Billigt klimafix skuffer igen: Kun 30 af 138 biocover-anlæg kan blive til virkelighed

11. februar 2019 kl. 05:1410
Billigt klimafix skuffer igen: Kun 30 af 138 biocover-anlæg kan blive til virkelighed
Illustration: MI Grafik.
Ny opdatering fra Miljøstyrelsen viser, at der kun er methan nok i 30 lossepladser til et biocover-anlæg, der skal opsuge methan til gavn for klimaet. Ingen er endnu i drift.
Artiklen er ældre end 30 dage

Efter at deponi- og losseplads-ejere i hele landet gennem de seneste to et halvt år har fået analyseret og screenet lossepladser for udsivende methan, viser det sig, at kun 30 lossepladser udleder så meget methan til luften, at de egner sig til etablering af et såkaldt biocover-anlæg.

De 30 lossepladser svarer til godt en femtedel af de 138 deponier, som man i første omgang forventede ville egne sig til at etablere biocover-anlæg på.

Læs også: Fagfolk: Kæmpe-satsning på overdækkede lossepladser er hul i hovedet

Tilsammen skulle de mange anlæg kunne reducere den danske CO2-udledning med 300.000 ton i 2020, men endnu er ingen anlæg altså kommet i drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Biocover-teknologien, der stort set er uafprøvet i Danmark, kan omdanne udsivende methan fra lossepladser til CO2 og dermed reducere klimabelastningen, idet methan har en væsentligt større klimapåvirkning.

Betydelig usikkerhed om teknologien

Biocover-teknologien optrådte i den forrige regerings Klimakatalog, hvoraf det dog også fremgik, at der var »betydelig usikkerhed« omkring emissioner og effekten af teknologien.

Men da politikerne tilbage i 2014 havde kraftigt brug for en yderst billig CO2-reduktion til at dække ind for effekten af den droppede forsyningssikkerhedsafgift, vedtog de at satse på teknologien med 185 mio. kroner.

Læs også: Kritikere fik ret: Uprøvet klima-fiks tre gange dyrere end ventet

Artiklen fortsætter efter annoncen

De bare 30 anlæg fremgår af en statusmail fra december om biocover-ordningen. Mailen stammer fra Miljøstyrelsen, hvor man samtidig understreger, at heller ingen af de fem til seks planlagte pilotanlæg endnu er færdiggjort:

Ingen pilotanlæg er færdige

»Det gør, at pilotprojekterne ikke får den betydning, der egentligt var tiltænkt dem, i form af erfaringer og udvikling på systemer,« hedder det i mailen.

Læs også: Uprøvet klimafiks til 188 mio. kroner skuffer atter – nu ruller pengene igen

Med de nye oplysninger får kritikerne af biocover-ordningen endnu engang ret i deres hovedkritik: at der slet ikke er så store mængder udsivende methan i de danske lossepladser, at man kan få så store klimagevinster til så en billig penge, som Klimakataloget viftede politikerne om næsen med: Bare 77 kroner pr. ton CO2.

Denne pris er dog blevet opjusteret siden da: Først til 140 kroner og senere til 205 kroner pr. reduceret ton CO2, hvilket dog stadig er meget billigt i forhold til mange andre CO2-reduktionsmetoder.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Illustration: MI Grafik.

Undervejs blev biocover-ordningen stoppet, mens man gik videre med en forundersøgelserne, men pengene fik igen lov til at rulle fra juni 2016. Nu var der i stedet tale om »tilskud til afprøvning« af en ny teknologi.

Alt for dyre anlæg, siger kritiker

I opdateringen fra Miljøstyrelsen er der også data for de 13 anlæg, som indtil videre er godkendt til at få tilskud til at etablere biocover-anlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Minister: Nu uddeler vi 178 mio. kroner til usikker miljøteknologi

Heraf fremgår det, at de tilsammen vil koste 50 mio. kroner. Og at de – ifølge Ingeniørens beregning – årligt vil kunne fjerne cirka 1.400 ton methan eller 35.000 ton CO2-ækvivalenter fra atmosfæren.

