Bildæk-kemikalie kan være skyld i massedrab på laks

Illustration: Bureau of Land Management Oregon and Washington

Sølvlaksen på den amerikanske vestkyst dør i massevis, fordi kemikalieforurening fra bildæk ender i de vandløb, som den vender tilbage til for at lægge sine æg. Det samme kan gøre sig gældende i resten af verden.

Sådan lyder meldingen fra et hold forskere fra Washington State University og University of Washington på baggrund af en ny undersøgelse publiceret i det fagfællebedømte videnskabelige tidsskrift Science.

Forskerne mener at have fundet evidens for, at regnvand fører stykker af slidte bildæk ud i de vandløb, som sølvlaksen hvert år vender tilbage til for at gyde i. Bildækkene indeholder kemikalier for at få dem til at holde længere. Et af de kemikalier viser ifølge undersøgelsen at være dødeligt for laksene.

Forskerne tog prøver fra bynære vandløb ved Puget Sound nær Seattle og identificerede gennem retrospektive analyser kemikaliet 6PPD som grunden til sølvlaksens hidtil mystiske massedød, der først blev observeret i 1990'erne.

»Vi begyndte med en blanding af 2.000 kemikalier og var i stand til at komme helt ned på det her meget giftige kemikalie, som er noget, der hurtigst dræber store fisk, og som, tror vi, sandsynligvis findes på hver eneste trafikerede vej i verden,« siger Edward Kolodziej, der medforfatter på studiet og miljøingeniør ved University of Washington, til The Guardian.

Laksearter trues

Forskerne ved ikke, hvordan kemikaliet dræber sølvlaksene, men de mener, at det medfører akutte åndedræts- og hjerte-kar-problemer. Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at fisk og andre dyr udsættes for en »gigantisk kemisk suppe«, fortæller Edward Kolodziej.

Læs også: Forskningsleder om mademballage: »Vi er i gang med et stort kemisk eksperiment«

Søvlaksen på den amerikanske vestkyst i delstaten Washington fødes ligesom andre laksearter i ferskvand, hvorefter den vandrer ud i havet. Men kun få af dem vender nær byer og veje tilbage til deres fødested for at lægge nye æg, hvilket er særdeles usædvanligt ude i uberørt natur.

Men siden 1990’erne er sølvlaksen blevet observeret ‘rullende’ rundt i vandløbene ude af stand til at svømme imod strømmen i vandløbene. Denne massedød falder sammen med, at der er blevet bygget flere veje og bygninger nær ved vandløbene, hvilket har øget antallet af mennesker og biler i området, så er endnu flere laks døde, påpeger forskerne.

Sølvlaksen er på USA’s liste over truede dyrearter langs den amerikanske vestkyst, hvor den i høj grad forsvinder fra i områder, hvor der kommer mennesker, bygninger og veje. Ifølge medforfatter på undersøgelsen, Jenifer McIntye, der er adjunkt i akvatisk toksikologi ved Washington State University, oplever de fleste lakseakser en alvorlig trussel mod deres overlevelse.

»Et af mine livslange mål vil være at gøre vores samliv med dem mere bæredygtigt. Laks er smukke og lækre og vigtige for økosystemer, men de bliver en mere og mere sjælden oplevelse for mennesker,« siger hun til The Guardian.

Ud over kemikalier har blandt andet klimaforandringer og dæmninger har vist sig at udgøre en alvorligt trussel mod laks og andre dyrearter i verdens have og vandløb. I Danmark har opdæmningen af Tange Sø medført, Gudenå-laksen er uddød.

Tange Sø, der blev anlagt som vandkraft-sø til Tangeværket ved opstemning af Gudenåen i 1918-21, forhindrede Gudenå-laksens adgang til dens sidste naturlige gydeplads. Gudenå-laksen uddøde derfor i løbet af få år.

Læs også: Europa har spærret næsten alle vandløb for fiskenes vandring

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har et par gange hørt folk, blandt andet på værksteder, undre sig over manglende regler for dæk og kemikalier. Det er jo nemt at se, at materialerne havner i naturen, når dækket er slidt. Findes der mon nogen regler på området?

  • 6
  • 0

Selvom der findes regler skal man jo vide hvad der skal stå i reglerne. Altså man skal vide at et stof er er problem.

Man kan ikke bare sige at alle stoffer er et problem, for så skulle vi nok til at køre på træhjul igen.

  • 2
  • 0

Gudenåen er ved Tange værket forsynet med et meget stor og effektiv fisketrappe. Jeg ved ikke om gudenå-laksen uddøde i området før denne trappe kom, men her skal vi jo huske at vor viden om miljø var både ringe, og af ringe betydning, dengang i 1921.

Så det er ærgerligt dengang. Men godt at vi i vores tid, med større viden om emnet, har lavet den store trappe.

  • 3
  • 5

Jojo. Men hvad betyder de? Er der reelt tale om begrænsninger?

Mit bud er, at de kan være eller burde være mærket på en måde så man kan se, hvordan man skal skaffe sig af med dem. Det vil være nemt at finde produkter som er mærket med et faresignal eller anden angivelse af, at det er til fare for vandmiljøet. Det burde angive, at det skal afleveres ved vores genbrugs-pladser.

Jeg kan ikke forestille mig at der er nogen håndhævelse af, at sådanne tiltag bliver overholdt.

Jeg er alvorligt bange for, at mange af de forhenværende miljø-ministre har startet krigen mod plastik ud fra iagttagelsen af, at ikke alle evner at bruge an skraldespand. I stedet for at gribe om dette æstetiske problem som jo handler om den varme kartoffel opdragelse eller gribe ind med krav til producenter, er den store success-historien .. 1 kr mere pr plastikpose .. pinligt.

Der mangler en erkendelse af, at plastik løser så mange problemer, at det er kommet for at blive. Og, så må vi se på hinanden og spørge os om vi enkeltvis kunne gøre det bedre. Selv er jeg nået så langt, at jeg har en bøtte med linolie-maling -stadigvæk med den stive pensel i- på 12'te år, uden at det er røget i den ordinære skraldespand. Det er store hensyn i en ét-værelses.

  • 3
  • 2

Erm... det drejer sig om slidpartikler fra dæk der skylles væk fra vejbanen når det regner. Jeg har svært ved at se hvordan mærkning og bortskafning af brugte dæk spiller ind.

  • 16
  • 0

Både laks og lunger kan være udsat. Bildæk indgår blandt kilderne til luftforurening i byerne. Bildækpartikler skulle ligesom brænderøg være særligt potente når det drejer sig om sundhedsskadelige ROS-effekter (reactive oxygen species).

Men flere af de betænkelige tilsætningsstoffer i bildæk er kraftige antioxidanter, herunder også det laksetruende PPD-stof. (Netop for at undgå, at gummiet i bildækkene ikke nedbrydes). Rent intuitivt lidt ulogisk, hvis dæk-partikler i luften samtidigt skulle have stærke ROS-effekter på organismer.

Fællestrækket ved megen partikel-forurenings sundhedseffekter skulle dog vist være indledningsvise kraftige redox-effekter, der skaber sekundære ROS'er. De oprindeligt stærke antioxidanter udvikler sig således til det modsatte, via kemiske processer eller fordi ROS'stoffer sætter sig på dem. Og derefter transporteres ind i kroppen.

  • 5
  • 0

Men flere af de betænkelige tilsætningsstoffer i bildæk er kraftige antioxidanter, herunder også det laksetruende PPD-stof.

At der er alle mulige eksotiske additiver i bildæks rubber compound er old news, og vi forbrugere kan jo ikke vide alt om alt. Men når 6PPD viser sig at være så farlig en miljøgift og findes i så store mængder i bildæk (op til 2% !), er vi nødt til at blive bevidste forbrugere.

Citat fra https://www.chemistryworld.com/news/tyre-c...

"6PPD can comprise up to 2% of vehicle tyres, being added to help stop the rubber degrading in reactions with ground-level ozone"

Citat fra https://www.greencarcongress.com/2020/12/2...

"But when 6PPD reacts with ozone, the researchers found that it is transformed into multiple chemicals, including 6PPD-quinone.

According to the authors, 6PPD-quinone is highly toxic and is deadly to juvenile salmon at concentrations of roughly 1 microgram per liter. Retrospective analysis suggests that this deadly compound is widespread in stormwater-impacted waterways across the US West Coast."

Mon vi snart skal se dækmærker reklamere med 6PPD-fri dæk? Det vil jeg da kigge næste år, når jeg er i markedet efter 40-50kg nyt gummi til bilen...

  • 11
  • 0

Mon vi snart skal se dækmærker reklamere med 6PPD-fri dæk? Det vil jeg da kigge næste år, når jeg er i markedet efter 40-50kg nyt gummi til bilen...

Det tror jeg du kommer til at kigge langt efter. Nok er kemikerne smarte, men jeg har ikke lige fundet nogle alternativer, så det tager nok lidt længere tid.

I øvrigt så jeg i en af dine links at forureningen kobles sammen med rainstorms. Måske der er nogle forhold der gør problemet ekstra stort i Californien.

  • 1
  • 2

at kemikalierne i laksefiskernes waders og deres fiskekroge er til større fare for laksene. Ikke at forglemme bjørnenes voksende antal med smag for laks.

  • 1
  • 10

6PPD-quinone is highly toxic and is deadly to juvenile salmon at concentrations of roughly 1 microgram per liter. Retrospective analysis suggests that this deadly compound is widespread in stormwater-impacted waterways across the US West Coast."

Og hvor mange ugram/liter har de målt? Og hvad er en retrospektiv analyse?

Det er fint nok at de finder et stof der KAN være årsag, men kunne de ikke gå blot lidt videre og finde ud af om det er en væsentlig årsag. Er det ikke videnskabsfolk, der burde følge op på sådan en mistanke.

  • 1
  • 8

Brødteksten taler om sølvlaks på USAś vestkyst!

Ifølge amerikanske forskere spredes et kemikalie fra bildæk til vandløb på den amerikanske vestkyst, hvor det tager livet af den truede sølvlaks. Det samme sker sandsynligvis i resten af verden.

  • 2
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten