Billund vil sælge succes med biogas af affald til hele landet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Billund vil sælge succes med biogas af affald til hele landet

Kun én kommune i Danmark har haft succes med at få borgerne til at sortere deres madaffald, kyle det i en særlig nedbrydelig pose og producere biogas af det. Den succes er så dyrebar, at Billunds vandselskab nu vil sælge den videre til andre kommuner.

Dertil har kommunen oprettet et særligt datterselskab, Billund Energi.

»Mange aktører er meget interesserede i at lære af vores solide erfaringer. Det kan give en ekstra indtjening til gavn for alle borgerne og samtidig styrke kommunens erhvervs- og miljøprofil,« siger direktør Ole P. Johnsen fra Billund Vand A/S, i en pressemeddelelse.

Læs også: Sådan laver Billund Vand gas ud af danskernes skrald

Han henviser til, at indtægterne kan bruges til at sætte prisen ned for at komme af med spildevandet.

Læs også: Billund Vand har lavet biogas af madaffald i 15 år

Salgsselskabet for Billunds erfaringer bliver oprettet, samtidig med at Billund Kommune har bestilt en analyse af, hvad der var afgørende for at få borgerne med på ideen om at sortere deres affald.

Miljøsagsbehandler og Ingeniør Jytte Søgaard har dog et godt bud på en afgørende forudsætning.

»Man skal ganske enkelt holde, hvad man lover. Hvert eneste kilo madaffald er blevet behandlet som madaffald hos os. Det er aldrig gået den anden vej - til forbrænding,« siger hun.

En række forskere har i Ingeniøren opfordret til, at danske kommuner indsamler køkkenaffald for sig selv. Det kan fungere som en energipille i produktionen af biogas. Gylle er for vandholdigt til at være eneste bestanddel.

Læs også: Her slutter molbohistorien: Minister fjerner støtte til biogas af majs

I Billund udgør madaffaldet omtrent 30 procent af den samlede mængde husholdningsaffald, men kun fire procent af den vægt, som bliver tilført til biogasanlægget. Til gengæld kommer 23 procent af gassens energi fra madaffald. Gassen produceres desuden af spildevandsslam og industriaffald.

Billund annoncerede sine planer om at sælge erfaringer til resten af landet, samtidig med at erhvervsminister Ole Sohn (SF) fredag besøgte biogasanlægget.

Læs også: Sådan laver Billund Vand gas ud af danskernes skrald

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og det kan vist heller ikke gå stærkt nok med optimeringen af vores affald. Det burde være relativt let at regne ud ved fremskrining hvor mange af denne slags tiltag der er brug for fremover for at vi (floskeladvarsel!) ikke opbruger ressourcerne i en fart. Parametre der skal med er befolkningstilvækst og buzzordene "øget vækst". Sidste to nævnte må kræve resourcer^x. X=2,3?

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er om det giver samfundsøkonomisk mening at få borgerne til at sortere affaldet. Er der nogen som har regnet på det? Den tid som bruges på at sortere affaldet er jo ikke gratis og går fra noget andet. Og selvom stømmen subsidieres af elkunderne, så gør det ikke nødvendigvis processen effektiv.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der bliver ikke nævnt om hvad gassen koster at producere - det var måske en meget relevant information...

Men ellers er do jo ganske fornuftigt at kildesortere i husholdningerne.

Mvh
Peter

  • 0
  • 0

det Thyssenske forsøg her i Århus - og det kom aldrig videre !

Jeg ved ikke hvorfor, men det er da ærgerligt og det kan ikke være rigtigt, at fordi "vi" - de narhoveder til politikerne - ikke kan styre det rigtigt - skal vi bare lade stå til !

Sund fornuft tilsiger, at selvfølgelig skal vi udbytte energien i vores affald !

Den indsats husholdningerne skal gøre - sortere affaldet - skal bare ikke spildes på uduelige projekter projekteret og ledet af ligeså uduelige politikere - det er prøvet tilstrækkeligt her i Århus !

Der må da være nogle, som kan analysere dette ud fra en systemisk betragtning og få alle aspekter med - det kan så være at det ikke er "samfundsøkonomisk", men det er så den omkostning vi må afholde for at "være her i den tid VI er her" !

Andet er bare at vælte omkostningerne over på andre til andre tider !

  • 0
  • 0

I min errindring - fra denne hjemmeside:
Århus lod DTU udføre en LCA, som sammenligner de miljømæssige tab og gevinster ved henholdsvis traditionel afbrænding i eksiterende forbrændingsanlæg og kildesortering+forgasning i nyt anlæg.
LCA´en faldt ud til den traditionelle behandlingsmetodes fordel.
Altså ingen gevinst for miljøet, ved at kildesortere og forgasse!
Samtidigt er den traditionelle behandlingsmetode formentlig pengeøkonomisk bedst.

  • 0
  • 0

Man skal minimere affaldet i stedet for at svine med ressourcerne. Og hvis de i Billund smider så meget mad væk, så skal de lære at købe mindre mængder ind, skrotte fryseren og spise op.
Det kan aldrig være miljørigtigt at tage mere på tallerkenen end man kan spise, og så smide det ud til biogas.
Affald som ressource er blot greenwashing af overforbrug.
Og så det med fryseren: Hvor meget mad bliver alligevel for gammelt dernede i det kolde dyb? Så efter en energikrævende nedfrysning ender det alligevel som affald. Derfor skrot dybfrossen mad og frysere. De fører bare til overforbrug

  • 0
  • 0

Hej Troels,

Det er rigtigt at være kritisk overfor, om det nu også er samfundsøkonomisk fornuftigt, - eller om det i alle tilfælde er samfundsøkonomisk fornuftigt. Eller måske skulle man brede det lidt ud og sige samfundsmæssigt fornuftigt. Men de svage punkter i denne kæde ligge næppe i den enkelte borgers tidsforbrug til sortering. De ligger snarere i de meromkostninger, der måtte være ved flerdelt indsamling og håndtering af affaldet.

Det vil være et stort - og dyrt - sociologisk-økonomisk projekt at udregne den samfundsøkonomiske fornuft i at vi som borgere sorterer vores affald. Faktisk var det måske værd at gøre til genstand for omfattende forskning.

Men forlods er jeg ikke i tvivl om, at resultatet er kanon-positivt. Når vi som borgere fra barnsben vokser op med bevidstheden om, at affald skal sorteres og genbruges, og at det er hver enkelt borgers medansvar at sørge for det (og ikke at ødelægge det ved at være ligeglad), så bliver rigtig mange ting rigtig meget lettere og billigere i den landsdækkende husholdning.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke det bør henføres til økonomisk logik. Vi må ikke se bort fra at vi planter flere og flere personer på kuglen vi render rundt på og det er med accelererende fart og at de ønsker det nyeste nye. Hvis vi bliver ved med at ignorere at der immer væk må være en tærskel for hvor meget jorden kan levere inden den skrumper ind til en hulkindet rosin ender vi i sidste ende med at blive tildelt "den ultimative Darwin award" - nemlig at vi havde indsigten til at gøre noget, men gjorde det ikke fordi det var ubelejeligt eller økonomisk ulønsomt.

  • 0
  • 0

Magen til total afkobling fra virkeligheden ..

Come on @Michael vi behøver ikke person angreb herinde, det fordrer ikke en god diskussion.

Jeg vil give Knud ret i at der sikkert er mange der dagen efter tænker "de rester fra i går gider vi ikke spise" og janker det ud i skralderen. For det første er det dumt økonomisk set da det er en betalt vare og for det andet er der netop også miljøhensynet. Det er trods alt bedst at ende CO2 cyklen med konsumering af produktet frem for at det skal forarbejdes nok engang.

Jeg er selv single og bruger gårdsdagens rester som mellemåltider eller supplement til den kommende dags ret. Det ingen problem :)

  • 0
  • 0

nu er der jo ikke alt som sidder på grøntsagerne som man spiser, det gør du heller ikke.
kan nævne toppen af pore, gulerøder, divs. stængler, blade på blomkål og andet som producenten lader sidde for at det kan holde sig. men du ser måske heller at tingene pakkes ind i pastik. eller skal vi alle til at dyrke det hele selv? for at opfylde dine underlige drømme.
har en fryser køber hel gris+ halv eller kvart kalv når det som er er spist. dette spare alle resurseene til detailhandlens forbrug, og spare mig en MASSE penge. Selv med strøm til fryseren.

  • 0
  • 0

I min errindring - fra denne hjemmeside:
Århus lod DTU udføre en LCA, som sammenligner de miljømæssige tab og gevinster ved henholdsvis traditionel afbrænding i eksiterende forbrændingsanlæg og kildesortering+forgasning i nyt anlæg.
LCA´en faldt ud til den traditionelle behandlingsmetodes fordel.
Altså ingen gevinst for miljøet, ved at kildesortere og forgasse!
Samtidigt er den traditionelle behandlingsmetode formentlig pengeøkonomisk bedst.

delvist rigtigt men det som gav den høje omkostning til biogassen var at byboerne ( ikke kun århus er forsøgt andre sted ) ikke kan finde ud af at sortere kompost affald fra det andet. der for gav det en masse driftstop på biogasanlæget, og til ekstra sortering.
så det spændende ved billund er hvad de har gjort anderledes for at folk kan finde ud af ikke at blande ragelse ned i bioaffaldet.
for det kan vil ikke tænkes at storbyboer ikk kan se forskel på plast, jern og bioaffald. eller at de simpelthen bare er ligeglad med naturen da det var dem selv som skulle yde en indsats.

VEL

  • 0
  • 0