Biltrafikken vokser massivt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biltrafikken vokser massivt

Illustration: MI Grafik

Hver dag kører stadigt flere biler ud på de danske veje. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet, som dokumenterer, at trafikken er steget med 18 procent fra 2000 til 2015. Ser man isoleret på årene 2013 til 2016, er trafikken steget næsten tre gange så hurtigt som i de forudgående år.

Vejdirektoratets nye rapport rummer også den første kortlægning fra en dansk myndighed af årsagerne til den stigende biltrafik. Her er konklusionen, at udviklingen er blevet forstærket af flere sammen­faldende faktorer. Ser man på trafikken på landets motorveje, er billedet tydeligt: Flere investeringer i biltrafikken giver flere bilister.

Læs også: Eksplosivt voksende biltrafik efterlader togene i støvet

»Bedre og flere veje giver større efterspørgsel på at køre i bil,« konkluderer Vejdirektoratet.

Siden årtusindeskiftet er der i Danmark lagt næsten 230 kilometer ny motorvej, hvilket bringer motorvejsnettet op på 1.237 kilometer på landsplan. I samme periode er trafikken på motorvejene vokset med hele 50 procent på det samlede motorvejsnet, og Vejdirektoratet skønner, at en femtedel af væksten kommer fra de nyåbnede strækninger.

Flere veje, mere trafik

»Hvis man gør det nemmere for bilerne at komme frem, kommer der flere biler: Hvis man udvider vejkapaciteten på en strækning med trængsel, så vil det medføre mere trafik. Og hvis man laver en ny vej, som forbedrer tilgængeligheden mellem to områder, vil det typisk have samme effekt,« siger Andreas Egense, leder af Vej­direktoratets afdeling for transport­analyse.

Ifølge Vejdirektoratets beregninger vil udviklingen fortsætte i samme retning, og frem til 2030 ventes trafikken at stige med yderligere 14 procent, når man indregner de udbygninger af infrastrukturen, der i øjeblikket er vedtaget og finansieret.

Mellem 2015 og 2020 afsluttes en lang række store vejprojekter, blandt andet motorvejen Herning- Holstebro, Frederikssundforbindelsen, motorvejen rundt om Silkeborg, udvidelsen af den østjyske motorvej ved Aarhus samt udvidelsen af Helsingør- og Køge Bugt-motorvejene. De nye vejprojekter kan i sig selv forventes at forøge trafikken med omkring en procent, konkluderer Vejdirektoratet.

Første årsagsanalyse

Per Homann Jespersen, transportforsker ved RUC og medlem af Trængselskommissionen, finder det »glædeligt«, at vi nu for første gang har en egentlig analyse af, hvad der styrer trafikudviklingen:

»Det bliver tydeligt, at biltrafikken i eksempelvis København ikke bare kan håndteres ved at bygge flere veje, fordi det blot vil afføde mere trafik. Den erkendelse havde myndighederne og politikerne ikke for ti år siden. Politikerne vil helt sikkert fortsætte med at bygge motorveje, men nu har man trods alt et bedre beslutningsgrundlag at gøre det på,« siger han.

Siden årtusindeskiftet har også lavere registreringsafgifter og billigere benzin gjort det mere attraktivt at køre bil, alt imens billet­priserne til tog og bus er steget. En omlægning af registrerings­afgiften gjorde det i 2007 billigere at købe små biler med god brændstof­økonomi. Og med den seneste ændring i registreringsafgiften i efteråret 2017 er det nu de store biler, der presser på:

»Det skyldes formentlig en kombination af den nedsatte registreringsafgift på større biler, og at folk efter finanskrisen igen har flere penge mellem hænderne,« skriver Vejdirektoratet.

Hvad angår benzinpriserne, er de efter at have ramt et højdepunkt i 2012 faldet med omkring 20 pct. Biltrafikken er i samme periode vokset med 10 pct. Benzinprisernes udvikling forklarer næsten halvdelen af trafikvæksten i samme periode, skriver Vejdirektoratet.

Ingeniøren ville gerne have interviewet transportminister Ole Birk Olesen (LA) om hans syn på udviklingen i biltrafikken, men det har han ikke ønsket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: Hvis man gør det nemmere for bilerne at komme frem, kommer der flere biler
Man har ikke undersøgt hvorfor der kommer flere biler.
Er det fordi at folk søger job andre steder, er det fordi at det er lettere at tage bilen, er det fordi at det er blevet billigere ?
Man kører jo ikke i bil hver morgen/eftermiddag for sjov.
Med hurtigere /lettere transport flytter man måske længere væk, hvor huspriserne er lavere, og man derfor har råd til bil nr 2.
Taget til sin yderste konsekvens, skal vi fjerne alle motorveje for at fjerne trafikken.

  • 28
  • 4

»Bedre og flere veje giver større efterspørgsel på at køre i bil,«

Nej, det er ikke rigtigt. Det er en forkert konklusion. For at jeg skulle køre til Hirtshals, skal jeg have et ærinde, og det har jeg aldrig haft, selv om der er bygget en motorvej.

Jeg har haft et ærinde til Sjællandsodde, men der har man valgt at lave en ½ motorvej, til trods for at der er rigeligt trafik i rush-hour til at fylde en motorvej.

  • 9
  • 8

Mon ikke der er god økonomi for landet som helhed i at hæve afgiften på brændstoffet med en krone eller to pr. liter, forudsat at man samtidig sænker andre skatter med samme beløb, f. eks. indkomstskatten? Det vil også skubbe en smule mere på skiftet til el-biler de kommende år.

  • 15
  • 7

Statistik er taknemmelig, man kan vise hvad som helst.
Folk kører til og fra arbejde for at betale deres overdyrehuse og er i stigende grad tvunget længere og længere bort.

  • 16
  • 3

Der indstiller sig vel en naturligt ligevægt. Hvis det tager for lang tid i bil så tager folk det offentlige. Det er vel positivt at almindelige mennesker har råd til at købe en bil. Nu gælder det vel om at omstille bilismen til vedvarende energi.

  • 13
  • 1

Mon ikke der er god økonomi for landet som helhed i at hæve afgiften på brændstoffet med en krone eller to pr. liter, forudsat at man samtidig sænker andre skatter med samme beløb, f. eks. indkomstskatten? Det vil også skubbe en smule mere på skiftet til el-biler de kommende år.

Klassisk dansk metode, vi hæver afgifterne, så bliver trængselsproblemet løst helt automatisk. Infrastrukturen i Danmark er slet ikke klar endnu til at 10.000-vis af elbiler kommer ud på vejene. Start med at give bilisterne/pendlerne et brugbart alternativ (f.eks. et velfungerende offentligt transportsystem uden for storbyerne) - inden afgifterne hæves på fossilt brændstof.

  • 8
  • 3

... behøver det ikke blive et problem.
Jeg læste for mindst 10 år siden en undersøgelse der konkluderede at danskerne siden industrialiseringen, i gennemsnit, stort set har brugt den samme tid på transport til og fra arbejde. – Ca. 1 time samlet set. I starten foregik det blot på cykel og ”gå-ben”.
(Nogen der kan af- eller bekræfte? - Jeg kan ikke finde undersøgelsen).
Jeg finder det plausibelt, - der er en smertegrænse og en bagatelgrænse.

Vi kan hindre mobiliteten, ved at gøre transport mere besværligt...
- Jeg syntes vi skal gøre det så nemt, miljøvenligt, billigt, fleksibelt og så lidt generende for andre som overhovedet muligt.
Transport giver p.t. lidt forskellige ideelle tekniske løsninger afhængig af befolkningstætheden, men det bliver pokkers svært at konkurrere med en personlig/familie ”transport-æske”.
”Når det blæser bygger nogle læhegn, - andre vindmøller.”

  • 10
  • 0

Hvis man nu fra et politisk syn ændrede det til:

Flere investeringer i den offentlige trafik. giver flere flere rejsende

Så ville det sikkert hjælpe en hel del.
Alt for mange steder er den offentlige trafik så udsultet og ringe, at den ikke er nogen reel mulighed.
Derfor tager folk den anden mulighed: egen transport (det være sig bil, cykel eller andet)

  • 16
  • 1

Mon ikke der er god økonomi for landet som helhed i at hæve afgiften på brændstoffet med en krone eller to pr. liter,

Sikkert, men hvis jeg kigger på min egen lokale køreplan, så er bussen og tiden der bruges i dag på at køre zig-zag for at dække det hele så lang, at det vil tage op til 3 timer om dagen.
Dermed vil jeg gerne betale de 2 kr pr liter.

For folk der skal have børn i institutioner m.v. er det slet ikke muligt med offentlig trafik.
Institutionernes åbningstider er et andet problem der tager folks tid og tvinger (ja tvinger) dem over i bilen.

Det hele er meget enkelt: så længe der ikke er noget politisk ønske om at forbedre de dele, så bliver det ikke bedre. Det politiske ønske er at spare spare og spare endnu mere, og dermed ændrer det sig næppe.

  • 17
  • 0

Det rene vrøvl at "Flere motorveje, sænket registreringsafgift og billig benzin har øget biltrafikken (.....)"

Nej: Men borgerne er kommet i arbejde, det erhvervsliv der føder velfærdssamfundet er kommet op i omdrejninger, og det skaber naturligvis mere hjem-arbejde trafik og mere vareudvekslings-trafik.

Og den øgede indkomst skaber vel også en lille smule mere fritidstrafik med bedstemor på bagsædet eller ungerne på vej til legeland.

Og den trafikopgave kan et offentligt kollektivt trafiksystem ALDRIG løse, alene fordi DK er et decentralt samfund med fri bosætningsret og spredt erhvervsliv, så dyrere transport med øgede afgifter vil kun medføre arbejdsløshed da det vil minimere merindtægten ved et job frem for arbejdsløshed.

Løsningen er at Folketinget tager sig sammen og etablerer de nødvendige veje.

  • 23
  • 14

For mit vedkommende var det mindst hver 14 dag udeblev en chauffør så bussen blev 20 min forsinket.

Desuden kommer jeg meget hurtigere frem med bil, bruger kun ca 1/4 tid hvilket jeg får meget mere ud af mit liv.

  • 13
  • 2

For folk der skal have børn i institutioner m.v. er det slet ikke muligt med offentlig trafik.
Institutionernes åbningstider er et andet problem der tager folks tid og tvinger (ja tvinger) dem over i bilen.

Derudover kunne jeg aldrig finde på at efterlade mit barn endnu længere tid i institutionen for at kunne tage offentlig transport. Uanset, hvad benzinprisen er. Har man én gang set det døde blik i øjnene på børn, der kigger ud af vinduet imens de venter på mor eller far kommer og henter dem, så skynder man sig så meget som muligt for at hente sit barn. Jeg gør i hvert fald!

Den eneste begrænsende faktor er, om der er en bil til rådighed eller ej.

  • 17
  • 2

Jeg finder ikke i artiklen et link til selve rapporten, så jeg ved ikke hvad der står.

MEN artiklen refererer en simpel korrelation mellem motorveje og trafikintensitet.
Det er jo indlysende, at på flere motorveje kører der flere biler.
Hvad der IKKE er indlysende, ud fra teksten, er, hvilken brøkdel af disse biler er flyttet fra e.g. Landeveje til den bedre, mere sikre motorvej, og hvilken brøkdel som er reel mertrafik (af alle de nævnte årsager).

Så uden at have tidsmæssigt øjebliksbilleder af den totale trafik på forskellige tidspunkter, OG opdele de eft vejtype - så er oplysning om stigende motorvejstrafik en non-oplysning.

  • 8
  • 1

"Hver dag kører stadigt flere biler ud på de danske veje. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet, som dokumenterer, at trafikken er steget med 18 procent fra 2000 til 2015."

Jeg kunne godt tænke mig at se en graf over denne udvikling. Er den steget jævnt, eller skete det meste af stigningen i årene, lige efter Øresundsforbindelsen blev åbnet i Juli 2000?

Hvis Øresundsforbindelsen har taget betydelige markedsandele fra færgebindelserne mellem Tyskland/Polen og Sverige, samt måske en del skibstrafik mellem EU's vestkyst og den skandinaviske halvø, og dermed er hovedårsagen til stigningen, så kan man jo ikke uden videre ekstrapolere udfra 2000-2015.

At biltrafikken stiger, som følge af flere og bedre veje, er jo ikke et problem, hvis det samtidig betyder færre flaskehalse, og at bilerne fordeles over mere asfalt.

At åbne en ny forbindelse ind til det danske vejnet, og dermed gøre det danske vejnet til en genvej ift transportruter, der førhen gik udenom Danmark, giver derimod en direkte forøgelse af presset på det eksisterende vejnet.

  • 5
  • 0

i gennemsnit, stort set har brugt den samme tid på transport til og fra arbejde. – Ca. 1 time samlet set. I starten foregik det blot på cykel og ”gå-ben”.


Det tror jeg gerne på.

Dette princip vil dog blive udfordret af selvkørende biler, fordi man fremover kan lave andre ting i bilen end at kigge på bilen foran.

Man kan selvfølgelig også lave andre ting i et tog eller en bus, men bilen er mere en privatzone end offentlig transport.

  • 1
  • 1

Biler er blevet bedre til at køre langt på literen og benzinprisen er ikke steget synderligt.
Prisen for offentlig transport derimod steget markant.
Så en simpel afvejning gør bilen til det billigste og mest bekvemme valg til rigtig mange ture, også selvom der kunne være 10-20 minutters kø.
Når bilerne bliver elektriske og tildels selvkørende bliver køkørsel et endnu mindre problem.

  • 1
  • 1

Og biler beskattes og bilbrændstof beskattes, men al offentlig kollektiv trafik får statstilskud. Det siger noget om hvilken transportteknologi der virker og hvilken der ikke rigtigt virker.

Men da rundt 25% af befolkningen ikke er i stand til at føre motorkøretøj selv, skal vi have en rimelig dækning med offentlig kollektiv trafik, også med det nødvendige statstilskud. Alle skal jo kunne komme rundt i fædrelandet, men det må være på tide at også bilhadersegmentet forstår disse logiske sammenhænge.

  • 8
  • 6

bilhadersegmentet forstår disse logiske sammenhænge.

Man behøver ikke være bilhader for at forstå, offentlig transport er en fordel for samfundet.

Det siger noget om hvilken transportteknologi der virker og hvilken der ikke rigtigt virker.

Jamen så fjern al afgift på biler og brændstof. Naturligvis skal der heller ikke bruges skattekroner på nye veje. Så kan man frit vælge mellem at sidde stille på motorvejen eller tage det offentlige (som bliver overfyldt, hvis man ikke investerer i det).

  • 3
  • 6

Svend Auken og konsorter fik for godt 25 år siden gennemtvunget energiafgifter, der tvang energitunge produktioner ud af landet. Alene i Grenaa mistede vi ca. 1000 energitunge arbejdspladser. Så vi var mange, der måtte begynde at køre 120 km om dagen for at komme på arbejde.
Flytte kunne vi ikke, for husene i Grenaa blev usælgelige.
Lignende gælder for mange andre byer i udkantsområderne.

Svend Auken og konsorter fik åbnet Danmarks grænser for masseimmigration. Så fra 2000 til 2015 steg befolkningstallet med 330.000 eller 6%. Det giver naturligvis også en ekstra belastning af vejnettet -og af samfundsøkonomien.

  • 8
  • 6

Flytte kunne vi ikke, for husene i Grenaa blev usælgelige.
Lignende gælder for mange andre byer i udkantsområderne.

Svend Auken og konsorter fik åbnet Danmarks grænser for masseimmigration. Så fra 2000 til 2015 steg befolkningstallet med 330.000 eller 6%.

Hvis ikke de 330000 ikke var kommet ville mange ejendomme ikke blot være usælgelige men forladte.
Det der med arbejdspladser er der ikke ret mange der tager alvorligt,men ejendomspyramidespil er liv og død for alle.

De vigtigste TV rækker er:
Hammerslag
Vild med dans
X-factor
Mad med sukker

Derimod er der ikke meget med regulært, rædselsfuldt arbejde.

  • 2
  • 2

...blive enige om at erstatte "MASSIVT" med det danske "meget " eller "store".
Alt andet er journalistisk " BULLSHIT" for at bruger et andet ord for KOLORT for den Journalistiske manglende kendskab til det danske sprog..

  • 6
  • 1

Naturligvis ikke, for den slags er jo ikke Ole Birk Olesens bord, han skal kun tage sig af at få biltrafikken til at glide ubesværet, samt sørge for at afgifterne bankes i bund. Resten må fanden tage sig af.

  • 1
  • 3

Enhver regering i DK bruger en masse milliarder på kollektiv trafik, og fint nok, de 25% af befolkninger der er afskåret fra selv at føre motorkøretøj skal også kunne komme rundt i fædrelandet for en rimelig pris. Nu sidst er der aftalt indkøb for vist nok 11. milliarder nye el-lokomotiver og der planlægges højhastighedsskinner. Og der er åbnet lidt op for privat kollektiv bustrafik på tværs af landet, hvilket har banket prisen i bund. Det glæder vi os så over.

Så nu mangler vi bare at regeringen, uanset hvem det måtte være, også begynder at tage den altoverskyggende trafikteknologi alvorligt og får etableret det nødvendige overordnede vejnet.

Men i den sag kommer vi nok til at vente på et regeringsskifte, da den nuværende ikke engang tør tale om det før Thulesen Dahl har fået sin jernbanesidespor til Billund.

  • 1
  • 1

Enhver regering i DK bruger en masse milliarder på kollektiv trafik, og fint nok, de 25% af befolkninger der er afskåret fra selv at føre motorkøretøj skal også kunne komme rundt i fædrelandet for en rimelig pris.

Men i den sag kommer vi nok til at vente på et regeringsskifte, da den nuværende ikke engang tør tale om det før Thulesen Dahl har fået sin jernbanesidespor til Billund.

  • som så holdningsmæssigt peger i hver sin retning!

Vil dog medgive at Billundbanen primært vil være til glæde for turister og pendlere fra Vejle. Turister, som ligesom en forfærdelig masse danskere har et underlødigt geografikendskab, - efter landing i lufthavnen "where is the train into the center of Aarhus or Copenhagen", - som i 10-20 minutter-ish !! Vejle-pendlere fordi de bor i en stor by(!), og som sådan forventer offentlig transport overalt.
Billund borgere har mindst en bil per husstand.

  • 1
  • 0

Der er en række sammenhænge som burde være indlysende for enhver samfundsdebattør. Igennem alle tider har konjukturer svinget op og ned grundet tillid eller ej til diverse økonomier. Disse udsving bør man naturligvis politisk arbejde på at glatte mest mulig ud, men der er vi ikke endnu.
Når vi ser på biltrafikken hænger det oplagt sammen med bilsalget og arbejdsstyrken, og i de sidste år har vi generelt haft en positiv udvikling. Bevars' – der findes grupperinger, som vist ikke mener at økonomisk vækst og dets afledninger er positivt. De tilhører typisk ”den venstre side af salen” og hylder ofte en ide om at en given mængde penge kan bruges flere gange!

Når økonomien går godt, altså for dem som ønsker at indfri drømme om velstand og tilhørende velfærd, så køber vi også flere biler. De er nemlig også et element i førnævnte drømme. Der er også tendens til at vi får længere på arbejde, da man realiserer drømmen om eget hus langt fra bycentrum, hvor arbejdspladser stadig insisterer på at have domicil.

Så er der diskussionen om flere biler og mere asfalt. Der er med få undtagelser tale om at asfalten er haltet efter antallet af biler. Ingen har interesse i lange bilkøer og slet ikke samfundsøkonomien, så hvordan løser man denne knude?
Bilkøer er et resultat af mange elementer, deriblandt destinationen for den enkelte chauffør.. Hvorfor er det ikke blevet italesat? Pendlerne er tydeligvis ”de store syndere”, de skulle jo hellere tage toget, ikk`?
Alting tyder på at trafikken går mod den store by om morgenen og ud om eftermiddagen. Gør dog noget ved det. Der stigende internethandel betyder tilsvarende butiksdød. Det betyder på sigt færre ansatte og kunder til butikker i byen. Store butikscentre kan i øvrigt også sagtens ligge i periferien, så byfolket slipper på denne trafik. Det er jo ikke fordi omsætningen på varer falder.
Disse mekanismer mangler i diskussionen om biltrafikken.

  • 4
  • 2

Alting tyder på at trafikken går mod den store by om morgenen og ud om eftermiddagen. Gør dog noget ved det.


Ja, fokus bør være på transportbehov til- og fra arbejde, hvilket er mange procent større end gennemsnittet. Der er naturligvis tale om trængsel andre steder, f.eks. ved fjordkrydsende anlæg, men pendlertrafikken i de større byer er den, der skaber de største flaskehalse.
Vand løber som bekendt nedad og tilsvarende er det med trafikken. Den strømmer hen, hvor betingelserne er bedst og den diskussion er overhovedet ikke ny. Det kunne være rart, at der fra politisk side (og andre) kom nogle flere nye betragtninger ind. Noget kan tyde på, at ventetid (for nu at tage en enkelt vigtig parameter) ikke er så slemt endda. Ellers ville der jo nok komme et større pres på at etablere alternative transportløsninger, som f.eks. park-and-ride.
Vi ser desværre også meget lidt til en stillingtagen til nye teknologiers indflydelse. Nye muligheder vil jo komme buldrende og vende op og ned på meget. Allerede de nye selvkørefunktioner, som nye biler i stigende grad er udstyret med, påvirker jo opfattelsen af ventetid. Tænk blot adaptiv afstandsregulering ved kø-kørsel. Meget mere af den slags kommer jo frem og ender med, at biler bliver fuld selvkørende om relativt få år. Det er by- og trafikplanlægning på basis af disse ny forhold, det handler om.
Politikere i dag råber på hinanden om understøttlelse af enten mere kollektive systemer eller flere veje. Det afgørende er dog, at skabe mere velfungerende, sammenhængende og pålidelige transportsystemer, hvilket tydeligt kommer frem, når man benytter de moderne hjælpemidler på eksempelvis apps. Efterspørgslen på disse sysstemer vil blive øget, og udviklingen af nye løsninger vil komme afgørende til at handle om, at "den sidste kilometer" skal understøttes langt bedre end i dag. Det vil samtidigt komme til at betyde, at andelen af privatbiler vil falde drastisk, og at kollektiv trafik vil få nye betydninger. Nye attraktive løsninger udviklet af erhvervsvirksomheder vil skyde op og udfylde de manglende behov. Et spædt eksempel er bybilerne i København.
Las os få debat om det.

  • 2
  • 0

Jeg tror at Ingeniøren skal forstå at deres læsere er abonnenter og ikke køber avisen i konkurrence med BT og Ekstrabladet. Fredagens artikel om personbiltransportens udvikling er ihvertfald en mærkelig blanding af usammenhængende udfald og manglende overvejelser omkring påvirkningerne på trafikudviklingen; ikke et ord om beskæftigelsesniveauet eller den mobilitet som virksomhederne har brug for. Vi bygger vel veje fordi der er brug for dem, eller?

Det er dårlige udsigter for Ingeniøren i almindelighed og Steffen McGhie i særdeleshed.

  • 7
  • 3

Begge dele ville jo være katastrofale...men også realistiske, og måske ikke modstående i sig selv. At Ingeniøren så blot rapporterer påstandene i rapporten uimodsagt, er en anden sag. Suk til begge. Hovedårsagen til øget biltrafik er en for dårlig offentlig transport. Punktum.

Togene og deres signaler, letbaneforsinkelsen og dens banes hindring af bil- cykel- og gående-trafikken, bussernes manglende præcision og nedlæggelse af linier, og indførelsen af busbaner, som skaber endnu mere trængsel pga. mindre plads og mobilitet til bilerne. Og jeg har ikke noteret mig bedre eller hurtigere fremkommelighed i bussernes ankomst iflg køreplanen, eller er det blot mig?

Basalt skyldes stigningen kommunale og statslige planlægningsbøffer vedr transport generelt.

Hvor er en helhedsbetragtning blevet anvendt? Hvor er logiske tiltag som p-huse ved metrostationer indført, hvor er flow-analyser indført i trafiksignaler eller vejændringer (trafiksanering i Kbh= ødelæg et ellers velfungerende kryds i flow), hvor er prisen på offentlig transport afstemt med hvad det koster i tid og penge at tage sin egen bil?

Come on, op på fars hat, brug viden, data, ærlighed, reelle tal og deraf dragne konklusioner i stedet for dette politiker-ok- søgende rapport-mageri. Vi vælgere vil have valuta og kvalitet for vore skattepenge, ikke kun embedsmænd som tilfredsstiller politikere for at de kan blive siddende.

Adskil styrelser og nævn fra politikerne, ligesom de kan det i andre lande fx Sverige. Reelle data og viden og grundlag for beslutninger kan dermed tages.

Med de nuværende konklusioner nævnt i artiklen, så er løsningerne jo enkle: Fjern motorveje i stedet for - sæt reg. afgifterne op - øg skat på benzin/diesel og el til elbilerne. Alt sammen totalt tossede bagstræberiske McKinsey ideer fra en økonoms drøm: Ingen motorveje = ingen udgifter til vedligehold og alligevel ingen indtægter fra vejafgift. Yeah!

Men intet ved transport er enkelt, der er også et politisk aspekt i det: Folk vil have mulighed for individuelle privattransportløsninger, der også muliggør transport af børn, varer, postpakker og ferieture. Og der forslår bus og togtransport desværre slet ikke i dag. Med robotbiler og Hyperloop og boring company er der en yderlige mulighed for mindre tid brugt i transport. Heldigvis er Elon åben og problemløsende, når vore egne politikere og embedsfolk er problemskabende. Go Elon!!

Og i øvrigt et ? og opfordring til Ingeniøren og til alle trafik- og flowingeniører: Hvor bliver I af med ingeniør-betragtninger, -viden og -ideer til løsninger her? Og endnu mere vigtigt, hvorfor bruges/høres disse folk med viden ikke i dag? Kom ind i kampen.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten