Billund-bane uden godstog udløser »betydelig fordyrelse«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Billund-bane uden godstog udløser »betydelig fordyrelse«

Illustration: Ingeniøren

En enkeltsporet jernbane til Billund Lufthavn bliver formentlig langt dyrere end først forventet.

Det viser en endnu ikke færdiggjort VVM-redegørelse, som har været sendt i høring tidligere på året. Oplysningen har set offentlighedens lys i en statusrapport for anlægsprojekter under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

»Da VVM-projektets foreløbige anlægsøkonomi indikerer en betydelig fordyrelse, sammenlignet med forundersøgelsen, er Banedanmark i gang med at finde besparelsesmuligheder,« lyder det i rapporten.

Jernbaneforbindelsen til Billund Lufthavn blev aftalt som en del af Togfonden tilbage i 2014. Der er øremærket 750 millioner kroner til projektet, svarende til 770 millioner kroner i opdaterede priser.

Hvorfor godstog?

Det har været kendt siden foråret, at banen bliver dyrere end oprindeligt planlagt. Der hersker dog fortsat tvivl om beløbet.

Og den nye rapport viser, at den forventede fordyrelse, ifølge Banedanmark, helt eller delvis skyldes, at der alligevel ikke skal køre godstog på banen.

Læs også: Prisen for Billund-bane stiger til over en milliard kr.

Læs også: Signalprogrammets problemer forsinker jernbane til Billund med fire år

Styrelsen forventer »væsentlige projektændringer som følge af, at der ikke vurderes behov for at have mulighed for kørsel med godstog på strækningen«.

»Dette betyder, at projektets tekniske løsning ændres blandt andet visuelt og støjmæssigt, når der kun planlægges med passagertog,« lyder det i rapporten.

Det står imidlertid ikke klart, hvorfor Banedanmark overhovedet har regnet på en bane med godstog fra start. Samme spørgsmål har man stillet hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Banedanmarks overordnede myndighed.

»Af Banedanmarks præsentationen fremgik det, at anlægsoverslagene er udarbejdet efter en grundløsning, hvor der også kan køres med godstog. Godstog fremgår ikke af kommissoriet og er fordyrende for projektet, hvorfor Departementet stillede sig uforstående overfor den valgte tilgang,« lyder det i et referat fra et styregruppemøde mellem Banedanmark og ministeriet, som Vejle Amts Folkeblad for nylig har fået aktindsigt i.

Op til 1,3 milliarder

Det fremgår af samme aktindsigt, at fordyrelsen som minimum omfatter »udgifter til sikring på 100-200 millioner kroner«.

I et arbejdsnotat fra foråret estimerede Banedanmark den samlede pris for den nye bane til mellem 1,1 og 1,3 milliarder kroner.

Læs også: Budgetoverskridelse på Ringstedbanen spænder ben for jernbaneprojekter landet over

Banedanmark arbejder nu på et samlet VVM-beslutningsgrundlag, som også skal indeholde en ekstern kvalitetssikring af projektets trafikale løsninger og anlægsøkonomi. Arbejdet er forsinket, og beslutningsgrundlaget forventes at ligge klar i slutningen af november 2018.

Ingeniøren har onsdag bedt både Banedanmark og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om at uddybe sagen og afventer svar.

Så kunne man jo blot lade et godstog med togførerens madpakke køre strækningen et par gange i døgnet. Ville vel heller ikke være så langt fra tænkemåden i banedanmark.

  • 5
  • 1

Hvordan kan projektet blive dyrere hvis der KUN skal køre passagertog end hvis der BÅDE skal køre passagertog OG godstog?


Det er også en gåde for mig al den stund jeg har set et dokument fra BaneDK (?) hvoraf det fremgik at man netop viulle slippe nemmere om en passagertogsbane,. Blandt årsagerne var at passagertog kan klare større stigninger og derfor ville jordarbejderne blive mindre da man ikke skulle skære lige så hårdt igennem diverse bakker.
Eventuelle krydsningsstationer skal jo også være kortere

  • 16
  • 0

Jeg kan altsaa heller ikke fange logikken. Saa mindre afskaermninger er dyrere end store?

Steen - forstås, og det er nok også noget rod. Man laver budgetprisen efter en godsbane, der kun kommer passagertog på. Derfor små støjforanstaltninger.

Nu har BaneDK nok fået besked på at den fremgangsmåde ikke er gangbar, og så skal der sættes større støjafskærmninger op

Ellers skal man da bare bygge den billigere straekning der kan koere begge togtyper - og saa undlade at sende godstog.

Vil tro at der er andre steder at en godsbanegodkendelse bliver dyrere både i godkendelse og drift

  • 1
  • 0

Jeg har ikke lige kunne se det, så det kan godt være at det bare er mig som har overset noget, men hvorfor bruger man ikke jernbanen fra Bramming til Grindsted (via Vejrup-Glejbjerg-Agerbæk - Tofterup- Krogager) og forlænger den til Billund Lufthavn? Det kan vel ikke koste en formue at bygge en jernbane fra Grindsted til Billund Lufthavn - der er vel 10- 12 km mellem de to steder.
Om ikke andet vil det være mærkeligt, hvis man ikke udnytter Bramming - Grindsted - Billund Lufthavn, også selv om man bygger en anden jernbane til Billund Lufthavn. Det kunne jo være at der bil være nogle borger som ville kunne slå sig ned i området omkring Bramming - Grindsted banen hvis den blev forlænget til Billund Lufthavn, ligesom der nok er nogle virksomheder som ville syntes at det vil være attraktivt at opbygge en virksomhed, hvis der er adgang til Billund Lufthavn.

  • 8
  • 3

Igen et hovedløst projekt som koster kassen fra skatten og intet giver.

Passagerer ønsker frekvens, hurtighed og pålidelighed - først langt længere nede kommer komfort.

For de budgetter der arbejdes med i anlæg kan man opgradere “spor” ifm eks hovedveje og nogle steder lave helt selvstændige, så komfortable hurtigbusser eller sågar elektrisk drevne BRT kan komme hurigt frem og hurtigere end “bumleren”.

Der vil således også være mulighed for direkte linier til Esbjerg, Herning Aarhus og måske også til Vejle ;-)

Det vil der være logik i.

Jernbanetiden er post - bortset fra ekspreslinier.. Hvorfor en Kattegatbro, når der istedet kunne bygges en direkte højhastighedsbane fra Kjøbenhavnstrup og Kastrup lufthavn. Under en time og så er en Aarhus lufthavn samtidig lagt i graven.

  • 3
  • 7

Jeg har ikke lige kunne se det, så det kan godt være at det bare er mig som har overset noget, men hvorfor bruger man ikke jernbanen fra Bramming til Grindsted (via Vejrup-Glejbjerg-Agerbæk - Tofterup- Krogager) og forlænger den til Billund Lufthavn?


Hvor er DFs formand valgt?
Hvor bor DFs formand?
Når du har svaret på disse to spørgsmål, så kommer resten ved logisk tænkning.
Der er grunde til at banen går under navnet "Tullebanen".....

  • 15
  • 1

Der er kun en grund til, at projektet pludselig bliver dyrere, når der ikke skal køre godstog og det er, at Banedanmark af en eller anden grund ikke er interesseret i banen. Banedanmark er den mest jernbanefjendske institution i Danmark. Luk den og lad andre tage over før det er for sent.

  • 9
  • 5

Don - er det dem her du mener? https://www.ugeavisen-bramming.dk/bramming...

eller dem her: https://www.youtube.com/watch?v=iq7XbxHaqJs ved 4:44 ?

Efter min mening bliver dit forslag 70-80% dyrere end den direkte strækning Vejle-Billund Lufthavn

80% af evt. passagerer (dem nord og øst fra) vil få 30-40 km omvej over Bramming - "Næst Kønsdriften er Jærnbanedriften den stærkeste af alle menneskelige Drifter " J.K. Lauridsen 1888

  • 3
  • 0

Karsten Henneberg, og alle andre som følger med i kommentarerne

Ja det er den banelinje som jeg tænkte på. Selv om skinner og sveller er i forfald, så er der vel ikke så meget galt med selve bane tracéer(underlaget for sveller og skinner), at der skal gøres noget ved tracéet. Kort fortalt man sparere vel en masse penge på jordarbejdet, samt på at købe jorden som banen skal ligge på.

Spørgsmålet, som der lå "skjult" i min første kommentar, er hvorfor ikke OGSÅ udnytte de resurser som der allerede er i nærheden. Det behøvede jo ikke at være et bumletog (lokalbane) som man brugte på den linje, man kunne jo bruge det sammen tog (og system) som på Grenaabanen.
Kigger man på et kort over Danmark (f.eks. krak.dk) vil man kunne se resterne (tracéerne) efter de mange jernbane linjer, som blev lukket ned fordi man fra politisk side, mente at bilen, og ikke toget var fremtiden.
I dag hvor der sættes større og større krav til at mindste CO2 belastningen, støj belastningen, samt mindste spildet af jord som er blevet belagt med asfalt, så bliver togene (i den ene eller anden form) et mere og mere "naturligt" valg.

Jeg tror, at mange er enige i , at lige nu er det næste umuligt (med mindre at man bor i en storby) at kunne bruge det offentlige til at komme til og fra arbejde, familie og venner. Man er tvunget til at have en bil, for at kunne få det hele til at fungere.
Vi kan sige, at det er også for dårligt, og så fjerne resten af den offentlige transport, og så asfalt resten af Danmark, og bruge et par timer i kø hver dag. Eller også kan man udbygge den offentlige transport således at, den for 80 % af befolkningen er et reelt alternativ til bilen.

Her er en liste over nedlagte jernbaner i Danmark, kig på dem og brug et par minutter på tænke over hvordan Danmark ville have se ud, hvis bare nogle af dem fandtes i dag.

Almindingen-Gudhjem Jernbane

Amagerbanen

Asaa-Ørsø

Brenderup-Bogense

Dalmose-Skælskør

Ebeltoft-Trustrup Jernbane

Fjerritslev-Nørresundby Jernbane

Funder-Bramming

Fåborg-Ringe-Nyborg banen

Gesten-Vejen - TKVJ sidebane

Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder - Hov)

Herning-Viborg

Hjørring-Hørby

Hjørring-Løkken-Aabybro

Hobro-Løgstør

Horsens-Bryrup Jernbane

Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane

Horsens-Juelsminde Jernbane

Horsens-Odder Jernbane

Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm

Horsens-Thyregod Banen

Horsens-Tørring Banen

Hørve-Værslev Jernbane

Kalvehavebanen

Kolding-Egtved Jernbane

Kolding-Hejlsminde

Kolding-Vamdrup

Køge-Ringsted Jernbane

Laurbjerg-Silkeborg

Lyngby-Vedbæk Jernbane

Mariager-Faarup-Viborg Jernbane

Maribo-Bandholm Jernbane

Maribo-Rødby(Havn)

Maribo-Torrig Jernbane

Middelfart-Strib Jernbane

Midtbanen på Sjælland

Nakskov-Kragenæs Jernbane

Nakskov-Rødby Jernbane

Nyborg-Knudshoved

Nykøbing Falster-Gedser

Nykøbing Falster-Nagelsti

Næstved-Præstø-Mern Banen

Nørresundby-Sæby-Frederikshavn

Odense-Bogense

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Odense-Middelfart

Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane

Randers-Hadsund Jernbane

Randers-Ryomgård

Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane

Rudkøbing-Bagenkop

Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane

Rødekro-Bredebro

Rødekro-Aabenraa

Rønne-Allinge Jernbane

Rønne-Nexø Jernbane

Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane

Skive-Glyngøre

Skive-Vestsalling Jernbane

Skjern-Videbæk

Skrøbelev-Spodsbjerg

Slagelse-Næstved

Slagelse-Værslev

Slangerupbanen

Sorø-Vedde Jernbane Selskab

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Svendborg-Fåborg banen

Svendborg-Nyborg Banen

Sønderborg-Mommark

Tarm-Nørre Nebel Jernbane

Thisted-Fjerritslev Jernbane

Tinglev-Tørsbøl

Tommerup-Assens

Troldhede-Kolding

Tønder-Højer Sluse

Tønder-Tinglev

Tørsbøl-Padborg

Varde-Grindsted Jernbane

Vejle-Vandel Jernbane

Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane

Vester Sottrup-Skelde

Viborg-Ålestrup

Vodskov-Østervrå Jernbane

Vojens-Haderslev

Aalborg-Hadsund Jernbane

Aalborg-Hvalpsund Jernbane

Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane

Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane

Kilde: http://danskejernbaner.dk/vis.nedlagtebane...

  • 4
  • 1

Gode gamle spor I forfald men med god fundering er super muligheder for højklasset kollektiv transport I form af eBUS/eBRT, hvor flash opladning af disse sker på stationerne. Der kan hurtigt komme meget mere liv igen, da økonomien er langt bedre og billetpriserne ligeledes langt lavere.

Og afvikle gerne BaneDK. De har ikke bevist deres værd. Vejdirektoratet har derimod knækket koden og leverer gang på gang både før tiden samt til budget. Læg BDK ind under VD

  • 1
  • 3

Der er ingen tvivl om, at VD har fået fat i en model for offentlige projekter, som virker. Ved at lægge BDK ind under VD og gennemstrømme BDK med en projektånd, som virker, kan der være håb.

Hvis problemerne ligger hos de virksomheder, som BDK udbyder til, så har BDK ikke gjort deres arbejde godt nok - så enkelt er det.

Det kunne måske også betyde, at nogle skinneprojekter istedet blev til vejprojekter med den positive økonomi, som det vil afstedkomme.

Flere nedlagte banestrækninger kunne være egnede til level 4 autonome eldrevne lastvogne i deres eget trace. De står lige rundt om hjørnet og kommer ikke lige til at køre autonomt i almindelig trafik - men de kan køre føreløst på delstræk og så få chaufør på til sidste udkørsel. Udviklingen går stærkt i disse år.

  • 2
  • 1