Billund Vand har lavet biogas af madaffald i 15 år

Billund Vand har lavet biogas af madaffald i 15 år

Billund Vands rensningsanlæg har gjort det, mange troede var umuligt: De har produceret biogas af kildesorteret organisk husholdningsaffald i omkring 15 år.

Succes med forgasning af organisk husholdningsaffald handler både om teknologi og om at motivere borgerne til at sortere deres organiske affald og gøre det så samvittighedsfuldt som muligt.

Det understreger ingeniør Bjarne Bro fra Billund Kommune, når han skal give et godt råd til kolleger i andre kommuner, som gerne vil i gang med at udnytte den organiske del af dagrenovationen til biogas.

»Og så skal man være vedholdende og virkelig ville projektet,« siger han.

Biogasanlægget behandler både organisk husholdningsaffald, spildevandsslam og organisk affald fra områdets industrier. Foto: Billund Vand

Det er madaffald fra borgerne i Billund Kommune, der - sammen med spildevandsslam og organisk industriaffald - ender i biogasanlægget.

Borgerne er efterhånden så gode til at sortere det organiske affald fra, at kun 1 procent af affaldet må sorteres fra undervejs i behandlingen.

Læs også: Nu starter kampen om din skraldepose

Det organiske affald indsamles i specialudviklede papirposer, som dels ikke bliver opløst af det fugtige affald og dels kan indgå i biogasprocessen.

»I Billund Kommune er det skraldemanden, som er kvalitetskontrol på sorteringen. Hvis han eller hun ved et løft kan mærke, at sorteringen ikke er i orden, så tager de ikke posen med. I stedet sætter de en seddel på skraldeposen med besked om at gøre det bedre næste gang - og lægger samtidig en ny pose,« forklarer Bjarne Bro.

Samtidig kommer alle kommunens børn og unge på besøg på biogasanlægget på et eller andet tidspunkt i deres skoletid, hvilket også fremmer lysten og evnen til at sortere ordentligt.

Anlægget tilhørte før strukturreformen Grindsted Kommune, og anlægget har bestemt haft sine problemer i begyndelsen. For eksempel blev de første rotationspumper, som skulle pumpe madaffaldet videre i systemet, smadret allerede efter 14 dage, fordi der var både sand og kraftige knogler med videre i affaldet.

Nu er de udskiftet til centrifugalpumper. Desuden var det nødvendigt at øge varmevekslerkapaciteten i systemet med 50 procent.

Læs også: Forskere: Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet

At hele anlægget trods alt ikke har haft alvorligere problemer, skyldes ifølge Bjarne Bro, at kommunen og leverandøren, som var Krüger, sammen brugte 4 mio. kroner på at teste alle komponenter til anlægget.

Forstået på den måde, at man købte brugte enkeltdele som shredder, pulper, pumper og varmeveksler og testede dem under de forhold, de skulle køre under.

»Grove ben i affaldet havde vi dog ikke taget højde for, men fra 2001 har anlægget kørt problemfrit,« siger han.

Som nævnt behandler biogasanlægget også spildevandsslam fra rensningsanlægget samt organisk affald fra nærliggende industrier, og i det store spil er den organiske dagrenovation kun et lille brik.

Anlægget modtager årligt godt 48.000 ton, der fordeler sig på 63 pct. spildevandsslam, 33 pct. industriaffald og blot 4 pct. affald.

Læs også: Lær af nabolande: Her sorteres affald med trykluft og optisk teknologi

Når det organiske husholdningsaffald ankommer til biogasanlægget, kører man det først igennem en magnetseparator, der tager eventuelle metalstumper, før husholdningsaffaldet kværnes ned i frimærkestørrelse.

Så blandes det med spildevandsslammet og det flydende industriaffald til én stor, tynd grød med et samlet tørstofindhold på 4,5 pct.

Massen hygiejniseres ved opvarmning til 70 grader i en time, hvorefter den nedkøles til 37 grader og pumpes hen i biogasreaktoren, hvor den mesofile forgasning foregår. Herefter køles det afgassede slam atter og sigtes for hår og plast, hvorefter det drænes i en skruepresse og nu kan lagres eller køres ud på marken.

Biogasanlægget producerer omkring 1,28 mio. m3 biogas om året, som anvendes i en gasmotor, der producerer strøm og varme. På et typisk år drejer det sig om 3.200 MWh strøm og 4.271 MWh varme.

Slammet, som køres ud på markerne, indeholder fosfor, kvælstof og kalium og er derfor en værdifuld gødning.

Ved nedkøling genbruges varmen via varmevekslere til opvarmning til hygiejniseringstemperaturen på 70 grader.

»I dag arbejder vi blandt andet med at optimere anlægget mht. energiforbrug og finde en måde at kværne affaldet på i endnu mindre dele for at mindske sliddet på pumperne,« siger Bjarne Bro.

Læs også: Affaldseksperter: Fordelene ved genanvendelse har aldrig været større

Bjarne Bro tilføjer, at man også kigger på en proces, hvor man eftersorterer og forfiner affaldet endnu mere for at forbedre massens, kaldet pulpens, mekaniske og hydrauliske egenskaber for igen at mindske belastningen på komponenterne i anlægget. Det vil give mulighed for, at anlægget kan behandle en større andel af det organiske husholdningsaffald.

Ifølge Bjarne Bro er der ikke umiddelbart noget teknisk problem ved at køre med en meget større andel af husholdningsaffald, end man gør i Billund. Tværtimod vil det være en fordel, da energitætheden er meget større i husholdningsaffaldet.

»Mit råd til andre kommuner er for det første at undersøge, om der er et rensningsanlæg i nærheden, der i forvejen forgasser slammet og så koble sig på der. Alternativt gå sammen med andre kommuner om at få udviklet og bygget noget central sortering til det organiske husholdningsaffald, så det kan blive helt 'rent' og ensartet,« siger Bjarne Bro.

Den totale pris for anlægget inklusive rådgivning ligger på 70 mio. kroner. Anlægget har udgifter og indtægter for omkring 8 mio. kroner om året.

Prisen for at få behandlet det organiske husholdningsaffald på biogasanlægget ligger på 400 kroner pr. ton.

Dokumentation

Fakta-ark fra Billund Vand

Kommentarer (18)

Er det ikke lidt vel overdrevet at fokusere på husaffaldet, når det kun udgør 4% af den samlede mængde?

Man kunne sikkert også blande 4% sand i blandingen, men derfor ville man vel ikke hævde, at man har lavet biogas af sand i 15 år?

  • 0
  • 0

Man kunne sikkert også blande 4% sand i blandingen, men derfor ville man vel ikke hævde, at man har lavet biogas af sand i 15 år?

Den kommentar minder mig om en smuk septemberdag hvor jeg i Matematisk Analyse I konstruerede et "bevis" pr. 'antag og udled en modstrid' - helt uden at bruge antagelsen.

Som skrevet står:

Ifølge Bjarne Bro er der ikke umiddelbart noget teknisk problem ved at køre med en meget større andel af husholdningsaffald, end man gør i Billund. Tværtimod vil det være en fordel, [b]da energitætheden er meget større i husholdningsaffaldet.[/b]

Der er altså forskel på pølser, om man vil.

Som gammel Grindsted-borger kan jeg bevidne, at sorteringsopdragelsesprocessen er lykkes i en sådan grad at det nu skærer mig i økobevidstheden at smide æbleskrog og Nettoposer ud i samme container her på Nørrebro.

  • 0
  • 0