[quote]

Hmmm, var det ikke noget med, at den pågældende tangart indeholder giftige bromforbindelser, så den ikke må bruges som foder?

Men mon ikke der findes andre stoffer man kan bruge i stedet for - der forskes jo meget i det emne lige i øjeblikket. Som Mette siger helt korrekt kan teknologien finde løsninger - vi behøver ingen hovsaløsninger som kun tjener de grønne lobbyisters og kapitalisters interesser.

I øvrigt hvor meget forderværdi har halm? Jeg googlede og fandt at man kan bruge halm fra byg specielt som et fodertislkud. Men da ikke som erstatning for ensilage etc. ? Iøvrigt ville der jo alligevel blive udledt methan, hvis man brugte halm i stedet for ensilage mm ?

En fremtidig "løsning" på det problem (hvis man da mener at CO2og methan nu og fremover i det hele taget er noget problem, hvad jeg ikke gør! Jvnfr. Lindzen, Happer, Spencer - berømte videnskabsmænd som har påpeget hysteriet og forklaret magten som grupper har fået over det der formidles til offentligheden) er sikkert nok en form for fodertilsætning, mon ikke?

At landmændene vil have 70 øre/kg, når nu jeg kunne bruge det hvis det ikke kostede noget.

Det eneste man kan sige er vel, at dem som så gerne vil have halmen kan selv producere den. Tænk på synergien i at kunne sælge korn som et biprodukt til halmen.

Hmmm, var det ikke noget med, at den pågældende tangart indeholder giftige bromforbindelser, så den ikke må bruges som foder?

"”Vi kan se, at det har en markant positiv effekt i forhold til at nedbringe dannelsen af metan, hvis mængden af kløvergræs- og majs-ensilage nedsættes, og disse foderkomponenter i stedet udskiftes med halm og hvede." <a href="https://www.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B4B2..">https://www.dtu.dk/nyhede…;
<p>Hvis det holder, kan folk glemme alt om ren halm til energiformål...

Det går alligevel....https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/tang-spisende-kvaeg-boevser-op-til-99-procent-mindre-metan

"""Synfuelprocessen er smart :-)"""

Enig, og især fordi den kan integreres i centrale LT-CFB-baserede bio-kraftvarmeværker, der så - yderst fleksibelt - både kan levere: a) backup til el-nettet (inkl. op til ca. 20 % ekstra i kondensdrift og/eller overlast), b) "grøn" fjernvarme, c) biokoks, d) VE-brændstoffer, og e) CO2 også til evt. ekstern fremstiling af elktrobrændstoffer og/eller langtidsdeponering i undergrunden. Alt sammen endda fortrinsvis baseret på lokale og ellers klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter.

Hvis man i stedet bygger mere dedikerede anlæg, vil både bioenergi-ressourcen og anlæggenes kapacitet blive udnyttet mindre effektivt, i mindre økonomisk rationel skala, og anlæg risikerer at skulle lukke pga. for lange perioder med svigtende afsætning til tilstrækkeligt betalingsvillige kunder.

Ligesom den fornødne udviklingsindsats i nogen grad ville skulle startes forfra, uden snarlig udsigt til at nå den status, vi have opnået for nu seks år siden.

Ind fra venstre kommer dette:

"”Vi kan se, at det har en markant positiv effekt i forhold til at nedbringe dannelsen af metan, hvis mængden af kløvergræs- og majs-ensilage nedsættes, og disse foderkomponenter i stedet udskiftes med halm og hvede." https://www.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B4B29FC16-170F-44FC-9B3B-F8B680C50C16%7D

Hvis det holder, kan folk glemme alt om ren halm til energiformål...

Synfuelprocessen er smart :-)

Fra først i artiklen (idet andre allerede har påpeget, at overskriften er meget mærkelig):

""" »I landbruget er vi eksperter i at indsamle og håndtere halmen, og vi sælger den gerne videre, hvis prisen er rigtig. Om den så senere bliver omdannet til biogas, bioplast, bioethanol eller flybenzin, er vi ikke så optaget af.« Sådan siger chefkonsulent Thomas Holst fra Danske Halmleverandører og opsummerer på den måde ganske godt landbrugets indstilling til dilemmaet om, at to mio. ton halm hvert år bliver liggende ude på marken, selvom andre betragter den som en værdifuld ressource. """

Hvis Thomas Holst er citeret korrekt, tror jeg, at det blot er en simpel forglemmelse, at den mulige yderligere anvendelse på kraftvarmeværker ikke nævnes. Det er derimod helt som vanligt, at muligheden enten ignoreres eller omtales meget negativt i Ingeniørens artikler.

Hvis forkoblet lavtemperaturforgasning af halm - i tråd med mine mangeårige bestræbelser - havde vundet indpas på centrale kraftvarmeværker, havde landbruget nu/snart kunnet afsætte al den halm mv., landbruget måtte kunne afse, klimaet ville kunne skånes for en stor emission af CH4 fra biologisk nedbrydning af halmen på markerne og der ville kunne leveres backup til et så mere økonomisk energisystem, idet ekstra - marginalt set dårligt udnyttelig - fluktuerende kapacitet, med tilhørende meget dyr og tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX og ekstra el-transmission kunne undværes. Men sådan noget kan Ingeniøren vist ikke skrive om, uden at få vrøvl med salgspotentiale-fokuserede vindmøllelobbyister?

Hvis politikerne - gerne helt teknologineutralt - begyndte fortrinsvis at belønne den elproduktion, som den varierende el-markedspris simpelt og tydeligt fortæller, at der er mest brug for (f.eks. med et procentuelt kWt-tillæg oven i el-markedsprisen), i stedet for - som nu - noget nær det modsatte, ville politikerne kunne undgå at skulle sende yderligere store ekstraregninger videre til el-forbrugerne, skatteborgerne og/eller VE-anlæggenes restvarmekunder.

Også en fornuftig CO2-afgift "med fortegn", - så CO2 ækv.-negativ energiproduktion belønnes - ville formentlig kunne få selv vindmølle-aktører til at flokkes om backup fra velvalgt biokraftvarme, som fluer om en gammel ost.

"Velvalgt" kan på sigt være effektive og økonomisk rationelle centrale kraftvarmeværker på (moderate) 200 - 300 MW el, der: a) kører i et omfang svarende til 5000 fuldlasttimer pr år, b) leverer op til 20 % ekstra el-produktion i kondensdrift og overlast, når elprisen er i top, c) overvejende fyres med hovedparten af lokalt forekommende - typisk CO2-ækv.-negative - organiske restprodukter, d) supplerende importerer bæredygtig og (mindst) CO2-neutralt bio-brændsel i bl.a. "dårlige halmår", e) vandmiljøskånsomt og import-behovs-begrænsende recirkulerer termisk oprenset P- og K- mv.-holdig aske, og f) fleksibelt producerer biokoks og/eller transportbrændstoffer, når el-markedsprisen er mindre interessant.

Skulle der derefter stadig være noget CO2 tilbage i atmosfæren og en istid endnu ikke truer, kan LT-CFB-forgasseren også køres på en blanding af O2 og CO2 for således at levere næsten N2-fri gas til bl.a. oxyfuel-kedler, hvorfra røggassen - efter udkondensering af vanddamp - vil bestå af næsten ren CO2, der kan langtidsdeponeres og/eller benyttes til produktion af elektro-brændstoffer.

Og/eller den næsten N2-frie produktgas kan - under tilførsel af H2 fra f.eks. et SOEC-anlæg, der også leverer O2 til forgasningen - reformeres til bl.a. metanol, hvilket blev påvist med 100 kW LT-CFB forgasseren på Risø i 2019. Se: https://www.energy.dtu.dk/nyheder/2019/11/ny-teknologi-kan-levere-baeredygtigt-braendstof-til-transportsektoren?id=40f87739-6511-43c2-a445-a25a58d12464

Jeg vil vove den påstand at det ikke er dybstrøelsen der er begrænsende faktor for at der ikke bliver kørt mere halm væk fra landbruget, det er det, endnu, begrænsede behov for biogas. Hvis behovet var stort nok til at dybstrøelse ikke var råvare nok til produktionen af biogassen ville producenterne jo blive nødsaget til at udvide produktionen til OGSÅ at benytte ren halm. Hvis endelig man skal lave politisk ingriben er det da vigtigt at vi kigger på at få så mange restprodukter fra landbruget (og andre produktioner) i spil til at lave grøn energi i stedet for at fokusere på et enkelt restprodukt hvor der bliver produceret mere end der bliver brugt. Og grundlæggende hjælper det jo ikke at skifte vores produktion af grønne energiformer til andre råmaterialer hvis ikke det samlede behov for sådan energi ændres.

Til gengæld så tror jeg at det der skal til for at mere halm faktisk bliver brugt er at en offentlig instans tager teten med at få samlet halmen sammen i hubs og distribueret den til hvor den skal bruges. For den enkelte landmand kræver det meget plads at skulle opbevare halmen og så er det vel heller ikke helt ufarligt fordi den udgør en hvis brandfare, specielt på år med våd høst hvor det kan være svært at få tørret halmen ordentligt.

Mener også at jeg har fået fortalt at der mange landmænd der afholder sig fra at lave aftaler med f.eks. kraftvarmeværker fordi de så forpligter sig på at kunne levere en given mængde og det kan være svært hvis vejret er vådt under høsten.

Overskriften på denne artikel er ikke et udtryk for at man ikke også skal bruge dybstrøelse, men at en styrket halmanvendelse, som også omfatter jomfruelig halm, i dag er vanskelliggjort af billigere råvarer som fx dybstrøelse. Og derfor er der brug for politisk handling. Vh Henning Mølsted, redaktionschef.

Kan det ikke bare opsummeres således - forskerne I har talt med vil have mere halm kørt væk fra landbruget og over til fjernvarmeværkerne? Rent såvel som beskidt.

Vi har i flere artikler helt overordnet - på baggrund af udtalelser fra forskere - advokeret for at anvendelsen af halm i energisektoren skal øges. Overskriften på denne artikel er ikke et udtryk for at man ikke også skal bruge dybstrøelse, men at en styrket halmanvendelse, som også omfatter jomfruelig halm, i dag er vanskelliggjort af billigere råvarer som fx dybstrøelse. Og derfor er der brug for politisk handling. Vh Henning Mølsted, redaktionschef.

Jeg har kørt bag en lastbil, som må have haft brugte "urinmåtter" ombord. Fy for s.... en stank. Så hellere en svinetransport. Mon ikke den var på vej til et biogasanlæg?

Nå, oplevelsen fik mig til at filosofere lidt over værdien af urinmåtter (ja, ok, min motivation var oprindeligt, hvordan man kunne slippe for at få de transporter ud på vejnettet).

Jeg gætter på, at sådan en måtte er en blanding af halm i opløsning, faeces og nogle halvomsatte foderrester. Ser man på indholdet af næringsstoffer, må det være langt mere værd end ren halm. Alligevel prissættes det af indlysende årsager lavt.

Men handler det ikke bare om at finde den "kunde", som sætter pris på al den "mad"? I Wice-projektet undersøgte man blandt andet sorte soldaterfluelarver, som er kendt for, at være glade for at nedbryde faeces, hvis det ikke er alt for vådt (TS = 30-50%). https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/05/978-87-93710-13-9.pdf

Mon ikke man kunne få dem til at nedbryde "maden" ud af urinmåtterne? sådan et anlæg kan laves, så larverne er "selvhøstende", ved at udnytte deres naturlige puppeadfærd.

Larverne er meget "fede" (fedtindholdet ligger på 30-40%), så efter en tørring ligger det lige for, at presse fedtet ud af dem i en skruepresse https://www.seed2oil.com/black-soldier-fly-larvae/fthttps://www.seed2oil.com/black-soldier-fly-larvae/r Fedtet kunne så køres til Daka for meget lave transportomkostninger, sammenlignet med udgifterne til transport af urinmåtten.

På den måde må der kunne skabes lidt reel værdi af de urinmåtter, og bagefter må de være noget mere håndterbare, fordi meget af gyllen og ammoniakken er væk?

Jeg ved godt, at der er mange trin i den proces, men det må kunne gøres "på gården", hvis en landmand har lyst til at prøve kræfter med det? Det kunne jo være, at der er penge i lortet (pun intended). Mon ikke forskerne fra Wice ville kunne bidrage med ekspertise? Svenske forskere har i øvrigt lavet forsøg med larverne med kokse fra Ikea, så man kan starte ud i det små med en investring på et par hundrede kroner, før man begynder at opskalere....

at det ville være bedre at benytte jomfrueligt rent halm, i stedet for beskidt halm, til at pludre ned i et biogasanlæg hvor det blandes med ja, lort?

Har du prøvet at håndtere dybstrøelse? Det har nogle enorme lugtgener, og er i en upraktisk form.

Gylle kan man transportere i tanke. Bigballer af halm er også praktiske, men dybstrøelse fylder meget og er svært at flytte med. Det kan meget vel ende i noget økonomisk som gør de urentabelt.

Overskriften giver ikke meget mening, da størstedelen af en urinmåtte (dybstrøelse) faktisk består af halm. Mener forfatteren, at det ville være bedre at benytte jomfrueligt rent halm, i stedet for beskidt halm, til at pludre ned i et biogasanlæg hvor det blandes med ja, lort?

Gør halmen ikke bedre CO2-gavn ved at blive på marken?

Der står endda hvor meget halmen er værd på marken!

"I dag skal en landmand have mindst 70 øre pr. kilo halm for at få dækket omkostningerne til alternativ jordforbedring, til presning, transport og opbevaring og en lille fortjeneste, forklarer formanden for Dansk Halmleverandører, Erik Engholm Poulsen – og derfor er der i dag kun en mindre del af landmændene, der sælger deres halm til energiformål:"

Gør halmen ikke bedre CO2-gavn ved at blive på marken?

I et par artikler fremstår det som om, det er helt tåbeligt at lade halmen "rådne" på marken. Det gør den vel heller ikke. Den nedmuldes og er med til at bevare kulstof i jorden og gøre den mere frugtbar. Når "landbruget" gerne vil sælge den skyldes det næppe klimahensyn, men blot at de så kan tjene penge. Og så kan man give den endnu mere udpinte jord lidt ekstra kunstgødning i stedet.

Det var da en lidt mærkelig overskrift. Grundlæggende problematiserer den at vi ikke kan bruge det rene halm til produktion af biogas fordi vi bruger et andet restprodukt fra landbruget som er billigere at anskaffe. Ud fra den viden der er tilgængelig i artiklen kan jeg ikke konkludere andet end at det vil være tåbeligt at indføre en afgiftsændring eller anden ændring på prissystemet hvis det eneste resultat er at vi så kommer til at stå med dybstrøelse som restprodukt som ingen vil aftage fordi det pludseligt er blevet for dyrt.