Bidræber-pesticider: For første gang skal vagthund undersøge dispensationer
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bidræber-pesticider: For første gang skal vagthund undersøge dispensationer

Honningbi i en blomstrende rapsmark. Illustration: Gilles San Martin / Wikimedia Commons

For første gang nogensinde har EU-Kommissionen bedt eksperterne i det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, Efsa, om at gennemgå de dispensationer, som medlemslandene udsteder til at benytte pesticider, som ellers ikke er tilladt i Europa.

Anledningen er de mange dispensationer, som 13 lande – herunder Danmark – har udstedt til landbruget, så landmændene kan fortsætte med at bringe pesticidgruppen neonikotinoider (på engelsk forkortet neonics) ud på markerne.

Læs også: Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?

Neonics risikerer at skade både vilde bier og honningbier og dermed bidrage til den tilbagegang, som bierne har været udsat for de seneste par årtier. EU forbød derfor neonics til brug på blomstrende afgrøder helt tilbage i 2013.

Der skal være tale om en nødsituation

Men de 13 lande giver alligevel landmændene dispensation til at benytte neonics til at slå skadedyr ihjel. Herhjemme handler det om at bejdse rapsfrø inden såningen i efteråret, så de spæde planter ikke bliver spist af rapsjordlopper i foråret. I andre lande er der givet dispensation til at benytte neonics i marker med blandt andet majs og solsikker.

Læs også: Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde

EU-Kommissionen har ingen umiddelbar indsigelsesret over for dispensationer, som på engelsk går under den noget mere dramatiske betegnelse »emergency authorisations«. Medlemslandene skal dog informere kommissionen, og den kan så, som det nu altså er sket for første gang, bede om en vurdering af det faglige grundlag.

EU-Kommissionen har i første omgang bedt Efsa vurdere grundlaget for alle de dispensationer til neonics, som sidste år blev udstedt af syv lande: Rumænien, Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen og Ungarn. Danmark er altså ikke mellem de lande, som i første omgang bliver undersøgt, men blandt andet Ungarn og Bulgarien har også givet dispensation til at bejdse vinterraps med neonics.

Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider

»I særdeleshed bedes Efsa vurdere, om de brede dispensationer var nødvendige på grund af fare (for afgrøderne, red.), som ikke kunne holdes nede med andre meningsfulde metoder,« skriver direktøren for EU's direktorat for sundhed og fødevaresikkerhed, Bernard Van Goethem, i brevet til Efsa.

Kan skadedyrene kontrolleres på anden vis?

Netop pointen om, at der skal foreligge en konkret vurdering af, om afgrøderne er i fare, og at andre metoder til at holde insekterne i skak ikke duer, går igen flere gange i brevet.

Læs også: Pesticid på danske rapsmarker tager langsomt livet af bier

Det samme har været oppositionens krav herhjemme, hvor Miljøstyrelsen giver dispensation til at bejdse vinterraps i hele landet uden at vide, hvor stor en plage jordlopperne bliver året efter.

Læs også: Opposition: Regeringen udvander beskyttelsen af dansk natur og vores bier

Også lederen af Efsas afdeling for risikovurdering af pesticider, José Tarazona, fremhæver, at der skal være tale om en konkret fare:

»Vi vurderer, om dispensationerne er nødvendige, eller om der findes alternativer, som kan kontrollere skadedyrene,« siger han til Ingeniøren.

José Tarazona stod også i spidsen for Efsas omfattende rapporter om neonics, som i februar konkluderede, at stort set alle anvendelser i de åbne land risikerer at skade bierne.

Læs også: Sverige går stik imod Danmark og siger nej til bi-dræbende pesticid

Han forventer, at Efsa afslutter sit arbejde med at vurdere dispensationerne i juni. Den oprindelig deadline lød ellers på midt i maj, fordi EU-Kommissionen sidste efterår gav otte måneder til undersøgelserne.

Under alle omstændigheder betyder det, at Efsas vurdering af dispensationerne ikke når at blive klar, når medlemslandene første gang skal diskutere, om EU-forbuddet mod neonics skal udvides. Kommissionen ønsker i praksis at forbyde al brug af insekticiderne på friland, altså også for afgrøder, der høstes, før de blomstrer. Forslaget behandles første gang på et møde fredag i denne uge, store bededag, men det er endnu ikke givet, at det endelige resultat foreligger på det møde.

Den danske regering går på den ene side ind for at stramme forbuddet, men kun, hvis de danske landmænd kan fortsætte med bejdse frø med neonics. Ud over raps, hvor det i dag kræver dispensation, bliver neonics også benyttet til bl.a. roer og kinakål herhjemme, hvilket stramningen vil forhindre.

Læs også: Danmark modarbejder forbud mod bidræbende pesticider

Læs hele brevet, hvori EU-Kommissionens bestiller en kulegravning af dispensationerne hos Efsa:

Lars, du blander tingene sammen - er det med vilje?

Neonikotinoider bruges om foråret, og de bier, der skal overvintre, har haft meget lidt kontakt med det. Derfor har der ikke være øget vinterdødelighed pga neonikotinoider, men det er forkert, at bruge det som begrundelse til anvendelsen i raps.

  • 3
  • 1

Nysprog i forbindelse med pesticider og dispensationer. Ikke kun et problem i forbindelse med neoniks.

Resumé.
Miljøstyrelsen og SEGES bruger i vid udstrækning et nysprog i forbindelse med pesticider. Man omdefinerer ords betydning. Miljøstyrelsen har i flere tilfælde anvendt ordet ”godkendt” i betydningen ”dispensation”. Dette skaber forvirring i forbindelse med diskussioner og forespørgsler om godkendelse/dispensationer/forbud af pesticider.

Der er i 2017 næsten 1400 gældende dispensation.

Det er overraskende, at man i forbindelse Pesticidforliget i 2017 ikke fik fjernet dette nysprog.

Miljøstyrelsen overholder ikke i alle tilfælde en tidsgrænse fastlagt af EU for en dispensations varighed på 120 dage.

1400 dispensationer

  • 1
  • 1

Der kan være pesticider, der er ulovlige, men som man helt lovlig kan få adgang til, nemlig som et veterinært præparat.

For at identificere disse præparater har jeg sammenkørt:

  1. Miljøministeriets Pesticid-statistikker for perioden 1988-2015
  2. Fødevarerstyrelsen database med veterinære medicinske præparater
  3. Phillippe Grandjeans liste over pesticider, der kan skade børns hjerner

Der kan være problemer med forskellige stavemåder eller forskellige navne for samme virkstof. Derfor kan der være nogle jeg mangler.

Set i lyset af et massivt pres fra landbrugets organisation, kunne man tænke sig, at Miljøstyrelsen har fjernet godkendelse af et pesticid for så til gengæld, at godkende det som et veterinært præparat. Dermed kan man flytte et pesticid under radaren for personer, der holder øje med landbrugets pesticidforbrug. Der er to oplagte kandidater til sådanne produkter, nemlig er Fipronil og Imidacloprid.

Her er listen med de produkter 12, som jeg har identificeret som værende et pesticid og som et veterinært præparat samtidig:

Amitraz, borsyre, bronopol ,deltamethrin, fipronil, imidacloprid, indoxacarb, lindan, methopren, permethrin, phoxim og spinosad.

Mistanke liste pesticid og veterinært præparat

I det tilfælde, at disse produkter anvendes til bekæmpelses af lus, lopper og flåter for kæledyr, kan man tænke sig, at der er en påvirkning fra husstøv på gravide kvinder og børn. Derfor har jeg flettet prof. Phillipe Grandjeans liste over pesticider, der er under mistanke for at skade børn hjerne, sammen med de to andre databaser. Der er herved dukket 5 produkter op, der kan skade børns hjerner.

Jeg har ikke gennemgået alle disse produkter mht. egenskab og udbredelse. Det må komme på et senere tidspunkt.

Hvis man alligevel får neoniks ind i hjemmene via veterinære produkter, kan det vel være liggyldig om man vil forbyde dem som pesticid .

Jeg kunne håbe på, at der er nogle kvikke Folketingsmedlemmer eller journalister, der vil tage sagen op overfor Miljøministeren.

  • 3
  • 1

MB >"Herhjemme handler det om at bejdse rapsfrø inden såningen i efteråret, så de spæde planter ikke bliver spist af rapsjordlopper i foråret".
Vinterrapsen, som er den type vi har ca 150 000 ha af i DK , bliver angrebet af jordlopper om efteråret ( sept -okt) - og derfor såsædsleverandøren levere frøet bejdset til planteavleren for udsåning i august.
Klaus Flemløse - Du er igen ude, hvor du ikke kan bunde. Dispensationer har intet med Off-label (hed det tidligere) eller Minor use at gøre .
Minor use /anvendelse i mindre afgrøder gives til produkter, der HAR en godkendelse i en eller flere kulturer, men hvor der er et behov for anvendelse i en beslægtet kultur. Ofte er det mindre sikkert at bruge produktet her ( usikker selektivitet) og brugeren har hele ansvaret for eventuelle skader på kulturen. Det kunne være et herbicid med godkendelse til brug i vinterraps og som får en minor use i hvidkål.

  • 1
  • 1

Klaus Flemløse - prøv at checke din opfundne liste for neonics og du vil blive forundret (Google kan sikkert hjølpe dig som altid) - de flest produkter er vores ældgamle pyrethroider, som ikke skader bier eller små børns hjerner.
Det var det samme med Azoler/triazoler, dem havde du heller ikke styr på overhovedet.

  • 2
  • 1

Kære Jørgen Lundsgaard

Jeg sætter selvfølgelig pris på at få kvalificerede argumenter for og imod, at Miljøstyrelsens og SEGES’s anvendelse af begreber. Det er hævet over enhver tvivl, at der er rod i de betegnelser, der anvendes. Der er simpelthen lagt et tågeslør ud over de faktisk forhold.

Her er nogle eksempler på de formuleringer, som Miljøstyrelsen og SEGES bruger i forbindelse med godkendelse af pesticider:

1.Et middel kan være godkendt
2.Et middel kan være regelret godkendt
3.Et middel kan være godkendt til en mindre anvendelse
4.Et middel kan være special godkendt til forskel for en regelret godkendelse
5.Et middel kan være forbudt, men via en dispensation kan det alligevel bruges
6.Et middel kan være godkendt, men via en dispensation kan anvendelsen udvides

I ordenes oprindelige betydning er formuleringerne 3, 4, 5 og 6 dispensationer.

I øvrige benytter Miljøstyrelse af deres egen definition af en dispensation. Det er en terminologi, der er blevet til over mange år.

Jeg har kun benyttet almindelig dansk for at forstå, hvad Miljøstyrelsen og SEGES mener med de anvendte begreber. Det er ganske enkelt noget rod og skaber forvirring i debatten og usikkerhed. Det er sproglig snyd.

Jeg vil forslå, at du gennemlæser mit notat og kommer tilbage med lidt mere kvalificerede udsagn.

  • 3
  • 3

Jeg er ked af at sige det igen, men du ved ikke, hvad du har med at gøre. Ingen i forbrugerleddet har problemer med at forstå sproget /betegnelserne og det må trods alt være vigtigere end at du ikke kan forstå det og mener, der lægges bevidst røgslør ud fra Myndighedernes side og fra rådgiverne - her SEGES.
En gang til : Minor Use (EU - betegnelse) eller på dansk "Anvendelse i mindre afgrøder" er IKKE dispensationer.
De ansøges oftest af SEGES og vedrører godkendte midler i hoved- afgrøder. Men der er et problem, som kan løses i en mindre afgrøde med midlet.
Kemi producenten vil ikke tage ansvaret for skade på afgrøden, som derfor ikke indgår i etiketens brugsanvisning. Derfor søger SEGES om anvendelse i afgrøden på forbrugerens EGET ansvar. Der er forskellen !
Asulox er et herbicid til anvendelse mod kamille og andet tokimbladet ukrudt i spinat og kun dette middel kontrollere ukrudtet og skader ikke spinaten.
Desværre har midlet ikke haft en godkendelse de sidste 15 -20 år, hvorfor MS hvert år har givet en dispensation til brug i spinat - og uden den vil mange avlere ikke kunne dyrke denne afgrøde.
Der er andre exempler på frugtavlsområdet med fx frugttrækræft.

  • 3
  • 2

Prestop WP er godkendt
Svampemidlet Prestop WP er godkendt til bekæmpelse af svampesygdomme forårsaget af Pythium, Phytophthora, Rhizoctonia, Fusarium og gråskimmel i grønsager, krydderurter og prydplanter samt til bekæmpelse af agurkesyge i agurker.

Movento SC er godkendt til mindre anvendelse i kirsebær
Efter anmodning fra GartneriRådgivningen A/S har Miljøstyrelsen godkendt Movento SC 100 til mindre anvendelse mod kirsebærfluer i kirsebær.

Dispensation til anvendelse af Asulox i visse arter af havefrø til frøavl
Miljøministeriet har givet dispensation til anvendelsen af Asulox i spinat,skorzoner, gulerødder, persille og morgenfruer til frøavl så der til bekæmpelse af ukrudt i disse afgrøder må anvendes op til 2,0 l pr. ha i 2018.
Dispensation til anvendelse af Argylene Plus
Efter anmodning fra GartneriRådgivningen A/S har Miljøstyrelsen givet dispensation til Argylne Plus til vækstregulering af pottede prydplanter i væksthuse i 2018.

Disp med 120 dages interval
Dispensationen til anvendelse af Argylene Plus (629-17), som indeholder natriumsølvthiosulfat, er givet på følgende betingelser:

Må kun anvendes i pottede prydplanter i væksthuse
Må kun anvendes i perioderne 13. februar til 12. juni 2018 og 26. juni til den 22. oktober 2018. Tilladelse til opbevaring bortfalder den 22. oktober 2018
Den maximale dosering er 0,140 kg aktivstof pr. ha svarende til 1,750 kg Argylene Plus
Må max anvendes én gang pr. kultur
Ved håndtering af pottede prydplanter i væksthuse skal der anvendes kemisk bestandige handsker
19. februar 2018

  • 3
  • 1

Tak for et, om ikke beroligende så oplysende indblik i den kemiske balancegang som mange avlere, til dels på grund af en kaotisk økonomi, føler sig berettiget/tvunget til.

For mit vedkommende bekræfter det først og fremmest at forbrugere stadig behandles mere som champignon end som mennesker der kan både kan se, læse og ræsonnere, eller kort: Ingen dækkende varedeklaration, samt at det gamle ordsprog: Lidt men godt, stadig gælder. Hvor godt er uden uønskede restprodukter = kemi.

  • 2
  • 4

Kære Jørgen Lundsgaard

Jeg sætter selvfølgelig pris på at få kvalificerede argumenter for og imod dispensationer.

Det er i særklasse interessant at læse hvad du skriver, idet du har en fortid som produktchef i den kemisk koncern Bayer (?) . Selv om jeg ikke er enig i hvad du skriver, skal den med for at få et helhedsbillede.

Det er hævet over enhver tvivl, at der er rod i de betegnelser, der anvendes. Der er simpelthen lagt et tågeslør ud over de faktisk forhold. Miljøstyrelsen har blot et gummistempel, der bruges til at godkende alle dispensationer når SEGES, Planteavl eller den kemiske industri ønsker at anvend et produkt uden for godkendelsesområdet.

Jeg kommer tilbage med et mere uddybende svar, men kan dog sige, at for mig ser det ud til, at vi taler forbi hinanden.

  • 1
  • 1