BIG: Hyperloop skal stå klar i 2020

Illustration: Hyperloop One / BIG

Da serie-iværksætteren Elon Musk i 2013 præsenterede ideen til det, han kaldte en Hyperloop-forbindelse mellem Los Angeles og San Francisco, blev der rystet en del på hovedet: Tanken om at sende mennesker af sted med op til 1.200 km/t gennem et rør med undertryk blev kaldt for dyr i forhold til højhastighedstog og Maglev, for ukomfortabel og i det hele taget på teknologisk gyngende grund.

Læs også: Kritikere: Hyperloop bliver for dyrt og ubehageligt

Men siden da er hele tre organisationer gået i gang med tekniske forberedelser til egentlige testkørsler.

Hyperloop One er længst fremme, og i begyndelsen af november fremviste de den første seriøse skitse til en forbindelse mellem Dubai og Abu Dhabi. De ca. 150 km mellem de to byer skal kunne tilbagelægges på bare 12 minutter.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik

For at få sådan et koncept til at fungere, har Hyperloop One allieret sig med det danske arkitektfirma BIG. Og BIG’s bidrag rækker langt ud over den rent arkitektoniske udformning af forbindelsen, forklarer Jakob Lange, der er direktør for afdelingen BIG Ideas:

»Hyperloop One havde arbejdet med teknologien i to år, da de kontaktede os. De havde brug for en partner som BIG til at kigge på, hvordan forbindelsen kunne udformes i forhold til byplanlægning, placeringen igennem landskabet, portalerne og Hyperloop-pod’en.«

Det er nemmere i Dubai

Men hvorfor lige Dubai?

»Der er jo blevet kigget på mange ruter inden for de seneste to år. For eksempel Melbourne-Sydney og Stockholm-Helsinki. Men faktum er, at hvis sådan en forbindelse skal bygges i byer i Europa, Australien eller USA, så skal den igennem en meget tung godkendelsesproces. Forbindelsen vil jo komme til at gå gennem byområder, gennem bjerge og lignende områder. I Dubai er de områder, forbindelsen skal gå igennem, forholdsvis øde og i det store hele ejet af dem, som også står for lovgivningen. Men selvfølgelig vil den også komme til at gå gennem byområder, og vi har derfor analyseret fire forskellige alternativer ud fra en række forskellige kriterier, blandt andet hastighed, pris og nærhed til bycentre.«

Der er ca. 150 km mellem Abu Dhabi og Dubai, en afstand, der kan tilbagelægges på ca. 12 minutter i Hyperoop. Den endelige ruteføring er ikke fastlagt endnu. Illustration: MI Grafik

I det oprindelige oplæg til en Hyper­loop-forbindelse kan man se nogle ‘togvogne’, hvor der er plads til 24 personer. Kritikerne har peget på, at det vil give en meget lav kapacitet. Hvordan håndterer I det?

»Hvis en hel enhed, som vi kalder en transporter, skal tryksættes, hver gang den ankommer til en station, vil det tage mindst fire minutter, og så vil kapaciteten blive alt for lav. I stedet har vi udformet nogle mindre ‘pods’, som folk stiger om bord i. Herefter bliver de koblet sammen og bevæger sig ind i transporteren gennem en luftsluse. På den måde kan vi sende en transporter af sted med 10 sekunders mellemrum, hvilket giver et enkelt rør en kapacitet på omkring 8.600 passagerer i timen. Samtidig kan vi bruge de enkelte pods som en slags selvkørende bil, der i praksis kan hente passagererne ude i byen. På den måde bliver transporteren heller ikke udsat for så stort mekanisk stress, da den altid er tryksat.«

Kritikerne af Hyperloop mener, at det vil være meget ukomfortabelt, hvis ikke svingradiussen bliver ekstremt stor. Hvordan håndterer I det?

»Vi fik stillet nogle mak.-grænser for, hvor store g-kræfter passagererne må udsættes for. Accelera­tionen må for eksempel ikke være højere end 0,3 g. Det samme gælder g-kræfterne i sving, som ikke må være højere end 0,1 g, hvilket betyder, at vi får en svingradius ved fuld hastighed på 91 km, hvis transporteren ikke må hælde. Med en hældning på 30 grader bliver svingradiussen reduceret til 16,2 km. Det har været karakteristisk for processen, at vi har stillet spørgsmål til Hyperloop One, som så har været nødt til at forholde sig til en masse tekniske spørgsmål.«

Metoderne udvikles undervejs

Men vil det overhovedet være muligt at konkurrere med etablerede teknologier som højhastighedstog og Maglev?

»Vi er så tidligt i den teknologiske udvikling, at der hele tiden bliver fundet forbedringer. For eksempel har man netop fundet en metode, der kan reducere omkostningerne til selve røret til en femtedel. Samtidig vil det mange steder i verden være nemmere at installere et rør til en Hyperloop, da det kræver mindre plads end traditionelle tog. Man skal også huske på, at det ofte er fly, vi konkurrerer med.«

Er der overhovedet sikkert at lade sig transportere med 1.200 km/t i et lukket rør?

»Selvfølgelig kan røret blive udsat for terrorisme, men med moderne teknologi vil jeg tro, at man kan gøre det helt sikkert at bruge. Hvis der skulle gå hul på røret, så vil transporteren bremse meget hurtigt og røret blive fyldt med luft. Passagererne vil så kunne gå ud i røret og selv finde nærmeste exit.«

Udvikling af ny teknologi har det med at tage længere tid, end man regner med. Efter planen skal ruten mellem Dubai og Abu Dhabi åbne allerede i 2020, er det virkelig realistisk?

»De mennesker, der udvikler Hyperloop, er nogle af de dygtigste teknologiudviklere i verden. De kommer fra nogle af de store tech-virksomheder i Californien, blandt andet SpaceX. Tænk bare på, at SpaceX på mindre end ti år har bygget og kommercialiseret et rumfartøj, der kan lande igen og genbruges. I 2020 vil der være gået otte år, siden Hyperloop-ideen blev præsenteret, så jeg synes ikke, at det virker urealistisk,« siger Jakob Lange.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, det tør svagt antydes. Den vil møde en mur af luft der kommer susende med lydens hastighed, så den vil næppe være i stand til at fortsætte fremad.

Lydens hastighed er langt højere ved lavt tryk i forhold til atmosfærisk tryk. Der kan løbe en front ved lavt tryk hurtigere end luftmasserne ved det fulde tryk. Det betyder at trykket vil stige gradvist og ikke som en "mur". Dertil kommer at luften vil møde modstand fra væggene i røret og luftmængden vil være begrænset af hullets størrelse.

  • 9
  • 3
 

"Passagererne i Hyperloop vil blive transporteret i behagelige lænestole"

Hvilket så illustreres med et arkitekttegnet billede af noget der nærmest ligner en halv sofa fra et venteværelse, i hvilken man får ondt i ryggen inden 10 minutter.

Men det karakteriserer nok meget godt hele luftkastellet som man så i øvrigt ikke har nogen skrupler ved at lade løbe af stablen i et middelalder diktatur - men ok, hvis man kan få plattet nogle af kongerne for en frygtelige masse milliarder for noget som en eller anden galning alligevel springer i luften (bemærk Landroveren på vej ind i billedet fra venstre side), så er det selvfølgeligt meget godt.

Dog kan man spekulere på om moral er et begreb der eksisterer hos BIG.

  • 8
  • 14

Hvis maksimal hastigheden er 1200 km/h ~ 333,3 m/s og den maksimale g-påvirkning i sving er 0.1 ~ 1m/s**2, så skal svingradius være minimum 111 km og ikke de nævnte 91 km. Den orange linje der forbinder Dubai og Abu Dhabi på grafikken har nogenlunde den maksimale krumning! Jeg tror ikke meget på Hyperloop. Den bliver for dyr at anlægge og for sårbar i brug. Derimod kunne jeg sagtens forestille mig -- i en ikke al for fjern fremtid -- førerløse fly med vertikal start og landing til passager transport på distancer over 100 km.

  • 1
  • 2

Det bliver ret varmt hver dag gennem sommeren, specielt hvis man står midt i solen uden skygge, og så vil stål udvide og trække sig sammen mellem dag og nat. Det skal stadig være tæt mod lavt lufttryk og holde formen for en hurtigkørende vogn ved temperaturer dagligt op til 50 gr. C. Det bliver en udfordring. Solceller på oversiden kan måske give lidt skygge. Men måske det var bedre at grave røret en meter ned i sandet, så er der mere konstant temperatur på måske 10-20 gr. C.

  • 1
  • 0

Mon der bliver lounges med fri vandpibe? Konceptet ligner ikke lige normal myldretidstrafik, men derfor kan det jo godt have en vis berettigelse. Jeg savner godt nok solceller og vindmøller for at få de sidste investorer med.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten