Big Brother i stalden: Følg 32.000 kyllinger på live-TV fra dunbold til slagtning

Kyllingerne her er 3 dage fra deres begyndelsesvægt på omkring 50 gram. Illustration: Kyllingestald.dk - Landbrug & Fødevarer

Den næste måned er der slow-TV fra en af kyllingeproducent Solveig Nørmarks kyllingestalde i Struer, som har fået sin egen (gratis) streamingkanal: Kyllingestald.dk

Landbrug & Fødevarer har sat to kameraer op i stalden og faciliteret hjemmesiden, som giver et vue ud over den store kyllingehal med omkring 32.000 slagtekyllinger, som kan følges live hele deres liv, også om natten når der er slukket for lyset i stalden. Det er "slow TV" - men det er også "fast food", for slagtekyllingers levetid er kun omkring i 35 dage, og den 14. marts vil denne flok af TV-kendisser være store nok til at blive slagtet og spist.

Målet med livestreamingen er at invitere forbrugeren ind i stalden og med egne øjne se en kyllingeproduktion fra start til slut, skriver Landbrug & Fødevarer på hjemmesiden, der også indeholder en række oplysninger om fjerkræopdræt.

»Som kyllingeproducenter har vi de seneste år mødt mange holdninger og påstande om dansk slagtekyllingeproduktion. Der har ikke altid været lige høj grad af fakta og virkelighed bag. Vi har informeret, så godt vi kunne og inviteret familien Danmark til Åbent Landbrug, men der er stadig brug for at vise slagtekyllingeproduktionen frem. Derfor tager vi nu dette skridt med at åbne stalddørene virtuelt, og vi håber, mange vil se med og spørge ind til det, de ser,« siger formanden for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ, Martin Hjort Jensen.

Danmarks mest udskældte kylling

Solveig Nørmark driver en helt konventionel dansk kyllingeproduktion, så der er ingen hyggelige kluk fra skrukhøner eller hidsigt næbfægtning om billerne i ukrudtet, som man kunne forvente, hvis referencerammen for en kyllings liv og opvækst er private hønsegårde. Og for de fleste af os vil det være sammenligningsgrundlaget, fordi det på grund af risikoen for smittespredning ikke er muligt at invitere offentligheden ind i en kyllingestald og få syn for sagn.

»Det, man kan opleve her, er anderledes end i hønsehuset i en villa-baghave. Det her er en professionel landbrugsbesætning med alt, hvad der hører til af professionel pasning, fodring, automatik, teknik og størrelse, og det glæder vi os til at vise frem,« siger Martin Hjort Jensen.

Selvom Solveig Nørmark givetvis driver et forbilledligt landbrug, kan man ikke beskylde Landbrug & Fødevarer for at cherry picke den mest spiselige form for kyllingeopdræt i Danmark - f.eks. et lille økologisk frilandsbrug - til sit virtuelle udstillingsvindue. Det er til gengæld den mest spiste kylling i Danmark, som ydermere går rundt i en stor hal med tusindvis af artsfæller uden dagslys. Kyllingerne på skærmen er af racen Ross 308, som stadig er suverænt den mest producerede slagtekylling i Danmark og den mest importerede. Ross 308 kaldes også "turbokyllingen", fordi den er fremavlet til hurtig vækst. Dyrevelfærdsorganisationer angriber opdrættet af Ross 308 for at være uetisk, på grund af den forcerede vækst, som man mener gør kyllingerne mere udsatte for skader, sygdomme og mistrivsel.

Danmarks største kyllingeproducent, Danpo, har besluttet at udfase produktionen af Ross 308, og flere dagligvarekæder har meddelt, at de ikke fremover vil sælge turbo-kyllingesteg. Danpo og dagligvarekæderne kritiseres dog fra anden side for at sætte dyrevelfærd højere end hensynet til klimaet. Alternativet til turbokyllingen er i langt de fleste tilfælde racen Ranger Gold, som også er en industrikylling, men som er 46 dage om at nå sin salgs/slagtevægt på 2.200 gram, som Ross 308 når på 34-35 dage. Den langsommere kylling kræver mere plads og mere foder, og det giver ifølge Landbrugsavisen et CO2-udslip, som er 20 procent højere - også selvom Ranger Gold opdrættes intensivt i store flokke under tag ligesom Ross 308.

Virtuelle staldbesøg

Danske fjerkræproducenter er ikke ene om at bruge IT-teknologi til at give et virtuelt indblik i landbrugets ellers lukkede stalde. I mere end tre år har man på den amerikanske YouTube-kanal "Coop Cam" ikke alene kunnet se høns og kyllinger i stalden hos en farmer i New Jersey. Man kan fodre hønsene virtuelt ved at donere til kanalen - 20 nye abonnenter på kanalen udløser også en godbid til kyllingerne.

Under corona kom der et større publikum til livestreams med malkegeder, lam, grise og kalkuner. Man kan godt nyde at se frilands-grisebasser rulle sig i mudder på Live-TV, selvom man ved, man er udsat for en målrettet charmeoffensiv som koteletkøber. Men forskere på universitetet i Göttingen satte sig for at måle, hvad landbruget egentlig får ud af at give de virtuelle indblik, især når der er tale om intensiv, konventionel kødproduktion: Vil offentligheden opleve det positivt med større åbenhed, og kan det påvirke forbrugerens forhåndsopfattelse af husdyrenes velfærd?

Grisene vejer 25-30 kg når de ankommer til opfedning, og sendes til slagteriet når de vejer 110-115. Videoen i svinestalden er optaget på et tidspunkt, hvor svinene vejer 50-60 kg og dermed har mere plads, end når de alle er blevet dobbelt så tunge. Illustration: Thomas Fabry, CC-BY-2.0

De tyske forskere skruede dog lidt op for teknologien og erstattede staldbesøget med en virtuel rundvisning i en svineproduktion, der også er underlagt skrappe restriktioner for offentlighedens besøg i stalden pga. smitterisiko og hygiejnekrav.

I et såkaldt kvalitativt studie blev 17 studerende uden forudgående indblik i landbrug bedt om at udfylde et kort spørgeskema om deres holdninger til landbrug, inden de deltog i det virtuelle besøg i en konventionel svineproduktion, der opfodrer fravænnede grise til slagtning. Turen var en 360 graders videooptagelse, som enten blev oplevet ved hjælp af et par VR-briller eller ved at scrolle på en tablet. Efterfølgende deltog de studerende i semi-strukturerede dybdeinterviews, som skulle afklare tre spørgsmål:

  1. Hvordan opfatter deltagerne en svinestald oplevet gennem en 360 graders video?
  2. Er der forskel på at opleve svinestalden gennem VR-briller eller på en tablet?
  3. Er virtuelle staldture et passende redskab til at skabe større transparens om svineproduktion?

Se stalden fra et svins synspunkt

Hele 360-graders videooptagelsen kan ses på YouTube, hvor man kan kigge rundt i stalden ved at trække med musen i billedet. Halvvejs gennem filmen skiftes der fra landmandens perspektiv til at se stalden i svinenes øjenhøjde, fordi forskerne også ville afklare, om forskellige perspektiver i optagelsen gjorde en forskel for deltagernes oplevelse af stalden. Deltagerne blev bedt om at kommentere filmen undervejs, og deres kommentarer blev optaget og indgik i analysen.

Alle de studerende fik en overvejende negativ opfattelse af svinestalden, hvad angår dyrevelfærd, ud af at se filmen. De var dog mere positive over for staldmiljøet end de meget negative forestillinger, de havde gjort sig på forhånd. De fleste satte pris på at have fået indblik i slagtesvinenes vilkår og mente at det kunne bidrage til mere informerede forbrugervalg af kødprodukter. Flere af de studerende efterlyste dog, at video-optagelsen blev suppleret med ekstra informationsbidder, gerne integreret i miljøet på skærmen

Den videnskabelige artikel om studiet er publiceret på PLoS One: Virtual farm tours—Virtual reality glasses and tablets are suitable tools to provide insights into pig husbandry

Emner : Landbrug