Det får én af hovedkritikerne af biocover-ordningen, Ole Elmose, der arbejder med deponigas, til at blive stærkt forarget:

Læs også: Minister om biocover: Klimaeffekter ser ud til at være tvivlsomme

»Jeg kunne have etableret anlæg til udvinding af lossepladsgas på de samme 13 lossepladser for bare 6,5 mio. offentlige kroner. Beløbene viser endnu engang, at politikerne smider om sig med borgernes penge – mod bedre vidende,« siger han.

Miljøstyrelsen skriver i en mail til Ingeniøren, at man ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvor mange CO2-ækvivalenter, de 30 anlæg vil kunne spare atmosfæren for, og til hvilken pris, før anlæggene er etableret, og effekten er målt på de enkelte anlæg.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
12. februar 2019 kl. 15:51

Fortsættelse: Det er et kæmpe problem for Miljøstyrelsen, at man meldte så bombastisk ud i 2013 med de 100 deponier med tilsammen udslip af 300.000 tons CO2 ækvivalenter pr. år i 2020 med en 'skyggepris' på 77 kr/ton CO2. Og - eksklusivt - valgte at satse på biocoverkonceptet. Da det ret hurtigt gik op for MST, at der var noget hold i min kritik kunne man nok ikke få sig selv til at indrømme de fejlagtige forudsætninger; det ville have været alt for pinligt. Men konsekvensen er at man maler sig selv mere og mere op i et hjørne. Man havde et stop for tilskud i 2016, som Sanne Wittrup skriver lige under nederste illustration, men besluttede dengang at fortsætte tilskudsordningen efter at have foretaget en "faglig vurdering" og så blev det også 'politisk godkendt'. Hvem har mon foretaget den faglige vurdering og godkendt den fortsatte udrulning politisk??? Nu hedder det så afprøvning af ny teknologi. Et andet eksempel på, hvor trængt MST har været undervejs i projektforløbet er en rapport man købte DTU Miljø, biocoverafdelingen, (som jo selv er part i sagen) til at udarbejde for at lukke munden på min kritik. Man skulle påvise, at det samfundsøkonomisk er bedre med biocover anlæg end gasindvinding med energiudnyttelse. Styrelsens miljøøkonomer skulle lave beregningerne og DTU -folkene skulle skaffe de data for gasindvinding med energiudnyttelse, der skulle bruges. Allerede et år før, marts 2015, rapporten med den ønskede konklusion forelå, havde jeg skrevet til MST, at ingen på DTU Miljø, biocoverafdelingen kan frembringe de nødvendige data, for som eneste aktør på anlægsområdet gennem mere end 10 år, er vi de eneste, der har kendskab til de relevante data. Resultatet blev da også derefter: en fuldstændig hjælpeløs beskrivelse af forholdene ved gasindvinding med energiudnyttelse. Jeg har forsøgt at få MST til at trække rapporten: jorunal.nr. MST-723-00006 tilbage, men det vil man ikke. DTU Miljø fik sammen med MST tilsendt min sønderlemmende kritik af de væsentligste data, som var brugt i rapporten. Tavshed! Jeg synes det vil klæde DTU Miljø, hvis man i nærværende debat vil redegøre for de data man har brugt i rapporten og hvor de stammer fra. Her er det på sin plads at henvise til det afsluttende afsnit om priser i mit indlæg i går: jeg skulle bruge ca. 75.000 kr. til forundersøgelse og derefter - for egen regning! - investere op til ca. 750.000 kr. i et elproducerende anlæg. Nu er et endt med et offentligt betalt biocover anlæg til over 2,5 mio. kr. Og så har man tilmed opnået at ødelægge et godt brændsel til motordrift med elproduktion.

9
12. februar 2019 kl. 13:09

Danish Waste Solutions skuffer selvfølgelig heller ikke her. Vi kan som de eneste rådgivere levere biocoverprojekter til under 50 kr og dermed langt under den skyggepris på 77 kr pr ton CO2 som Klimakataloget forudsagde og som senere hen er justeret til 205 kr.

8
11. februar 2019 kl. 21:49

Lige en kort præsentation og baggrund: I 1999 tog jeg initiativ til dannelsen af selskabet Deponigas ApS i en erkendelse af at de hidtidige aktører: Hedesleskabet, Krüger og Gascon ikke længere ønskede at etablere deponigasanlæg. Vi har siden medvirket på over halvdelen af de danske lossepladsgasanlæg. Min egen baggrund er idéhistorie og højskolevirksomhed, så der er nogle af de faglige forhold om metans klimabelastning, jeg ikke har forudsætning for at kommentere; min tilgang til området er helt baseret på praksis. Vi har bl.a. etableret 6 anlæg med tilskud fra Miljøstyrelsen, som er beskrevet i en Arbejdsrapport fra MST forfattet af René Møller Rosendal i 2011. Det var meget vellykkede projekter. Derfor havde jeg også forventning om tilskud til forundersøgelser på yderligere nogle deponier, da det forlød, at der var ny tilskudsordning på vej Det fik vi ikke del i, da det viste sig, at bevillingen på 185 mio. kr. alene måtte bruges til biocoveranlæg og ikke gasindvinding med energiudnyttelse, som jeg repræsenterer. Jeg har tidligere givet udtryk for at Miljøstyrelsen var eketremt inkompetent i forberedelsen af bevillingen til biocover, men jeg er blevet mere og mere overbevist om en "uhellig" alliance mellem Miljøstyrelsen og Biocoversektionen hos DTU Miljø. Det forklarer ihvetfald en række forhold for mig. Jeg sendte min første kritik af projektet i februar 2014 med vægt på at der overhovedet ikke eksisterede de ca. 100 deponier med det påståede metanudslip på ca. 3.000 tons/deponi årligt. Jeg havde på brugt enormt meget tid til at støve sådanne deponier op for at lave anlæg med energiudnyttelse. For det andet kritiserede jeg at man udmeldte en 'skyggepris' på CO2 uden at kende noget til mængder og arealer. I den forbindelse er det påfaldende at læse afslutningen på Sanne Wittrups arrtikel, hvor MST vil vurdere mængden af CO2 fra deponierne og til hvilken pris det kan reduceres - altså et focus på 2 af mine kritikpunkter februar 2014. Og nu mere specifikt til jeres kommentarer: først til Kjeld Flarup Christensen: Det er fuldstændig rigtigt, at - med forbehold af at den metanbelastning, som Mads Aarup beskriver, jo vil kunne ændre opgørelsesmængden - så har DCE beregnet et CO2 bidrag fra metan på deponier på de 300.000 tons ækvivalenter/år, som de 100 deponier skulle være skyld i. Men der findes med sikkerhed under 10 deponier med den forudsatte metanproduktion og så nogle få med mindre produktion. Jeg har fra starten påstået at der højst er 10 % af de 300.000 tons. Og så lige et supplement; i maj 2018 blev jeg af en bekendt på en konference gjort opmærksom på at DCE har opgjort den samlede mængde i 2016 til 618.000 tons CO2 ækvivalenter fra metan fra danske deponier. Altså næsten en fordobling i forhold til biocoverprojektets forudsætninger Det kan kun lade sig gøre, fordi MST overhovedet ikke har styr på affaldsdata - hverken mængde eller indhold; det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved. Jeg har været til møde på eget initiativ med et par repræsentanter for DCE på Risø for at høre om disse beregninger. De laver regneprogrammerne og bestemmer metanproduktionen på grundlag af data fra MST. Sanne Wittrup er den eneste, der har intereseret sig for kritikken af biocoverprojektet, og for hver gang hun har en ny artikel, kan jeg konstatere at jeg løbende får ret i min kritik. Nu bliver min kritik mere offensiv og offentlig, idet det udmeldte tilsagn om tilskud på ca. 50 mio. kr. virkelig gør mig forarget. Jeg er citeret for at jeg kunne reducere det samme for 6,5 mio. kr. Beløbet skyldes, at vi havde et rammebeløb på 500.000 kr/projekt i de ovennævnte 6 MST-projekter. Og den ramme overholdt vi naturligvis. Men i praksis ville vi i dag kunne lave prøvepumpninger (som er vores form for forundersøgelser) for i størrelsesordenen 1,5 mio. kr. Bl.a. fordi vi har en prøvepumpningstrailer, som kan køres rundt i landet. For at konkretisere: Vi havde i 2015 sendt et forslag til en kommune, hvis deponi vi gerne ville lave anlæg på. Og jeg havde fået min bestyrelses tilsagn om et rammebeøb på 75.000 kr til at lave et fuldskala anlæg med efterfølgende 3 måneders prøvepumpning. Det er et deponi, hvor jeg før prøvepumpningen er sikker på at der er gas af kommercielt omfang. Derfor skulle vi investere skønsmæssigt omkring 750.000 kr til et elproducerende anlæg og producere formentlig mindst 250.000 kWt el om året. Ejeren var tøvende så nu er der modtaget tilsagn om over 2,5 mio. kr. til biocover! Der er meget, meget mere at fortælle, men nu kræver familien nærvær.

7
11. februar 2019 kl. 14:11

climate-carbon feedback mekanismen er meget usikkert kvantificeret, så kan GWP(20) være 84

Enig. Pointen er at Methan rammer klimaet med en gennemsnitsfaktor på ca 85 fra det øjeblik, vi lukker det ud, til de tyve år er gået, hvor vi har en chance for at adressere klimaforandringerne. Og 85 er så meget mere end den helt misvisende faktor 25, der benyttes i deres beregninger, at her er basis for forkerte beslutninger. Det gælder over hele linien (naturgas, biogas, fracking, rørledninger, LNG, CNG, uforbrændt methan fra motorer, lossepladser, kvægdrift mm) , at vi skal være varsomme med methanudslippet. Vi taler mest om CO2, men det går langsomt (for langsomt?) op for analytikere og beslutningstagere, at vi er nødt til at tage methanudslip langt mere alvorligt, end vi gør nu. Ikke mindst fordi methan-niveauet i atmosfæren er steget en faktor 2½ siden pre-industrial times mod CO2 "kun" 1½. https://www.methanelevels.org/

5
11. februar 2019 kl. 13:08

Ole Elmose - vi ser frem til dit bidrag til denne vigtige debat!

I mellemtiden er det værd at bemærke den tilbagevendende fejl:

Og at de – ifølge Ingeniørens beregning – årligt vil kunne fjerne cirka 1.400 ton methan eller 35.000 ton CO2-ækvivalenter fra atmosfæren.

Nej - Methans drivhuseffekt/GWP er ikke 25! Det er flere år siden, at IPCC opgraderede 100-års effekten af Methan til 34 fra førhen 25. Og endnu vigtigere: der er ikke videnskabeligt belæg for at benytte GWP(100år)=34 til opgørelsen af klimapåvirkningen frem for GWP(20år)=86. Særligt ikke i erkendelse af, at det er i de første 20 år, at vi har chancen for at bremse global opvarming. GWP(100) er irrelevant ifm vores 2050-mål om klimaneutralitet og giver et falsk billede af den reelle metanpåvirkning. Ref: Wikipedia om GWP, de første få linier:

In the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, methane has a lifetime of 12.4 years and with climate-carbon feedbacks a global warming potential of 86 over 20 years and 34 over 100 years in response to emissions. For a change in time horizon from 20 to 100 years, the GWP for methane therefore decreases by a factor of approximately 2.5.

men betyder det så også at Danmarks udledning af metan antages at være højere end den faktisk er?

Nej, det kan man ikke konkludere. Nok snarere at regnedrengene ikke ved, hvad de har med at gøre og dermed vildleder beslutningstagerne

4
11. februar 2019 kl. 12:49

Jeg vil gerne deltage i debatten med mere udførlig kritik af biocoverprojektet end det hidtil er kommet offentligt frem, men på grund af skiferie i Norge sker det først i aften.

3
11. februar 2019 kl. 10:01

Så genbruges de til muld. Hvad koster det? Hvem stjæler processen fra? At lave gylle til vand og energi er smukt! Hvad koster smukt?

2
11. februar 2019 kl. 09:00

Den her problemstilling, menneskeskabt global opvarmning, er så stor, rammer de herskende succeskriterier på så mange felter og så hårdt, at løsningen, fixet, valget af løsninger, hele tiden forfalder til "billedet på løsningen", trosbekendelserne, som om at man gjorde eller ville gøre noget, hvor man i virkeligheden ikke gør noget som helst, fordi, hvis man virkeligt skulle gøre noget, så ville det gå ud over netop de herskende succeskriterier; de røde bøffer, de jublende idiotiske charterrejser, de fossilædende og klimadestruktiv privatbiler, overforbruget af dimser, gamle utidssvarende boliger med høj social position i storbyernes 30´erkvarterer, osv.

Afsløringerne, de falske billeder på den gode vilje, kommer fra folk, der har fingrene i nede i materien. Ole Elmose: »Jeg kunne have etableret anlæg til udvinding af lossepladsgas på de samme 13 lossepladser for bare 6,5 mio. offentlige kroner. Beløbene viser endnu engang, at politikerne smider om sig med borgernes penge – mod bedre vidende,«

Det er i detaljen, ikke på det generelle plan, hvor "billedet på den gode vilje hersker", at vi skal finde den ubekvemme sandhed, sandheden om de falske/forlorne intentioner.

Politikerne sætter penge af under henvisning til det mest økonomiske, de investeringer i løsningsforsøg, der næsten altid i bagklogskabens lys afslører sig som blændværk. De er økonomiske, alt for økonomiske! Regnestykkerne er bare sociale konstruktioner, sat i verden for at dække over problemets alvor.

De mange lånte fjer bliver revet af, når resultatet af dispositioneren viser sig;

  • Landbrugspakken, der skulle komme det pressede erhverv imøde med tilladelse til at gøde op til det økonomisk optimale, blev kørt igennem under henvisning til uforpligtende løfter fra bønderne om at reducere udvaskningen af først og fremmest kvælstop via andre frivillige initiativer. Man indregnede resultater af bøndernes frivillige bidrag, som nu viser sig at være helt og aldeles ubegrundet.
  • 2020 planen blev vedtaget, og klimarådet skulle dokumentere, at den blev fulgt, men da dokumentationen forelå, blev formanden for rådet fyret, Thomas Danielsen forklarede stolt, at fyringen var politisk, fordi venstre og konservativregeringen slet ikke gik ind for den, hvor efter statsmedister og ressortmedister måtte gå ud og benægte fakta, at Birch var fyret af andre ikke politiske årsager, og slet ikke fordi man ikke ville måles på de mål, som man havde forlængst havde forladt med beslutninger truffet i det dulgte og meget mere larmende påstande om at ville klimasage.
  • i 2030 skal det være slut med salg af fossilædende biler, men elbilerne er, når alt regnes med, kun ca. 30 % mere klimavenlige end fossilbilerne. Ingen ved om løftet om udfasningen faktuelt fører til andet end "beskidt luft".

Der, hvor det ville batte noget, var i forholdene individ individ, parti parti, medie medie, virksomhed virksomhed.

Personligt er jeg kommet der til, hvor jeg melder klart ud i forhold til de nærmeste: "Kære venner, nu har jeg levet i overensstemmelse med det nødvendige hensyn til det her problem i snart 30 år, hvorfor skal jeg finde mig i at du pisser rundt oppe i 12 kilometers højde, hver gang du bliver træt af det danske klima, at du pisser rundt i mit nærmiljø i din benzinsviner, når jeg cykler, at du æder løs af bøndernes ekstremt klima og miljøbelastende røde bøffer, når jeg begrænser mit forbrug af selv samme til et minimum?

I fortjener jeres politikere, men jeg kan ikke finde mig i det mere. Se og få jer jeres egen helt private planet. Der er ikke plads til jer her på vores planet!https://arbejdsforskning.dk/ugenskommentar.php

1
11. februar 2019 kl. 08:56

Med en fornuftig affaldssortering og forbrændingsanlæg, så forekommer det ikke overraskende at der ikke er så meget at hente her.

viser det sig, at kun 30 lossepladser udleder så meget metan til luften, at de egner sig til etablering af et såkaldt biocover-anlæg.

Altså der er mindre udledning end forventet, men betyder det så også at Danmarks udledning af metan antages at være højere end den faktisk er?