Biler, fly, skibe og tog: Transporten bliver elektrisk og førerløs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Biler, fly, skibe og tog: Transporten bliver elektrisk og førerløs

Illustration: MI Grafik

Prøv lige at tænke 40 år tilbage i tiden, og tag så et hurtigt kig på tog, biler, skibe og fly:

Vi er tilbage i 1970’erne, hvor tog kørte på skinner og blev styret af en lokofører, biler havde forbrændingsmotorer og en chauffør bag rattet, skibe sejlede på tung fuel­olie og blev styret af mennesker fra broen, og flyenes propeller eller jetmotorer brugte fossile brændsler, mens piloter sad ved styrepinden.

Alt sammen faktisk præcis som i dag ...

Nogle ville måske endda hævde, at selv hvis vi gik 100 år tilbage, var teknologierne inden for transport til lands, til vands og i luften næsten som i dag.

For eksempel er konstruktionen af dagens fly grundlæggende den samme, som Wright-brødrene brugte, da det første motoriserede fly lettede fra jorden i 1903: en krop med to vinger og propeller drevet frem af en forbrændingsmotor.

Selvfølgelig er der blevet udtænkt nogle vilde ideer gennem det forrige århundrede: Tænk bare på zeppelinere, der skulle regere himlen med langdistancetransport, atomkraftdrevne tog med uudtømmelige energireserver og personlige jetpacks, der skulle gøre os frie til at flyve lige derhen, hvor vi ville – uafhængige af den begrænsende landjord.

Batterier og data vil ændre alt

Alle var de revolutionerende transportformer, som stort set er lagt på hylden igen. Men her kommer så en påstand: Alt inden for transportsektoren er på vej til at ændre sig, og det kommer til at ske inden for de næste 20-40 år med to drivende teknologier: batterier og datakraft.

Batterierne vil erstatte de flydende fossile brændsler med ren elektrisk energi, og datakraften vil fjerne lokoføreren, kaptajnen, chaufføren og piloten og gøre transporten autonom. Når det gælder tog, vil nogle hævde, at det allerede er sket med metroen i København – men tag et kig på det såkaldte Hyperloop-­koncept, og ideen om ‘tog’ får en helt ny vinkel.

Overgangen vil naturligvis ikke ske i ét hug. Der vil være en glidende overgang, og langtfra alle transportformer vil om 40 år stå uden en forbrændingsmotor eller en person i spidsen til at styre. Men en stor del af transporten vil helt sikkert blive autonom og elektrificeret. Det er der enighed om blandt en række eksperter, Ingeniøren har talt med.

Klimaudfordringen skal også løses inden for transporten

Drivkraften bag forandringer har altid været en blanding af, hvad der er teknologisk muligt og økonomisk realistisk. Men inden for de seneste 40 år er miljø kommet med som en væsentlig faktor. Klimaudfordringen skal også løses inden for transporten, og derfor nytter det ikke noget at bygge et overlydsfly, som kan krydse Atlanten på to timer, hvis brændstoffet skal dyrkes på en mark eller udvindes af husholdningsaffald.

Energien skal være bæredygtig og tilgængelig i tilstrækkelige mængder. På nogle områder vil biobrændsler muligvis kunne medvirke til at holde klimapåvirkningen i skak. Men hvis flydende brændsler skal have en fremtid, er mange eksperter enige om, at vi skal gå over til syntetiske brændsler fremstillet af el fra vind- og solkraft.

Derfor vil de fleste af os inden for de næste 40 år opleve langt større omvæltninger i den måde, vi og vores varer bliver transporteret rundt på, end vi har set i de seneste 40 år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Biler og tog er ikke den eneste mulighed.
RUF ligger midt imellem og kan kombinere bilens fleksibilitet med togets effektivitet.
DualMode hedder det koncept og Danmark ligger i front på den teknologi.
Mange har erkendt det. Se: www.ruf.dk/recommendations.pdf
Politikerne tør blot ikke, bl.a. fordi trafikforskerne i Danmark ikke gider at beskæftige sig med RUF. Så antager politikerne at konceptet ikke er realistisk, selv om jeg vil hævde at det er vores bil koncept, der ikke er realistisk. Et koncept, der er meget ineffektivt og CO2 svinende kan ikke bruges i en fremtid, hvor også kineserne og inderne skal have plads.
Det var en fejl, da man i meget gamle dage tillod hurtige køretøjer at tyrannisere bymiljøet. Vi har vænnet os til det, men når RUF har fået den hurtige trafik op på skinner vil folk glæde sig over det fantastiske bymiljø, hvor små elektriske biler triller langsomt omkring i bymiljøet (30 km/t) efter at have kørt de lange stræk på skinnen ved 150 km/t.

  • 1
  • 5

RUF ligger midt imellem og kan kombinere bilens fleksibilitet med togets effektivitet.

Og igen bliver RUF nævnt. RUF er og bliver en urealistisk drøm, som ingen gang har på jorden.

Måske det en dag går op for tilhængerne af RUF, at netop førerløse elbiler vil gøre RUF teknisk forældet? Alt det "geniale" RUF kan tilbyde, det kan man sådan set også med en førerløs elbil - dog uden at investerer milliarder af kroner i ny infrastruktur.

  • 2
  • 1

Alt det "geniale" RUF kan tilbyde, det kan man sådan set også med en førerløs elbil - dog uden at investerer milliarder af kroner i ny infrastruktur.

1) En førerløs elbil bruger langt mere energi til kørslen end en RUF bil på skinnen.
2) En førerløs elbil skal slæbe rundt på et kæmpe batteri for at kunne køre langt nok. RUF systemet strømføder bilerne (og busserne) fra skinnen, så de små batterier bliver opladet mens man kører ved 150 km/t
3) Motorvejene er ved at sande til igen. Det er MEGET dyrt at udvide dem igen. Selvkørende elbiler sidder også fast i køerne. De kan køre en smule tættere sammen hvis man tør, men det varer længe inden det gælder alle biler på motorvejene. At nedlægge en bane på motorvejen og konvertere den til at blive plads for en RUF skinne vil give langt mere kapacitet for pengene.
4) En RUF højbane på master er en billig og hurtig ny infrastruktur.
5) Danmark kan få en ny stor eksport artikel ved at færdigudvikle RUF i Danmark (Køge mangler et system til at forbinde Køge Nord station med byen).

Jeg bliver ved med at argumentere for RUF, fordi der er brug for meget potente løsninger og ikke forsøg på at fortsætte med Business as Usual.
Jeg beklager hvis nogle bliver stødt, men vi må lade argumenterne tale i en seriøs debat.

  • 3
  • 4

1) En førerløs elbil bruger langt mere energi til kørslen end en RUF bil på skinnen.

Og? Hvis energien kommer fra vindmøller og solceller (eller andre vedvarende energikilder), hvorfor er det så vigtigt, at RUF bruger mindre energi?

2) En førerløs elbil skal slæbe rundt på et kæmpe batteri for at kunne køre langt nok. RUF systemet strømføder bilerne (og busserne) fra skinnen, så de små batterier bliver opladet mens man kører ved 150 km/t

Og? Hvis man kan køre 400 km uden opladning i en elbil, hvad skal man så bruge RUF's løsning til?

3) Motorvejene er ved at sande til igen. Det er MEGET dyrt at udvide dem igen. Selvkørende elbiler sidder også fast i køerne. De kan køre en smule tættere sammen hvis man tør, men det varer længe inden det gælder alle biler på motorvejene. At nedlægge en bane på motorvejen og konvertere den til at blive plads for en RUF skinne vil give langt mere kapacitet for pengene.

Hvordan kan et nedlagt spor på en motorvej give mere kapacitet ved brug af RUF? Ja RUF enhederne kører meget tæt, men det kan selvkørende elbiler også gøre - og de kan også køre 150 KM/t.

Kan man ligefrem forestille sig, at selvkørende biler kan køre i forskellige spor på motorvejen med forskellige hastighed og derved minimere køerne og maksimerer kapaciteten på motorvejen - helt uden at investere så meget som én eneste krone til ekstra fysisk infrastruktur? Ja, det kan man sagtens.

4) En RUF højbane på master er en billig og hurtig ny infrastruktur.

Men er det billigere, når hele bilparken skal udskiftes til RUF, og hvis man SAMTIDIG beholder hele vejnettet, samtidig skal vedligeholde både vejnet og RUF?

5) Danmark kan få en ny stor eksport artikel ved at færdigudvikle RUF i Danmark (Køge mangler et system til at forbinde Køge Nord station med byen).

Jeg bliver ved med at argumentere for RUF, fordi der er brug for meget potente løsninger og ikke forsøg på at fortsætte med Business as Usual.
Jeg beklager hvis nogle bliver stødt, men vi må lade argumenterne tale i en seriøs debat.

RUF systemet er rigtig smart, men det kræver, at man ændre hele bilparken, investerer milliarder i ny infrastruktur og samtidig er løsningen kun smart, hvis den bliver udbredt til f.eks. hele Europa - hvis det kun bliver en lokal dansk løsning, så er og bliver RUF er dårlig løsning.

Og det er og bliver RUF's problem! Det kræver en enorm investering på mange tusinde milliarder af kroner over hele Europa, før systemet bliver genialt, og derfor er og bliver RUF en teknisk genial løsning men samtidig en kommerciel fantasi.

  • 7
  • 1

1) En førerløs elbil bruger langt mere energi til kørslen end en RUF bil på skinnen.

        Og? Hvis energien kommer fra vindmøller og solceller (eller andre vedvarende energikilder), hvorfor er det så vigtigt, at RUF bruger mindre energi?  

Der er brug for vedvarende energi til alle mulige formål. Vi har ikke råd til at hælde god energi i dårlige koncepter.

Luftmodstanden pr køretøj bliver først reduceret markant hvis de bliver koblet tæt sammen (mindre end 0,5 m). Det kan de selvkørende biler ikke håndtere. Det kan RUF.

Rullemodstanden ved en elbil med et 400 km batteri er større end ved almindelige biler.
RUF bæres på skinnen af glatte hjul mod en glat skinne. Det kan gøres på grund af drivsystemet (US Pat. no. 6,523,480). Friktionen justeres ved drivhjulenes tryk mod toppen af skinnen. Det giver en stor reduktion af køremodstandene.

El direkte fra en skinne (som metroen) er den mest effektive drivkraft. Et batteri, der skal oplades og aflades tager kostbar tid og spilder meget energi.

  • 1
  • 2

2) En førerløs elbil skal slæbe rundt på et kæmpe batteri for at kunne køre langt nok. RUF systemet strømføder bilerne (og busserne) fra skinnen, så de små batterier bliver opladet mens man kører ved 150 km/t

        Og? Hvis man kan køre 400 km uden opladning i en elbil, hvad skal man så bruge RUF's løsning til?  

Hvis du har kørt dit 400 km batteri i bund, så tager det rigtig lang tid at lade det op igen og det kræver en heftig strømforsyning. Det er heller ikke billigt, for det skal findes alle steder for at være til rådighed når man har brug for det. Selv da er det ikke sikkert at du kan komme til før den anden, der kom før dig er færdig.

Det er da langt smartere hvis du på den daglige pendler tur får genopladet dine små batterier på turen til arbejdet.

Hvis EU tager sig sammen skaber vi en EU infrastruktur baseret på et net af RUF skinner gennem EU. Så kan man undgå megen flyvning mellem storbyer i EU.

  • 1
  • 0

Der er brug for vedvarende energi til alle mulige formål. Vi har ikke råd til at hælde god energi i dårlige koncepter.

Hvorfor ikke? Vi forærer allerede i dag strømmen væk til nordmændene i stedet for selv at bruge den. Hvorfor skulle det ikke være bedre, at bruge energien til elbiler end at sælge den billigt til nordmændene?

Luftmodstanden pr køretøj bliver først reduceret markant hvis de bliver koblet tæt sammen (mindre end 0,5 m). Det kan de selvkørende biler ikke håndtere. Det kan RUF.

Hvorfor skulle selvkørende biler ikke kunne håndtere det?
Det er en teknisk og sikkerhedsmæssig udfordring, men rent teknisk kan det løses.

Og så kunne man eventuelt lade de selvkørende elbiler køre med 2 meteres mellemrum. Nej, så bliver den positive effekt ved mindre luftmodstand ringere, men hvis man kan opnå en markant bedre kapacitet PÅ DE EKSISTERENDE veje, så er det vel værd at spare et trecifferet milliardbeløb på etableringen af et komplet landsdækkende RUF system?

  • 2
  • 1

4) En RUF højbane på master er en billig og hurtig ny infrastruktur.

        Men er det billigere, når hele bilparken skal udskiftes til RUF, og hvis man SAMTIDIG beholder hele vejnettet, samtidig skal vedligeholde både vejnet og RUF?  

I forhold til en såkaldt "Letbane" på Ring 3 vil en RUF løsning koste ca. det halve og bringe folk frem dobbelt så hurtigt. Se: www.ruf.dk/ring3.doc

Det vil være klogt at starte med kollektiv trafik baseret på maxi-ruf skinnebussen. Så kan vi få kollektiv trafik, der kan konkurrere med bilen og i mellemtiden kan bilfabrikkerne så få tid til at udvikle deres attraktive RUF modeller.

En masse gods vil komme på RUF systemet i små containere. Det vil reducere antallet af tunge lastbiler og det er dem, der slider på vejene.

Alle, der tør kigge på tallene i klima debatten må erkende at der skal ske store ændringer.
Jeg mener at RUF er et godt bud.

  • 1
  • 1

Hvis du har kørt dit 400 km batteri i bund, så tager det rigtig lang tid at lade det op igen og det kræver en heftig strømforsyning.

Men hvorfor skulle det være noget problem med tiden? Hvis jeg har kørt hele vejen fra Nordjylland til København (eller omvendt), så stiller jeg bilen i garagen og lader bilen lade op natten over. Ladetiden har ingen relevans i 99 ud af 100 tilfælde, sålænge batteriet kan klare omkring 400 km på en opladning.

Og så kræver det IKKE en hæftig strømforsyning, sålænge ladetiden ikke er relevant. En 11 kW lader kan dække de fleste behov.

Det er heller ikke billigt, for det skal findes alle steder for at være til rådighed når man har brug for det. Selv da er det ikke sikkert at du kan komme til før den anden, der kom før dig er færdig.

Hvis man kan køre 400 km på en opladning, hvor tit skal man så bruge en oplader andre steder end i ens garage? Ikke ret tit.

Det er da langt smartere hvis du på den daglige pendler tur får genopladet dine små batterier på turen til arbejdet.

En elbil har batterier, som har stået at ladet hele natten, mens strømprisen er lav.
Hvorfor forbruge el når prisen på el er dyr i dagtimerne - som man netop gør med RUF.

Hvis EU tager sig sammen skaber vi en EU infrastruktur baseret på et net af RUF skinner gennem EU. Så kan man undgå megen flyvning mellem storbyer i EU.

Ja, EU skal blot lige finde 5000-6000 willyarder kroner på budgettet. Hvor skal vi lige finde dem?

  • 1
  • 2

I forhold til en såkaldt "Letbane" på Ring 3 vil en RUF løsning koste ca. det halve og bringe folk frem dobbelt så hurtigt. Se: www.ruf.dk/ring3.doc

Letbanenen på ring 3 skulle heller aldrig være godkendt. Det er spild af penge.

Og det er fint at et RUF system kunne gøre det bedre, men det er bare ikke interessant.

Spørgsmålet er, at om et RUF system kan gøre det bedre og billigere end f.eks. en flåde af selvkørende biler eller selvkørende minibusser?

  • 1
  • 2

En elbil har batterier, som har stået at ladet hele natten, mens strømprisen er lav.
Hvorfor forbruge el når prisen på el er dyr i dagtimerne - som man netop gør med RUF.

Tanken er, at RUF skinnenettet forsynes fra skinnen, som er koblet til et strømlager af stationære batterier, som er placeret ved bunden af skinnemasterne.
Disse typer af batterier er mere effektive end de batterier man kan placere i biler. Det kan f.eks. være højtemperaturs batterier. Der kommer hele tiden nye koncepter.
Nyudviklinger kan lettere implementeres ved skinnesystemet end ved placering i bilerne.

Det kunne også være de smarte 600 grader varme stenlagre, som Henrik Stiesdal har foreslået.

På denne måde kan man udnytte energien optimalt.

  • 1
  • 1

Letbanenen på ring 3 skulle heller aldrig være godkendt. Det er spild af penge.
Og det er fint at et RUF system kunne gøre det bedre, men det er bare ikke interessant.
Spørgsmålet er, at om et RUF system kan gøre det bedre og billigere end f.eks. en flåde af selvkørende biler eller selvkørende minibusser?

En UltraLet bane på Ring 3 kan realiseres langt hurtigere end de selvkørende biler/busser. Den relle hastighed vil også blive langt højere, da RUF kører separeret fra resten af trafikken. En selvkørende bus vil blive hæmmet af alle de gammeldags trafikanter.

Jeg har haft et møde med BIG gruppen, som står bag visionen om LOOP CITY (en udvidet Ring 3 forbindelse over gennem Sverige). De erkendte at visionen var langt bedre tjent med RUF teknologi end med sminkede sporvogne.

I en artikel i New Scientist blev RUF vurderet med ordene: "Jensens system could transform cities".
Det er netop hvad vi har brug for.

  • 1
  • 1

Tanken er, at RUF skinnenettet forsynes fra skinnen, som er koblet til et strømlager af stationære batterier, som er placeret ved bunden af skinnemasterne.
Disse typer af batterier er mere effektive end de batterier man kan placere i biler. Det kan f.eks. være højtemperaturs batterier. Der kommer hele tiden nye koncepter.
Nyudviklinger kan lettere implementeres ved skinnesystemet end ved placering i bilerne.

Det kunne også være de smarte 600 grader varme stenlagre, som Henrik Stiesdal har foreslået.

På denne måde kan man udnytte energien optimalt.

Hvordan kan man tale om at energien udnyttes optimalt, når RUF systemet er det fordyrende mellemled?

Før lagres energi i et batteri ved skinnemasterne for derefter at bliver overført til batterierne RUF bilerne - det koster også energi. Jeg er helt med på, at RUF systemer så opnår en besparelse i energi ved at benytter skinner, men besparelsen skal være enorm for at kunne konkurrere med den EKSISTERENDE infrastruktur.

Elbilerne kan oplade om natten, når vinden blæser, og energien lageres direkte elbilens batteri.

Vi taler stadigvæk om, at et komplet RUF system til hele Danmark koster et trecifferet milliardbeløb at etablere, før man har sparet så meget som én eneste kroner på systemet.

  • 1
  • 1

En UltraLet bane på Ring 3 kan realiseres langt hurtigere end de selvkørende biler/busser. Den relle hastighed vil også blive langt højere, da RUF kører separeret fra resten af trafikken. En selvkørende bus vil blive hæmmet af alle de gammeldags trafikanter.

Men det ændre ikke ved, at en selvkørende bus eller bil ikke kræver en investering i ny fast infrastruktur. De benytter den eksisterende infrastruktur, og derved er der stort set ingen yderligere omkostninger til vedligehold af ekstra infrastruktur.

Ja, en selvkørende bus er måske 4-5 minutter langsommere, men hvis vi kan spare et supersygehus ved at "genbruge" eksisterende infrastruktur, så tæller det vel også lidt?

Jeg har haft et møde med BIG gruppen, som står bag visionen om LOOP CITY (en udvidet Ring 3 forbindelse over gennem Sverige). De erkendte at visionen var langt bedre tjent med RUF teknologi end med sminkede sporvogne.

I en artikel i New Scientist blev RUF vurderet med ordene: "Jensens system could transform cities".
Det er netop hvad vi har brug for.

Igen sammenligner du med sporvogne. Hvorfor vælger du at sammenligne med sporvogne?
Du skal sammenligne med selvkørende elbiler.

Er det fordi fordelen med RUF er langt dårligere, når man sammenligner med en selvkørende elbil?

  • 1
  • 1

Der er ingen der bliver stødt på manchetterne Palle Jensen, men nu har du i snart en menneskealder forgæves argumenteret, demonstreret og forklaret om RUF. Noget kunne tyde på at konceptet er et flop.

Sammenlignet med hvad der i samme tidsrum er kommet på vejene af alternativer, er det mere end tvivlsomt om RUF nogensinde kommer ud over tegnebrættet.

  • 3
  • 1

Der er ingen der bliver stødt på manchetterne Palle Jensen, men nu har du i snart en menneskealder forgæves argumenteret, demonstreret og forklaret om RUF. Noget kunne tyde på at konceptet er et flop.
Sammenlignet med hvad der i samme tidsrum er kommet på vejene af alternativer, er det mere end tvivlsomt om RUF nogensinde kommer ud over tegnebrættet.

Der er åbenbart ingen grænser for behovet for at bortmane RUF spøgelset :-)

Nuvel, jeg skal nok lade jer være i fred nu, men jeg er sikker på at jeg har fat i den lange ende. Hvor lang den bliver er ikke til at vide, men tallene fra klima forskningen er skræmmende og på et tidspunkt er der nogen, der bliver desperate nok til at satse på RUF. Hver måned bliver der downloaded over 200 af min store status rapport (www.ruf.dk/rufstatus.pdf).

Der er også mange download af den dansksprogede rapport: www.ruf.dk/bytrafik.doc

Tak for kampen

  • 1
  • 1

Og det er og bliver RUF's problem! Det kræver en enorm investering på mange tusinde milliarder af kroner over hele Europa, før systemet bliver genialt, og derfor er og bliver RUF en teknisk genial løsning men samtidig en kommerciel fantasi.

Lige præcis. RUF giver rigtig god mening, men kræver standardisering fra alle bilproducenter og fra tilstrækkeligt mange lande til at udgøre et attraktivt marked. Og dette samtidig med at der kræves massive investeringer over en meget kort årrække og værdien af investeringerne i eksisterende infrastruktur er tabt.
RUF kommer derfor aldrig til at ske, uanset hvor meget mening ideen giver.

  • 4
  • 1

Den holdning fatter jeg simpelthen ikke !

Jeg er glad for at jeg ikke har børn, for det ser godt nok sort ud hvis det er skulle vise sig at være den fremherskende holdning.

Det er ikke en holdning. Det er min vurdering af sandsynligheden for at RUF bliver realiseret. Hvis jeg nu istedet havde skrevet "RUF er så god en ide, at det simplehen må ske på et tidspunkt", så havde det jo ikke ændret en tøddel ved de politiske og markedsmæssige tiltag der skal til, for at RUF bliver en realitet.

Det er ikke os på ing.dk, du skal overbevise om at RUF er en teknisk god ide. Det er alle europæiske politikere der skal overbevises om samfundsnytten ved rent fantisk at vælge at indføre RUF. Det er måske ikke så let en opgave.

  • 4
  • 1

Det er ikke os på ing.dk, du skal overbevise om at RUF er en teknisk god ide. Det er alle europæiske politikere der skal overbevises om samfundsnytten ved rent fantisk at vælge at indføre RUF. Det er måske ikke så let en opgave.

Det har du ret i.

Det ville dog hjælpe, hvis der var færre fagfolk, der direkte modarbejder RUF.

Jeg har en tilståelses sag fra en tidligere højt placeret medarbejder i transportministeriet, som indrømmede at han 2 gange direkte har modarbejdet RUF.

Et dansk RUF projekt, som var tæt på at lykkes i 1990'erne blev også jordet af transportministeriet uden nogle argumenter, jeg kunne forholde mig til.

Jeg ved ikke med sikkerhed om de var ingeniører, men jeg synes det er ærgerligt at Ingeniøren, som var med til at lancere RUF i 1990, ikke tager mine argumenter alvorligt.

Prøv at læse den artikel om klima politik, som var i Søndags Politiken. Den er sober læsning - og skræmmende. Det er ikke nok at lade som om vi kan fortsætte med problematiske transport koncepter.

Giv dog RUF en chance.

  • 1
  • 2

Tanken om at forene det bedste fra offentlig og individuel transport er bestemt ikke dårlig, men konceptet med RUF forudsætter uoverskuelige investeringer med usikre gevinster for dem der skal foretage dem.

Skinnen som er omdrejningspunktet i RUF skal ændres radikalt hvis alle parter skal tilslutte sig konceptet som Jens Olsen påpeger. RUF i sin nuværende udformning lægger stramme begrænsninger i udvikling af teknologier som er en væsentlig parameter i transportudviklingen.

Eksemplerne er mange. Udviklingen af selvkørende biler, elbiler, bedre batterier og længere rækkevidde er mere attraktive fordi der er udsigt til gevinst for vinderne. Det er i bund og grund en kamp om kundernes gunst.

Investering i en bil er helt enkelt et spørgsmål om behovet her og nu, og det løser RUF ikke

  • 2
  • 0

Det sidste døgn har store dele af skibstrafikken og havne, været delvis lammet af hacker angreb.

Føreløse biler og fly, er måske en fantastisk ide, men der er folk "der ude" der vil sabotere og ødelægge hvad som helst.
Hvis jeg sidder i en føreløs bil og den pludselig beslutter sig til at køre i havnen, fordi SW er blevet saboteret, og det ikke nødvendigvis i selve bilen, så vil jeg opfatte det som jeg har en dårlig dag!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten