I Billund er spildevand en ressource

Illustration: Billund BioRefinery

Når alle komponenter er kørt ind i begyndelsen af 2017, vurderes Billund Biorefinery at være et at de mest avancerede spildevands­anlæg i verden:

»Billund er vores fyrtårnsprojekt og viser rigtig godt, hvad vi er dygtige til i Danmark. Projektet har givet genlyd over hele verden, og vi har fået henvendelser fra både Asien, Nord- og Mellemamerika, Australien og naturligvis Europa,« siger direktør for forretningsudvikling hos Krüger A/S Anders Haarbo.

Afgasning af spildevandsslam er kendt teknologi, men i Billund tager de det flere skridt videre. Efter afgasningen vil slammet undergå en kontinuerlig termisk hydrolyseproces. Her bliver massen varmet op og nedbrydes, så der kan hentes endnu mere biogas ud til el- og varmeproduktion.

Et filter sidst i anlægget renser vandet endnu engang, men ved kraftige regnskyl kan filtret også fungere som en ekstra kapacitet ved overløb af kloakvand.

Foruden el og varme, er biomasse, mineraler og andre næringsstoffer et vigtigt restprodukt fra vandbehandlingen. Via en kemisk fældning med magnesium dannes et langsomt optageligt gødningsmiddel kaldet struvit, som kan udbringes med den organiske gødning på markerne.

Anlægger i Billund har et samlet budget på 70 millioner kroner, hvoraf de 15 millioner kroner kommer fra Miljøministeriet og VTU Fonden.

Læs også: Verden skal drikke ‘dansk vand’ fra spildevand og urin

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Udnyttelsen af rest produkterne fra spildevandsrenseanlæg har været oppe et par gange i de sidste 40 år. Således har det daværende Akvadan arbejdet med fremstilling af drikkevand fra afløbet på Dragør renseanlæg i begyndelsen at 70'erne, ved filtrering og omvendt osmose. Det var muligt og der var interesse for projektet, men drifts udgifterne var dengang for høje. Dog blev konceptet anvendt bl.a. på Ærø i en periode til fremstilling af drikkevand fra belastet brakvand

Udfældning af fosfor var et meget seriøst emne i Sverige i 80'erne med et demo anlæg i Skåne. Teknologien blev udviklet, men fosfor var for billigt og ikke en mangelvare af strategisk betydning.

I 90'erne arbejdede Cambi med termisk hydrolyse af bioslam fra renseanlæg og det er stadig en fremragende teknologi. Udover anlæggene i Fredericia(2001) og Næstved(1998) er bygget mere end 100 anlæg, bl.a. i Kina, London, New York, Brisbane og meget mere. Konceptet har vist sig at være levedygtigt. Ved TH kan biogasproduktionen fordobles og samtidigt er restproduktet meget mere anvendeligt som gødning. Det er derfor med interesse jeg erfarer at Kruger nu har taget udfordringen op. Mulighederne for mere genbrug eller fremstilling af specifikke produkter er mulig (grøn kemi) ved en målrettet behandling af bioslammet fra renseanlæg

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten