Bildækket overvåger sig selv og justerer lufttrykket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bildækket overvåger sig selv og justerer lufttrykket

Her er dækket fra Continental, der tænker selv. Illustration: Continental

Dæk har også følelser. I hvert fald hvis vi snakker om Conti C.A.R.E, et helintegreret hjulsystem, som Continental har udviklet særligt med tanke på fremtidens autonome biler.

På årets motorshow i Frankfurt fremviser den tyske dækproducent et koncept, hvor sensorer i dæk overvåger mønsterdybde, eventuelle skader, temperatur og lufttryk.

C.A.R.E. bruger en centrifugalpumpe til at presse luft ind i dækket. Den blå cirkel er en tryktank. Illustration: Continental

Conti C.A.R.E. (som står for Connected. Autonomous. Reliable. Electrified.) vil op mod 700 gange i døgnet tjekke disse vigtige faktorer.

Skulle sensorerne opdage forkert lufttryk i dækket, vil indbyggede luftpumper i fælgen bruge centrifugalkraften til at pumpe mere luft ind i dækket – mens bilen kører.

Luften vil komme fra to små tryktanke i fælgen (de blå cirkler på fotoet), hvor også eventuel trykluft, som kommer i retur fra dækket, vil lagres.

Velegnet til selvkørende biler

Continental mener, at løsningen vil være meget egnet til selvkørende biler, hvor der ikke er en fører, der kan mærke eventuelle forandringer. Informationen sendes til bilens datasystem via Bluetooth, og dataene kan sendes videre til bilens ejer, transportselskaber eller lignende.

Den næsten uafbrudte overvågning skulle også være et nyttigt værktøj for dem, der opererer en flåde af biler, idet fejl kan opdages tidligt, og større skader dermed måske helt kan undgås, mens nedetid kan reduceres til et minimum.

Ifølge Continentals udsendte på Frankfurt-messen kan en eventuel chauffør øge eller reducere lufttrykket efter eget ønske via Bluetooth, for eksempel hvis bilen skal lastes særligt tungt.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten