Billige boliger viste sig at være dyrekøbte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Billige boliger viste sig at være dyrekøbte

Albertslund er blevet et af Danmarks dyreste boligeksperimenter.

Byen blev i begyndelsen af 1960'erne planlagt til at huse 16.000 indbyggere i gode, store og billige boliger. Betingelsen for, at staten ville give støtte til byudviklingen var, at alt blev opført som montagebyggeri, og at prisen ikke måtte overstige 51.500 kroner per bolig. Det svarer ifølge Dansk Statistiks prisberegner til 500.000 kroner i dag.

Det betød, at et i dansk sammenhæng helt nyt byggesystem skulle opfindes og tages i brug i Albertslund.

Gårdhusene var sammen med 532 rækkehuse og 650 lejligheder det første forsøg med tæt-lav montagebyggeri.

Arkitekterne fra Fællestegnestuen valgte at bygge husene på et kantfundament i stedet for den dyrere løsning med at udgrave og støbe et terrændæk. Ovenpå jorden lagde man plasticfolie 'som eneste og - forsikrer eksperterne - tilstrækkelige isolering,' som Politiken skrev i en reportage fra byggeriet i 1963.

Skimmelsvampe i krybekælder

Fjernvarmerør blev trukket gennem krybekælderen, så de kunne opvarme hulrummet og samtidig sørge for, at der ikke kom fugt under gulvbrædderne. Konstruktionen betød dog også, at krybekælderen ikke kunne ventileres, for så ville al varmen jo ryge ud.

Konstruktionen gjorde, at der kunne opføres imponerende tre huse om dagen, men nu er det den samme konstruktion, der gør, at husene skal rives ned lige så hurtigt.

For plastfolien holdt ikke fugten nede i jorden, fortæller projektleder Thomas Grage fra boligforeningen Bo-Vest.

»Membranerne er gået i stykker mange steder. Og det betyder, at der er trukket fugt op i krybekælderen.«

Og da beboerne under energikriserne begyndte at spare på varmen kunne fjernvarmerørerne ikke holde krybekælderen tør - med det resultat, at der i stedet begyndte at vokse skimmelsvampe under gulvbrædderne. I begyndelsen af 1980'erne besluttede boligforeningen at gøre noget ved det stadigt mere utidssvarende byggeri. Betonfacaderne blev efterisoleret og beklædt med eternitplader og brædder, og ovenpå taget byggede man en ny tagkonstruktion med en svag hældning ind mod gården.

Renovering hjalp ikke

Renoveringen kostede cirka 120.000 kroner per hus - svarende til 240.000 kroner i dag, men det stoppede langt fra problemerne.

De nye tagkonstruktioner var nemligt dårligt ventilerede, så nu er der skimmelsvamp i både den gamle og den nye tagkonstruktion. Og skimmelsvampen trives stadigt i kælderen.

De seneste beregninger af, hvad det vil koste at redde husene, viser 1,5 millioner kroner på bundlinjen. Alternativet - nedrivning og nybyggeri vil koste 1,7 millioner.

Metoden har været brugt før. I 1996 besluttede den daværende boligminister sammen med Ballerup Kommune, boligforeningen KAB og Landsbyggefonden at rive 628 gårdhuse - magen til dem i Albertslund - ned og bygge nyt.

Nybyggeriet, der kostede 500 millioner kroner, stod færdigt i 2000.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten