Billige DTU-brændselsceller har udskiftet platin med kulstof
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Billige DTU-brændselsceller har udskiftet platin med kulstof

En af de største barrierer for udbredelsen af konkurrencedygtige brændselsceller er behovet for ædelmetaller - ofte platin - i elektrodernes katalysator.

Men nu har forskere ved DTU’s afdeling for energikonvertering fundet en katalysator, som kan reducere, og muligvis helt fjerne, behovet for platin i elektroderne til en PEM-brændselscelle (Proton Exchange Membrane).

Ved at omslutte nanopartikler af jernkarbid med nanorør af kulstof er det muligt at opnå høj effekt og holdbarhed for katalysatoren i en PEM-brændselscelle. Illustration: dtu

Læs også: DTU i spidsen for kæmpe test af mikrokraftvarme med brændselsceller

Den nye katalysator består af nanopartikler af jernkarbid (Fe3C) omsluttet af et lag grafen opbygget af kulstofnanorør. Grafen forhindrer jernkarbiden i at blive opløst af det ellers sure miljø, som elektrolytten i en PEM-brændselscelle består af. Grafen beskytter altså katalysatoren uden at fjerne de katalytiske evner.

Opdagelsen blev gjort af dr. techn Qingfen Li fra DTU og gæsteforskere Yang Hu og, da de fik en uventet reaktion i forbindelse med et andet forsøg. De gik derefter i gang med at lægge de indkapslede jernkarbidpartikler omsluttet af nanorør ned i et 85 grader varmt syrebad i et længere tidsrum. Her kunne de registrere, at jernkarbiden ikke blev opløst af syren. Forskningen er blevet udført igennem tre projekter støttet af PROCON, ForskEL og DSF forskningscentret 4M, som Qingfen Li er leder af.

»Vi mangler stadig at bygge den nye type katalysatorer ind i en rigtig brændselscelle og teste den i længere tid, hvilket kommer til at ske her i løbet af 2014, men vi er i gang med at tage patent på metoden, og vi har også flere videnskabelige artikler på vej,« siger Qingfeng Li.

Læs også: Nyt batteri dropper følsom membran

Resultaterne fra DTU er blevet publiceret i tidsskriftet Angewandte Chemie, og her har det fået prædikatet VIP, hvilket står for ‘Very Important Paper’, som bør læses.

Ud over de to gæsteforskere har Jens Oluf Jensen, Lars N. Cleemann, Wei Xing og Niels J. Bjerrum deltaget i forskningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Send venligst rettelser direkte til journalisten. Du kan finde hans email ved at klikke på hans navn øverst i artiklen. Der er ingen grund til at forstyrre resten af læserne (eller debatten generelt) med trivielle fejlrettelser.

  • 21
  • 4

Der er ingen grund til at forstyrre resten af læserne (eller debatten generelt) med trivielle fejlrettelser.

Jo der er. Der er mange som ikke kan, vil eller må bruge den computer de sidder ved til den slags arbejds urelateret pjat.

Det er Ingeniøren der er hamrende uprofessionelle og ikke bare har en "Skriv til journalisten" knap i hver artikel. Ingen seriøse web medier har det ikke. Så længe Ingeniøren ikke kan komme op på år 2000 niveau vil dette forsætte. Og det er 100% deres egen skyld.

  • 4
  • 24

Tid til at skifte arbejdsgiver.

Du har slet ikke fattet pointen. Min arbejdsgiver har ikke nødvendigvis et problem at jeg følger fagligt med men synes ikke det er noget Ingeniøren skal vide noget om det. Hvis jeg arbejdede for Novo, Mærsk, Topsøe (det gør jeg ikke og har aldrig gjort) ville de nok godt bede sig fritaget fra michael.eriksen@xxx.com bliver kendt.

X-terminaler og tynde klienter er 30 år gamle løsninger hvor der ikke er en en-til-en identifikation og jeg kan absolut ikke bruge en mailto. Det er jo ikke min computer. Jeg har lavet tynde klienter i mere end ti år så jeg ved lidt om det.

Hvis man ikke fatter problemstillingen er man ikke kommet ud over Windows og Mac. Og det er jo lidt sørgeligt.

  • 5
  • 17

Og så lykkedes det at ødelægge debatten pga af en sk*de slåfejl.

Jeg skal være den første til at beklage det. Jeg vil også hellere tale teknik, men problemstillingen dukker op igen og igen og Ingeniøren har ikke gjort noget ved det og har ignoreret problemet i ti år. Det er simpelthen for ringe. Og så bliver jeg altså vred. Så er jeg ked af at have ødelagt en debat, men hvis Ingeniøren ikke kan finde ud af at skrue et simpelt forum samme igennem ti år har jeg svært ved at holde min mund lukket. Det er uacceptabelt.

  • 4
  • 13

...hvorfor er der så ikke funktionalitet for 'skriv til journalisten'? Det virker lidt mærkeligt, at man skal bruge sin egen email adresse, og heller ikke sikkert, den lige er sat op på mailto på den altuelle PC. Det ville være hurtigere hvis der var funktionalitet på siden. Man kunne sågar markere stavefejlen.

  • 8
  • 0

Perspektivet - at lagre energi billigt - er det hotteste emne indenfor energiforskning. Det har så enorme samfunds- og verdensordensmæssige konsekvenser, at det bør tage pusten fra selv stædige stavefejlfokuserede ingenører- og få smilet frem.

Vedvarende energiproduktion bliver nu en reel mulighed. OK, der går nok 10-20 år før det er modnet tilstrækkeligt, så ingen panik, men det rykker altså gevaldigt på virksomheder og lande, som ikke sadler om og fokusere i den rigtige retning.

  • 6
  • 0

Inden der er opfundet batterier der kan lagre dages (manglende) energiproduktion, så har vi fusion. Og så er der nok ikke nogen der gider vindmøller, det ER trods alt allerede passé som teknologi. Vi sejler jo heller ikke rundt med kontainerskibe for sejl.

  • 1
  • 11

fusionsenergi.... ja jeg skal jo ikke kunne udelukke det, men det forekommer mig en smule urealistisk at sætte en fusionsreaktor på en bil, og desuden spiller afstand en rolle i visse dele af verden, således at bare det at trække elkabler gør det attraktivt med mere lokal elproduktion - f.eks. vindmøller eller solceller - det kan jo også være rart nok med uafhængighed fra en dominerende centralmagt.

  • 9
  • 0

Uanset hvad, vel el også i fremtiden produceres på både små decentrale og store centrale anlæg. De store er bedst og billigst til den konstante (basis) elproduktion, mens små produktionsanlæg er mere fleksible ift. skala og derfor velegnede til isolerede/fjerne lokationer, hvor der ikke er økonomi i at trække elkabler til centrale kraftværk.

El til transport er nok også givet, især hvis energi kan lagres billigt og tæt.

  • 4
  • 0

Du trykker bare på vores navn, så popper der en mail op.

Jeg synes det er en for stor ulejlighed for at skulle slippe af med det sjusk, som journalisten lægger navn til.

Men hvis ing/v2 kan lave et kommentarfelt under journalistens navn, så man kan gøre opmærksom på fejlene med et indlæg der, fremfor at skulle ind i sin mail-klient, så vil det være rimeligt.

Det vil også bevare den fordel at andre læsere kan se at der allerede er gjort opmærksom på en fejl.

  • 4
  • 1

En professionel journalist ville prompte rette ordet 'plantin' til det rigtige og skrive >>Tak fordi du opdagede fejlen. Hvis du/I finder andre fejl, vil jeg sætte pris på at få en mail om det.<<

Når man nu har gjort sig den ulejlighed at skrive om denne banebrydende opdagelse, burde man lukke 'Plantin'-diskussionen ved at rette fejlen - i stedet for at bære ved til bålet.

Hvis det er teknisk umuligt at rette i artiklen, så modtag min uforbeholdne undskyldning - og bed redaktøren om at skifte programmel.

  • 2
  • 1

Hvis du ikke vil skrive en mail så lad vær og læs henover det.

Spændende perspektiv endnu engang på brændselscelle kapløbet. Jeg tænker specielt at kul delen åbner for de mindre private generator, hvor drift året rundt ikke nødvendigvis er et krav?
Pt virker det som om at det mindste brændselscelle til at generere strøm er omkring 14000 kr for 40wh når man googler...

Måske journalisten vil give et bud på mere præcist hvordan denne nyhed adskiller sig fra hvad vi hørte for et par år siden, fx
http://ing.dk/artikel/ny-katalysator-ersta...

  • 0
  • 0

Det virker lidt underligt på mig at det her er en stor nyhed. Det amerikanske firma Bloom Energy producere og sælger 200KW brændselscelle anlæg til alle store amerikanske virksomheder, der i blandt et stort forsyningsselskab. De påstår at have en effektivitet på ca 60% og kan køre direkte på naturgas og lignende. Hvor er DK henne i forhold til det?

  • 0
  • 0

Det virker lidt underligt på mig at det her er en stor nyhed. Det amerikanske firma Bloom Energy producere og sælger 200KW brændselscelle anlæg til alle store amerikanske virksomheder, der i blandt et stort forsyningsselskab. De påstår at have en effektivitet på ca 60% og kan køre direkte på naturgas og lignende. Hvor er DK henne i forhold til det?

Forskellen er måske ordet “billig”?

Fra http://en.wikipedia.org/wiki/Bloom_Energy_...

The current cost of each hand-made 100 kW Bloom Energy Server is $700,000–$800,000.

40000 kr blot for at kunne omdanne naturgas til nok el til at koge lidt thevand er ikke billigt. Det er nogenlunde det samme som en landmølle koster per kW (ja, æbler og tordenskraldssammenligning, men i det mindste er brændslet til en vindmølle gratis og holder med garanti længere end brændselsceller)

og

The company announced plans for a smaller, home sized Bloom server priced under $3,000.

henviser til en artikel fra 2010, men nu fire år senere er der intet spor på firmaets hjemmeside om nogen “hjemmeserver"

  • 0
  • 0

40000 kr blot for at kunne omdanne naturgas til nok el til at koge lidt thevand er ikke billigt. Det er nogenlunde det samme som en landmølle koster per kW


Naahr - en landmølle koster da heldigvis ikke 40 kkr pr kW. ;-)

Vestas leverer dem nøgleklar for godt 1 mio €/MW = ca 8.000 kr/kW, eller rundt regnet 10.000 kr/kW inkl. grund.

Faktisk kan man i dag få en 200 kW Bloom Box for 800.000 $, så prisen er i dag ca 22.000 kr/kW + installation.

Anholt havmøllepark kostede 25.000 kr/kW, så installationsomkostningen er nogenlunde i samme lag som Anholt.

Bloom Energy's servere er jo egentlig bare små gaskraftværker, med nogenlunde samme effektivitet som en CCGT, og skal vel derfor sammenlignes prismæssigt med en sådan.

I den sammenligning koster Bloom Box'en op imod det 5-dobbelte, og har desuden den ulempe, at den kun er effektiv hvis den kan få lov at køre kontinuerligt, tæt på fuld effekt.

Den giver dog mening for visse store virksomheder, som alligevel har behov for et UPS-anlæg. Her kan den nemlig samtidig få lov at yde lidt relativt billig grundlast, i perioder hvor elprisen er høj.

Og i de seneste år, hvor gasprisen har været helt nede og snuse til 2 $/mmBtu i USA, har det sikkert givet et løft til Bloom Energy's salg.

Med de europæiske gaspriser, tvivler jeg på den har gang på jord.

  • 0
  • 0

For brændselsceller med plasticmembran er effektiviteten bedst ved lav belastning.Det er det, der gør dem så interessante til bilfremdrivning.
Om det også gælder for højtemperaturceller ved jeg ikke.
Hvis det gør, er Søren Lunds indlæg endnu et i rækken af KK /brændselsceller /solceller skal køre full power hele tidenfor at være rentable,vindmøller skal have PSO hele tiden osv.
En af os agerer varmluftstågehorn.

  • 0
  • 1

Der er ingen oplysning om brændselscellens livslængde.

kraftwerk - highly innovative portable power plant.
by eZelleron Inc. (udløber 6. marts 2015)
A totally new energy supply technology for mobile electronic devices. Efficient and remains independent from the power grid.
https://www.kickstarter.com/projects/26564...
Citat: "...
Since 2008, we have been working on the development and implementation of kraftwerk. Our 25-member team possesses unique expertise in the field of fuel cell systems. Four of our scientists and engineers also hold relevant doctorates, obtained at internationally renowned universities.

Now we have successfully brought kraftwerk to production standard, based on an entire series of flawlessly functioning prototypes. It is protected by more than 27 patent applications. We have qualified industrial partners ready to start series production. With your support, we will be able to start production within a year and turn kraftwerk into a worldwide success. And you will be one of the first to benefit from your own personal power plant!
...
kraftwerk is a fuel cell power generator. Based on our unique and award winning microtubular metallic fuel cell technology, kraftwerk directly transforms gas into electricity. The user fills gas into an integrated tank.
...
Our microtubular metallic fuel cells are mass manufactured by powder injection moulding and coating of functional nanolayers. We can manufacture up to 20,000 microtubes per day - enough for 4,000 kraftwerk units. The microtubes are commericaly available.
..."

-

Fundet via:

.7. feb. 2015, Oplad din telefon med... Lightergas.
En håndfuld tyske iværksættere lancerer senere på året Kraftwerk - en bærbar opladningsstation, der genererer energi ved hjælp af lightergas
http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/opla...
Citat: "...
Virksomheden eZelleron står bag Kraftwerk, og de har allerede produceret funktionelle prototyper af ladestationen.
Masseproduktionen af Kraftwerk starter først i starten af 2016, men hvis du ikke kan vente til, at Kraftwerk rammer butikkerne, og gerne vil spare lidt penge, kan du via Kickstarter være en af de første, der får fingrene i produktet.
..."

  • 0
  • 3

(video 1/2 time på engelsk) Light-weight metallic f-cell for portable, mobile & airborne power generation-fueled by LPG/Diesel:
http://www.youtube.com/watch?v=u-2k-LxkqLg

Youtube channel (februar 2015; én markedsføringsvideo):
https://www.youtube.com/channel/UCCxR3QkDn...

Det er sandsynligvis brændselscellen nævnt i dette patent:

Fuel cell system with circular stack.
WO 2010066463 A1:
http://www.google.com/patents/WO2010066463...

  • 0
  • 2

I video (1/2 time) fra tidligere indlæg (12:18-12:54) hævdes det, at de kan lave fx solenergi (og derfor også vindmøllestrøm) direkte om til gas ved peak-load - men uden at fortælle om virkemåden.

(15:33-22:18) vises bl.a. brændselscelle struktur (FMFC) og at de via udvikling, via grafer, har forbedret levetiden.

(23:14) her vises en eksplosionstegning og at der bl.a. er en blæser og akkumulator indbygget.

(23:57) Bilanvendelse under udvikling. Der er IKKE brug for platin. Kan formentlig med tiden laves billigere end fx benzin- og diesel-motorer.

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten