændstofsystemets komponenter og samtidig reducerer kulfiltrets kapacitet. Kulfiltret skal netop opfange og rense benzindampe fra motor og brændstofsystem.

»Vi kunne helt tydeligt se, at mange af bilernes brændstofsystemer var slidt,« siger specialist i emissionskrav, Håkan Johansson fra SRA (Swedish Road Administration), som er medforfatter til rapporten.

Svenskerne har beregnet, at VOC-forureningen fra trafikken er blevet ca. 18 pct. højere pga. bioethanol.

Svenskerne vil nu have EU til at tage sagen op og få lavet ekstra undersøgelser af problemet. Ligesom de opfordrer bilproducenterne til at designe nye biler, så brændstofsyste­met kan holde til bioethanol.

Den danske Miljøstyrelse vil ifølge civilingeniør Dorte Kubel nu tage kontakt til Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for at få vurderet de ekstra udslip, og om de får betydning for Danmarks overholdelse af EU-kravene for flygtige organiske kulbrinter.

Hos DMU vurderer seniorforsker Jytte Boll Illerup, at vi godt kan gå hen og få problemer med at overholde EU's grænseværdier for VOC i 2010, hvis biobenzin bliver mere udbredt i Danmark.

Teknik- og miljøchef Michael Mücke Jensen fra Oliebranchen vil vente og se, hvad kommissionen kommer frem til sammen med bilindustrien i forbindelse med revision af brændstofdirektivet, hvor fordele og ulemper skal holdes op mod hinanden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så mangler man bare at beregne hvor meget CO2-udslip fra fossilt brændsel, der er sket i fremstillingsprocessen af bioetanolen.Måske er den afgrøde, der er brugt, dyrket ved hjælp af en "masse" dieselolie og kunstgødning, der ved produtionen har forbrugt fossilt brændsel.Man kommer til at tænke på molbo-historien om dengang, der gik en stork inde i en mark og trådte korn ned. Ham, som byen udpegede til at gå ind og jage storken væk, havde desværre meget store fødder, så han ville jo så ville træde meget korn ned, når han gik derind. Derfor satte man ham på en dørplade, og lod 6 mand bære ham ind på marken, så han kunne jage storken væk uden at træde korn ned. Skal vi lave biobrændsel bør det ske af "rigtigt" affald eller afgrøder, der ikke ved sin dyrkning forbruger fossilt brændsel. Marken vil nok så måske være havet, hvor man kan høske store mængder tang, som naturen sel har lavet udeb hjælp fra os mennesker og vores fossile brændsel vh   mogens

  • 0
  • 0

Så mangler man bare at beregne hvor meget CO2-udslip fra fossilt brændsel, der er sket i fremstillingsprocessen af bioetanolen.Måske er den afgrøde, der er brugt, dyrket ved hjælp af en "masse" dieselolie og kunstgødning, der ved produtionen har forbrugt fossilt brændsel.Man kommer til at tænke på molbo-historien om dengang, der gik en stork inde i en mark og trådte korn ned. Ham, som byen udpegede til at gå ind og jage storken væk, havde desværre meget store fødder, så han ville jo så ville træde meget korn ned, når han gik derind. Derfor satte man ham på en dørplade, og lod 6 mand bære ham ind på marken, så han kunne jage storken væk uden at træde korn ned. Skal vi lave biobrændsel bør det ske af "rigtigt" affald eller afgrøder, der ikke ved sin dyrkning forbruger fossilt brændsel. Marken vil nok så måske være havet, hvor man kan høske store mængder tang, som naturen sel har lavet udeb hjælp fra os mennesker og vores fossile brændselvh mogens bülow   Mail olg@olg.dknæstformand i SDE (sammensluttede Danske Energiforbrugere)

  • 0
  • 0

Jeg går stadig ind for ethanol. I kraft af "bæredygtighed" og kortere CO2 cyklus (fossile brændsler har en cyklus på mange tusinde år). Lad os bruge vores fossile brændsler til noget mere fornuftigt end at brænde det af i en masse bil-motorer.

  • 0
  • 0

Hvis man lige fokuserer på udslip af uforbrændt kulbrinte så sviner landets samlede antal 2- takt benzinmotorer mere end hele bilparken. Hvis man derimod ser på CO2 er bilparken langt den største sønder. Det kræver en komplex vurdering at fastslå om der er en miljømæssig gevindst ved biobenzin. Jeg  frygter at Hr. og fru Danmark ligesom mig selv ikke sætter sig ind i alle detaljer - ud fra ingeniørens artikel - måske konkludere at biobenzin er en dårlig ide. Min fornemmlse ( da jeg ikke har sat mig inde i alle detajer...) er at biobenzin har 95 % for meget kulbrinte i sig - og at ren etanol vil være det mest ønskelige drivmiddel for ottomotorer. Mvh. Peter Madsen 

  • 0
  • 0

Det er sandsynligvis korrekt at ethanol er bedre end benzin, og da ethanol er det eneste realistiske alternative brændstof til benzinmotorer kan man jo på en måde godt give Peter ret.Men man kan også vende det om.Hvis man f.eks. står med noget halm, som man ikke helt ved hvad man skal bruge til, så kan man jo vælge mellem f.eks.:1: At lave det til ethanol, og bruge det som brændstof i en bil, sådan at man reducerer bilens CO2 udledning. At fremstille ethanol er desværre så kompliceret og energikrævende, at virkningsgraden i fremstillingsprocessen bliver dårlig. Man får ikke ret meget sprit i forhold til den energimængde man har brugt.2: At brænde det af i et kraft/varme værk. Man udnytter da effektivt energien, og kan på den måde fortrænge noget fossilt kul. Virkningsgraden i denne proces er god.Man reducerer CO2 udslippet meget mere i metode 2 end man gør i metode 1. Jeg tror ind til videre at kraft/varme er en bedre måde at udnytte diverse affald på, hvis det erstatter stenkul, end det er at forsøge at lave det til ethanol og bruge det i biler.mvh Jens

  • 0
  • 0