Biogassen fremstilles jo ikke bare af restprodukter, sådan som jeg har forstået det. Man dyrker faktisk afgrøder dedikeret til biogasproduktion. Foregår denne dyrkning med kunstgødning?

Det er en væsentlig problematik. Det er dog vigtigt at forstå, at det ikke er alle afgrøder, som kræver tilførsel af kemisk fremstillet N-gødning, da eksempelvis kløver selv kan fiksere kvælstoffet fra luften. Så hvor det eksempelvis vil være klimaskadeligt at dyrke majs til biogasproduktion, kan der omvendt være god klimavirkning ved at bruge rødkløver der selv har fikseret sit kvælstof til erstatning af sojaprotein, hvor presseresten kan bruges til grovfoder og biogas.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvad der sker med fiberfraktionen efter biogasproduktionen. Det kan potentielt forbedre klimagevinsten, hvis den forkulles i en pyrolyseproces, for efterfølgende at blive lagret i landbrugsjorden.

SÅ: hvor er det vi "spilder" affald som kan omdannes til biogas?</p>
<p>

Madaffald fra husholdninger kunne virkelig booste outputtet. Her er problemet, at man ikke kan garantere kvaliteten, hvilket er påkrævet for at kunne sprede digestatet (den omdannede gødning) ud på markerne.

Men madaffald bliver svjv anvendt til biogasproduktion på rensningsanlæg, som ikke har samme udfordring. Jeg tænker dog hurtigt de vil blive udfordrede på deres kapacitet, da mængden af biomasse i sortered affald (vi gør det - med glæde - derhjemme) langt overstiger det, der ryger med i kloaken.

Ca. 60% af kulstoffet i biogassen sendes på nettet. Ved at opgradere resten med brint (fra elektrolyse), kan der produceres 60-70% mere biogas, dvs. 35-37 PJ på årsbasis. Det er potentialet. Der skal meget til at udnytte det. Det er vanskeligt at udnytte det hele, da det kræver en buffer mellem produktionen af VE-strøm og

Det er spørgsmålet, om vi som samfund skal definere, at vi har brug for 40 PJ metan, og sørge for at vejen er banet for at tilslutte store mængder billig strøm til de relativt få biogasanlæg, der er. I dag er eltilslutning langsommelig, og dyrere end den burde være (man skal betale mere end marginalomkostningerne).

På samme måde som energispild - f.eks. fra diverse køleanlæg - så er spild af affald, som kan omdannes til biogas, vel også energispild?

Sædvanligvis trækkes her "økonomikortet" - kan det betale sig? Men vi er jo nået til et punkt, hvor energi i næsten alle former er en manglende ressource (fordi russisk has er fjernet fra markedet).

Så mon ikke en helhedsbetragtning skal anlægges? Det som kan "genbruges" skal genbruges. Og med de høje energipriser, så har break-even punktet - selv for dogmatiske økonomer - vel flyttet sig.

SÅ: hvor er det vi "spilder" affald som kan omdannes til biogas?

“naturgasøkonomien”

Det Etiske Råd udgav, i 2012 denne redegørelse:

https://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-foedevarer/Publikationer/Bioenergi-foedevarer-og-etik-i-en-globaliseret-verden.pdf

med tilhørende bilag:

https://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-foedevarer/Publikationer/Bioenergi-udvikling-anvendelse-og-miljoemaessige-forhold-bilag.pdf

En hurtig skrålæsning gav desværre ret ikke meget om 'naturgasøkonomien'. Derimod er mere om etik og dyrkning afgrøder dedikeret til biogasproduktion. Der er mest at hente i kapitel 6. Anbefalinger vedrørende indførelse af bioenergi i Danmark, med følgende temaer:

Må indførelse af bioenergi påføre danskerne økonomiske omkostninger for at tilgodese fjerne mennesker, dyrene eller naturen?

Er det etisk acceptabelt at anvende jordbrugsarealer til at dyrke bioenergiafgrøder?

Hvem har ansvaret for at gennemføre ændringerne?

Der er også en interessant figur, på side 46 i redegørelsen, 'Potentiale for danskproduceret bioenergi' (med Klimakommissionens 'Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler' fra 2010 som kilde). Desværre er opløsningen so so, så det er lidt svært at se, hvad der fremskrives for hhv. biomasse, biogas, affald, solceller, etc. ovenover 'storebror vind' (250 PJ i 2050) og 'lillebror biomasse' (120 PJ i 2050). Men det ser ud til, at der dengang, for kun 12 år siden, ikke var meget tiltro til biogas, kun 20 PJ i 2050.

Biogassen fremstilles jo ikke bare af restprodukter, sådan som jeg har forstået det. Man dyrker faktisk afgrøder dedikeret til biogasproduktion.

Der er dog et bundfradrag, for at beskytte de små bedrifter, på 65.000 tons, hvoraf der stadig må være 12%. Det bliver trappet ned til 36.000 tons i 2025.

Biogas fremstillet på bioafgrøder har omtrent samme klimaaftryk som naturgas, så om ikke andet er det en 1:1 erstatning for russisk gasimport, men på sigt skulle det jo gerne fremstilles på 100% affald.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/aftaletekst_-_nye_krav_til_anvendelsen_af_energiafgroeder_i_biogasproduktion.pdf

Der er noget, der nager mig med biogassen, og som jeg ikke selv kender svaret på:

Biogassen fremstilles jo ikke bare af restprodukter, sådan som jeg har forstået det. Man dyrker faktisk afgrøder dedikeret til biogasproduktion. Foregår denne dyrkning med kunstgødning?

Kunstgødning fremstilles af naturgas. Så hvis vi bruger naturgas til at fremstille kunstgødning, så vi kan dyrke afgrøder til fremstilling af biogas, så skal vi da i hvert fald holde tungen lige i munden.

Er der nogen, der har et overblik over “naturgasøkonomien” i ovennævnte proces? Hvor mange PJ biogas får vi ud for hver PJ naturgas, vi hælder ind i processen?

En af fordelene ved Biogas, ift. vind og sol, er vel at den nemt kan lageres.