Bil røg ned i tysk jordfaldshul
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bil røg ned i tysk jordfaldshul

Tidligere på året skete det i Guatemala City - i går morges var det i Schmalkalden i Tyskland. Pludselig sank jorden sammen og efterlod et kæmpehul, der i det nye tilfælde er omkring 30 meter i diameter og 20 meter dybt.

Ingen mennesker kom til skade, men en tom bil faldt ned i hullet. 25 personer fra seks nærliggende huse blev evakueret.

Jordfaldshuller kendes også fra Kina, hvor de opstår i karstområder, hvor kalkstensunderlaget når op til overfladen. Under sådanne betingelser kan kalken opløses af strømmende vand, hvorved der opstår større og større hulrum - som overfladen til sidst dumper ned i. De nærmere forhold omkring det tyske jordfaldshul kendes endnu ikke.

Læs også: Jordfaldshuller over hele verden

I Danmark kender man jordfaldshuller bl.a. fra Rold Skov og omkring kalkminerne ved Mønsted, hvor der 21. februar 1989 opstod et sådant jordfaldshul nær den lokale skole. Geoteknisk Institut, i dag GEO, blev hidkaldt dagen efter, og skolen blev straks lukket.

Geologen lektor Kurt Sørensen fra Aarhus Universitet har tidligere over for Ingeniøren forklaret, at der i princippet findes flere metoder til at lokalisere forekomsten af hullerne i jorden, men de er overmåde vanskelige at bruge i praksis.

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Også interessant, at artiklen ikke er en googleoversat artikel indeholdende ordet synkehul.
Tak for det!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten