Bidræbermiddel slår også fugle ihjel

Udfordringen bliver nu at forklare hvordan sædcellerne passere livmoderen fuld af færdige hareunger for at kunne befrugte de nye æg som ligger længere oppe i æggelederen.

Kunne det ikke tænkes, at sædcellerne passerer livmoderen længe inden, at killingerne er færdigudviklede?

Der er nok ikke sammenhæng mellem mikroorganismer fra kvæg og harer, da haren udnytter føden på en lidt anden måde. Den æder føden to gange. Første gang ryger den ned i blindtarmen som hos haren er ret stor og indeholde de mikroorganismer der nedbryder føden ved en forgæringsproces.

I blindtarmen omdannes planternes næringsstoffer til proteiner og vitaminer som haren herefter kan udnytte.

Haren tømmer efterfølgende blindtarmen via anus i små lyse- eller mellembrune harelorte. Dem spiser haren igen så snart de er lagt. Nu kan haren optage de proteiner og vitaminer som processen i blindtarmen har frigivet.

Næste gang haren skider er lortene sorte.

tak for et spændende indlæg. Jeg kan tilføje, at mine marker i de forløbne år uden harer og viber og uden kvæg, har været græsset af heste og får, som jo græsser på en anden måde end kreaturerne, idet græsset bides længere ned. Det kan måske betyde, at der bliver mindre føde til harerne, og mindre skjul for vibeungerne? Stærene flyver dog også omkring får og heste, hvor de dels går efter de insekter der er på dyrene, og som de jager op når de bevæger sig, og dels efter de insekter som lever af og i heste- og fåremøget. Det kan dårligt nå at falde til jorden, får de går i gang! Jeg har i øvrigt tænkt på, om det kunne være at haren er afhængig af de mikroorganismer der findes i kreaturernes fordøjelsessystem, så manglende køer på græs af den årsag påvirkede harebestanden. Men efter at have oplevet, hvor mange harer der findes på og omkring fabriksarealet på Cheminova, hvor der altså ikke går kvæg, har jeg droppet den teori.....Her er til gengæld ikke mange krager, men derimod måger, men de er måske endnu ikke gået i gang med at æde harekillinger?

Jeg er sikker på de vil blive påskyndet.

Jeg er ellers sikker på at de kender:https://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra-dmu/faglige_rapporter/nr._600-649/abstracts/fr600dk/Eller denne fra skovdyrkerne:https://www.skovdyrkerne.dk/dyrkningsinfo/naturogvildt/vildtarter/terraenplejeforharen/

Der er mere energiindhold i friske blade end tørre strå, hvilket betyder en del for harekillingernes overlevelse i sensommeren.

@Jan:

Dine iagttagelser er interessante.

Jeg hører i min øresnegl at Danmarks Jægerforbund har fokus på markvildtet. Derfor vil jeg foreslå du tager kontakt til dem for at bidrage med dine erfaringer og viden uanset om du er jæger eller ej. Jeg er sikker på de vil blive påskyndet.

Danmarks Jægerforbund formidler deres viden videre til FACE ( Fédération des Associations de Chasseurs de L'ue) til gavn for hele Europa. FACE har desuden en vidstrakt samarbejde med både land- og skovbrug som er dem der i praksis skal løfte opgaven.

Haren er vegetar og nataktiv hvor den fouragere.

Godt indlæg. Dog haren kan ikke udnytte "vraggræs" som køerne, så hvis græsset ikke græsses ned/klippes kan harerne sulte. Det opdagede vi med den "gamle" brakordning, hvor der ikke var nok "frisk" græs.

@Nina:

Både viber og harer er afhængig af lav vegetation, men af forskellige årsager.

Viber foretrækker som de fleste vadefugle strandenge og marker med lav vegetation der forøger ungernes overlevelse efter regnbyger hvor sol og vind tørre dem. Vibens unger tåler ikke ret godt at blive våde. Når viber alligevel er i tilbagegang selv på tilsyneladende perfekte biotoper, skal årsagen som oftest findes i den lokale rævebestand.

Viben lever af insekter ved og på jorden foruden småkravl som snegle og frøer, men også frø fra planter er på menuen. Viben tilhører den store mængde af vadefugle der blandt jægere i Danmark humoristisk bliver kaldt "dyttelytter" :-)

Haren foretrækker det åbne areal for at sikre sig. Den har et formidabelt syn og kan se potentielle farer på store afstande. Om dagen sidder den i sædet, men blæser det søger den ly i krattet. Haren er vegetar og nataktiv hvor den fouragere.

Foruden de ændrede dyrkningsformer, har specielt kragerne en stor del af ansvaret for tabet blandt harekillinger i Danmark. Da sætteren kun opsøger killingerne en gang i døgnet for at die, har kragerne med deres skarpe syn optimale chancer for at snuppe ungerne i de første to leveuger hvor killingerne udelukkende dier. Harekillinger tåler ikke kulde, så også de er afhængig af at kunne få sol og varme på de åbne arealer.

Der er derfor grund til at antage at der er en vis sammenhæng mellem kvægs afgræsning og antallet af viber og harer hvis vi betragter arealerne som en biotop.

Leibniz-Institut für Zoo- und Wildtierforschung i Berlin har for nogle år siden bekræftet hvad flere harejægere længe havde mistanke om. Den europæiske hare har dobbelt drægtighed. Det betyder at sætterens parring godt kan foregå inden det forrige kuld er født. Det er fastslået ved DNA analyse af ramleren sammenholdt med begge kulds DNA samt ultralydsskanning under drægtigheden.

De nye embryoner udvikler sig først i æggelederen. Når livmoderen efterfølgende bliver ledig, rykker de ind for at vokse til fuldbårne individer. Udfordringen bliver nu at forklare hvordan sædcellerne passere livmoderen fuld af færdige hareunger for at kunne befrugte de nye æg som ligger længere oppe i æggelederen.

Sætteren får kun ægløsning når hun parrer sig. Herefter dannes det gule legeme som ægget har ligget i og begynder nu at producere progesteron.

Sætteren har til forskel fra andre europæiske pattedyr det gule legeme under hele drægtighedsperioden. Undersøgelserne som viste at der dannedes endnu et gult legeme, bestyrkede mistanken om at der var tale om en dobbelt drægtighed.

Det interessante er, at dobbelt drægtighed kendes fra pungdyr, men ikke fra pattedyr med efterbyrd. Dobbelt drægtighed giver større chance for ynglesucces, og giver samtidig begrebet "yngle som kaniner" en helt ny betydning ;-)

Og at skrive "bidræbermiddel" er iøvrigt også at stramme den....

Det kan være svært at gennemskue videnskabelige artikler, især når de ikke er udgivet endnu. Men generelt synes jeg at der er en tendens til, at forskere som laver meget PR og foromtale på deres resultater, ofte er de mindst seriøse med hensyn til deres konklusioner... det er kun en iagttagelse, jeg har ikke set nogen som har undersøgt det. Men det er påfaldende, i dette tilfælde, at ham der udtaler sig til pressen (Hans de Kroon) er plantebiolog, og således ikke er fagperson indenfor det pågældende område.

@Karin: Jeg skriver "mere nærliggende årsager", og indikerer dermed, at der her er en meget sandsynlig årsagssammenhæng, som man nok burde undersøge nærmere. Med "alle midler" mener jeg alle midler. Flueihjelslåning er en stor industri, og landmænd bliver pålagt at bekæmpe fluer af hensyn til naboerne. Bevares, jeg synes da også at fluer er irriterende, men jeg glæder mig så over svalernes kvidren ;-) - stæreflokkene, er iøvrigt blevet større og større de senere år på disse kanter (Vestjylland). Måske de Hollandske stære simpelhen bare er flyttet nordpå, pga. klimaet? (hovedforfatteren i ovennævnte artikel er phD studerende og forsker i klimaforandringernes betydning for ændringer i plante- og fuglepopulationer)

Og herhjemme har jeg en anden interessant iagttagelse: I flere år har der ikke gået kvæg på mine marker, og viben og haren var forsvundet. I år har jeg igen kreaturer på marken, og vupti, så er både haren og viben kommet tilbage. Det kan selvfølgelig godt være at det er tilfældigt, for her kan jeg ikke lige se en sammenhæng, men det kan være at nogle af de andre fugleinteresserede kunne komme med et bud? - Kunne der være en sammenhæng?

Det kunne være interessant at få oplyst om de hollandske forskeres iagttagelser kun er foretaget i Holland, eller gælder det for hele Europa.

Svaler som Nina nævner ernærer sig altid af flyvende insekter som myg og fluer. Derfor ses de største koncentrationer af svaler langs vandløb og hvor der er kvæg. I Holland står meget malkekvæg på stald året rundt, så fødegrundlaget er nok ringere end hvor kvæget som i Sydeuropa oftest går ude året rundt.

