Billigere navigationsudstyr på vej

Illustration: Casper Dalhoff

EU og USA nåede torsdag eftermiddag frem til et fælles civilt signal for de to globale positioneringssystemer, GPS og Galileo.

Samstemmigheden betyder, at fremtidens navigationsanlæg og andet udstyr til positionering både kan bruge signaler fra GPS- og Galileo-satellitter. Det vil sandsynligvis udmønte sig i bedre stabilitet, større nøjagtighed og billigere udstyr.

Danske Terma er dybt involveret i udviklingen af strømforsyninger til Galileo-satelitterne, og projektleder Kim Plauborg ser ikke noget problem i en fælles civil standard.

»Den civile standard vil kun gælde for de gratis ydelser, selve businesscasen når det gælder de ydelser, som der skal betales for, ser ikke ud til at være ændret,« siger han.

Kim Plauborg forventer, at aftalen giver mærkbare fordele for almindelige mennesker i form af billigere navigationsudstyr, da der ikke behøver at sidde to forskellige modtagere i apparaterne.

»Måske kan aftalen på længere sigt også bane vejen for et tættere samarbejde om den militære side af de to systemer,« siger Kim Plauborg.

De to signaler fra henholdvis GPS L2C og Galileo L1F vil blive optimeret til at bruge en såkaldt "multiplexed binary offsat carrier (MBOC) waveform".

Galileo er blevet igangsat af EU som et modtræk til det amerikanske GPS-system. Grundlaget har i høj grad været et ønske om uafhængighed i forbindelse med militært brug af et positionering system.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er intet der bliver forbedret før EU kryber til korset og betaler for Galileo med skattepenge.

Pt. er det officielle gæt at det vil koste ca. 200 Mio EUR om året (fra Helios' ERNP studie) og da der ikke er skyggen af nogen brugerbetaling i sigte er tallet i virkeligheden ca. det dobbelte.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten