Billige naturgasfyr udkonkurrerer varmepumper stik mod klimamål

Udskiftning af individuelle gasfyr med varmepumper går rigtig langsomt. Forbrugerne fravælger ofte varmepumper, fordi de er meget dyre. I stedet vælger de et nyt kondenserende og langt billigere gasfyr.

Det vurderer energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten, der siden 1996 har rådgivet mange tusinde forbrugere i hele landet, blandt andet om, hvad de skal gøre, når deres naturgas- eller oliefyr er ved at være udtjent:

»Når folk hører, at et luft-til-vand-varmepumpeanlæg koster omkring 100.000 kroner, og vi regner os frem til tilbagebetalingstider på 15-18 år for denne ekstra-investering - ja, så vælger de allerfleste at købe en ny gaskedel til bare 40.000 kroner,« siger han.

Derfor rådgiver han også først og fremmest folk til at overveje fjernvarme, hvis det er i området. Det er nemlig langt billigere – typisk 16.500 kroner i årlig varmeudgift for huset på 140 km2 med fire beboere.

Svært at nå klimamål

Men hvis det ikke er i nærheden, så ender forbrugerne altså typisk med at købe et gasfyr ... igen.

»Hvis tendensen fortsætter, og mange køber en ny gaskedel med en levetid på op til 20 år i stedet for at skifte til en varmepumpe, så vil det blive rigtig svært at nå regeringens mål om at få udfaset de fossile brændsler i el-og varmeforsyningen inden 2035,« siger Christian Oxenvad, der gerne ser flere gode varmepumper i drift.

I dag er der 423.000 gasfyr og omkring 60.000 jordvarme- eller luft-vand-varmepumper i Danmark.

Oxenvad tilføjer, at det ikke har rykket billedet særlig meget i varmepumpernes favør, at afgiften på el til opvarmning samlet set er blevet reduceret med 51,55 øre pr. kWh for den strøm, man bruger ud over 4.000 kWh.

Nogle energiselskaber giver tilskud til varmepumper, men der er tale om procentuelt små tilskud, der ikke rykker det store regnskab, oplyser Oxenvad.

Varmeanlæg passer ikke

Når varmepumper er så lidt konkurrencedygtigt, skyldes det ifølge Oxenvad en lav naturgaspris (for tiden), en høj anskaffelsespris på varmepumpeanlæg og det faktum, at årsvirkningsgraden for varmepumpen i mange huse bliver dårlig – under 3 - fordi varmeanlægget ikke er indrettet til de lave fremløbstemperaturer, som varmepumpen producerer mest effektivt med.

»Priserne på en luft-vand-varmepumpe på Sjælland omkring 100.000 kroner er de priser, kunderne får præsenteret. Spørger du mig, hvorfor varmepumper skal koste så meget, så kan jeg faktisk ikke svare dig,« siger han.

Nogle varmepumpe-leverandører tilbyder at skifte til nye lavtemperatur-radiatorer, samtidig med at man installerer varmepumpen. Det øger nok effektiviteten og dermed årsvirkningsgraden, men til gengæld forhøjes tilbagebetalingstiden.

»Forbrugernes kendskab til varmepumpeteknologien er stadig ikke særlig stort, ligesom historier om overforbrug af el samt tekniske problemer stadig suser rundt i landskabet, og det stimulerer jo ikke lysten til at investere, hvis den økonomiske fordel så heller ikke er til stede,« siger han.

Garanti vil øge tilliden

Oxenvad foreslår selv, at man for eksempel kunne komme forbrugernes usikkerhed til livs ved at etablere en ordning, hvor det er en forudsætning for at få nedsat el-afgiften, at leverandøren vil garantere og dokumentere en vis årsvirkningsgrad. For eksempel via en kombination af en ekstra elmåler på selve varmepumpen, en varmemåler og en plomberet rumtemperatur-logger i huset.

»Jeg er sikker på, at hvis folk havde en juridisk garanti for, at elforbruget til varmepumpen ikke løber løbsk, så ville flere turde tage skridtet til at anskaffe sig en varmepumpe,« siger han.

Udskiftning af oliefyr med varmepumper går ifølge Oxenvad uden langt bedre. Her er tilbagebetalingstiden for merinvesteringen nemlig nede på 7-8 år på grund af meget høje oliepriser.

Energitjenesten er oprettet af interesseorganisationen Vedvarende Energi. Den yder gratis og uvildig rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed og offentlige myndighed. Tjenestens arbejde er delvis finansieret af en bevillig fra Energifonden, der administreres af brancheforeningen Dansk Energi.

Energitjenestens tabel over økonomien ved at udskifte gasfyr med andre varmekilder
Tallene gælder for en bolig på 140 m2 bolig med middelisolering og beboet af 4 personer. Årligt forbrug til varme og varmt vand: 20.600 kWh.

OpvarmningsformEffektivitetAnlægsprisVarmepris pr. årTilbagbetalingstid for diff. til nyt gasfyr
Eksisterende gasfyr85 pct.19.275 kr. 1)
Ny kondens. gaskedel98 pct.40.000 kr. 2)16.675 kr. 1)
Luft-vand-VP (eksisterende radiatorer)2,5 (høj fremløbstemp.)95.000 kr.13.000 kr.15,0 år
Luft-vand-VP (nye, store radiatorer)3,0 (lav fremløbstemp.)145.000 kr.11.000 kr.18,5 år
Jordvarme (nye, store radioatorer)4,0 (lav fremløbstemp.)195.000 kr.8.150 kr.18,0 år

Noter
1) Prisen vil stige pga. forventede forsyningssikkerhedsafgifter
2) Forbrugeren kan anvende stikledning og gasmåler fra gammel installation

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skiftende regeringer har fundet elektricitetsforbruget som en "malkeko" de uden risiko kunne malke, og efterhånden uhørt meget, idet man mente at påvirke miljøet i gunstig retning.

Historien viser nu at det kan ingen regering gøre ustraffet, men som hidtil er der næppe nogen der hører efter.

Danskerne investerer i solceller i næsten uhørt omfang, danskerne bruger ikke varmepumper. Begge dele forårsaget af de høje elafgifter.

Det næste bliver at danskerne investerer i energilagring, og det kunne så være en kombination af solceller og varmepumper. Min broder gør det allerede.

  • 11
  • 0

Hvor kommer de 100.000 fra?? Et Nilan Compact P koster så vidt jeg husker ca. 60.000,- Et Nibe F750 koster ca. 80.000 SEK (ca. 67.000 DKK) Og så er der de mindre anlæg, som ikke er "alt-i-et" anlæg (altså som ikke har integreret varmtvands beholder), men som har varmegenvinding og som koster i omegnen af 15-20.000,- fra f.eks. Flexit og Swegon Casa.

Ja - med et anlæg som Nilan Compact P og Nibe F750 plus f.eks. en jordvarme kreds kommer prisen let op omkring de 100.000,- Og nej, jeg forstår heller ikke hvorfor de anlæg skal være så dyre. Jeg synes 60.000,- for et Nilan Compact P og ca. 67.000 DKK for et Nibe F750 er helt vildt. Kom de ned omkring 30.000-40.000,- ville det være mere ok. Som det er nu vælger min chef de billigste ventilationsanlæg, hvor han kan komme afsted med det, selvom vi begge er enige om at et alt-i-et anlæg ville være bedre.

  • 1
  • 0

En anden detalje er at man betaler forud for sit varmeforbrug ved brug af oliefyr (fordi man har sin egen olietank) men bagud med jordvarme og gasfyr. Dvs hvis man har nogle tusinde liter olie i tanken og beslutter at skifte til jordvarme, så kan man "køre på frihjul" i flere måneder mens man bruger olien i tanken og det giver en hel del ekstra likviditet til at anskaffe jordvarmeanlægget. Den fordel er der ikke ved gasfyr.

  • 1
  • 0

Tænk at et land kan have 'klimamål' og bo så fint. Hvis hele Verden, inklusiv den milliard vi snart bliver flere per årti, skal bo så fint, er det vidst hurtigt slut med fossiler og mange andre ting. I det perspektiv er det vidst hip som hap.

  • 2
  • 3

"Udskiftning af individuelle gasfyr med varmepumper går rigtig langsomt. "

"fordi varmeanlægget ikke er indrettet til de lave fremløbstemperaturer, som varmepumpen producerer mest effektivt med."

  • 3
  • 0

Politikkerne har vist ikke fattet det endnu, så vi må hellere repetere det. El til varmepumper er helt ud i skoven, selv om jeg elsker EL, må jeg også tage hensyn til mine begrænsede midler og det går jeg ud fra, vejer tungt hos de fleste. El (ikke vind og vandkraft) er jo produceret under forhold, hvor op til 60% fiser lige ud i luften. med de høje EL-priser (hvorfor er de 2,5 gange højere end i Norge?) er det jo helt tåbeligt at give 70 -100.000 for en jord-vand varmepumpe. Pumpen går jo også i stykker. Min nevø skiftede efter 12 år (luft-luft). Så jeg bruger kun varmepumpe, når der ikke er andre muligheder. Hvorfor hører vi ikke mere om nedrivning og isolering? Hele København og mange huse på landet er jo gamle og totalt utidssvarende. Isolering kan holde langt over 20 år! Med de EL priser vi har oplevet i de seneste 10 år kan mange projekter forrente sig hurtigere en normale rentabilitetsberegninger fortæller. Med de nye PSO afgifter har vi lært det: "Miljø skatter er bare en måde at skaffe skatteindtægter på!" Hvor føles det skidt at være ingeniør med god vilje under sådanne politiske forhold

  • 8
  • 0

Jeg så og skal bygge nyt hus i en område hvor der er tilslutningspligt til naturgas. Hvis jeg bygger BR15 kan jeg dog godt komme uden om gassen. Afgift for tilslutning af gas er 15000 og fyret koster alt i alt 55000. Denne pris er oplyst af byggefirmaet. Alternativet er jordvarme eventuelt supperlet med solvarme. Byggefirmaet kunne tilbyde mig et komplet anlæg med jordvarme og solvarme til kun 230000,-! Jeg har nu taget varmeenheden ud af byggekontrakten og står selv for at hyre håndværkere til den del. Varmepumpen bliver en CopMax fra VVS eksperten, 2 x 200 m jordvarmeslange. 500L solvarmebeholder og 2 x 60 vaccum rør solfangere også fra VVS eksperten. Prisen for dette anlæg bilver ca 130000,- Jeg skal opvarme et hus på 200M2 med 4 sjæle. Der bliver lavet et system så jordvarmeslangen køler solvarmetanken om sommeren, så græsplænen bliver forvarmet. Vaccumrørene bliver iøvrigt salt næsten lodret for forbedret ydelse når solen står lavt. Huset har kun gulvvarme, så pumpen kommer til at arbejde med lav fremløbstemperatur. Jeg håber at kunne slippe med noget der ligner 3000 kWh på år til hele dette anlæg. Om det holder vil tiden vise. Peter Jensen

  • 3
  • 0

Er der nogen der har eksperimenteret med at lave et sandbassin (2-300 m3 per ca 100 m2) under er et hus, isoleret mod omgivende jord, og så opvarme dette over sommeren med solvarme, vha. varmeslanger i bunden af lagret.

Som jeg har regnet ud, så kan der akkumuleres en ret stor mængde energi, som langsomt vil diffundere opad, hvor der så kan varmepumpes med ret stor COP.

  • 0
  • 0

Et er EL prisen, noget andet er den støj fra viden der blæser ind. Derudover skal dørene være åbne ud til det område, hvor varmepumpen er monteret. Alt i alt vælger jeg ikke varmepumpe igen.

Vil foretrække fjernvarme, som der findes masser af energikilder til, fra diverse virksomheder.

  • 1
  • 0

Hvorfor (støj og dørene som skal være åbne ud til det område hvor varmepumpen er monteret)? Det lyder som skrøner, eller som noget der er lavet forkert.

Men jeg ville da også selv foretrække fjernvarme (gulvvarme), kombineret med et boligventilations anlæg.

  • 0
  • 0

Kommentator Karl Lohse har skrevet om noget, der ret præcist lyder som det, du foreslår.

Men jeg har ikke set ham skrive i nogen tid. så jeg har ingen anelse om, hvordan projektet er landet.

  • 0
  • 0

At folk ofte vælger gasfyret viser blot at de er sundt skeptiske og godt kan regne, længere er den ikke. De høje priser på varmepumper og for den sags skyld også gasfyr kan man undre sig over. Mon fabrikanterne har sat prisen efter hvad de kan komme afsted med ligesom med elbiler?

  • 4
  • 1

Kunne vi ikke få mere at vide om anlæg med kombination med solfangere?

Effektiviteten af solfangere Joule varme/kWh el til pumpen synes høj. Og hvor dyr burde en akkumuleringstank være ?

Er kombination ikke bedre end enten/eller ?

Erfaringer og anlægspriser ønskes .....

  • 1
  • 0

...inkl. moms og installation og bortskaffelse af et gamle gasfyr.

Denne påstand er baseret på faktisk tilbud. Det gør jo bare alternativerne relativt dyrere.

  • For ca. 30 år siden var gas den centralistiske synder.
  • I dag er gas klimasynder.
  • For mig er gas en økonomisk redningsplanke og,
  • gas er altså "klimabedre" end olie og el-fra-kul eller fjernvarme-fra-kul BASTA
  • 5
  • 0

Det virker mere som et reklamefif uden meget hold i virkeligheden. Et moderne gasfyr bruger noget i retning af 1200kr/år på at lave varmt brugsvand, så der er ikke råd til mange solfangere. Ofte kan tomgangstabet fra den større beholder måske kun lige klares af solfangerens energi hen over året. Jeg har set annoncerne for disse kombinationer af varmepumpe og gasfyr, men tvivler stærkt på at det prismæssigt løber rundt. Det virker næsten som at sætte sig mellem to stole, da du skal op på en COP på 3 før det bare løber rundt nogenlunde.

  • 2
  • 0

Da vores oliefyr døde for 8 år siden, fik jeg at vide at hvis jeg ville være god ved miljøet, skulle jeg få tømt og gravet olietanken op, samt skifte til gas og få lagt en gas stikledning ind. -Nu får jeg at vide at jeg er et øvhul for ikke at skifte det planet dræbende gas til en varmepumpe, som vil have en negativ COP værdi med vores radiatorer.

Da bil min døde for 6 år siden, fik jeg at vide at hvis jeg ville være god ved miljøet skulle jeg skifte til en diesel der kørte meget længere på literen. -Nu får jeg at vide at jeg er et øvhul for at køre i en svinende dieselbil. Og den tidligere regering sender mig også troligt et takkekort hvert år fordi jeg ikke monterer et virkningsløst filter på bilen.

Da jeg sidste år monterede solceller, fik jeg at vide at jeg var god ved miljøet. -Nu får jeg at vide at jeg er et øvhul, fordi produktionen af solceller bruger vanvittige mængder SF6, og smadrer planeten om et par år. I øvrigt er jeg også blevet en asoscial landsforræder, fordi jeg nasser på alle andres elregninger nu hvor jeg selv laver min strøm.

SÅ når styrelser/forskere/råd og andre tosser løfter deres pegefinger, så løfter jeg stille min langefinger. (ok,... ikke helt så stille)

  • 24
  • 0

Mange af dem der har gasfyr supplere ofte med træ som varmekilde der delvis erstatter gas der ikke er CO2 neutral som træ. Det er en rigtig god løsning både for privatøkonomien og miljøet, idet de nye brændeovne med indsatserne kan holde en høj forbrændingstemperatur, så de næsten ikke producere nogen partikelforurening, hvilket også kan ses på, at de producere en meget lille askemængde, ja i dag kan man også købe en brændeovn fra firmaet Rais der ikke producere målebar partikler, men alligevel vil regeringen lægge gift for, at træ ikke i tilstrækkelig omfang kan erstatte fossile brændstoffer, da de vil lægge afgift på træ. Ved at plante mere skov overalt i verden, kan stigningen i CO2 stoppes, men den politik vil regeringen ikke fuldt ud fremme, de vil hellere have, at den øgede træmængde ligger og rådner i skoven, i stedet for at erstatte de fossile brændstoffer, med træ.

  • 2
  • 0

I rigtigt mange tilfælde er løsninger af denne type de eneste relevante. Det er netop den ideelle og skematiske "enten-eller" -tilgang, der kvæler alt. Og det er jo da tilladt enhver at skaffe en varmepumpe til forvarmning af returvand. På den måde vil en lille model (sådan ca. 1 kWe, 3-4kWvarme) ofte kunne dække 3/4 af årsforbruget i et normal-parcelhus. Uden at skulle investere til spidsen af en jetjager, og uden at brænde gevinsten af i el-patronen når det en gang imellem bliver rigtigt koldt.

  • 0
  • 0

For det første mener jeg der er brugt en forkert el-pris da forfatter fra Energitjenesten har oplyst mig at der tages udgangspunkt i en elpris på 2,10 minus 51 øre som gives i afgiftslettelsen når man bo i et el-opvarmet hus. Dette giver 1,59 kr pr. kwh. Men elprisen for den sidste kwh indkøbt til varmepumpen er ikke 2,10 kr. De 2,10 kr indeholde abonnementet til elselskabet og dette abonnement skal jo betales hvad enten man har varmepumpe eller gas (vi må antage at huset i forvejen er tilsluttet el-nettet). Ser man bort fra abonnementet vil jeg mene at den faktiske elpris er 1,40 kr. Det svarer så til en varmeudgift på 13.000 / 1,59 * 1,40 = 11.500

Derudover regner man på merudgiften på de DKK 55.000 for luft-vand pumpen kontra det nye gasfyr divideret med det der spare ved varmepumpe kontra det nye gasfyr. Det vil sige 55.000 / 3.675 kr = 15 år.

Men hvornår har det nye gasfyr overhoved tjent sig hjem ?? Det har det på 40.000 / 2.600 = 15,4 år.

Med andre ord må vi antage at vi skal sammenligne hvad tilbagebetalingstiden på varmepumpen er. Denne må beregnes til 95.000 / (19.275 - 11.500) = 12,2 år.

Og så viser det sig jo varmepumpen er tilbagebetalt 3,2 år før gasfyret og de efterfølgende år vil man spare 5.175 kr om året (hvis vi kun ser mellem varmepumpe og nyt gasfyr). Ved godt at jeg ikke har medtaget omkostninger til renter mv. men det har de helle ikke gjort i eksemplet.

Mange gange vil der også kunne opnås en betydelig bedre COP alene ved at folk lader deres radiatorer stå åbne altid når de har varmepumpe og ikke styrer varme i huset vha. termostaterne der står og åbner og lukker. Ved ikke om deres tages hensyn til dette i beregningerne.

  • 2
  • 0

Nu da vores vejrminister åbenbart har styr på vejr og klima, så savner jeg en ordentlig debat og måske afstemning om hvilket klima der egentlig er målet. :-)

  • 2
  • 2

Mener du kombinationen af solfanger og jordvarme?

En af fordelene er, at solfangeren kan opvarme jorden via jordslangerne på solskinsdage. Hvis der ikke er betydelig grundvandsgennemstrømning betyder det, at man starter med at have en temperaturfordel på jorden. Det giver højere COP-faktor på varmepumpen. Desuden køler det solfangeren, så man ikke har problemet med alternativ køling af denne for at undgå kogning.

En anden fordel er, at solfangeren kan forvarme det varme vand selv ved en smule sol om vinteren. Det betyder bedre COP-faktor for varmepumpen (og et mindre opvarmningsbehov).

Og når anlægget til at føre varme tilbage til jorden via jordslagerne alligevel er lavet, kan man jo ligeså godt lade jordslangerne køle soverummene på varme sommerdage. Det er bare en cirkulationspumpe....

Så teknisk set er der store fordele ved at kombinere jordvarme og solvarme. Desværre er de nok for svære at forklare menigmand, så der er næppe meget salg i den type anlæg.

  • 1
  • 0

Stig, man kan ikke både køle og opbevare varme i jorden, vel. Altså du kan ikke gemme isvand og varm kaffe i samme termokande. Nu er der firmaer der påstår dette og har skam set deres kombinerede anlæg. De duer ganske simpelthen ikke, og er udført i en vildt dårlig kvalitet.

Skal du køle og have en værdi af dette, bør du affugte væsentligt, da du ellers bare får "klamhed" ud af det. Dette kræver at du helst er på 8° max 10° fra jorden. Det har du ikke om sommeren i en meters dybde. Der taler vi nærmere 15, 16 eller sågar endnu flere varmegrader - tæt på 20° er set . Benytter du så samme slange til at køle den nogengange ret voldsomme overskudsvarme fra en solfanger, kan jeg kun se at det går endog meget galt.

Og nu jamrer man sig over priserne på varmepumper. Hvorfor tror man så det bliver billigere ved at lave dem mere indviklede? Solvarme har i forvejen ualmindelig svært ved at konkurrere med varmepumper, der iøvrigt er bedst når solen er der. Altså du har vildt meget mindre at forrente merinvesteringerne med.

Jeg kan sagtens designe et anlæg der kan alt. Køle, varme, gemme varme osv, men prisen bliver helt hen i skoven og pladsbehovet uacceptabelt. Og skal køling virke, er du sparket ud i en dybt jordspyd. Og de koster desværre vildt mange penge - sådan noget som 3-4 gange prisen for en vandret slange.

Spekulerer man i varmepumper forstår jeg iøvrigt ikke man tænker luft/vand. Disse kan med få undtagelser ikke bruges i villakvarterer, hvis bygningsreglementet skal overholdes. Kun et par stykker ligger med så lave støjtal at de næsten ukritisk kan opstilles. Disse er så i sagens natur temmelig kostbare. Jordvarmen er så for de små anlægs vedkommende billger og klogere og har en forventet noget bedre levetid og er simplere.

  • 0
  • 0

Man forsøger ikke at køle jorden med jordvarmeanlæg. Kølingen er en nødvendig bivirkning af, at man flytter varme fra jorden ind i huset. Men man vil meget gerne slippe for den køling, hvis man kan. Nogle gange kan man eksempelvis trække vandet ud af strømmende grundvand - så "flyttes" varmetabet, så COP-faktoren bliver bedre.

Hvis man skal beregne COP faktoren for et jordvarmeanlæg kan det gøres ved hjælp af formlen:

COP = n * Tvarm / (Tvarm - Tjord)

n er en faktor som for gode jordvarmeanlæg ligger på 50-60% ved normale driftsbetingelser. Lad os antage at n = 50% og lad os sige pumpen skal levere gulvvarme ved 300 K. Så bliver COP-faktoren:

COP = 50% * 300 K * (300 K - 275 K) = 6 (ved en jordtemperatur på 275 K = 2 grader C)

COP = 50% * 300 K * (300 K - 280 K) = 7,5 (ved en jordtemperatur på 280 K = 7 grader C)

Man får altså mest varme for elkronerne når jorden er varm. Det er forøvrigt derfor det gælder om at have så lange jordslanger som muligt. På den måde bliver jorden en smule varmere sidst på vinteren, så varmepumpen får en lidt bedre COP-faktor. Men en alternativ måde at forhøje COP-faktoren kan være at forvarme jorden med solvarme, eller alternativt at lade en solfanger forvarme vandet til det varme vand (det giver en større besparelse end at lade den forvarme gulvvarmen, fordi det varme vand skal være varmere og derfor produceres ved en lavere COP-faktor).

Så jo, det gælder i den grad om at have så varm jord som muligt ved jordvarmeanlæg. Når jordvarmeanlæg virker bedst er der kun lille forskel på jordens temperatur og den varme man afsætter. Derfor er jordvarme bedst med gulvvarme, mens det ikke rigtigt giver mening ved højtemperatur radiatorer...

  • 2
  • 0

Teknisk set kan man køle soverummene samtidigt med at solfangeren opvarmer jorden ved at lade gulvvarmen afkøle af den kolde varmeveksler ved jordslangen, køle rummet og derefter føre det delvist opvarmede vand gennem solfangeren, som efter eventuel opvarmning af varmtvandstanken køles ved den anden varmeveksler ved jordslangen, hvorefter jorden oplades med varme. Det kræver altså blot to varmevekslere ved jordslangen.

Ved denne driftsform er varmepumpen ikke i brug, det hele drives rundt af cirkulationspumpen.

  • 0
  • 1

Jeg kan nu se at det afgørende stort set som altid er afgørende for hvilke løsninger man foretrækker, men stort set alt er muligt hvis man kan eller vil betale.

Skatteministerens indblanding kan så ændre vilkårene, og endda fra den ene dag til den anden.

  • 0
  • 0

Min mor betalte under 30.000 kr. alt inklusiv, da hun skiftede gasfyr sidste år, og hun lånte pengene af naturgasselskabet, så jeg kan godt forstå¨folk, som holder sig til naturgas. Det er vel også stadig ideen at putte en eller anden form for bærbar energi i rørene, når naturgassen er opbrugt?

  • 3
  • 1

Det er nu ikke så slemt. Merprisen for at kombinere jordvarme med solfanger er måske 20.000 kroner. Tilbagebetalingstiden for merinvesteringen er dog høj - omkring 10 år. Men det er jo også et helt andet anlæg med frikøling af soverum om sommeren...

Den type anlæg er for folk med et højt komfortønske...

  • 0
  • 0

Forøvrigt er beregningen ikke fair: Ved jordvarmen skal husejeren skifte til nye radiatorer - det koster naturligvis ekstra.

Men ved gasfyret kan ejeren benytte en gammel stikledning og gasmåler. Det gør naturligvis gasløsningen billigere.

I andre tilfælde vil det jo være lige omvendt, og så vil beregningen give et andet resultat. Så den egentlige konklusion må vel være, at det mest økonomiske er at gøre det ens hus er velegnet til. Det kan vel forøvrigt næppe komme bag på nogen...

Og hvor er pillefyrsløsningen henne? Den er jo ofte den billigste løsning, medmindre der er let adgang til fjernvarme (i langt de fleste fjernvarmeområder er fjernvarme den billigste løsning).

  • 2
  • 0

Interessant. Jeg testede lige dit link (til dongs sub-webside). I region midtjylland er prisen ned til 29.900 kr. I hovedstaden og på Sjælland er prisen ned til 32.000 kr.

Det er da en dyr brobillet... !?!

  • 0
  • 0

Hvad har det at gøre med at få et liv? Alle former for energi bliver brugt, og vil blive brugt i mange år frem. Men vedvarende energi vil også stille og rolig få en stadig stigende andel, efterhånden som de forskellige teknologier bliver mere og mere modne. Herunder også varmepumper og kombi anlæg

  • 1
  • 1

Da jeg investerede i solceller forventede jeg en forrentning på mininum 5%, og jeg får faktisk ca. 6,5% og banken gav op længe før det. Og så er det endda en besparelse, altså skattefri så længe jeg holder mig under energiminsteren 7.000 kroner grænse.

Blot har jeg endnu ikke forstået hvor det er energiministeren der fastsætter en skattegrænse.

Men det er vel lige som bødesatserne. Staten er ligeglad bare det giver penge i kassen.

  • 1
  • 2

Skulle se hvad Copmax er for en fyr. Så vidt jeg kan se er det ikke noget ventilationsanlæg, men kun et varmeanlæg. Hvad skal du have til ventilation? Havde det ikke være billigere med et alt-i-ét ventilations anlæg? Nu handler artiklen vel ret beset kun om varmeanlæg og ikke ventilation, men jeg troede egentligt ikke der var nogen idé i at adskille de to ting - i hvert fald ikke i nye huse. Selvom man har fjernvarme skal man vel under alle omstændigheder have et anlæg til at tage imod fjernvarmen og fordele den til gulvvarme og/eller radiatorer. Copmax koster 28.000,- og dertil et ventilationsanlæg til i omegnen af ca. 20.000,- Så er vi oppe på 48.000,- og vi har to anlæg der skal monteres og installeres, hvilket også koster noget - i stedet for bare ét anlæg. Ja, jeg ved ikke - jeg prøver bare at lære og suge viden til mig.... :-)

  • 1
  • 0

At begynde at køle gulve vil da medføre det man i gode gamle dage kaldte diskomfort så det fløjter. Ideen med at cirkulere brine gennem gulvende kan jeg kun se man kan, hvis man anvender ethylen glykol i brine kredsen. Spritbrine er stærk uanvendeligt i varmekredse. Ethylenglykol er jeg (og en masse naturfolk) stærkt uinteresset i at bruge i jorden, idet udslip = giftgrund og deraf store omkostninger. Jamen siger den kloge, vi bruger da bare propylen glykol. Jo jo, men den er ret træls at pumpe rundt = øgede omkostninger til pumper og drift af disse. Den køling man så kan opnå, er i min verden ganske værdiløs, da den er uden affugtning og du bare opnår klamhed og relativt større fugtighed. Igen i min verden er kolde gulve ualmindeligt stærkt uønskede. Så jeg kunne ikke selv tænke mig at forsøge, og ville afvise at lave det for andre, og under ingen omstændigheder anbefale det nogen steder overhovedet, undtaget i biludstillinger og butikker. Og der vil det altid skulle kombineres med konventionel køling der specifikt er designet til størst mulige affugtning. Alle steder med nat- og dagophold, undervisning osv kan jeg kun se det er diskomfort.

At solfangere kan anskaffes for 20 tus, er da vist kun ved indkøb af mindre lødige polske komponenter fra VVS EXperten. Sidst jeg adspurgte på et fint VELUX anlæg, mener jeg det lå i 42 tus. Og skal et godt varmepumpeanlæg opgradueres fra standard til klar til optimal udnyttelse af solvarme kan du lægge de 20 oveni du nævner.

Og ja, vi har bygget dem - de kombinerede, og de virker fint. Når folk har haft solfangerne bygger vi det gerne sammen. Og det duer fint, men driftøkonomien er kun en anelse bedre. Ideen med at kunne forvarme brine osv synes jeg du skal søge lidt på. Kan du ikke finde noget skal jeg henvise til en der lagde sag an fordi det ikke duede. En anden der også gjorde det og pillede skidtet ned. Ingen af dem kunne få noget der lignede køl ud af det, selom man havde lovet det. En af mine kunder har fået smeden til at makke jordkøl på hans anlæg (uden min velsignelse). Installationen er fuldkommen værdiløs og yder intet.

Og ja, jeg er meget enig i at god dimensionering fremmer COP ganske betragteligt. Nok også derfor jeg altid anvender rigelige slangelængder og derfor er "plaget" af stærkt tilfredse kunder. Oplever sommetider de andre to svenskere gå helt ned på under det halve af mig i slangelængde, for at få ordren hjem. Og fair nok med mig. Ønsker man at gå på kompromis er man velkommen. Man skal bare købe et andet sted.

Jeg følger et større antal installationer og kender jordtemperaturerne i en meters dybde temmelig godt. Overraskes stadig over de regionale forskelle og forskellene der skyldes vandtransport og jordbeskaffenhed. Og et par ting har jeg lært. Glem at gemme de store varmemængder i jorden. Det duer kun dårligt, med mindre du laver større sandlager. Jordsmonet' er i den henseende lige så genstridigt som når du prøver at køle på det. Det retter sig lynhurtigt tilbage. Glem alt om køling med vandrette slanger, undtaget i en biludstilling hvor folk kun er kortvarigt og altid med sko. Med de udfordringer og priser på gode komponenter vi idag kender, så glem at spekulere i sol, hvis varmekilden er varmepumpe. Det er alt for dyrt. Kun hvis man fifler masser af gds og kineserprodukter sammen får man det til at balancere. Og skal man køle er affugtningen der optræder ved anvendelse af forholdsvis lave overfladetemperaturer langt at foretrække fremfor tør køling. Sidstnævnte medfører bare ubehag og en opfattelse af muggen og klam luft.

Men kommer du med en campingplads, med 200 brusebadere pr dag om sommeren, designer vi selvfølgelig, noget der kører med sol, backet op af varmepumpe. Men til to voksne og to børn - glem det.

  • 1
  • 0

Her, i dette lille landsamfund med gennemsnitligt pænt langt til naboen, hvor vi bor, er der ingen mulighed for fjernvarme eller fossilgas (Uvidst af hvilken grund, normalt kaldet "naturgas") Langt de fleste har, som os, oliefyr i kombination med forskellige former for fastbrændsel i form af træ, træpiller, halm m.m. Udover én enkelt, der åbenbart 'pinte' sin/sit brændeovn/-fyr, med flere skorstensbrande tilfølge, og som ér flyttet, har jeg aldrig oplevet gener fra brændeovne eller pillefyr her på egnen. - Der er dog to landbrugere der har halmfyr. De kan virkelig, især i optændingsfasen, skabe voldsomt meget generende røg.

Jeg ville ønske om 'brændeovnshaderne' ville kaste deres had på noget der reelt skaber gene. F.eks. føler jeg mig, dagligt, generet af eu-knallerter/-scootere der overhaler mig når jeg cykler, og lægger en kvælende, kvalmende, klistrende røg ud, som jeg må indhalere de næste mange 100 meter. (Jeg kan altså ikke cykle fra dem alle sammen ;-))

Desuden er det til stor gene, når traktorer og lastbiler lægger en sort, kvalmende røgsky ud, som driver langsomt gennem haven. - Jeg ér klar over det er anderledes i byerne, hvor man sikkert har vænnet sig til diesel/-benzinhørmen.

  • Her, på landet, har vi så bare vænnet os til duften af brændeovne. Den duft I "brændeovnshadere" gladeligt betaler for at få i jeres røgede makrel! ;-)

Lad os få "hadet" ned på et niveau, det kan bære. Please!

  • 1
  • 1

Man cirkulerer naturligvis ikke brine under gulve. Man bruger de to varmevekslere i varmepumpen, så det er helt almindelig væske der løber i gulvvarmeslangerne.

At køle soverum om dagen på varme sommerdage er ikke ubehageligt - blandt andet er folk jo ikke i deres soveværelse om dagen. Bemærk, at der ikke er tale om aktiv køling, men udelukkende om frikøling ved jordtemperatur, som om sommeren typisk ligger på 10-12 grader. Men det er nok til at svale soverummet.

Men jeg er meget enig med dig i, at evnen til at lagre varme i jorden afhænger kraftigt af grundvandsføringen. Omvendt er det ikke nogen stor sorg, for den samme grundvandføring holder slangerne varme om vinteren...

  • 1
  • 0

Hvor har du de jordtemperaturer fra?????? På de mere end 150 anlæg vi har serviceret er du ikke engang i nærheden af ¨sådanne temperaturer om sommeren. Laveste er vel omkring de 15 - 16° og højeste nærmer sig de 20°. Veksles der, tabes yderligere lidt og althvad du opnår er diskomfort i form af klamme gulve det er væmmelige at gå på. Jeg har min viden fra faktuelle anlæg, Jeg fastholder at der IKKE kan laves køling med vandrette slange der ligger i en meters dybde. Det duer simpelthen ikke. Har du et par energiboringer der er +80 meter dybe, er snakken en anden. Men de er temmelig ubetalige og koster omkring de tredobbelte af vandrette slanger.

Men har du en kølemaskine imellem kan du godt få det til at du. Det er nogenlunde ukritisk at smide varmen ned i jorden, om end det igen er for kostbart. OG laver du konventionel køling, kan du pludselig lave affugtning, hvilket er tusind gange mere brugbart, end "klam køling".

  • 0
  • 0

I øvrigt kan du ikke "bare" bruge varmepumpens vekslere til noget andet, med mindre du reverserer varmepumpen. Og gør du det, har du så lige bygget en masse ekstra krims krams ekstra ind i varmepumpen, hvilket ikke gør den billigere og ejheller nemmere at styre og slet ikke billigere at vedligeholde og servicere.

Hvis tingene var så nemme som du beskrev, forstår jeg simpelthen ikke hvorfor det ikke benyttes i kontormiljøer og hvor man ellers har behov for klimatisering. Hvis du nærstuderer nogle af de projekter der faktisk duer hedder det boringer og anvendelse af grundvand og efterfølgende reinjicering. Menæhh det kniber gevaldigt med at få noget oplyst om økonomien i disse anlæg. Forespurgte på Billund Lufthavns, der så er lavet med grundvand. Ved man måtte eftermontere ret kraftigt vandbehandling for at få det til at køre. Ligeledes interesserede det mig at få at vide hvad omkostningen reelt var, at man havde temmelig store kølebatterier med mange rørrækker kørende i 8760 timer om året, for at få billige køling nogle få hundrede timer. Det ønskede man ikke at svare på.

  • 0
  • 0

Det er vigtigt overfor forbrugerne at komme med en overbevisende og troværdig forklaring på, hvor elektriciteten til varmepumpen i grunden kommer fra.

Da der er tale om et nyt marginalt elforbrug, vil elektriciteten generelt set komme fra en el-produktionsenhed, som ikke ville have været i drift, dersom man ikke skulle forsyne varmepumpen. Det overser man ofte.

Det er således ikke korrekt uden videre at sige, at varmepumperne kører på vindmøllestrøm. Det sker kun i de ret få timer – endnu da – hvor vindmøllerne dækker hele elforbruget, således som det skete den 3. november 2013 ved midnatstide. Her var vindmølleproduktionen 122% af det aktuelle elforbrug, og det var flot. Den nat kunne vindmøllerne, foruden at dække hele det el-afhængige forbrug samt varmeforbruget hos de 60.000 husstande, der har varmepumper, have forsynet mange flere huse med varme. Men vinden løjede af i løbet af natten, og så var det ikke længere vindmøllerne, der varmede bygningerne op.

Der kommer ikke i sig selv flere vindmøller, fordi man opstiller flere varmepumper, som derfor vil blive forsynet med el fra elværker, der fyrer med kul, olie eller n-gas. Her er energiregnskabet rimeligt godt, dersom der er tale om kraftvarmeværker, hvor varmen udnyttes effektivt.

Men dersom den marginale el-produktion til varmepumperne kommer fra almindelige kondenskraftværker i dette land eller i udlandet og med en virkningsgrad på måske 35%, så er det slet ikke en overbevisende god ide at hente varmen fra varmepumpen. Energiøkonomisk set vil det være mere logisk at afbrænde n-gassen direkte med en virkningsgrad i en moderne gaskedel på 90% eller bedre.

Varmepumper er en form for el-varme. Derfor er det også vigtigt at kunne besvare: hvor skal elektriciteten til varmepumpen - set i det lange perspektiv - komme fra i de uger i januar eller februar, hvor der hverken er sol eller vind til rådighed?

Fra Norge vil mange sige. Men alle landene i Nordeuropa vil selvfølgelig stå i kø for at købe den norske elektricitet, når det er vindstille, hvorved den norske el uundgåeligt bliver dyr og være utilstrækkelig til at forsyne hele Nordeuropa.

Derfor må det betragtes som den optimale løsning at anskaffe sig en varmepumpe, men samtidig - og det er pointen i dette indlæg - lade n-gas og oliefyret blive stående som standby, når varmepumpen ikke kan forsynes med strøm fra solen og/eller vinden. Derfor altså, når der installeres en varmepumpe, skal det eksisterende fyr blive stående!

På den måde undgår man at skulle være afhængig af et dobbelt el-produktionssystem, som naturligvis vil være dyrt. Derimod koster det stort set ingenting, at lade olie- eller n-gasfyret blive stående klar til at gå i gang, når solen og vinden svigter over Nordeuropa.

Vi skal ikke være fundamentalister - det er ikke enten eller løsninger, vi har brug for. Vi ved jo, at uanset hvor mange vindmøller, der bliver sat op, så vil der uundgåeligt være nogle tusinde timer om året, hvor det ikke vil være muligt at vride selv den mest basale del af el-forbruget ud af vinden.

Her vil det være en stor økonomisk fordel og til gavn for forsyningssikkerheden, dersom ikke også en stor del af varmeforsyningen er baseret på elektricitet til brug direkte eller i varmepumper.

Det er grunden til, at det er mere hensigtsmæssigt at lade olietanken og oliefyret overtage varmeforsyningen, når solen og vinden kun rækker til at dække det el-afhængige forbrug til belysning, computere og meget andet. Måske skal olietanken på den måde kun fyldes op hvert tredje år frem for hvert år, og n-gassen kan holde i 100 år fremfor 35 år - afhængig af hvor langt et perspektiv, man anlægger.

Det skal man ikke kimse ad. Det er en vigtig måde at begynde at tænke på, frem for blot, som det er populært i den offentlige debat, at tale om en elforsyning, der er baseret på vindenergi. Vi må undgå en forsimpling af de faktiske forhold.

Selv om vindprognoserne bliver bedre og bedre, er og vil det altid i en vis grad være uforudsigeligt og uberegneligt om vinden og solen er til rådighed, ganske uanset om de må betragtes som fremtidens primære energikilder.

Der kan være uger, hvor solen og vinden svigter, og det vil være kritisk - især om vinteren, dersom man har etableret et el-baseret varmesystem. Her skal det tages i betragtning, at varmesektoren er 3 til 4 gange større end det el-afhængige forbrug.

Disse er væsentlige nuancer, som ofte bliver overset i del offentlige debat.

  • 1
  • 0

Så bør vi starte med at nedrive København og de andre større byer. Til en begyndelse kan vi nedrive Christiansborg som virkelig er en klimasynder. For at undgå en masse midlertidige flytninger foreslår jeg at man bygger et nyt Christiansborg - gerne kaldet Frederiksborg, i Trekantområdet, så er der adgang med motorvej fra alle sider og kort afstand til den international lufthavn i Billund (motorvejen dertil er jo allerede planlagt). Så sparer vi også Kattegatbroen og en del landskabsødelæggelser til motorvejsudvidelser på Sjælland og Fyn.

Opskriften til et energineutralt Parlament kan fås ved henvendelse til Syd Energi, men se selv hvordan selskabet selv arrangerer sig:

http://www.tvsyd.dk/artikel/98221:Nyt-hus-...

  • 0
  • 2

...alle tråde her, ender med hvorfor vi med alle midler skal gå uden om den CO2 frie energikilde, der ville gøre varmepumper unødvendige, da dens energifrembringelsers lave pris ville kunne gøre simple billige og superholdbare elvarmeovne populære......der er ovenikøbet istand til at arbejde sammen med sol, vind, bølgekraft og fjernvarme .

Brændeovnsbashing.......nej virklighedsforflygtelse!

  • 1
  • 2

Såfremt naturgasfyrene ikke er totalt nedslidte bør disse forblive installerede, og en varmepumpe kan klare grundlasten en stor del af året. Det er jo også et faktum at en varmepumpe ikke med økonomisk fordel kan klare hele årsproduktionen, specielt ikke i "70´er husene". Der vil kombinationen af f.eks.en luft til vand pumpe + gasfyret være en ideel løsning. Jeg er selv "fjernvarmemand" som for længe siden har indset at andre teknologier skam også fungerer fortrinligt hvor disse er installeret, med eller uden CO2 udledning.....

  • 1
  • 0

@Preben Maegaard

Kunne vi ikke få en troværdig forklaring på, hvorfor der i nogle år sendes op til 1,5 Twh naturgas gennem H C Ørstedværket og værket omsætter gassen til 11 % el og en masse fjernvarme, når gas kan yde 60 % el i effektive kraftværker som ikke yder fjernvarme, og 50 % i f.eks Avedøre værket sammen med fjernvarme.

Når Hc Ørsted vitterlig kan yde meget mere strøm hvorfor vil strømmen til en varmepumpe så komme fra et kul-kondensværk her eller i udlandet.

Hvorfor brænder Ringkøbing overvejende gas af i en kedel se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... når værket råder over en gasmotor som kan afsætte strøm til en varmepumpe. I år kommer minimum 70 % af varmen i Ringkæbing fra kedelproduktion. Eller et fjernvarmebehov som kunne have afsæt minimum 60.000 Mwh el i værkets gasmotor, sammen med den fjernvarme som i dag kommer fra kedel. El som varmepumper kunne have forbrugt.

Hvorfor er det så lige at strømmen til en varmepumpe vil komme fra et kul-kondenværk når alle kraftværker ikke kan afsætte den strøm som fjernvarmebehovet tilsiger når netop der startes en varmepumpe..

Det forekommer meget mærkeligt!

  • 0
  • 0

Det kunne være manglende mulighed for at afsætte eller oplagre spildvarmen fra el-motorerne.

Det kunne også være når el prisen på Nord Pool bliver så lav at det er billigere at afbrænde gassen uden samtidig el-produktion.

Samme problem havde vi i vores lille by, men vi investerer rigtig mange millioner for i stedet at kunne bruge varmen fra solpaneler og dermed undgå afbrænding uden el-produktion når el-produktionen er urentabel.

H.C. Ørstedværket er nok for stort til at kunne gøre det samme.

  • 0
  • 0

Ejvind

Udover solvarmeanlæget, blev motoranlægget opgraderet til en virkningsgrad totalt på 104-105%.

Derved er elproduktionen nu så konkurencedygtig, at stort set al varmen produceres på motoranlægget.

PS: Hvis du ikke kan se dampfanen fra motoranlæggets skorsten skyldes det at stort set al vanddampen er udkondenseret. (Røgtemperatur omkring 18 grader)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten