Billige solcelleanlæg slår revner i de kommende år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Billige solcelleanlæg slår revner i de kommende år

Illustration: MBJ Services

Solcellemarkedet voksede voldsomt i 2011-2012, og i dag har vi små 100.000 anlæg i Danmark. Da markedet boomede, kom flere producenter på banen, vi fik en større konkurrence på pris - men også en større variation i kvalitet. Det bliver synligt i de kommende år, hvor solceller af dårlig kvalitet vil halte efter på ydelsen, forudser Ivan Katic, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut:

»Jeg tror, der i fremtiden vil komme flere problemer med mange solcelleanlægs effektivitet. I 2011-2012 blev langt de fleste solceller sat op, og der vil i reglen gå en del år, før skader på grund af dårlig kvalitet viser sig,« siger han.

Også foreningen Danske Solcelleejere ser skeptisk på fremtiden.

»Vi oplever en hel del dårlige paneler, og vi har tre medlemmer med produkter fra Kina, hvor panelerne har hvide plamager,« begynder Michael Hvitfeldt, formand for danske solcelleejere, og fortsætter:

»Det, vi ser, er bare starten. Anlæggene fra 2011-2012 begynder at ældes nu, og så opdager vi effekttab.«

Illustration: Solar Power Europe

Det drypper ind i panelerne

En af de fejl, der med alderen leder til effekttab, er utætheder i solcellerne fra start. Og den fejl ser Ivan Katic ofte, når han inspicerer anlæg.

»Vi ser oftest problemer med utætte solceller og delaminering. Begge dele skyldes fejlproduktion. Nogle kinesiske fabrikanter er lidt for hurtige til at indkapsle cellerne, således at fugt kan trænge ind i materialerne. Og det går ud over levetiden. Fejlene viser sig typisk først efter fem-ti år, så vi vil først opdage konsekvenserne om nogle år,« forklarer Ivan Katic.

Utæthed kan betyde, at ydelsen falder drastisk, eller at anlægget ligefrem dør, siger Ivan Katic og tilføjer:

»I fremtiden vil der sikkert trænge fugt ind i nogle af de billige paneler. Alle producenterne lover 20-25 år garanti på ydelsen, og det bliver spændende at se, om det kan holdes i praksis.«

Mikroskopiske revner vokser sig større

Også skavanken microcracks gør ældre solpaneler mindre effektive. Microcracks er mikroskopiske revner i det silicium, som solceller er lavet af. Revnerne opstår ofte under transporten eller opsætningen og bliver større med tiden, når vinden rusker i panelerne, og temperaturerne svinger. De kan forårsage effekttab på op til 10 pct. eller i grelle tilfælde endda mere ifølge en videnskabelig artikel på nature.com. Samme artikel beretter også, at cirka 6 pct. af solcellerne solgt i 2008-2011 i Tyskland havde microcracks, da de blev leveret. Revner, der vil brede sig i løbet af årene.

»Man skriver en del om mikrorevner i branchen, og fabrikanterne bliver bedre til at undgå dem. Men der er med garanti en hel del anlæg, der har dem,« uddyber Ivan Katic.

Et af de ramte anlæg er Michael Hvitfeldts. Han har for nyligt fået sine paneler testet.

»Der er flere microcracks, end vi er klar over, og alle mine 30 paneler har microcracks,« siger han og tilføjer, at han som den første privatperson i Danmark har fået testet sine paneler professionelt.

Intet overblik over anlæg med fejl

Eftersom det kræver en professionel test at opdage de mikroskopiske revner, er der intet overblik over, hvor udbredte de er.

»Det koster en bondegård. Folk betaler ikke 15.000 for at få paneler testet,« forklarer Michael Hvitfeldt.

Og uden en test er det næsten umuligt at gennemskue, om ens anlæg yder som forventet.

»Vi ved ikke, hvor mange paneler, der ikke lever op til, hvad producenterne har lovet. Hvis ikke man får det fysisk testet, er der ingen mulighed for at sige noget,« siger Michael Hvitfeldt.

Dårlig kvalitet rammer også fra starten

Ivan Katic oplever, at den hyppigste årsag til dårlig kvalitet i solceller er fabrikanternes manglende evne til at sortere cellerne efter tolerance. En fejl, der sænker kvaliteten lige fra start. For i en blanding af gode og dårlige solceller er det altid den laveste fællesnævner, der bestemmer, hvor meget panelerne kan yde. Derfor kan effekten blive reduceret med 10-15 pct. årligt ved solceller af dårlig kvalitet:

»Det er nok mest private, der har fået solceller af dårlig kvalitet. I større projekter er der ofte en rådgiver, som sikrer kvaliteten,« vurderer Ivan Katic, men beroliger med, at der sandsynligvis er færre produkter af dårlig kvalitet på markedet i dag sammenlignet med tidligere. Det er primært produkter fra 2012, som vil opleve skavanker i de kommende år.

»Jeg vil tro, at langt de fleste af de useriøse producenter er udfaset af markedet nu. Men der er ingen, der fører tilsyn med det,« afslutter han.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et alternativ til professionel test af solceller.
For at kunne følge med i mine solcellers faldende effektivitet noterer jeg dagligt højeste afgivet effekt (W).
Jeg kan så med årene sammenligne max effekt pr. uge/måned/år og se forskelle mellem årene.
Torben

  • 9
  • 0

Ivan Katic har åbenbart haft tid til at kigge på andre solpaneler efter at de sidste private solpaneler blev opsat i 2013. Her stoppede opsætning af private anlæg - også min virksomhed.
På hans KSO solcellekursus januar 2013 blev der undervist med paneler fra tidligere tider.
Han udtaler med stor autoritet at ingen kontrollerer private anlæg.
Han og en uheldig forbruger er herefter kilde til en overskrift om solceller på katastrofekurs!
Det er dybt useriøst!
Og oveni bliver det hævdet at fremtidige anlæg bliver kontrolleret af eksperter - det er hård kost når jeg har oplevet ingeniører sende udbudsmateriale der røber stort ukendskab til området.
Vil man hævde at TÜV certificering af kinesiske solpaneler betyder tyv så er vi jo virkelig på herrens mark.
Generelt har "mine" solceller overrasket til den positive side - og ovenikøbet ikke været så følsomme for orientering og skygge som der er blevet advaret mod.
ifølge EU portalen
http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps4/pve...
skal et anlæg med idealplacering yde 5610 kWh/år
Den ydelse har de fleste anlæg overskredet.

Til ære for hvem er den artikel skrevet?

Dansk vedvarende energi ender i et amatøragtigt ekspertvælde.

Jeg tillader mig herefter at melde mig i koret af udokumenterede facts:
"MINE KUNDER HAR OPLEVET 10% STØRRE YDELSE PÅ SOLCELLER END LOVET"

  • 3
  • 2
  • 0
  • 4

Det jeg måler på er peek W, og ikke kWh.
Når jeg sammenligner peek W i juni 2014 med juni 2015, tror jeg at få et omtrentligt billed af cellernes effektivitet.

Torben

  • 5
  • 0

Den ekstra høje pris som min leverandør skulle have for dette solar edge system, var/er helt hen i vejret! Jeg har aldrig fundet et anlæg som producerer mere end naboens uden - pengene kommer aldrig nogensinde ind igen, du skal virkelig have et specielt skygge mønster på dit tag hvis dette skal være andet end teori i salgs øjemed

  • 1
  • 0

Det jeg måler på er peek W, og ikke kWh.
Når jeg sammenligner peek W i juni 2014 med juni 2015, tror jeg at få et omtrentligt billed af cellernes effektivitet.

Hvis en islandsk vulkan går i udbrud (eller lignende), vil din metode til måling af effektivitet måske ikke være retvisende.

Ville det ikke være mere korrekt at sætte en lysmåler op ved siden af dine paneler, og så indsamle data for både sollys og peek W (eller evt kWh), og så sammenholde input med output?

  • 2
  • 2

Jeg kan nu ikke se at der er nogle udokumenterede påstande i artiklen.
Der er et pænt antal videnskabelige rapporter som dokumenterer dette og det må da tjene til ros for dig og de produkter som du har anvendt i din virksomhed at du ikke har oplevet problemer, endnu.
Selv har jeg REC moduler på taget , så de var ikke i den billige ende og monteret for snart 5 år siden. Heller ikke disse er gået fri for microchracks, hvilket en simpel termisk fotografering viser.
Der findes jo alternativer til gammeldags krystalinske solceller som fungerer godt og ikke er udsat for de samme problemer. Flere og flere også store solcelle projekter skifter i disse år til CIGS for at undgå problemer, spare penge og få en bedre ydelse ved feks. høje temperaturer.

Uden at være ekspert på nogen måde så beskæftiger jeg mig til dagligt med solceller og efter 8 måneder med et termisk kamera bag i bilen, har jeg samlet lidt erfaringer i et lille skriv sammen med en del information fra primært tyske forsikringsselskaber og nogle få af de mange videnskabelige skriv der er om emnet.
http://www.slideshare.net/karlarneandreass...

Jeg påstår ikke at man skal skrotte alle krystalinske solceller, det ville være tosset, men måske skulle vi begynde at kontrollere dem fra tid til anden for at se hvordan de udvikler sig.
Måske er nedgang i ydelse på visse paneler ikke den eneste ting der kan blive aktuelt.
Kun tiden vil vise hvordan tingene vil udvikle sig, men der er under alle omstændigheder indikationer af at teknologien her er strukket til det yderste.

Det er spændende når der bliver lavet rigtige teste som den der er blevet lavet hos solcelleejernes formand, resultaterne er spændende/skræmmende alt efter udgangspunkt, men under alle omstændigheder oplysende. Det er dog ret kostbart at tage panelerne ned og placere dem i en tester for så at montere dem igen, så det bliver næppe hverdag, men der findes jo alternativer som EmaZys testeren eller lignende for at finde de groveste fejl.

Mon ikke de fleste med et krystalinsk solcelle anlæg vil kunne glæde sig over en fin ydelse i rigtig mange år og kunne sove roligt om natten. Men det kan jo være en ide at se på alternativer hvis man overvejer at investere i nye anlæg.

At kalde microcracks for udokumenteret og artiklens indhold ditto er lige i overkanten, det er godt der kommer fokus på sagen og lad os nu håbe at der kommer så meget fokus på det at vi finder ud af problemets omfang, til glæde for alle.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten