Efter at deponi- og losseplads-ejere i hele landet gennem de seneste to et halvt år har fået analyseret og screenet lossepladser for udsivende methan, viser det sig, at kun 30 lossepladser udleder så meget methan til luften, at de egner sig til etablering af et såkaldt biocover-anlæg.
De 30 lossepladser svarer til godt en femtedel af de 138 deponier, som man i første omgang forventede ville egne sig til at etablere biocover-anlæg på.
Læs også: Fagfolk: Kæmpe-satsning på overdækkede lossepladser er hul i hovedet
Tilsammen skulle de mange anlæg kunne reducere den danske CO2-udledning med 300.000 ton i 2020, men endnu er ingen anlæg altså kommet i drift.
Biocover-teknologien, der stort set er uafprøvet i Danmark, kan omdanne udsivende methan fra lossepladser til CO2 og dermed reducere klimabelastningen, idet methan har en væsentligt større klimapåvirkning.
Betydelig usikkerhed om teknologien
Biocover-teknologien optrådte i den forrige regerings Klimakatalog, hvoraf det dog også fremgik, at der var »betydelig usikkerhed« omkring emissioner og effekten af teknologien.
Men da politikerne tilbage i 2014 havde kraftigt brug for en yderst billig CO2-reduktion til at dække ind for effekten af den droppede forsyningssikkerhedsafgift, vedtog de at satse på teknologien med 185 mio. kroner.
Læs også: Kritikere fik ret: Uprøvet klima-fiks tre gange dyrere end ventet
De bare 30 anlæg fremgår af en statusmail fra december om biocover-ordningen. Mailen stammer fra Miljøstyrelsen, hvor man samtidig understreger, at heller ingen af de fem til seks planlagte pilotanlæg endnu er færdiggjort:
Ingen pilotanlæg er færdige
»Det gør, at pilotprojekterne ikke får den betydning, der egentligt var tiltænkt dem, i form af erfaringer og udvikling på systemer,« hedder det i mailen.
Læs også: Uprøvet klimafiks til 188 mio. kroner skuffer atter – nu ruller pengene igen
Med de nye oplysninger får kritikerne af biocover-ordningen endnu engang ret i deres hovedkritik: at der slet ikke er så store mængder udsivende methan i de danske lossepladser, at man kan få så store klimagevinster til så en billig penge, som Klimakataloget viftede politikerne om næsen med: Bare 77 kroner pr. ton CO2.
Denne pris er dog blevet opjusteret siden da: Først til 140 kroner og senere til 205 kroner pr. reduceret ton CO2, hvilket dog stadig er meget billigt i forhold til mange andre CO2-reduktionsmetoder.
Artiklen fortsætter under grafikken:
Undervejs blev biocover-ordningen stoppet, mens man gik videre med en forundersøgelserne, men pengene fik igen lov til at rulle fra juni 2016. Nu var der i stedet tale om »tilskud til afprøvning« af en ny teknologi.
Alt for dyre anlæg, siger kritiker
I opdateringen fra Miljøstyrelsen er der også data for de 13 anlæg, som indtil videre er godkendt til at få tilskud til at etablere biocover-anlæg.
Læs også: Minister: Nu uddeler vi 178 mio. kroner til usikker miljøteknologi
Heraf fremgår det, at de tilsammen vil koste 50 mio. kroner. Og at de – ifølge Ingeniørens beregning – årligt vil kunne fjerne cirka 1.400 ton methan eller 35.000 ton CO2-ækvivalenter fra atmosfæren.
Det får én af hovedkritikerne af biocover-ordningen, Ole Elmose, der arbejder med deponigas, til at blive stærkt forarget:
Læs også: Minister om biocover: Klimaeffekter ser ud til at være tvivlsomme
»Jeg kunne have etableret anlæg til udvinding af lossepladsgas på de samme 13 lossepladser for bare 6,5 mio. offentlige kroner. Beløbene viser endnu engang, at politikerne smider om sig med borgernes penge – mod bedre vidende,« siger han.
Miljøstyrelsen skriver i en mail til Ingeniøren, at man ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om, hvor mange CO2-ækvivalenter, de 30 anlæg vil kunne spare atmosfæren for, og til hvilken pris, før anlæggene er etableret, og effekten er målt på de enkelte anlæg.