De hollandske vandsystemer ønsker jeg ikke udtale mig om, men bare nævne at fluefiskeri efter ørred i Holland nok er det sidste sted i Europa jeg ville opsøge igen.

Lisonfloden der løber i France-Comte har en god ørredbestand. Der lærte jeg fruen at fiske efter ørred med flue. Hun er satme blevet skrap og den ældste af knægtene er nu så stor at også han giver mig kamp til stregen. Langs Lison er der svaler i store mængder og stort set alt kvæg går ude.

Samtidig anvender de lokale landbrug nogle neonikotinoider, så det kunne være interessant at grave et spadestik dybere for at få afklaret om neonikotinoiderne skader fuglene, eller er det nedgangen af insekter der er årsagen.

For øvrigt er det i interessant at iagttage svaler i tætte kolonier. Det ser ud som om hannerne med de længste haler foretrækkes af hunnerne. De parrer sig lystig med hunner der tilsyneladende har dannet par med korthalede hanner, men deres sexmoral har jeg ikke tænkt mig at blande mig i.

Hønsefugle har en noget andet fødesøgning selv om de også har insekter på menuen. Her gælder det om muligheden for hurtigt at søge skjul da de tilbringer hovedparten af tiden på jorden i fødesøgningen. Åbne marker uden skjul med oceaner af insekter kan være som blæst for hønsefugle. Er der bare mulighed for skjul skal de nok indfinde sig. Et gammelt uigennemtrængeligt brombærkrat er det rene guf for hønsefugle.

Hvad jeg mener bør have større opmærksomhed, er neonikotinoiderne og andre sprøjtemidlers indvirkning på bier da de også er insekter. Som Michael nævner er der desværre udsigt til at bier kun kan overleve med hjælp af biavlerne uanset årsagen, og så er jeg bange for vi for alvor er på spanden.

Derfor har jeg større tiltro til praktiske biavleres viden end de såkaldte eksperter. Uden at gnide yderligere salt i såret, kan jeg ikke dy mig for at nævne Warwick Estevam Kerr's eskapader.

Nina Svanborg: Nu har jeg ikke læst selve undersøgelsen, men det fremgår at man har fulgt områder hvor der bliver dyrket ved brug af disse stoffer. Når andre forskere kalder konklusionen temmelig solid, tror du så ikke de har medtaget andre faktorer der kan påvirke bestandene.

Hvis giften slår byttedyret ihjel slår den også resten af økosystemet der afhænger af det dyr ihjel...

Paa andre fora er det kun noobs, der brokker sig over thumbs down.

Det har altid undret mig at saa mange her paa stedet ter sig som patteboern over afstemningsresultaterne. 'Kliniske idioter...' Kan du ikke se ironien?

Dén konklusion holder altså ikke! - Der er fundet en korrelation mellem brugen af nikotinoider og en nedgang i antallet af fugle - en nedgang som artiklen iøvrigt fortæller, startede allerede inden man begyndte at bruge disse midler! En korrelation er ikke det samme som årsag - slet ikke, når man ikke kan påvise en årsag.

Da det især er antallet af svaler og stære man har undersøgt, kunne der være andre og meget mere nærliggende årsager:

1. At kvæget efterhånden, heller ikke i Holland, kommer på græs om sommeren. Enhver som har iagttaget fugle på en mark med græssende dyr, ved at fuglene oftest befinder sig i umiddelbar nærhed af de græssende dyr, som tiltrækker insekter, og sørger for at der også er mad til dem, så de kan formere sig.

2. At man sikkert også i Holland synes, at fluer er trælse og ulækre, og derfor bekæmper dem med alle midler - for ikke at genere folk som mener, at der ikke skal være fluer på landet.Men fluer er altså fødegrundlaget for mange fugle, og af den årsag burde fluer faktisk fredes! - hvem kan ikke huske, hvordan der var på landet i gamle dage, hvor man om sommeren ikke kunne se kartoflerne i skålen, pga. fluer? Dengang var der masser af svaler!

Jeg kunne godt tænke mig at læse begrundelsen for at give Peter Hjorths indlæg en thumbs-down.

Andre fora har lært af dette og bruger kun thumb-up.

"Først når det sidste træ er død, og den sidste flod er blevet forgiftet og den sidste fisk er fanget, vil vi indse, at vi ikke kan spise penge"

Der er fra en Hollywoodfilm - Little Big Man, så vidt jeg husker.

Indianerne var ophøjet ligegyldige overfor naturbevaring, da de (med den teknologi de havde til rådighed) ikke var i stand til at forestille sig, at natur var noget, der kunne bruges op.

Lewis og Clarke beskrev hvordan prærieindianernes jagede bison ved at få en hel flok til at bisse, så den løb ud over en klippe. Indianerne to så det, de lige kunne bruge fra det enorme bjerg af kød ved klippens fod - 99% rådnede op.

Det er ikke så enkelt at problemstillingen kan reduceres til et spørgsmål og brug af pesticider eller mangel på mad. Brugen af pesticider kan også medføre mangel på mad. Med få undtagelser er alle vore landbrugs- og gartneriafgrøder afhængige at insekter til bestøvning. Så hvis vi slår nytteinsekterne ihjel med pesticider så får vi samtidig en manglende bestøvning og dermed ringe eller intet udbytte. Det er ikke uden grund at frugt- og bær avlere især betaler biavlere pænt store summer for at få bistaderne ud i plantagen.

At nekotiniderne er uskadelige for pattedyr er et dårligt argument for ukritisk at benytte dem, hvis de slår alt andet ihjel.

mvh Finn

Nedgang i bestanden er ikke lig med at slå ihjel! Og at tale om "bidræbermidler" virker ret sensationspræget.

Har ing.dk planer om at nappe læsere fra Ekstrabladet?

Mvh Steen

Jeg kunne godt tænke mig at læse begrundelsen for at give Peter Hjorths indlæg en thumbs-down.

Derudover handler ordsproget om natur kontra penge. Jeg synes ikke det passer rigtigt her fordi det jo handler om natur kontra mad. Hvis vi mennesker ikke bekæmper skadedyr og sygdomme så sulter vi og dør. Det har mange i dagens bekvemme samfund helt glemt. Al skadedyrs bekæmpelse har en omkostning - at tro at der findes en 100% omkostningsfri og perfekt skadedyrsbekæmpelse er naivt.

Man bør også huske på at hvis vi f.eks. helt stopper brugen af insektmidler så falder udbyttet per areal. Gæt hvad der så sker? - Vi fælder mere skov og ødelægger mere natur for at fremskaffe vores mad.

Mvh Steen

Spørgsmålet er vel om fuglene dræbes direkte af insekticidet eller om bestanden simpelthen falder fordi fuglene flyver et andet sted hen når deres føde (insekterne) forsvinder.

Hvis man ikke accepterer en nedgang i fuglebestanden i forbindelse med landbrug er vi jo langt ude. Allerede da skoven blev fældet for at gøre plads til marken forsvandt en masse dyr.

MEN det bør naturligvis undersøges om neonikotinoider er direkte giftige for fugle - og hvis det er tilfældet har vi et problem! Det vil dog være meget overraskende idet neonikotinoider specifict angriber insekters nervesystem som er forskelligt fra f.eks. pattedyr. Det dejlige ved neonikotinoider og jo netop at de er så ufarlige for pattedyr i forhold til tidligere anvendte insektmidler.

Mvh Steen

Jeg kunne godt tænke mig at læse begrundelsen for at give Peter Hjorths indlæg en thumbs-down.

Det ligger implicit i hele systemet med tommel op og ned, at det sker anonymt og uden begrundelse. Derfor skal man ikke tage det for mere end det.

Jeg kunne godt tænke mig at læse begrundelsen for at give Peter Hjorths indlæg en thumbs-down.

"Varroamider er et større problem" => Ingen grund til at begrænse andre alvorlige trusler.

Varroamider er trælse, meget trælse, og de gør det umuligt for en vild bestand af bier at overleve. Alle biavlere har lært og lærer som noget af det vigtigste det første år at en rettidig indsats med relativt uskadelige midler kan holde miderne nede: drone-fratagning i foråret, myresyre-behandling efter sommer-slyngningen og oxalsyre om vinteren. Varroa kan vi altså som biavlere håndtere.

Effekten af nikotinider, eksempelvis at biernes evne til at finde hjem til stadet ødelægges, kan INGEN biavler gøre noget ved. Derfor er nikotinider i min optik et langt større problem end varroa.

"Først når det sidste træ er død, og den sidste flod er blevet forgiftet og den sidste fisk er fanget, vil vi indse, at vi ikke kan spise penge"