Bhopal 26 år efter: Katastrofen er der stadig

Bhopal, Indien, januar 2011.
Ved midnatstid en skæbnesvanger søndag for 26 år siden lagde en dødbringende sky af 40 ton methyl-isocyanat fra Union Carbides store pesticidfabrik i Bhopal sig kvælende over store dele af byen. Om morgenen den 3. december 1984 var husene og gaderne fyldt af omkomne og sårede, og i dagene efter forfærdedes verden over at erfare omfanget af den største ulykke i den kemiske industri nogensinde.

I dag ligger det store fabriksområde mennesketomt hen, bevogtet af nogle få vagter, som tøvende giver os adgang og følger os med os rundt. Der er åbenbart intet gjort for at fjerne fabriksanlæggene eller rense den forgiftede grund. De kolossale rustne stålkonstruktioner, med kilometervis af rørledninger og utallige pumper, ventiler og beholdere, er delvist overgroet med ukrudt og træer.

Stedet ville egne sig glimrende som en deprimerende kulisse til en science fiction-film om en uddød civilisation på en forladt planet. Forfaldet, stilheden og bevidstheden om katastrofens uhyrlige omfang fylder en besøgende med tristhed.

Læs også: Bhopal 26 år efter giftkatastrofen

Det skønnes, at mere end 25.000 mennesker i dag er døde som konsekvens af giftudslippet, heraf ca. 7.000 enten straks eller i de nærmeste uger efter. Tallene er usikre, men over 500.000 af Bhopals indbyggere overlevede med mere eller mindre permanente helbredsproblemer, fra relativ ufarlige ætsninger af huden til varig invaliditet i form af bl.a. lunge- og hudsygdomme, blindhed, hjerneskader, cancer og kroniske sår. I dag lever omkring 150.000 mennesker med alvorlige kroniske skader som følge af gasudslippet.

Målt på antallet af ofre overgår Bhopal-katastrofens omfang hermed både det fatale dioxin-udslip i Seveso i Italien 1976 og nedsmeltningen af atomreaktoren i Tjernobyl i Ukraine i 1986.

Når katastrofens forfærdelige konsekvenser ikke lader sig gøre op med større præcision, skyldes det bl.a., at en stor del af ofrene var analfabetiske og uregistrerede beboere i mere eller mindre illegale slumområder i fabrikkens nærhed, hvis pårørende ikke magtede at gøre krav gældende. Den dag i dag er næste generation i de samme beboelsesområder ramt af følgevirkningerne bl.a. i form af sterilitet og fosterskader. En nylig undersøgelse skal have vist, at børnene generelt trives dårligt, sammenlignet med børn i tilsvarende fattige områder i Indien.

Overophedning af lagertank

Årsagen til katastrofen var en eksplosiv overophedning af en lagertank med methyl-isocyanat, MIC, som følge af ledelsens ansvarsløshed og sjusk med overholdelse af sikkerhedsforskrifterne, der gav anledning til en serie af operatørfejl. Bl.a. var et køleanlæg, der skulle sikre en lav temperatur i de store lagertanke med det stærkt reaktive MIC, hvis kogepunkt kun er 39 grader C, sat ud af drift for at spare energi.

MIC er et mellemprodukt ved fremstilling af insektmidler af typen carbamater, som i sig selv er let nedbrydelige og ikke regnes for at være særligt giftige. Til gengæld er MIC særdeles giftigt med en hygiejnisk grænseværdi på kun 0,02 ppm, dvs. 0,02 milligram pr. kubikmeter. De ætsende dampe giver irritationssymptomer hos mennesker ved indånding af luft med 2 ppm, og stoffet er giftigt ved alle former for kontakt, også gennem hud og slimhinder. De mange tilfælde af blindhed hos ofrene skyldes, at især hornhinden tager skade.

Her mere end en generation efter katastrofen har mange af de overlevende hverken modtaget, hvad de opfatter som deres retsmæssige erstatning eller tilstrækkelig lægebehandling. Til glæde for advokater og mellemmænd, der får deres store andel af erstatningerne, kører retssagerne herom stadig i Bhopal.

Der gøres i dag dog noget for at afhjælpe skaderne hos de ramte. Lokalregeringen har således bygget et særligt hospital til behandling af gasofrene for en del af erstatningssummen fra Union Carbide. Men hospitalet fungerer efter sigende meget ineffektivt og kan kun gøre lidt for at helbrede eller lindre de syge.

I det klondykeagtige boligområde umiddelbart syd for fabrikken blev i 2005 indviet en moderne sundhedsklinik ved navn Sambhavna [http://www.bhopal.org/], bl.a. med støtte fra den hollandske afdeling af Greenpeace. Klinikkens indsats er baseret udelukkende på frivillige bidrag fra private, og den behandler dagligt ca. 200 ofre for gaskatastrofen og deres børn. Metoderne er en kombination af moderne medicin og naturmedicin, som tilsyneladende kan opvise gode resultater.

Henter stadig vand fra forurenede brønde

Klinikkens leder, Satinath Sarangi, udtrykker den allerstørste skepsis over for myndighedernes evne og vilje til at gøre noget for ofrene og sørge for at rense giftgrunden. De fattige i området er fortsat henvist til at bruge vand fra forurenede brønde i husholdningen, og det vil resultere i luftvejslidelser, underlivsproblemer, hjerneskader og kræft for mange af dem i de kommende år.

I 1989 indgik Union Carbide og den indiske regering forlig om en erstatning på 2,8 milliarder kroner, hvoraf mere end halvdelen siden er udbetalt til ofrene, i mange tilfælde dog ofte først efter bekostelige restsager.

Resten af pengene skulle bruges på rydning og rensning af grunden og til støtte til de lokale indbyggere. Delstaten Madhya Pradesh stillede i slutningen af 1960'erne med stor begejstring fabriksgrunden til rådighed for Union Carbide - ved udsigten til de mere end 600 arbejdspladser, som fulgte med - og staten ejer stadig grunden. Union Carbide siger, at den med aftalen har levet op til sit juridiske ansvar, og at delstatsregeringen påtog sig ansvaret for at rense ulykkesstedet.

Bhopal er i dag en driftig og smuk by, delstatens hovedstad med mere end to millioner indbyggere, hvoraf mange helst vil glemme den nat, da katastrofen satte byen på verdenskortet.

Men den forladte spøgelsesfabrik ligger stadigt som et åbent sår, der minder indbyggerne og os andre om, at katastrofen langt fra er slut.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Erik

Virkelig spændende og velskrevet artikel at læse.

Jeg vidste ikke noget om hvordan ulykkesstedet ser ud i dag. Det er rystende at læse, at så lidt hjælp er givet til de overlevende. Og at så meget er gået op i retsager og advokater.

Viser hvor vigtigt det er med internationale regler på miljø-området, som vel at mærke kan monitoreres og håndhæves.

Hans Peter Dejgaard

  • 0
  • 0

Kære Erik

Virkelig spændende og velskrevet artikel at læse. ......... Viser hvor vigtigt det er med internationale regler på miljø-området, som vel at mærke kan monitoreres og håndhæves.

Hans Peter Dejgaard

Dette viser, hvor vigtigt, det er, at resten af verdens befolkning kommer op på et velfærdsniveau, hvor det er muligt at opretholde lov og orden, fordi man ikke tvinges til at bryde den af ren nød, og fordi der ikke er penge i samfundet til at håndhæve loven.

Denne sag har ikke mere med "miljø" at gøre, end de omkring 10.000 mænd, der hvert år dør af ulykker i Kinas kulminer - og det mangedobbelte antal, der får en alt for tidlig død pga. kulstøv i lungerne. - Kul som f.eks. Danmark køber uden blussel -. bl.a. fordi, en del mennesker er så bange for en mikroskopisk teoretisk fare for at dø af stråling fra et kernekraftværk.

Denne sag - der selvfølgeligt er forfærdelig - er bare blevet så kendt, fordi det er "Vestens udnyttelse af de fattige". En vinkling, der kun overgås af, at "kapitalen" dræber mennesker i eget land. - Da havde 25 dræbte været nok til at lave lige så meget omtale som de 25.000 i Indien.

Sagen understreger igen, hvor vigtig Lomborgs prioriteringsliste for verdens problemer er. Så længe, der er social nød, er der også lovløshed og korruption, og så kan man lave så mange "internationale regler" man vil - både på "miljøområdet" (hvad det nu er?) og på "klimaområdet" (hvad det nu er?). - Intet vil bliver overholdt i de lande, hvor 4 mia. mennesker bor, og tilstrækkeligt mange af dem er fattige nok til at bryde alle regler for at overleve.

Mvh Peder Wirstad

PS: Kommer der meget mere end 9-10 mia. mennesker på Jorden i 2050, når vi et niveau, hvor nøden ikke kan stoppes - så måske det er den egentlige "thermal run-away", og meget farligere en den mulige CO2-skabte. Heldigvis ved vi, at social sikkerhed medfører befolkningsnedgang, så ved at følge Lomborgs prioritering slår vi mindst 2 fluer med et smæk.

  • 0
  • 0

Denne sag - der selvfølgeligt er forfærdelig - er bare blevet så kendt, fordi det er "Vestens udnyttelse af de fattige". En vinkling, der kun overgås af, at "kapitalen" dræber mennesker i eget land. - Da havde 25 dræbte været nok til at lave lige så meget omtale som de 25.000 i Indien.

Skal jeg forstå dig på den måde, at vi ikke skal interessere os for følgerne denne katastrofe, fordi den handler om "Vestens udnyttelse af de fattige"? Eller at det er helt tilfældigt, at katastrofen indtraf i Bhopal og ikke i f.eks. Esbjerg eller New York? Eller at 25.000 døde i et u-land i din optik svarer til 25 døde i et i-land? Forklar dig, please! Vh. elp

  • 0
  • 0

@ HPD helt enig! Det må være slut med at etablere virksomheder, der er i risiko for udledning af miljøgifte, - ikke mindst i den tredje verden. Methyl Iso Cyanat er også det stof, der dannes, når rockwool brænder. Se evt. den film, der hedder "Ulden i Kanten", hvor brandteknisk institut afprøver brandsikkerhed i byggeri med hhv. glasuld, rockwool og papiruld. Der er derfor, vi er mange, der anbefaler papiruld!

  • 0
  • 0

The Yes Men havde på et tidspunkt lavet en falsk hjemmeside, der gav sig ud for at være Dow Chemicals, det firma som købte Union Carbide. BBC ville anledningen af 20 året for katastrofen, lave et indslag om det, og kommer ved et uheld til at kontakte den forkerte Dow Chemicals. Det bliver så Yes Men de får interviewet i stedet. http://www.youtube.com/watch?v=LiWlvBro9eI Andy Bichlbaum fra Yes Men undskylder mange gange for al den skade som Dow Chemicals har gjort, og lover at bruge store summer på at rette op på skaderne. I det hele taget vil Dow sørge for at alle deres fabrikker fremover opfører sig etisk korrekt.

Da det hele er løgn, bliver det afvist dagen efter af Dow. Aktiekursen falder vist 3% lige efter indslaget.

Bhopal-katastrofen er en skændsel. Yes Men besøgte efterfølgende Bhopal og lavede en kortfilm om de påvirkninger ofrene stadig lider under.

The Yes Men var også dem der sendte en falsk pressemeddelelse ud om at Canada ville mindske deres CO2 udslip med 40% in 2020 under klimakonferencen i København: For yderligere info: http://theyesmen.org/canada

De "gode nyheder" bliver kun til virkelighed, hvis vi andre bakker op om dem.

  • 0
  • 0

Skal jeg forstå dig på den måde, at vi ikke skal interessere os for følgerne denne katastrofe, fordi den handler om "Vestens udnyttelse af de fattige"? Eller at det er helt tilfældigt, at katastrofen indtraf i Bhopal og ikke i f.eks. Esbjerg eller New York? Eller at 25.000 døde i et u-land i din optik svarer til 25 døde i et i-land? Forklar dig, please! Vh. elp

Problemet er vel at hvis man ikke har en trang til hellig forargelse over kapitalismen, så er det lidt svært at se hvad man kan bruge den form for katastrofeturisme til som læser. For ligesom Tjernobyl som redaktionen besøgte forrige år handler det jo om noget som vi ikke har haft nogen mulighed for indflydelse på hverken da det skete eller nu.

Og at konsekvenserne er og har været barske behøver man vel ikke at se tingene på stedet for at kunne regne ud?

Så spørgsmålet er: Havde det ikke været langt mere relevant at undersøge de forhold som hersker i de områder af Kina hvor de fleste af de ting vi forbruger kommer fra?

Eller som Ekstrabladet: Besøge de rædselsfulde kulminer i Rusland som vindmøllefanatikerne i DONG køber kul hos fordi ved at købe de allerbilligste kul fra leverandører som ikke overholder de mest elementære sikkerhedsregler kan man håbe på at få sit vindmølle eventyr til at hænge sammen!

Det er da et par emner hvor vi tilsyneladende selv har gjort en forskel som vi bestemt ikke har grund til at prale af, så var det ikke bedre at interessere sig for dem?

  • 0
  • 0

De "gode nyheder" bliver kun til virkelighed, hvis vi andre bakker op om dem

  • men åbenbart meget kortlivede 'virkeligheder', for y-mændenes vedkommende, i hvert tilfælde! :)
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten