Billedanalyse gør videodronen til flyvende multiværktøj
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Billedanalyse gør videodronen til flyvende multiværktøj

Software fra Københavns Universitet kan indtil videre identificere 80 pct. af ukrudtet på en mark ved hjælp af billeder fra droner. Illustration: Københavns Universitet

Efter videodroner har været billige og enkle at styre i et par år er analyse af dronernes billeder nu blevet afgørende for at udnytte kameradronerne i endnu flere tilfælde. Blandt andet arbejder forskere på Københavns Universitet på automatisk at kunne genkende ukrudt på marker, mens landmålere og rådgivere allerede bruger 3D-modellering af dronebilleder til at beregne arealer og mængder.

Et af områderne, hvor billedanalysen stadig skal forbedres før computere kan overtage arbejdet er genkendelse af ukrudt på marker.

Læs også: Droner spotter ukrudt i danske marker

Forskerne bag projektet har siden 2013 arbejdet på at lave et system, der automatisk skal modtage billeder fra en drone over en mark og derfra skal lokationsbestemme alt ukrudt i marken, så landmanden kan bekæmpe ukrudt uden at sprøjte større områder end højest nødvendigt.

Droner fra Københavns Universitet tager billeder af marker for at identificere ukrudt. Det har vist sig, at farvebestemmelse alene ikke er nok til at identificere ukrudt i en mark, så forskere på universitetets datalogiske institut arbejder nu på at genkende mønstre i eksempelvis tidsler. Illustration: Københavns Universitet

Her har det vist sig, at droneteknologien i dag er nået så langt, at mange kommercielt tilgængelige droner kan løse flyve- og fotoopgaven, mens den efterfølgende billedanalyse har vist sig at volde problemer.

Forskerne på Københavns Universitet kan i dag finde 80 pct. af ukrudtet automatisk, men de øvrige 20 pct kræver, at eksperter undersøger billederne, hvilket stadig gør systemet umuligt at bruge for landmænd.

Læs også: Droner skal finde radioaktiv forurening

Et af områderne, hvor billedanalyserne allerede er tilstrækkelige i dag er inden for landopmåling af 3D-strukturer. En lang række virksomheder i Danmark såvel som i udlandet har allerede brugt 3D-modellering af dronebilleder til opmåling i flere år.

En af virksomhederne, den danske landinspektørvirksomhed LE34 har brugt teknikken i et par år. Landinspektør og en af virksomhedensens droneansvarlige, Henrik Kjærsgaard Christensen lægger blandt andet vægt på, at dronefotografi gør det lettere at opmåle svært tilgængelige bunker af materiale.

Læs også: Droner finder grundvand og losseplads-gas

»Det er oplagt for os at bruge det til mængdeopgørelser af slam eller andre ting, som vi ikke så let kan bevæge sig ud i. Det er ikke hverdag, at vi bruger det endnu, men vi leder hele tiden efter nye områder, hvor det giver mening,« siger han.

LE34’s droner bliver typisk programmeret til at flyve i forudbestemte mønstre, der sikrer, at hver række billeder overlapper med den forrige med hele 60 - 70 pct. De mange billeder af de samme steder fra forskellige vinkler muliggør en ret præcis 3D-modellering af området efterfølgende. Typisk kan et punkt fastlægges med omkring tre centimeters præcision, blandt andet fordi forudbestemte fikspunkter er med til at kalibrere 3D-modellen.

Læs også: Beredskabsstyrelsen vil sætte droner ind ved katastrofer

Fastvingedronen på billedet er en af to typer droner, som landinspektører i LE34 bruger til at lave 3D-modeller af landskabet. Illustration: LE34

Henrik Kjærsgaard Christensen fremhæver blandt andet termiske billeder som et muligt område, hvor virksomheden kan komme til at bruge droner fremover.

LE34 bruger både en octokopter og en fastvingedrone afhængig af opgaven. De flylignende fastvingedroner kan hurtigere dække et større område og flyver længere på et batteri, men kræver bedre plads til at lande. En helikopterlignende octokopter-drone kan til gengæld lettere styres op og ned.

Virksomheden har blandt andet brugt dronerne til at opmåle bunker af ingredienser til sukkerproduktion og mængden af slam i en bunke. Endelig fremhæver Henrik Kjærsgaard Christensen grusgrave som et oplagt sted at lave denne type målinger.

Læs også: Droner indtager det danske beredskab i år

»Normalt ville vi gå rundt i en grusgrav med en gps og plotte punkter. Alternativt skulle vi måle grusgraven med laserscannere, men det tager så lang tid, at det bliver meget dyrere for vores kunder. En drone kan hurtigt komme over et område og lave rigtig mange observationer,« siger han.

Hos Niras arbejder man med at udvide den type dækning til også at gælde under vandspejlet hvis dele af en grusgrav står under vand. Denne del af opmålingen skal dog ikke foretages med en flyvende drone, men med en autonom båd. Indtil videre tester Niras dog teknologien med en bemandet gummibåd læsset med måleudstyr.

Se hvordan en af dronernes 3D-modeller af et landskab ser ud i videoen herunder. Den viser en losseplads, som LE34 har lavet 3D-model af.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten