Søger direktør af rette støbning: Kan du gøre beton bæredygtig? 
Hvis vindmølleudbygningen i Danmark i 2030 i langt højere grad skal ske med billig landvind, så kræver det opkøb og eventuelt nedrivning af op til 4.669 ejendomme inden for 1.082 udpegede områder rundt om i Danmark.
Det fremgår af Energinet.dk's analyser af det tekniske potentiale for landvind frem til 2030. Analysen konkluderer, at der samfundsøkonomi i at opstille i alt 12 GW vindkraft-effekt på land, fordelt på 3.746 vindmøller.
Analysen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens hjælpeværktøj til kommunernes planlægning for nye vindmølleområder.
Værktøjet udpeger områder, hvor der potentielt kan opføres tre eller fem vindmøller på en direkte nord- og sydgående linje uden konflikt med fredninger, Natura-områder eller sommerhuse – og hvor der skal nedlægges en, to eller tre boliger for at få plads til vindmøllerne.
Ud fra denne afgrænsning samt de i dag gældende regler for kompensation har man så regnet på omkostningerne ved de landbaserede vindmøller og fundet, at de 3.746 vindmøller på land med en samlet kapacitet på 12 GW på et år kan producere 38 TWh meget billigere end havvindmøller. Konkret 4,5 mia. kroner pr. år i 2030.
I dag har vi 4.383 vindmøller på land i Danmark med 50 kW effekt og derover.
Hvis man vælger kun at udbygge den billigste halvdel af vindmøllerne – nemlig 6,5 GW – så kan man dog nøjes med at opkøbe og nedlægge 1.364 ejendomme.
Omkostninger til udbygningen går til køb af ejendomme inden for 600 meter fra hver vindmølle, erstatning til naboer op til 1.500 meter fra vindmøllerne, og endelig skal kommunen kompenseres med 88.000 kroner pr. opført MW.
Ifølge samme regelsæt skal 20 pct. af nye landvindmøller i øvrigt tilbydes lokalområdet i form af anparter.
Analysen tager ikke hensyn til forhold som afstandskrav mellem mølleparker, akkumulerede støjforhold, byzone eller særlige landskabelige områder. Forhold, som vil kunne forhindre, at et vindmølleprojekt kan gennemføres, som det hedder i rapporten.
Energiplanlægger Loui Algren fra Energinet.dk erkender, at potentiale-tallene rummer stor usikkerhed:
»Det er langtfra sikkert, at alle de 12 GW vil kunne bygges inden for denne ramme. Til gengæld medtager Naturstyrelsens værktøj ikke områder uden bygninger, ligesom der sandsynligvis kan findes plads til flere møller i nogle af mølleklyngerne - så der findes helt klart også et ekstra potentiale«, siger han.
Han understreger, at det netop har været Energinet.dk’s formål med analysen at anslå potentialet, når man ser bort fra alle regler, men at man medregner de samfundsmæssige omkostningerne ved en udbygning med landvind for at få værdisat generne:
»Vi påviser, at der er et teknisk potentiale på 12 GW og lægger tallene frem. Hvorvidt det bliver omsat til en reel udbygning, er op til kommuner og regioner,« siger han og tilføjer, at man allerede har fået henvendelse fra nogle kommuner, der gerne vil høre nærmere om potentialet i deres kommune.
Det er først og fremmest antallet af opkøb af ejendomme, der har betydning for samfundsøkonomien i en bestemt vindmølleklynge. Vindforholdene har kun sekundær betydning.
Ifølge Loui Algren vil analysen af potentialet for landvind nu danne baggrund for, at Energinet.dk kigger på, hvor meget mere landvind, man rent faktisk kan forvente i Danmark fremover:
»Vi blev faktisk selv temmelig overraskede over at finde så stort et samfundsøkonomisk potentiale for landmøllerne. Derfor skal vi nu foretage nogle flere følsomhedsanalyser, før vi lægger os fast på, hvor meget mere landvind vi vil lægge ind i vores fremskrivninger,« siger han.
I Energistyrelsen, som hidtil har regnet med 4.000 MW landvind, kalder kontorchef Mikkel Sørensen Energinet.dk's analyse for 'interessant':
»Analysen peger på, at der kan være et potentiale for mere landvind, end vi hidtil har turdet regne med i vores scenarier for fremtidens energisystem. I lyset af det vil det være naturligt at kigge på, om fremtidige scenarier skal indeholde mere landvind,« siger han og tilføjer, at hvor meget landvind, det er muligt at indregne, i sidste ende må bero på mere grundige vurderinger af potentialet og realiserbarheden.
Mikkel Sørensen peger også på, at erfaringerne viser, at en lang række helt specifikke lokale forhold kan spille ind og begrænse det tekniske potentialet, når kommunerne planlægger vindmølleplaceringer.
Betingelserne og prisen per kWh for hhv havmølleparker og landparker er tilstrækkeligt forskellige til at man som “civilist” ikke har nemt ved at sætte fordele og lemper op imod hinanden. Så det studie falder på et tørt sted.
Jeg spejdede dog forgæves efter to forhold:
At havmøller har en højere kapacitetsfaktor betyder ikke blot at man får flere kWh ud af et givent antal kW. Det betyder også at produktionskurven bliver mere "spredt ud” i forhold til vindhastigheden, hvilket både har betydning for prisdannelsen og belastningen af nettet (med øgede “minustimer" og/eller behov for flere forbindelser til udlandet). Er det medtaget i studiet?
Har det andre fysiske fordele/ulemper at arbejde med forholdsvist mange mindre enheder af en-to-tre forholdsvist mindre møller i forhold til store “kraftværker” bestående af langt flere MW kapacitet? Er det f.eks. billigere at nettilslutte 8 MW (tre møller a 2-3 MW) 50 gange end 50 stk 8 MW møller “på en gang” og øges eller forringes “kvaliteten” af strømmen fra havmølleparker når det først går igennem deres dedikerede offshore transformerstationer?
Altså “lavkapacitetsfaktormøller”/landmøller giver flere minustimer og øge behov for flere udlandsforbindelser sammenlignet med højkapacitetsfaktormøller/havmøller med samme årlige kWh produktion.
Pudsigt. Her er en artikkel om samme del af emnet:
http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE...
I midt-80'erne satte alle interessenter, naturfredningsforening mm, i vindrige vestjyske Lemvig kommune sig sammen om at tegne et kort over kommunen hvor ingen havde indvendinger til det blev rejst vindmøller.
I stort set alle disse disse områder står der i dag vindmøller.
Så dette screeningsarbejde kan sagtens føre frem til at disse spots for placering af landvindmøller bliver udnyttet i løbet af de næste 30 år!
Disse afstande burde være langt større. Og de erstatninger som gives er i øvrigt rent symbolske.
Kan man ikke erstatte disse gamle evt 100kW møller med 2-3 MW møller? Få at få plads nok, så kun hver 4 mølle evt i grid?
/Martin
Nej, for jeg taler om sammenligning imellem land- og havmøller, mens Bertel kører den sædvanlige plade med øget behov for backup kapacitet for vedvarende energi.
Backupkapacitet måles i MW, ikke i MWh. Uanset om atomkraft skulle have 90-95% kapacitetsfaktor og størstedelen af de resterende 5-10% omhandler rutinecheck og brændselsudskiftning, så hænder det faktisk at man uplanlagt ikke har adgang til atomkraft overhovedet, ISÆR med det meget få antal anlæg som vi skulle have i et land som Danmark. Og det er noget man skal tage højde for, FULDSTÆNDIG som man skal i forhold til manglende vind.
Så er det frit valg om man har tillid nok til at den overvældende produktionskapacitet som vi har i Danmark og udlandskablerne ELLER om der figurativt sagt skal boltes backupkapacitet til ny planlagt produktionskapacitet. Jeg har tilliden mens andre (især atomkraft-i-dk-fortalere) vil have dedikeret backupkapacitet. Men i grunden er det ligegyldigt, for uanset hvilket synspunkt man vælger, så kommer det til at gælde for BÅDE VE og atomkraftscenarierne.
Hvorfor?
Har du nogle eksempler på erstatning og på hvorfor de ikke var høje nok?
Erstatninger, der er givet for møller her i nærheden for ejendomme mellem 0,5 og 1,5 km rangerede mellem 50.000 for en række ejendomme, 250.000 kr for 1 ejendom og 275.000 kr for 1 ejendom, og nogle flere beløb mellem 50.000 og 275.000. Jeg kan ikke huske den nøjagtige fordeling, da det blev vist på en powerpoint til et møde.
Af alle de der søgte, fik halvdelen et af de ovenstående beløb. Resten fik ingen erstatning. Jeg tror ikke der blev købt nogle ejendomme i den omgang, men der skal købes 4 ejendomme til den næste park der skal stå ved siden af.
Man skal selv søge om erstatning, og hvis man ligger over 6 møllelængder fra møllen, koster det 4000 kr at søge erstatning, og dem får man ikke igen, selvom man ikke får erstatning.