Bill Gates forgylder tre energiteknologier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bill Gates forgylder tre energiteknologier

Sol-kemikalier, flowbatterier og solcellemaling er tre grønne energiteknologier, som Microsoft-grundlæggeren Bill Gates fremhæver i forbindelse med et nyt initiativ ‘Breakthrough Energy Coalition’, som blev lanceret på klimatopmødet i Paris i mandags.

Koalitionen, som består af 20 lande og industriledere med en rigtig stor pengekasse, vil have udvikling af grønne energiteknologier op i et helt andet tempo, fordi de mener, at de er af vital betydning for, at den grønne omstilling lykkes. Samtidig er netop energiteknologier omkostningstunge og kræver derfor ekstra økonomisk støtte.

Ideen er, at teknologierne skal hentes på universiteter og forskningsinstitutioner, og at investorgruppens penge skal føre dem frem til et stade, hvor de traditionelle investorer kan tage over.

Sol til brint

Bill Gates’ første udvalgte teknologi er ‘solar chemicals’. Her sammenbygger man en fotoelektrisk solcelle med en elektrolyse-celle, der bruger strømmen fra solcellen til at spalte vand til brint og ilt.

Brint kan lagres og anvendes som drivmiddel til visse typer transport, men det kan også bruges til fremstilling af andre kemikalier. Og man kan gå videre, tilsætte CO2 til processen og dermed producere brændstoffer som methan, me­thanol og ethanol, der kan bruges i transportsektoren. På længere sigt kan cellerne også bringes til at producere forskellige kemikalier til industrien.

Professor i fysik på DTU Ib Chorkendorff arbejder selv med fotokatalyse, som han vurderer er den ultimative måde at høste solens energi på og derefter omdanne den til brint.

»At kunne omdanne solenergi direkte til brint og syntetiske brændstoffer via elektrolyse-celler og andre typer kemiske celler er vigtigt i en fremtid, hvor vi skal klare os med de vedvarende energikilder. På sigt kan man forestille sig hele marker, som med disse celler står og producerer brændstoffer eller kemikalier i stedet for korn eller roer,« forklarer han.

Ifølge Ib Chorkendorff kan man i dag fremstille syntetiske brændstoffer af kulstofmolekyler og brint fra elektrolyse, men han vurderer, at det vil tage 15-20 år, før man har noget, der kan konkurrere med konventionel teknologi.

»Håbet er jo, at man kan gøre den samlede proces billigere, end hvis man lader sol og vind producere strøm ind på elnettet og så tager strøm derfra til elektrolyse og til konvertering af brint og CO2 med konventionelle katalytiske processer til biobrændstoffer.

Flow-batterier bliver billigere

Den næste teknologi er også en lagringsteknologi, men denne gang et flow-batteri, hvor væske opbevares i to sæt tanke.

Under opladning lagres kemisk energi i væsken, og under afladning frigives denne energi igen. Tankene kan være så store som svømmepøle, og batterierne er billigere end de konventionelle – dog endnu ikke billige nok til at lagre vedvarende energi, da man i dag bruger det dyre vanadium i dem.

Tejs Vegge, professor ved Institut for energikonvertering og -lagring på DTU, ser alligevel muligheder:

»Flow-batterier er en rigtig spændende lagringsteknologi, som har potentialet til at blive konkurrencedygtigt prismæssigt,« siger han og tilføjer, at billigere alternativer til vanadium allerede er på vej:

»Det er lovende at bruge for eksempel organiske materialer. Så vil man potentielt kunne fremstille flowbatterier ti gange billigere end de lithiumbatterier, vi har i dag,« siger han og tilføjer, at organiske flow-batterier dog endnu ikke er stabile nok, og forskerne mangler viden om materialerne.

Fotoelektrisk maling

Gates’ sidste bud er solceller bestående af en fotoelektrisk maling. Den type solceller har man i årtier forsket i, og teknikken fungerer i dag, når malingen indkapsles i en polymer.

Ulempen er, at effektiviteten er meget lav, maks. et par procent, og at holdbarheden er under et år, ligesom der er en udfordring i, at de nuværende materialer indeholder bly.

Ivan Katic, leder af Solenergilaboratoriet på Teknologisk Institut, er da også meget skeptisk over for perspektiverne i en solcelle, der bare kan males på en overflade:

»Det helt store problem er at få den type solceller til at holde udenfor i al slags vejr. Hvis man skal indkapsle dem ind i glas eller en polymer, bliver prisen let høj,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten