Bilfabrikanter må ikke indberette for lavt forbrug af brændstof - men gerne for højt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bilfabrikanter må ikke indberette for lavt forbrug af brændstof - men gerne for højt

Illustration: leaf / BigStock

EU lovgivningen om dieselbilers CO2 udledning pålægger fabrikanterne at måle og indrapportere deres udledning. Hvis lavere værdier end de målte indrapporteres, er det ulovligt og kan lede til strenge bødestraffe.

Der er dog ikke krav om at skulle levere præcise målinger, og bilfabrikanterne kan derfor fuldt lovligt indrapportere en højere udledning end den målte.

Læs også: Bilfabrikkerne igen fanget i at fifle med test: Nu blæser de forbruget op

For at være på den sikre side må man vælge højere værdier for at begrænse mængden af tests. Regulativerne om typegodkendelse (punkt 1.1.2.3.7) siger således:
»Efter henvendelse fra fabrikanten og med godkendelse af tilsynsmyndigheden kan værdier re-deklareres som højere værdier for emmisioner eller forbrug«

Men udstyret med denne type forsigtige indrapporteringer kan bilproducenterne imidlertid undgå store bøder i fremtiden.

Bilfabrikker har kringlet lovgivningen

Forklaringen er kringlet som en bjergvej - men også turen værd.

De nuværende krav til bilfabrikanterne er, at de biler, de sælger, i 2021 højst må udlede 95 g CO2/km i gennemsnit. Bilernes udledning bliver målt med metoden kaldet New European Driving Cycle (NEDC).

EU kommissionen har imidlertid også fremlagt et forslag til, hvilke krav, bilfabrikanterne skal overholde i 2025 og 2030. I forslaget, der blev fremlagt sidste år, krævede kommissionen at bilfabrikanterne skal reducere udledningen fra deres biler med 15 procent mellem 2021 og 2025. Og i 2030 skal den gennemsnitlige udledning være 30 procent lavere end i 2021.

Grunden til at målet i forslaget formuleres som en procentsats i stedet for et bestemt antal gram CO2 per km er, at man i Europa i disse år overgår fra den gamle NEDC-testmetode til en ny, kaldet Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedure (WLTP). Den nye metode skal give mere realistiske forbrugsmålinger til glæde for forbrugerne. Men overgangen giver også bilfabrikanterne et smuthul: De næste tre år kan de blive ved med at angive meget lave forbrugstal efter NEDC-metoden og dermed leve op til EUs 2021-krav. Samtidig kan de puste forbrugstallene op i de WLTP-målinger, som de sideløbende udfører. Det giver dem et et kunstigt højt udgangspunkt i 2021, som vil gøre det lettere at nå målene for 2025.

»Lovgivningsmæssigt er det et cirkus. For da bilfabrikanterne havde held til at snige forbeholdet om præcis opmåling ind, var det ikke meningen, at det skulle misbruges til at sænke fremtidige standarder,« siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd og præsident for Transport&Environment

»Man kan ikke stole på bilindustrien«

Europa Kommissionens mål om at skabe nye standarder for biler skal begrænse udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

»I 2050 skal drivhusgas udledning fra transport være mindst 60 procent lavere end i 1990 og stabilt på kurs mod nul.« fastslår regulativet. Samtidig opsummeres det, at målet for 2030 er en 40 procents reduktion i forhold til 1990.

»Dieselskandalen viste, at man ikke kan stole på bilproducenterne, og de lovede over en bred kam, at man skulle være mere ambitiøse, mindske brændstofforbruget og leve op til alle krav. Kun et par år efter prøver de så at snyde igen, det er ret vanvittigt,« siger Jeppe Juul.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

står langt over fysikkens love.

Spændende aspekt.

Ku' de så ikke også kigge lidt på tyngdeloven, når de nu er så godt i gang.

Tænk, hvad der kan spares i transportsektoren, og dermed uønsket emission, hvis tyngdekraften bliver reduceret med fx. 5% om året de næste 10 år.

Store perspektiver !!!

  • 4
  • 10

Hvad om vi gav frit slag i bolledejen?

Byg gerne en bil der kører på Brunkul og brugte bildæk, men betal 1000 Euro pr tons CO2 den udleder.

Det måler vi så hvergang en ny bil kommer til landet og til hvert syn fremover, som så skal være hvert år.

Bureaukratisk og bøvlet, ja det er hele ideen!

  • 1
  • 2

@Pelle Nielsen
Som jeg læser kommisionens ønsker / lovgivningsplaner, ser det ud til at man lige rigeligt flot slynger om sig med procenter og årstal - bl. a. :

"I 2050 skal drivhusgas udledning fra transport være mindst 60 procent lavere end i 1990 og stabilt på kurs mod nul." fastslår regulativet. Samtidig opsummeres det, at målet for 2030 er en 40 procents reduktion i forhold til 1990,

hvilket nok kun yderst tvivlsomt kan opnås med drivagregater, som udleder drivhusgasser.

Blander vi el eller brint ind i diskussionen, flyttes udledningen bare et andet sted hen under produktionen af disse energivarianter.

Det er muligt at man forestiller sig teknologiskift med drivkræfter, som ikke er opfundet endnu, men det foekommer mig et noget dristigt og fantasibaseret grundlag at lovgive på.

Ingen energifrembringelse uden en pris et eller andet sted i processen.

Men det ser jo flot og handlekraftigt ud overfor den måbende befolkning, og det er jo også et resultat. Et politisk tesultat..,

Hvad chancerne for de tekniske resultater angår, må jeg henvise til Julemanden.

  • 2
  • 2

........bliver ved at finde sig i talentløse og udygtige beslutningstagere der kun er dygtige til at holde paraderne oppe og røven klistret til magttaburetterne.

De er gået til valg på at gennemføre dit og dat, men når det viser sig at de ikke kan blive siddende på magttaburetterne, med de agendaer som de har lovet deres vælgere. Så vælger de at snyde på vægten overfor deres vælgere frem for med det samme at udskrive valg.

Problemet med at udskrive et valg, er et tosidet sværd, for ved et valg risikerer man, at der kommer lalleglade personer fra Trump lignende segmenter med endnu mindre lyst til at forlade magttaburetterne.

Men de energi forslag og forestillinger der fremkommer fra borgen, er infantile teknologisk set.
Det er muligt, at man derinde tror, at man kan ophæve tyngdeloven efter en given dato, eller der vil vise sig en energiløsning, der er universiel brugbar.

På et eller andet tidspunkt må de erkende at sådan hænger tingene ikke sammen.

Drømme energimaskinen fusionsreaktoren er måske anvendelig om 40-50 år. Men forsøgsanlægget ITER i Sydfrankrig, er så kostbart at fremstille, at stortset alle industri lande skal levere store beløb, for at det skal lykkes. Bare for at få en smule indsigt betaler Danmark 64 millioner arligt

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/int...

Konstruktionen har været igang siden 2007 og forventes at være færdigt i 2020 og ITER skal ikke levere energi, men bare demonstrere at man kan styre en ikke radioaktiv plasma ring magnetisk.

En af mine venner har overfløjet byggepladsen her i sommer og han er ikke imponeret, men bemærkede, at der var en enorm transformerstation til bare at forsyne apparatet med strøm, der skulle stå færdigt i 2020. Når det så er sket og forsøgene så viser sig at kunne lykkes om 5-10 år, så skal man igang med den radioaktive kørsel og når man kan styre den, skal man til at finde ud af hvorledes man får energi ud af et sådant apparat.

Og så skal der findes et land der formår, at bygge et sådant anlæg økonomisk!

Man kan så spekulere på hvad der foregår i hovederne på vore politikere. For hvad koster gassen, kullet og olien om 40- 50 år og har vi så midler til at bygge Akraft?

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten