Billig vindstrøm fra landmøller vil kræve nedrivning af 4.669 ejendomme

Hvis vindmølleudbygningen i Danmark i 2030 i langt højere grad skal ske med billig landvind, så kræver det opkøb og eventuelt nedrivning af op til 4.669 ejendomme inden for 1.082 udpegede områder rundt om i Danmark.

Det fremgår af Energinet.dk's analyser af det tekniske potentiale for landvind frem til 2030. Analysen konkluderer, at der samfundsøkonomi i at opstille i alt 12 GW vindkraft-effekt på land, fordelt på 3.746 vindmøller.

Analysen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens hjælpeværktøj til kommunernes planlægning for nye vindmølleområder.

Værktøjet udpeger områder, hvor der potentielt kan opføres tre eller fem vindmøller på en direkte nord- og sydgående linje uden konflikt med fredninger, Natura-områder eller sommerhuse – og hvor der skal nedlægges en, to eller tre boliger for at få plads til vindmøllerne.

Ud fra denne afgrænsning samt de i dag gældende regler for kompensation har man så regnet på omkostningerne ved de landbaserede vindmøller og fundet, at de 3.746 vindmøller på land med en samlet kapacitet på 12 GW på et år kan producere 38 TWh meget billigere end havvindmøller. Konkret 4,5 mia. kroner pr. år i 2030.

I dag har vi 4.383 vindmøller på land i Danmark med 50 kW effekt og derover.

Hvis man vælger kun at udbygge den billigste halvdel af vindmøllerne – nemlig 6,5 GW – så kan man dog nøjes med at opkøbe og nedlægge 1.364 ejendomme.

Omkostninger til udbygningen går til køb af ejendomme inden for 600 meter fra hver vindmølle, erstatning til naboer op til 1.500 meter fra vindmøllerne, og endelig skal kommunen kompenseres med 88.000 kroner pr. opført MW.

Ifølge samme regelsæt skal 20 pct. af nye landvindmøller i øvrigt tilbydes lokalområdet i form af anparter.

Analysen tager ikke hensyn til forhold som afstandskrav mellem mølleparker, akkumulerede støjforhold, byzone eller særlige landskabelige områder. Forhold, som vil kunne forhindre, at et vindmølleprojekt kan gennemføres, som det hedder i rapporten.

Energiplanlægger Loui Algren fra Energinet.dk erkender, at potentiale-tallene rummer stor usikkerhed:

»Det er langtfra sikkert, at alle de 12 GW vil kunne bygges inden for denne ramme. Til gengæld medtager Naturstyrelsens værktøj ikke områder uden bygninger, ligesom der sandsynligvis kan findes plads til flere møller i nogle af mølleklyngerne - så der findes helt klart også et ekstra potentiale«, siger han.

Han understreger, at det netop har været Energinet.dk’s formål med analysen at anslå potentialet, når man ser bort fra alle regler, men at man medregner de samfundsmæssige omkostningerne ved en udbygning med landvind for at få værdisat generne:

»Vi påviser, at der er et teknisk potentiale på 12 GW og lægger tallene frem. Hvorvidt det bliver omsat til en reel udbygning, er op til kommuner og regioner,« siger han og tilføjer, at man allerede har fået henvendelse fra nogle kommuner, der gerne vil høre nærmere om potentialet i deres kommune.

Det er først og fremmest antallet af opkøb af ejendomme, der har betydning for samfundsøkonomien i en bestemt vindmølleklynge. Vindforholdene har kun sekundær betydning.

Mere landvind ind i analyserne

Ifølge Loui Algren vil analysen af potentialet for landvind nu danne baggrund for, at Energinet.dk kigger på, hvor meget mere landvind, man rent faktisk kan forvente i Danmark fremover:

»Vi blev faktisk selv temmelig overraskede over at finde så stort et samfundsøkonomisk potentiale for landmøllerne. Derfor skal vi nu foretage nogle flere følsomhedsanalyser, før vi lægger os fast på, hvor meget mere landvind vi vil lægge ind i vores fremskrivninger,« siger han.

I Energistyrelsen, som hidtil har regnet med 4.000 MW landvind, kalder kontorchef Mikkel Sørensen Energinet.dk's analyse for 'interessant':

»Analysen peger på, at der kan være et potentiale for mere landvind, end vi hidtil har turdet regne med i vores scenarier for fremtidens energisystem. I lyset af det vil det være naturligt at kigge på, om fremtidige scenarier skal indeholde mere landvind,« siger han og tilføjer, at hvor meget landvind, det er muligt at indregne, i sidste ende må bero på mere grundige vurderinger af potentialet og realiserbarheden.

Mikkel Sørensen peger også på, at erfaringerne viser, at en lang række helt specifikke lokale forhold kan spille ind og begrænse det tekniske potentialet, når kommunerne planlægger vindmølleplaceringer.