Bilejere: Vi gider ikke bruge al den nye teknologi i bilen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bilejere: Vi gider ikke bruge al den nye teknologi i bilen

En ny undersøgelse fra analyseinstituttet J.D.Power viser, at amerikanske bilejer hellere vil bruges deres mobiltelefon i stedet for en masse smart teknologi, som bilproducenterne har proppet i deres nye bil.

Ud af 33 forskellige teknologier blev halvdelen aldrig brugt af 20 procent af ejerne. Det er især den såkaldte in-vehicle concierge, som næsten halvdelen af ejerne (43 pct.) aldrig brugte. In-vehicle concierge dækker over forskellige typer af service, som bilproducenten tilbyder ejeren online. Det kan være alt fra reservation af en restaurant til automatisk opkald i forbindelse med ulykker eller overfald.

Læs også: Førerløse biler har brug for en fører

Også indbyggede routere (38 pct.), automatiske parkeringssystemer (35 pct.), head-up display (33 pct.) og indbyggede apps fra producenten (32 pct.) blev aldrig eller sjældent brugt. Faktisk var der en lang række teknologier, som ejerne slet ikke ønskede i biler; for eksempel Apple CarPlay, Google Andriod Auto og stemmestyringssystemer.

Mange komplicerede teknologier, især i forbindelse med underholdning, talegenkendelse og internetforbindelser, i moderne biler, får ejerne til at stå af. Til gengæld vil de gerne have indbyggede sikkerhedssystemer, som for eksempel nødbremse og adaptiv cruisecontrol. Illustration: Bjørn Godske

»I mange tilfælde foretrækker bilejerne at bruge deres smartphone eller tablet, fordi den opfylder deres behov, og fordi de er vant til at bruge den,« siger Kirstin Kolodge, der er direktør for Driver interaction & HMI research hos J.D.Power.

Læs også: Motorbloggen kører Audi-megadiesel - men hvor er den trykfølsomme skærm?

Ejerne klagede over, at selv om de ikke ville have de nye teknologier i biler, så kom de som en del af pakken, da de købte bil. Undersøgelsen viser også, at hvis forhandleren ikke har været grundig i, hvordan de nye teknologier bruges, at er ejeren mere tilbøjelig til aldrig at bruge dem.

Men der er også teknologier, som ejerne er glade for, og det er først og fremmest sikkerhedsteknologi. Men her drejer det sig også om teknologier, som ofte er indbygget i bilen og altså ikke kan klares fra en smartphone; for eksempel advarsler om blinde vinkler og adaptiv cruisecontrol.

Læs også: Flere medier: Apple vil bygge en elbil

Det er også den slags teknologi, de amerikanske forsikringsselskaber er mest glade for, da det minimerer deres risici. Til gengæld er de ikke glade for komplicerede indbyggede teknologier eller smartphones, som kan distrahere føreren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En del af forklaringen ligger i hvor ringe disse systemer er skruet sammen. I vores Renault Zoe er systemet under al kritik. Elendig brugergrænseflade og fyldt med ligegyldige funktioner, man netop aldrig bruger, mens kerneydelsen (navigation og radio) halter. Fejl på fejl, og uhensigtsmæssige valg.

Specielt muligheden for apps finder jeg grotesk. Hvor tit er det lige man har brug for at være på Twitter, når man kører? Og hvis man endelig har, så bruger man sin telefon, hvor grænsefladen er markant bedre.

Lige præcis på dette tror jeg at firmaet som Google og Apple kan løfte oplevelsen markant. Renault dur i hvert fald ikke til at lave software.

  • 20
  • 1

Det er det argeste lort og en totalt stupid indretning i en bil.

For at betjene den, skal man fjerne øjnene helt fra trafikken, sikre sig, at man rent faktisk rammer det på skærmen, som er hensigten og sikre sig at systemet modtog kommandoen.

Tåbeligt i forhold til ordentligt udformede og grupperede, fysiske kontakter.

At fedte rundt med sin mobiltelefon, burde afstedkommende øjeblikkelig inddragelse af kørekortet i 10 år.

Kør bil, når du kører bil og ellers så tag bussen, hvor du kan fedte med alle de elektroniske dimser du gider !

  • 57
  • 5

Det er da en positiv nyhed at bilisterne hellere vil koncentrere sig om at køre bil, end at bruge overflødigt ekstraudstyr.

Nu mangler vi så bare at producenterne koncentrerer sig om at lave biler, frem for overflødigt ekstraudstyr.

  • 46
  • 0

Jeg var ud og køre Tesla i søndags, og må bare sige waoo... Jeg fik samme oplevelse som første gan g jeg havde en iPhone i hånde. Det er intuitivt, på en stor skærm og så er det i høj grad automatiseret, så jeg ikke skal bruge fingrene hele tiden.

Når jeg så senere samme dag kigger på en BMW 320i hvor det har et lignede om end meget skrabet system, hvor de bla. hvis man lige kan gå på Google. Teksten i søgefeltet var noget på størrelse med 4 fordi bilens hardware ikke siger den er en smartphone eller tablet.

Det er detaljen der giver oplevelsen, og som gør at man vil bruge det i sin hverdag... derfor tror jeg også på at Tesla bliver gamechanger hvad smartcar angår på samme måde som Apple var med smartphones.

  • 10
  • 9

Hvornår fatter man, at computere skal bruges til at gøre tilværelsen lettere, enklere og mere effektiv - så man ikke behøver bekymre sig om teknologien, men faktisk får mere overskud og tid til at nyde livet - i stedet for at belaste folk med komplicerede, unødvendige og ineffektive løsninger på ikke-eksisterende behov (for brugerne, altså)...
Det går igen, at selve kernefunktionerne bliver dårligere og dårligere, på bekostning af en masse marginale features.
Det gælder offentlig digitalisering, rejsekort, mobiltelefoner, TV og radio,... - og altså også bilerne.

  • 29
  • 0

.... skyldes det mon virkelig, at teknologien og implementeringen ikke er god nok?

Eller, skyldes det kanhænde, at de 50 %, der ikke bruges, er løsninger på problemer, som ingen har?

/Bo

  • 22
  • 0

De samme folk som sidder og finder ud af at der ikke må være emner som går igen i opsætningen fra det ene make af en mobil til en anden og man altid skal begynde fra 0, hvis man formaster sig til at skifte leverandør er de som sidder og finder ud af hvor de kan anbringe advarselsknap, automatpilot aktuator og indstillingsmekanisme til ratindstilling så disse positioner ikke går igen fra de forskellige brands. Ikke engang for de forskellige versioner af den samme model. Virkelig en designgevinst, der bestemt ikke er medvirkende til at forenkle assimilationen af nye teknologier! Men også samtidigt en sikkerhedsrisiko hvis man skal lave en kraftig opbremsning.

Har efter 5 års ejerskab vel kun fundet ud af halvdelen af det bilen kan indstilles til da udsigten til 300 tætskrevne sider manual kan tage glæden fra enhver til at erhverve sig kundskab. Så er jeg slet ikke begyndt på de andre 300 der beskriver hvordan mediacentret virker. Man er kun glad hvis man på en halv time kan finde den forklaring man søger for en fejlmelding.

Det kunne gøre meget bedre og intuitivt. Man mangler nogen der laver manualen så den kan anvendes på mobilen, for biler af lidt ældre årgang..

  • 3
  • 2

Bilproducenterne burde overveje, at tilbyde skrabede biler, der er fri for alt det skrammel, hvis betjening flytter opmærksomheden fra trafikken.
Nyttigt sikkerhedsudstyr bør dog være standard og ikke tilvalg!

  • 24
  • 0

Det her er lige som med mobiler, pc'er, musikanlæg mv. Alle indeholder de en masse overflødigt, som kun de færreste har brug for.
Jeg skulle således fornylig have en ny mobil, min 10 år gl. NOKIA 3420 (?) kunne desværre ikke mere. Mit eneste behov er at ringe og sende SMS'ere.
En sådan mobil kan jeg ikke få i dag. Selv den mest skrabede har en lang række funktioner, som jeg ikke har brug for: kamera, Fjæsbog, Twitter, spil, musik, videoer, kalender, og 50 andre ting, som jeg har på anden vis, eller som jeg ikke gider bruge, da mit behov for underholdning er lavt..
Levetiden nedsættes selvsagt pga. alt det ligegyldige, der placeres i de ting vi køber.
Hvis jeg er heldig, så holder min nye mobil max 3 år. Industrien er ikke interesseret i, at vi forbrugere beholder det vi køber, alt for længe, så ved at fylde alt muligt ligegyldigt smart ragelse ind i mobiler, pc'ere mv., bliver tingene mere sårbare, og samtidig kan vi lokkes til at købe nyt, hver gang der sker en opgradering eller der kommer en version.

  • 12
  • 1

Vigtig kommentar, i de fleste lande er næste handling at du aktiverer nødblink for at undgå de langt farligere påkørsler bagfra. Den knap findes på alle mulige lokations i biler, jeg lejer en 10 forskellige per år og de er aldrig på samme placering. Tilbage i tiden hvor jeg kørte Fiat, var den praktisk anbragt ovenpå ratstammen lige bag rattet. Godt sted og jeg tror ikke der er nogen designere der ville have problemer med den placering.

  • 4
  • 0

Prøv lige at vende tallene om!
Når 35 % ikke anvender head up display betyder det omvendt at 65 % anvender head up display.
Procentregning volder ofte problemer selv om det er indlysende for en ”matematiker”.

  • 3
  • 1

Det kan man vist få hos de fleste producenter - men desværre er det så altid koblet til de mindste og mest motorsvage udgaver.

Ja, sådan er det generelt, men der undtagelser. Jeg havde et farligt hyr med at finde en acceptabel afløser for min 22 år gamle Toyota da jeg netop ikke ville have en gadgetmobil.

Løsningen fandt jeg i en Hyundai i10 fra 2010 med den største motor man kunne få (1,25 l, 78 HK). Det eneste irriterende elektronik den har, er ESC, der blander sig ustandselig i sne. Men det kan dog slås fra. Ingen GPS, intet bakkamera, ikke noget automatisk parkering. Kort sagt en bil.

Radioen har dejlige gammeldags drejeknapper, der kan betjenes uden at kigge. At man så ikke kan læse displayet i dagslys må man leve med! Men gid det ikke var en indbygningsradio så man kunne udskifte den med en traditionel DIN-radio.

  • 5
  • 1

Nej, køre med bremsen i midten.
I sidste måned var der en ulykke på Vildsundbroen, hvor ”bremserne svigtede”, uden at der kunne findes fejl ved bilen.
Det hænder jævnligt at automatgearsbiler er involveret i ulykker fordi føreren træder på den forkerte pedal.

  • 2
  • 9

Bakkamera er ok.
Mangler en skærm med grønne felter for : Motortemperatur, olietryk, bremsevæske, brændstofstand, servicebehov, lukkede døre, osv osv
Grøn skærm betyder ok - go. Gule felter betyder obs. - tryk på felt og få yderligere forklaring, f.eks eksakte motortemperatur, oliestand eller lav brændstofmængde.
Røde felter betyder no go
Du behøver ikke at se direkte på skærmen under kørsel.

  • 3
  • 1

kke kun motorstørrelse, men også hvis man ønsker helt basale ting som handskerum, eller delt bagsæde, så skal man op i modellen med alt tingel tangel.

Det klarede i10'eren så med bravour. Der er både handskerum, skuffe under passagersædet, omdrejningstæller, 60/40-spiltbagsæde med isofix og en rigtig bagklap (i modsætning til Trillingerne). Faktisk kan jeg med mine 1,82 stå oprejst under den åbne bagklap.

Så med en klassisk 16 ventilet kædetrukket I4 motor lever den op til mine krav om en no-nonsen bil. Hvis man altså kan leve med en lille bil. Men det var et hyr at finde den.

  • 4
  • 0

Ejede indtil for nylig en Audi med alt muligt flimflam. Det er den mest irriterende bil jeg nogensinde har haft.
F.eks. bippede den helt vildt når jeg åbnede døren (i førersiden). Helt ærligt: hvis ikke jeg er klar over at jeg har åbnet døren burde jeg nok ikke sidde bag et rat!
Jeg tog konsekvesen og købte en Mazda MX-5 fra 90erne. Det eneste "avancerede" er radioen og elektriske sideruder. Ellers er det 100% bil, og den er rigtig sjov.

MvH,

Bent.

  • 11
  • 1

@ Christian Nobel:
'Ikke kun motorstørrelse, men også hvis man ønsker helt basale ting som handskerum, eller delt bagsæde, så skal man op i modellen med alt tingel tangel.'

Køl i handskerummet fører også til usikker kørsel, hvis føreren rækker over for at hente en flaske ud af rummet.

Jeg har selv placeret de vigtigste hjælpemidler, hvor jeg synes, de sidder hensigtigsmæssigt for mit vedkommende.

Det er også lidt sjov, selv at indrette bilen...

  • 1
  • 1

Tesla behandler problematikken med softwareinstrumentering ganske alvorligt.

En nylig sikkerhedsundersøgelse viste, at sikkerheden var generelt høj, og at bilen dermed var svær at hacke. En trådløs softwareopdateringsmodel gør det også muligt at strømline brugerfladen over tid, og ændre og tilføje features efter brugernes behov.

Desuden bruger Tesla dusører og hyrer regelmæssigt de folk, der har hacket bilen til at sidde i deres egen sikkerhedsafdeling. Stik modsat den traditionelle industri, der vælger at skælde ud og sagsøge.

Det i modsætning til Jeep Cherokee, der kan hackes gennem underholdningssystemet, af alle ting, til at stoppe motoren under kørsel. Det har medført en dyr tilbagekaldelse af 1.4 millioner biler.

Jeg mener, at dårlig informationsteknologi gennemsyrer bilindustrien fra top til bund. Det betyder, at hvis bilen har en dårlig eller direkte fejlfyldt brugerflade, er der nok også et sikkerhedsproblem, og at der hviles alt, alt for meget på laurbærrene i et område der flytter sig meget hurtigt.

F.eks. kan de ellers fine og flotte BMW'eres GPS opdateringer kun fås på DVD eller CD, og opdateres 2 gange om året. Det er sådan noget, der var smart for 15 år siden, men ikke idag.

Tesla Model S henter kortet hele tiden direkte fra det nyeste Google Maps. Fordi selvfølgelig gør man det.

Der skal en helt, helt anden kultur til, for at bygge seriøs instrumentering, der er rent softwarebaseret, og der er meget at vinde for andre bilfabrikanter ved at følge Tesla's model, der jo bruges helt umærkeligt i traditionelle softwaresammenhænge.

Om instrumenteringen er veldesignet, er så et separat problem, men det er, vil jeg mene, et løst problem i f.eks. smartphones, så det er bare et spørgsmål om at låne så meget som muligt.

  • 6
  • 0

Nej, køre med bremsen i midten.
I sidste måned var der en ulykke på Vildsundbroen, hvor ”bremserne svigtede”, uden at der kunne findes fejl ved bilen.
Det hænder jævnligt at automatgearsbiler er involveret i ulykker fordi føreren træder på den forkerte pedal.

Så taler vi jo om en fejl-40! Bremsen kunne for sin vis sidde i loftet af bilen. Det er spørgsmål om tilvænning. Jeg kunne ikke selv drømme om at købe en bil uden automatgear. Jeg gider simpelthen ikke sidde og røre i suppen. Desuden skal jeg ikke slippe rattet for at skifte gear!

Baseret på din personlig frygt for automatgear, så får du følgende råd. Lad være med at prøve at fører sådanne et køretøj selv.

Vh Martin

  • 3
  • 0

Ligesom at biler skal til syn hver 2 år, så kunne det måske være en ide, at man også lige fik frisket lidt op på hukommelsen, hvad angå ens ansvar når man sidder bag roret i en øse. Der er klare krav om at du sætter dig tydeligt ind i hvilken type bil, som du skal fører. Det glemte min mor lidt, engang hvor hun var ved at kører i havnen da hun lige skulle låne Hilux'en. Hun var vandt til automatgear i en lille daihatsu, men en 2.4 liters diesel er svær at stoppe hurtigt når man ikke træder koblingen ned. Hun nåede dog kun lige at smide forhjulene op på kanten af havnekajen, til en blanding af overraskelse og underholdning for den lokale befolkning. Godt at det var 4x4 modellen de ejede på det tidspunkt :o)
Da de så fik den første bil med ABS, så gav jeg hende lige en tur hvor jeg både demonstrerede og forklarede hvad ABS kan og betyder, for så bagefter at sætter mig ved siden af og bede hende om at vise mig at hun kunne gøre det samme. Hvordan skulle man ellers lærer det, når man har fået kørekort i 60'erne?

  • 1
  • 0

Så taler vi jo om en fejl-40! Bremsen kunne for sin vis sidde i loftet af bilen.


Ja men det er et reelt problem, prøv at Google wrong pedal, og der kommer en stribe hit inklusive US National Highway Traffic Safety Administration.
Når bakgear på et automatgear sider mellem parkering og neutral er det netop for at undgå forveksling, sådan var det ikke fra starten i 50'erne.
Fejlbetjening er ofte et resultat af uhensigtsmæssig indretning.
Problemet med bil gadgets er at mand - maskine interface invitere til fejlbetjening, og afleder opmærksomheden fra det, det hele handler om nemlig at køre.

  • 3
  • 3

Og så er det jo ikke en enlig svale når Tesla slår 5 verdenrekorder på 6 måneder og får 103 ud af 100 mulige point i Consumer Report i USA. Det må da alt andet lige få nogle af de andre producenter til at tænke "er vi igang med at lave en Nokia?"!!!

  • 4
  • 0

Jeg fik samme oplevelse som første gan g jeg havde en iPhone i hånde

Hvad mener du? Bøjer en Tesla da hvis man sidder på den? Har den dårlige batterier og er beklædt med glas på de mest udsatte flader?

Nej, heldigvis minder en Tesla ikke om et Apple produkt overhovedet. Det er nærmere Nokia eller Sony hardware med Google software. Hvis den mindede om et Apple produkt kunne den kun oplades fra stikkontakter med Tesla's eget strømnet og eventuelle passager skulle have deres egen licens for at få lov at køre med. Alt sammen til en pris der var 20 % højere end tilsvarende produkter.

Tesla får gode anmeldelser og salgstal fordi den er bedre end konkurrenterne - stort set en modsætning til en iPhone der mest sælger på brand og høj pris.

  • 4
  • 1

Og så er det jo ikke en enlig svale når Tesla slår 5 verdenrekorder på 6 måneder og får 103 ud af 100 mulige point i Consumer Report i USA. Det må da alt andet lige få nogle af de andre producenter til at tænke "er vi igang med at lave en Nokia?"!!!

Nokia var ved organisk vækst blevet verdens største mobilproducent men meldte tydeligt ud, at smartphones troede man ikke på nogen sinde ville slå igennem.

Så hvis vi skal finde Nokia parallellen i bilverden, så skal vi finde en bilproducent, der ved organisk vækst er blevet verdens største bilproducent, og som har meldt tydeligt ud, at elbilen tror man ikke på nogen sinde vil slå igennem.
Bummelum, bummelum...er der et bestemt navne der sådan lige falder en ind her....?!

  • 3
  • 0

Du anskuer dette udfra en ingeniør/teknikker synspunkt. Vi kan hurtigt blive enige om at Apple er noget lort med alt du lige nævner der. Men faktum er at de var med til at få den almindelige forbruger med på teknologi/IT, fordi det ikke er designet af ingeniører til ingeniører eller af programmører til programmører. Der er en årsag til at open source aldrig rigtig slår igennem hos hr. og fru jensen.

UX er hvad jeg mener med min tidligere kommentar. Apple havde en god UI/UX fra start. Android har fået den her i version 4... Nokia og Sony Ericsson havde den ikke før.

At alt andet ved en Tesla også er skide lækkert og at det ikke kun er UX der tæller er jeg helt enig i. Den er gennemført. Men sammenligningen med a Apple var gamechanger på smartphones holder jeg ved. For det kan du ikke tage fra dem. Det kan godt være at den første smart phone kom tilbage i starten af 90'erne og Palm har lavet mange forsøg på PDA'er og lignende men det slog først rigtigt igennem for mængden da iPhone kom.

  • 2
  • 1

Så hvis vi skal finde Nokia parallellen i bilverden, så skal vi finde en bilproducent, der ved organisk vækst er blevet verdens største bilproducent, og som har meldt tydeligt ud, at elbilen tror man ikke på nogen sinde vil slå igennem.
Bummelum, bummelum...er der et bestemt navne der sådan lige falder en ind her....?!

Nu taler jeg ikke her om hvor Nokia meldte ud som de gjorde. Det kan jo ligeså godt være "vi har markeds dominans så hvorfor bruge en masse penge på noget teknologi som de måske vil have, når vi alligevel tjener penge. Men det skal de selvfølgelig ikke vide. Vi siger bare vi ikke tror på det". Igen så ser man bare gang på gang firmaer der ikke tror på at noget bliver stort eller at de tror det først kommer om 10 eller 20 år. "Batterierne er ikke gode nok endnu", "det er for dyrt så folk vil ikke købe dem" er nogle af de ud meldinger de etablerede har sagt. Alligevel kommer Tesla som kun har 10 års erfaring og viser det modsatte. Bummelum, bummelum... "det ved jeg ikke" men efter min menig har Tesla lavet disruptive innovation på bil markedet til gavn for alle os andre.

  • 4
  • 0

Men faktum er at de var med til at få den almindelige forbruger med på teknologi/IT, fordi det ikke er designet af ingeniører til ingeniører eller af programmører til programmører

Jeg læste for nogle år siden, med stor fornøjelse, David Platts bog "Why Software Sucks". Efter en del festlige eksempler sammenfatter det i ét enkelt godt råd til alle SW-udviklere: "your user is NOT you". Og hævder at mange af vores problemer stammer fra, at det kan vi bare ikke indse.

Gad vide, om han er inde på noget rigtigt?

/Bo,

  • 1
  • 0

Den vender vist tilbage på folk selv og deres mongol tilgang til daglig brug...

Hvor mange har idag automatisk lyse sensor i huset, nej man kan da tænde på kontakten.. NEJ man kan ikke.. hvor mange har en dyr bil men ikke bruger håndfri.. fordi bluetooth er svær at koble sammen, NEJ det er ikke, det er nemt.. Dansker og mennesker er generelt klaphatte til ny viden, vi køre også stadig i Diesel biler fordi vi tror det er grøn, selv om alle målinger ud over CO2 viser noget andet, ja bare og køre bag ved en diesel får man det dårligt og er det sundt NEJ der ikke, vi køre også i kæmpe tanks, så som quaskaj, Q7, X5 og den slags ligegyldige tanks fordi vi tror vi er mere sikker i dem.. folk er komplet udvidet og komplet idioter på det punkt, det samme gælder og sikkerheden i volvo den er vild sikker, bare ikke for den som man køre ind i.. de dør på stedet, men dem i volvo overlever så er den sikker, hvad fanden er det for noget lort, gu er den ej personer i begge biler skal overleve ellers er den ikke en skide sikker. men prøv at banke det ind i knolden på alle de landmænd som køre rundt i en tanks som XC90.
Idag kan man for få penge købe automatisk radiator/termostat systemer som er effektive og virker fantastisk godt og man skal praktisk talt aldrig stille på dem når de er sat rigtig op første gang, og man kan billigt købe automatisk pir følsomme lyskontakter, men ved folk det, NEJ fordi vores elektriker er naturligvis ikke interesseret i at sælge noget der er billigt også selv om det virker, de er lært op med det extreme dyre IHC anlæg som ruinere folk, men det vil de så til gengæld gerne sælge. sådan er det hele vejen igennem med dansker det er utrolig vi kan kalde os for et klog land. et forgangs land, selv alt ny teknik i danmark er 5år efter usa og mere eller mindre andre udviklings lande, vi har en stenalder holdning til tingene, men jeg forstår så ikke hvordan vi har lært den holdning det mig en gåde.. men det er ikke fordi vi ikke vil have det, det er sgu vores tilgang til at tænke selvstændig og lade være med at tro på hvad de kloge siger, det virker på samme måde som reklamer høre vi det nok tror vi på det... desværre gælder det også teknikken. det er sgu sørgeligt..
Og ja jeg er enig alle franske biler burde fjernes fra vejene, specielt den extraordinære C4 Kaktus, men hvorfor køber folk det lort, den er grim den er lavet mærkeligt, den slukker ikke de der gyselige dioder når man manuelt selv skal skifte over til normal kort lys, det gør alle tyske biler, automatisk og skifter også selv når der bliver for mørkt... dansker tror også når der er tåget er det OK at køre med diode lys og INGEN baglys, nok mest fordi de er klaphatte og tænker ikke når de køre, men at beskylde udstyr som forstyrende er kraftedme noget pis og luk ud, hvis nu vi tager et eksempel.- tag nu en go ny BMW, som består er af intelligent high tech som viser fart skifte når de passeres, har autopilot som tilpasser sig efter skilte via video kamera, automatisk visker som ikke bare tænder tilfældigt som på franske og italienske biler, men hvor teknikken virker og er lavet sådan det ikke forstyrre, men igen det kan franske bilproducenter ikke finde ud af, måske fordi det skal laves billigt og simpelt, men derfor skal man ikke give teknikken skylden for uheld, der er kun en som styre bilen, det er klaphatten bag rattet, normalt kan ens hjerne godt administrere hvad man har gang i og sortere unødig information fra, det er ikke svært at køre en bil og har aldrig været det, jo i 30erne hvor der var 10 forskellige arme og pedaler man skulle trykke og rykke i, men ikke idag. men igen den her artikel er næsten lige så latterlig som "Luksusfælden", fordi folk ikke kan og vil tænke, men igen det er IKKE bil producentens skyld. Nu kommer også der snart hydrogen drevet elektriske autonome biler så vil det afhjælpe en del på trafikdræbte, hvilket igen beviser hvor dåsk den lille hjerne på mennesker endelig er.

  • 0
  • 8

hvordan slukker man den der kæmpe 19" skærm som er forstyrrende at se på i en tesla.. hvordan sammenligner med en bil til 1 million og en anden til under en halv million.. jeg ved i en 118I kan man også købe wireless charge og online musik og internet til godt en 1/3 af hvad tesla koster.. spørgsmålet er så, er det smart når man køre, NEJ endelig ikke.. det høre under intelligent forstyrrende elektronik, måske i hver tilfælde når det fremvise se på en kæmpe 19" skærm, det er lidt som at spise aftensmad ved bordet hvor TV'et køre i baggrunden, man kan ikke lade være med at kigge, er det så køre mæssigt praktisk, jeg vil mene NEJ..

  • 2
  • 2

Man kan desværre også se det sådan, at man betaler for at få en god brugerflade, selvom det er noget der er vigtigt for alle brugere.

Biler er dyre nok i forvejen, så det er lidt underligt at betale 200.000 kroner for en lille ny bil med en fuldstændigt amatøragtig sammensat funktionalitet i instrumentbrættet.

  • 0
  • 0

Det gør den nu ikke på min bil.

Nu er det ikke alle der kører Ford T ;-)

Uanset hvor meget den nu fylder af rummet nede ved pedalerne, så sidder den dog til venstre for speederen. Jeg forstår ikke rigtig det der med at man kan ramme den forkerte pedal blot fordi det er automatgear - det er jo trods alt det samme fodskifte der skal til og speederen er jo ikke anderledes.

Tilbage i tiden hvor jeg kørte Fiat, var den praktisk anbragt ovenpå ratstammen lige bag rattet. Godt sted og jeg tror ikke der er nogen designere der ville have problemer med den placering.

Det er et af de mere stupide steder at placere den. Det gjorde den også i min gamle, men heldigvis har de flyttet den til midterkonsollen i min "nye". At have sin arm stukket igennem rattet i en mere eller mindre farlig situation er ikke optimalt hvis noget går galt.

M

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke rigtig det der med at man kan ramme den forkerte pedal blot fordi det er automatgear - det er jo trods alt det samme fodskifte der skal til og speederen er jo ikke anderledes.

Nej, det sker heller ikke.
Situationen er omvendt: en inkarneret automatgearfører bliver sat over i en bil med manuelt gear.

Normalt vil man køre en bil med automatgear udelukkende med højre fod.

Desværre har jeg ofte oplevet automatgearførere som bruger højre fod til speederen og venstre fod til bremsen.
Fænomenet ses tydeligt, når man kører bag en bil hvor bremselygterne lyser konstant, fordi venstre fod delvist bruger bremsepedalen som fodhviler.

Når så vedkommende kommer over i en bil med manuelt gear, fortsætter denne fejlbetjening, og hvis der skal foretages en nødbremsning bliver koblingspedalen trådt i bund i stedet for bremsen.

Bilfabrikkernes insistering på, at en bremsepedal på en automatbil skal være 2...3 gange så bred som en normal bremsepedal gør ikke problemet bedre.

  • 1
  • 0

Når så vedkommende kommer over i en bil med manuelt gear, fortsætter denne fejlbetjening, og hvis der skal foretages en nødbremsning bliver koblingspedalen trådt i bund i stedet for bremsen.

Ahh, ja, det kan give anledning til "mildly soiled underwear" (Clarkson efter en tur i en McLaren P1).

Det der med at bremse med venstre fod er en meget god ide hvis man altså kører racerløb, ellers skal man lade være medmindre man da gerne vil skifte kobling ofte.

M

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten