Bilproducenter: 'Selvkørende' er alligevel ikke 'selvkørende'
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bilproducenter: 'Selvkørende' er alligevel ikke 'selvkørende'

Kort før sommerferien omkom Joshua Brown, efter han med lidt over 100 km/t bragede ind i en sættevogn på en vej i Florida, USA. Bilen, han kørte, var en Tesla S, og i det øjeblik, bilen ramte sættevognen, var autopilot-systemet slået til. Hverken Joshua Brown eller bilens nødbremse nåede at reagere, da sættevognen foretog et venstresving ind foran Joshua Brown. Forruden ramte undersiden af vognen, som skrællede taget af. Teslaen forsatte ind over en mark, hvor den ramte et hegn og en elmast.

Læs også: Tesla-uheld får Musk til at ændre bilernes radar

Dødsfaldet var det første for en Tesla S med autopilot. Og selv om der i forbindelse med ulykken blev sat spørgsmålstegn ved, om bilens sikkerhedssystemer havde virket, holdt Tesla fast i, at deres selvkørende-system var sikkert, hvis det blev betjent korrekt.

En anonym talsmand fra Tesla sagde dengang til New York Times, at, hvis føreren 'misbrugte' systemet, kunne det betyde forskellen på liv eller død.

Elon Musk var også hurtigt ude og tweete, at han beklagede det tragiske tab af menneskeliv, men at det var det første dødfald med Teslas autopilot ud af de 200 mio. kilometer, der allerede var blevet kørt med systemet. Til sammenligning var der ét dødsfald per 150 mio. kilometer kørt med almindelige biler i USA.

Kineser slap med skrækken

I sidste uge var det så en 33-årig programmør, Luo Zhen, fra Kina, som heldigvis overlevede en ulykke med sin Tesla S. Efterfølgende har Tesla offentliggjort, at data sendt direkte fra bilen viser, at autopilot var aktiveret, og at Luo Zhen ikke havde hænderne på rattet i ulykkesøjeblikket.

Læs også: Snak med lyskrydsene lader nye Audi'er surfe på grønne bølger

Det erkender Luo Zhen, som også siger, at han var uopmærksom, da Tesla'en ramte en ulovligt parkeret VW og skrabede hele siden på bilen. Ingen kom noget til ved ulykken.

Men Luo Zhen mener, at han var i sin gode ret til at være uopmærksom, for han havde købt Teslaen i den tro at den var 'selvkørende' - også selv om kinesisk lov siger, at føreren af bilen altid skal have to hænder på rattet.

Det får nu Tesla til at indskærpe over for salgspersonalet i Kina, at deres biler ikke er selvkørende i ordets helt konkrete forstand. Tesla har også fjernet ordet 'selvkørende' fra deres kinesiske hjemmeside.

Volvo og Mercedes trækker i land med 'selvkørende'

Men også andre bilproducenter har fået lidt kølige fødder og indskærper, at selvom de bruger ord, der kunne minde om fuldautomatiske systemer, så er der kun tale om systemer, der kan assistere føreren.

Volvo brugte i sidste uge ordet 'selvkørende' i et tweet for den nye S90. Efterfølgende trak Volvo det tilbage og sagde, at det var en fejl, at kalde den 'selvkørende'. Til hjemmesiden electrek, sagde en talsmand fra Volvo, at deres system kun er semi-automatisk.

Læs også: ANALYSE: Hvor kører Googles selvkørende biler egentlig hen?

Også Mercedes er kommet i uføre med en reklame for den nye Mercedes E300, hvor føreren løfter begge hænder fra rattet. Reklamen er nu trukket tilbage efter klager fra forbrugere. Over for netmagasinet Jalopnik lyder det fra Mercedes, at den nye reklamekampagne vil understrege, at der kun er tale om assistentsystemer - ikke systemer, som gør bilen selvkørende.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er for tidligt med selvkørende biler, teknologien er for ny og mangelfuld.

Tror at teknologien først er parat når man kan få en komputer til at tænke abstrakt, og man derved kan holde en intelligent samtale med den, så er teknologien på højde med et menneskes.

  • 5
  • 17

Det er ærlig talt noget vås, Jørgen.

Computere er allerede bedre til at køre bil end mennesker. Det vi mangler er, at juraen kan håndtere en fordeling af ansvar.

Asbjørn

  • 10
  • 12

Det er ærlig talt noget vås, Asbjørn!

Hvis jeg køber en selvkørende bil, forventer jeg, at den kører bedre end jeg selv. Og laver bilen en ulykke mens jeg læser avisen, har producenten ikke leveret en vare, der lever op til forventningerne. Ergo er produktet mangelfuldt og det må være producentansvaret, der dækker.

Men hvad skal vi med selvkørende biler. Hvorfor skal vi opdrages til uselvstændighed og lade computere overtage styring. Mennesket bliver hjerneinvalider pga. manglende brug af hjernecellerne.

Jeg sætter pris på at være aktiv bilist, der kører ca. 80.000 km p.a. Jeg sætter pris på sikkerhedssystemerne, men jeg vil nødig overlade rattet til en computer. Nogen fornøjelse i livet vil jeg gerne beholde!

... og lidt til smilebåndene:

I sidste uge var det så en 33-årig programmør, Luo Zhen, fra Kina, som denne gang heldigvis overlevede en ulykke med sin Tesla S. Efterfølgende har Tesla offentliggjort, at data sendt direkte fra bilen viser, at autopilot var aktiveret, og at Luo Zhen ikke havde hænderne på rattet i ulykkesøjeblikket.

Spørgsmålet til journalisten: hvilken ulykke overlevede han så ikke ?

  • 11
  • 10

Producenter og forhandlere skal selvfølgelig ikke kalde deres biler 'selvkørende' hvis de vitterligt ikke er selvkørende!

Det er ris til egen røv, og det kan de bare lade være med.

Men det er jo så indarbejdet i dag, at man kan sige og skrive alt muligt vrøvl (og direkte løgn) med kæmpestore bogstaver, bare man har en stjerne eller anden markering som henviser til noget skrevet med småt forneden - som så lige fortæller, at dét der var skrevet med stort ikke passer alligevel...

  • 6
  • 0

Hvorfor mener du jeg skriver noget vås, når du bagefter giver mig fuldstændig ret: Det er ansvaret der er hele problemet.

Fordi det er noget eklatant vrøvl at tro at der findes computere og sensorer der er i stand til at erstatte den menneskelige hjerne, og bearbejde alle de sanseindtryk der forekommer i forbindelse med at køre bil.

Som jeg har sagt før, sålænge en computer ikke engang er i stand til at oversætte fejlfrit fra et hovedsprog til et andet (med alle de menneskelige nuancer der ligger i sproget), sålænge er det slet ikke relevant at tro at en computer er i stand til automatisk/autonomt at føre et køretøj fra et vilkårligt punkt A til et vilkårligt punkt B.

Dermed ikke sagt at diverse driver assistance værktøjer ikke kan være af det gode - absolut, men det kan bare ikke stå alene.

  • 6
  • 7

Men hvad skal vi med selvkørende biler. Hvorfor skal vi opdrages til uselvstændighed og lade computere overtage styring. Mennesket bliver hjerneinvalider pga. manglende brug af hjernecellerne.

Jeg sætter pris på at være aktiv bilist, der kører ca. 80.000 km p.a. Jeg sætter pris på sikkerhedssystemerne, men jeg vil nødig overlade rattet til en computer. Nogen fornøjelse i livet vil jeg gerne beholde!

Sådan er det jo så meget, men de fleste bilister kører helt på kanten af deres kognitive formåen. Jeg tror mange af de der er meget glade for at køre bil, simpelthen ikke har opdaget det endnu.

Jeg bliver sommetider helt bange for mig selv, hvis jeg opdager, at jeg lavede en fejl for lidt siden, der kunne have medført et færdelsuheld, hvis der havde været en anden bil der.

En historie: For et par år siden kørte en ældre kone ud fra et kryds, som hun altid havde gjort. Men denne gang blev bilen torpederet fra siden af en motorcykel, og motorcyklisten, en ung familiefar, blev dræbt på stedet. Hun så ham ikke, selvom hun agerede som hun plejede. Hun kom ikke selv til skade. Hun solgte gården og endte i en depression.

En historie mere: En ung familiefar og mor blev dræbt på stedet, fordi manden helt fejlbedømte sin bils overhalingsevne til at være bedre end den var og kørte frontalt ind i en lastbil. Børnene overlevede.

En ung kvinde bliver påkørt bagfra og ender med årelange smerter fra piskesmæld og tabt arbejdsevne.

Når ulykkerne begynder at bunke sig op, så kan man i de fleste tilfælde tænke "en selvkørende bil ville ikke have gjort det der!"

For høj fart er skyld i hver anden ulykke. 30% skyldes uopmærksomhed. Den seneste reduktion i ulykkesstatistikken skylds udelukkende, at bilerne er blevet sikrere indenfor de sidste 10 år, både passivt og aktivt:

https://ing.dk/artikel/rapport-fart-topper...

Derfor vil jeg sætte stor pris på selvkørende biler, der ikke bare redder flere menneskeliv, der ellers ville være mistet, men også de pårørende og andre overlevende fra ulykken, der får deres liv definitivt ændret eller ødelagt.

Formålet er ikke at opdrage os til uselvstændighed. Formålet er at redde menneskeliv.

  • 19
  • 0

Det undre mig at mennesker vil overlade deres liv og lemmer til en computerprogrammør i en brance hvor det er op til producenten at sikre kvaliteten? Selv de store softwarehuse laver alvorlige fejl. Det her er bilproducenter som udvikler software.

Vi ser døre som åbner hvis det er for varmt, hvad skal der til før din bil kører ind i en modkørende, en person eller et træ?

God fornøjelse med jeres selvkørende biler.

Hilsen fra en softwareudvikler og 3-level support gennem 25+ år i IT-branchen.

  • 8
  • 12

Som jeg har sagt før, sålænge en computer ikke engang er i stand til at oversætte fejlfrit fra et hovedsprog til et andet (med alle de menneskelige nuancer der ligger i sproget), sålænge er det slet ikke relevant at tro at en computer er i stand til automatisk/autonomt at føre et køretøj fra et vilkårligt punkt A til et vilkårligt punkt B.


Skal det være en del af en køreprøve i fremtiden? Hvis den nye billist ikke er i stand til at oversætte fejlfrit fra et hovedsprog til et andet (og med alle de påkrævende nuancer), vil han heller ikke være i stand til at fører en bil på betryggende vis fra et vilkårligt punkt A til et vilkårligt punkt B... :)

  • 8
  • 8

Det har man gjort i flybranchen i 40 år. Det fungerer ganske udemærket.

Som softwareudvikler burde du også vide at den måde "de store softwarehuse" arbejder på, og hvordan software til biler, fly og til medicinsk udstyr udvikles, er gennem helt forskellige metoder.

Om noget, så er det tests der skal til, og en fungerende bilpark er den bedste måde at få rigtig god test coverage på.

  • 7
  • 3

Fordi det er noget eklatant vrøvl at tro at der findes computere og sensorer der er i stand til at erstatte den menneskelige hjerne, og bearbejde alle de sanseindtryk der forekommer i forbindelse med at køre bil.

Jeg er virkelig forundret over hvad jeg læser her. Er dette et site for folk, der følger med i den tekniske udvikling?

I den verden hvor jeg lever, findes biler, der ved hjælp af sensorer og computere faktisk bearbejder de sanseindtryk, der forekommer i forbindelse med at køre bil. De kører rundt i USA med en levere ulykkes rate end almindelige bilister.

Det klarer de ikke 100 % autonomt, fordi de en gang i mellem stopper og skal hjælpes videre af et menneske.

Noget andet er så, at Morten Pedersen er inde på noget rigtig vigtigt angående kodekvalitet. Det bringer mig tilbage til min oprindelige pointe: Det er jura angående ansvar der er der skal håndteres. Hvis man virkelig gerne vil, så kan man lave computere, der kører bil med lavere ulykkesrater end mennesker.

  • 10
  • 3

For høj fart er skyld i hver anden ulykke

Næh: "I over 40 procent af de analyserede ulykker var for høj hastighed medvirkende til, at ulykken skete"

Det er ikke helt det samme, som at for høj fart er skyld i hver anden ulykke.

Og hvis næsten 50% af bilisterne i forvejen kører "for hurtigt" (også dem uden ulykker), er det vel ikke så overraskende, at man kan nå frem til sådan en konklusion???

  • 5
  • 0

Som softwareudvikler burde du også vide at den måde "de store softwarehuse" arbejder på, og hvordan software til biler, fly og til medicinsk udstyr udvikles, er gennem helt forskellige metoder.

Har selv arbejdet med software til den medicinske branche. Jeg kan selvfølgelig enten være en særlig idiot eller have været ansat i et særligt idiotisk firma (eller begge - det ene udelukker jo ikke det andet...) men set indefra, så er min tiltro til, at "alvorlig" software udvikles i en langt højere og langt mere pålidelig kvalitet, øhheee, ikke helt, øhheee, hvordan-skal-jeg-nu-rode-mig-ud-af-den-sætning-uden-at-rode-mig-ind-i-injurier...

Men bare rolig, jeg laver noget andet i dag. Og det er ikke selvkørende biler, så der er nok ingen grund til bekymring.

/Bo

  • 4
  • 2

Det er vist noget vås, at sige, at selvkørende biler først bliver en realitet, når computere kan "tænke" abstrakt (Jørgen). De kan ikke andet, da de ikke har en konkret føling og erfaring med tingene, som den biologiske computer (hjernen) har, hvilket især hos mennesket gør den meget fleksibel, fx en evne til at forestille sig konkrete ulykker, men også med de særlige muligheder for fejl der følger heraf. Den digitale computer, eller rettere dens program, oplever ikke noget, men forbliver abstrakt i den forstand, at der foregår en ren kvantitativ evaluering af de pågældende algoritmers gyldighed. Fx: Kører lige ud i den rigtige kørebane med tilladt hastighed og der er ingen modkørende -> Fortsæt. Et menneske ville måske (ingen garanti) være opmærksom på lastbilen i den modsatte kørebane (pas på -> hold øje med, sæt evt. farten lidt ned) og nå at reagere, når den svinger til venstre. Der ligger i dette en forudsigelse af en mulig hændelse, som er afhængig af personens opmærksomhed og konkrete forestilling om hvad der kunne ske, motiveret af et ønske om ikke at blive slået ihjel. Der er selvfølge også noget vås, at påstå, at computere allerede er bedre en bilister (Asbjørn). Den digitale og den biologiske computer har hver deres forcer og man forsøger, at emulere (genskabe) nogle af den biologiske evner i det digitale, ved forbedrede algoritmesystemer og neural læring. Den anden vej går det mere trægt.

  • 1
  • 0

Jeg mener ikke det er unfair at sammenligne den bedste digitale bilist med den gennemsnitlige humane bilist. Og i den sammenligning har gennemsnitlige humane bilist den højeste ulykkesfrekvens. Og det er vel den vigtigste paramter at se på?


Kun under den forudsætning at man sammenligner sammenlignelige situationer...

Hvis kun 10 % af alle uheld sker på motorvejen og 90 % at de autonomt kørte km foregår på motorveje, så er den ikke sammenlignelig hvis der for den manuelle kørsel kun indgår 25 % kørsel på motorveje og 75 % kørsel på de veje hvor de 90 % uheld foregår...

  • 6
  • 0

Asbjørn: Jeg mener blot at det er for tidligt at drage den konklusion, at computere er bedre end mennesker i trafikken. Det med at våse samlede jeg op fra tråden, ikke for at være ubehøvlet. Men der er mange trafikale omstændigheder (ud over motorvejskørsel og parallelparkering), hvor automatikken ikke er afprøvet (som Michael er inde på). Som nævnt, så er der fordele og ulemper ved både digitale og biologiske systemer. Jeg er ikke i tvivl om, at når computerkraften bliver stor nok, så kan man ved udvidede og stadig mere komplekse algoritmer, nærme sig hjernens holistiske og analoge evner, uden de fejl der følger med. Men også uden, som nogle drømmer om, at computeren bliver "bevidst". Dette kræver nok et biologisk substrat.

  • 2
  • 0

Bjarne,
Indrømmet. Jeg er ikke sikker på, at statistikken kan støtte postulatet: Computeren er altid en bedre bilist end mennesket. Men det modsatte postulat er til gengæld skudt helt ned.

Alene af den grund, er det bedste vi kan gøre for trafiksikkerheden, at få afklaring på juraen. Vi kunne jo godt tillade biler på motorvejen at være i autonom tilstand. Men hvem har så ansvaret for de (muligvis kun få, men mere end 0) uheld, der så sker?

Jeg er enig i, at Michael er inde på noget interessant. Så vidt jeg ved, er Googles selvkørende bils imponerende uheldsstatistik opnået ved stort set udelukkende bykørsel, hvor jeg ville forvente den højeste frekvens af uheld. Nogen, der har noget data?

Asbjørn

  • 1
  • 0

Selvom både Googles selvkørende biler og Tesla's AP har imponerende statistikker, så er de ikke autonome - men de er da på vej. At køre på en motorvej autonomt er intet problem og er mere sikkert end med et menneske bag rattet.
Jeg har lige været en tur til Amsterdam og tilbage(på ferie), 11 timer frem og 11 timer tilbage, 2 timers ophold(3 stop, ladning/pause hver vej), 915 km hver vej(kbh - over Fyn - Amsterdam). Bilen har kørt 100% autonomt i mere end 7,5 time hver vej og den kunne have kørt mere, hvis ikke jeg syntes, at kørsel med AP under vejarbejde "virkede" for farligt. Farten var 140km/timen, hvor det kunne lade sig gøre, alligevel var gns. hastigheden ikke særlig høj.

  • 5
  • 1

Med den teknologi som i dag er til rådighed er prædikatet selvkørende bil efter min opfattelse mere et udtryk for en ønskedrøm end en realitet.

Det er selvfølgeligt skønt at drømme, men min holding er at biler først har fortjent at blive omtalt som selvkørende, når de med en tilkoblet trailer af sig selv er i stand til at bakke og foretage en parallelparkering. I snestorm vel at mærke.

Indtil det er realitet, synes jeg der skal spares på begrebet selvkørende bil. Rigid holding? Nej, for det er hvad en trænet bilist kan.

  • 4
  • 8

Det er selvfølgeligt skønt at drømme, men min holding er at biler først har fortjent at blive omtalt som selvkørende, når de med en tilkoblet trailer af sig selv er i stand til at bakke og foretage en parallelparkering. I snestorm vel at mærke.

Indtil det er realitet, synes jeg der skal spares på begrebet selvkørende bil. Rigid holding? Nej, for det er hvad en trænet bilist kan.


Henrik: Det kan du ikke mene, den opgave er for let - Det ville de nuværende selvkørende biler kunne håndtere - 100% selvkørende biler har langt større udfordringer i at beregne kørebaner i byen med chikaner, små børn o.s.v.
Desuden er det er opgave som selv de fleste trænede bilister IKKE kan udføre.

  • 12
  • 2

Der er tale om en ulykke ikke en dødsulykke .. så kan ikke se det sjove her. han kom ude for en ulykke og overlevede .. mener er der ikke at sige.. og bare fordi den er selvkørende betyder det jo ikke at den nødvendigvis er 100% sikker ... det er et menneske heller ikke.. og bare det at den muligvis allerede køre bedre end et menneske betyder jo bare vi skal gå mere denne vej

  • 0
  • 4

Det er for tidligt med selvkørende biler, teknologien er for ny og mangelfuld.

Tror at teknologien først er parat når man kan få en komputer til at tænke abstrakt, og man derved kan holde en intelligent samtale med den, så er teknologien på højde med et menneskes.

Det kan man komme udenom ved at give køretøjerne udvalgte ruter de skal følge og hvor man kan implementere særligt udstyr, såsom perfekt afstribning, signalspor nedlagt i asfalt, fejlfri skiltning, sensorer langs vejene, ultrapræcis gps/Gallileo, opdaterede databaser, dyrehegn, radiosendere på lyskryds, sendere køretøjerne imellem, overvågede kørebaner eller andet mm. Tænk på at mange fabrikker har selvkørende småvogne kørende inde i fabrikkerne. Og det virker.

  • 2
  • 3

Normalt bærer kommentarsektionen præg af at det er en diskussion blandt fagfolk. Selvkørende biler er tydeligvis ikke noget der har mange specialister i Danmark. Hvis I vil vide hvad Tesla laver, så lyt evt. til hvad Sterling Anderson, leder af Teslas AutoPilot-program.

https://www.youtube.com/watch?v=2vHO1p9717s

En fremragende side der følger udvikling indenfor elbiler, selvkørende biler og solceller er electrek.co.

  • 1
  • 1

Tror at teknologien først er parat når man kan få en komputer til at tænke abstrakt, og man derved kan holde en intelligent samtale med den, så er teknologien på højde med et menneskes.

Der er meget konkrete ting, der skal ske med biler, før de bliver selvkørende.

Det har intet at gøre med mystiske fremtidsteknologier, og det er kun denne forladen på mystik i stedet for konkret viden om hvad vi allerede nu kan, at opgaven virker umulig.

Det er den ikke:

1. Bedre og flere sensorer

Der skal flere fremadrettede, bagudrettede og sidevendte kameraer til. Kameraerne skal kunne håndtere et højere dynamisk område, så sol og mørke bliver et mindre problem og give tilstrækkelig opløsning til, at man kan se og klassificere genstande op til 200 meter væk.

Radar er ikke hæmmet af vejrfænomener, men de typer der er på markedet idag er ikke så nøjagtige som de kunne være.

LIDAR er en anden mulighed, da man kan lave 3D miljøer i høj opløsning, men de er følsomme overfor dårligt vejr.

Ultralydssensorer kan fortsat bruges, når man skal parkere præcist.

Hver sensortype bruges til forskellige opgaver.

2. Hurtigere computere

Computerne skal kunne håndtere oplysninger fra sensorerne. Er det video, er der tale om måske 8-16 kameraer i mindst VGA opløsning, der skal hentes oplysninger fra, og behandles per pixel i en acceptabel framerate.

Behandlingen går på at klassificere elementer i videostreamen som andre biler, farbar vejbane, vejbump, affald, skiltning, vejsymboler, cyklister, fodgængere, dyr, osv. og ekstrapolere evt. bevægelsesretning og afstand.

Alt dette skal gøres i realtid.

Det kan lade sig gøre idag, men det kræver ganske meget processorkraft, og det giver et højt strømforbrug. Den almindelige udvikling indenfor chip teknologi, som vi har forladt os på gennem 50 år, skal gøre det lettere og billigere at putte sådan en computer i en bil.

Er der radar information skal den bruges til at supplere med afstande.

Det noble mål for sådan et system er at replikere virkeligheden omkring bilen i et nøjagtigt 3D miljø uanset vejr og vind.

3. Køresoftware

Den software der udvikles nu kan fungere uafhængigt af en eksisterende bil, og det gælder om at navigere bilen rundt i et miljø der svarer til outputtet fra det underliggende klassificeringssystem, dvs. en simulation.

Den software kan så agere ud fra optagede data fra biler der er udstyret med klassificeringssystemet, men som bliver ført af et menneske.

Herefter eliminerer man stille og roligt corner cases, indtil fejlraten bliver acceptabel, og så bliver softwaren koblet til rat, bremser og motor.

Det er nok dette, de fleste har et "problem" med (ud over at blande det sammen med den underliggende klassificeringsopgave), men problemet at finde vej i et miljø, vel at mærke, et der er så specifikt som på vejbaner, er altså noget vi har løst i computer-regi for mange år siden, og at bygge viden om trafikregler, andre trafikanters opførsel og farlige situationer ind er ikke en umulig opgave, så længe alle trinnene er konkrete.

  • 1
  • 0

De fleste af os bilister overvurderer vores egne kørefærdigheder og indrømmer det aldrig. Derfor er der en psykologisk barriere ved at overlade rattet til en computer man véd gør fejl som man ikke har indflydelse på. Så vil man (umiddelbart) hellere dø/køre galt for egen hånd.

Det er værd at tænke over, at de fleste af os uden videre accepterer at flyve, hvor man også lægger sit liv i andres hænder (måske er tanken at piloterne garanterer, med deres eget liv som indsats, at flyvning er sikker). Det hjælper ikke at fortælle folk med flyskræk, at sandsynligheden for at dø i en flyulykke er langt mindre end sandsynligheden for at dø i trafikken (men ikke 0) .

De menneskelige kørefejl, der fører til uheld er ofte for høj fart og uopmærksomhed (f.eks. betjene mobiltelefon, radio samtale med passagerer etc.) enten fra en selv eller fra ens medtrafikanter. Desuagtet skal man overbevise folk om det er mere sikkert at overlade rattet til software.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvor tæt vi er på, at det er sikrere ikke at lade mennesker køre, men jeg er sikker på, at vi når dertil inden så længe.

Så vidt jeg kan se, er det bedste vi kan gøre at fortsætte med at samle data for at overbevise om, at fremtiden er at lade bilen selv styre.

PS: Hvis man ikke er overbevist om hvor langt vi er med "kunstig intelligens" kan man se på computerskak og computergo, hvor menneskeden ligger på en klar andenplads med computeren på førstepladsen - ikke at det at styre en bil er nemt, men det er inden for rækkevidde.

  • 0
  • 0

Q:"altså,.. skinner ?"

Nej. Men tænker at der er mange veje og områder som ikke egner sig til kørsel udelukkende med "kunstig intelligens" indenfor vores tid. Ihvertfald ikke hvis det skal være med nogenlunde hastighed og samtidig til at betale. Derfor er der sund fornuft i at udvælge særlige ruter, som helt oplagt (og mindst) er motorvejsnettet i Danmark, der er i fortræffelig form. Den kan så suppleres med hvad softwaren har svært ved. Er det fx. afkørsler, så kan man lægge særlig aftribning der og hvis det er lyskryds, så kan de udsende radiosignaler til bilerne. Tiden vil vise.

  • 0
  • 0

det er en absurd påstand det du kommer med!


Er det mig du snakker til?
Jeg har ikke kommet med nogen påstande i denne tråd. Jeg har linket til en artikel hvor nogle professorer groft sagt siger at det er en ubrugelig omgang pral når Tesla hævder at have statistisk belæg for at deres autopilot er mere sikker end mennesker.
Selvom det føles som om du prøver at tage mig til indtægt for at mene det modsatte, så finder jeg professorernes udsagn meget plausible.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten