Bilfabrikkerne igen fanget i at fifle med test: Nu blæser de forbruget op
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bilfabrikkerne igen fanget i at fifle med test: Nu blæser de forbruget op

De europæiske bilfabrikker forsøger med alle midler at slippe for at leve fuldt op til de krav om at reducere deres brændstofforbrug, som EU lægger op til. Det sker ved at skynde sig kunstigt at puste forbruget op, inden en deadline for at reducere det igen passeres.

Netop nu indsamles resultater med den gamle NEDC-test. De data skal danne grundlag for at fastsætte udledningen i 2021. De skal også danne grundlag for målet om kun at udlede 95 g CO2 per kørt kilometer i 2021, altså målt efter NEDC-standarden.

Fra 2021 vil den nye test, WLTP, blive anvendt. De to test er forskellige, og derfor skal bilproducenterne opgive værdier målt efter WLTP-metoden frem mod 2021, en slags WLTP-baseline.

De værdier skal bruges til i Europakommisionens krav for CO2-udledningen i 2025, som er en 15 procents reduktion sammenlignet med bilproducenternes emissioner i 2021. Det beregnes efter WLTP-testen.

Hvis en bilproducent ikke kan opnå den fornødne reduktion, vil de kunne idømmes store bøder.

Miljøorganisationen Transport and Environment er kommet i besiddelse af dokumenter fra EU-Kommisionen, som peger på, at bilproducenterne fusker med disse indledende WLTP-test. De indberetter for højt CO2-udslip efter at have tilpasset deres biler, denne gang så de udleder mere under testene.

Ifølge et brev fra to kommissærer, spanske Miguel Arias Cañete og polske Elżbieta Bieńkowska, er der grund til at tro, at bilproducenter allerede nu manipulerer med den nye test.

»Det er blevet opdaget, at producenter kan bruge overgangen fra den gamle European driving cycle (NEDC) test-procedure til at oppuste deres WLTP-emmisionsniveau i 2020. Dette kan de gøre uden at påvirke deres NEDC,« skriver kommissærerne.

Den tilhørende rapport, som er udarbejdet af EU's Joint Research Centre, viser, at der var systematisk inflation af testresultaterne, både i producenternes opmåling, og i hvad bilproducenterne havde indrapporteret.

Miljøorganisationen er rasende.

»Efter Dieselgate lovede bilfabrikanter at ændre sig, og at nye test var løsningen. Nu står det klart, at de bruger disse nye test til at underminere de allerede slappe CO2-standarder. De vil nå disse standarder med et minimum af indsats, så de kan fortsætte med at sælge dieselbiler og forsinke skiftet til el-biler. Det er en sørgelig påmindelse om, at bilindustrien ønsker at blive i fortiden, og at man ikke kan stole på den,« siger direktør William Todts i en pressemeddelelse

Inflation af indrapporterede testresultater

Ifølge brevet har bilproducenterne indrapporteret forbrug, som i gennemsnit var 4,5 procent højere, end der blev målt WLTP-testen. Omvendt indrapporterede de et 4 procent lavere forbrug fra NEDC-testen, end den faktisk viste.

Afvigelserne mellem målte og indrapporterede værdier var helt oppe på 13 procent i de mest ekstreme tilfælde. Det er kun mere alvorligt i lyset af, at der også var bekymrende detaljer ved de målte resultater.

Inflation af målte testresultater

En WLTP-test af to køretøjer afslørede, at producenten gennemførte testen med næsten fladt batteri, så opladning af batteriet fik forbruget til at stige.

Start-stop-besparelse var ikke aktiveret på køretøjerne, og omdrejningshastigheden var for høj, idet de korrekte procedurer for gearskift ikke blev brugt under testen.

Disse tiltag tillod tilsammen producenten at måle et testresultat, der var omkring 5 pct. højere, end hvis testen var gennemført efter bogen.

Løsningsforslag

Miguel Arias Cañete og Elżbieta Bieńkowska foreslår tiltag for at sikre, at emmisionsværdierne ikke manipuleres, først og fremmest:

»At startpunktet for at vurdere de fremtidige mål skal udregnes baseret på målte WLPT-værdier i 2020 og ikke på de værdier producenterne selv har indberettet.«

For det andet skal WLTP-resultaterne for biler registreret i 2020 indsamles systematisk, og implementeringen og brug af WLTP-testen skal overvåges nøje af EU-Kommissionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kontrol er bedre.

Kom nu, lav et rigtigt kontrolorgan for alle disse miljøtests. Køleskabe, varmepumper, biler, lav et offentligt betalt organ som laver alle disse tests. Om nødvendigt, så læg en afgift på hvert kontrolcertifikat, altså pr. enhed solgt.

"Egenkontrol", privat revision, alle former for privat kontrol har vist sig stort set ikke at være noget værd. Afskaf det.

  • 7
  • 0

Men det hjælper jo ikke noget med et kontrolorgan (eller noget som helst andet) så længe man opererer med fluffy, ikke-målbare, tagets: "gennemsnitlig 15 % bedre end det i tror i kan levere om nogle år" - energiklasse A, A+, A++, A+++ for ikke at nævne A++ efter den nye skala.....
- det holder bare ikke.

  • 1
  • 0

.... får man CO2 og vand......tommelfingereglen er at for hvert kg brændstof der af brændes får man 2 kg CO2.......Der må være politikere der stadig tror på tandfeen eller lignende mærkværdigheder.......det ville være opportunt at politikere og medlemmer af miljøorganisationer havde en minimal teknisk forståelse og bilfabrikanterne satte hælene i og spurgte hvad man helst vil have .... minmalt udslip eller tunge "sikre" biler.

  • 2
  • 6