Bezos om sin nye månelander: Vi jagter mere energi til kloden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bezos om sin nye månelander: Vi jagter mere energi til kloden

Illustration: Blue Origin

På mange måder ligner den månelanderen Eagle, som Neil Armstrong og Buzz Aldrin landede på månen med i 1969. Den har fire tynde ben, en raketmotor i bunden og et noget firkantet udtryk. Ved siden af den står en flad rover, ikke meget anderledes end Apollo-månebilen LRV i udseende.

Men året er 2019, og verdens rigeste mand Jeff Bezos har netop trukket gardinerne til side for sin månelander Blue Moon med ordene:

»Min generations opgave er at bygge en vej til rummet – og så vil fantastiske ting ske.«

Se præsentationen af Blue Moon

Blue Moon er Amazon-stifterens bidrag til den amerikanske præsident Trumps mål om at landsætte mennesker på månen i 2024, og planen er, at Blue Moon bliver pakket i en af Jeff Bezos' kommende New Glenn-raketter og fløjet til månen. Men hvorfor egentlig? Jo, fordi månerejserne er et nødvendigt led i menneskehedens kolonisering af rummet, som må og skal ske for at bringe nok energi til vor race, lød argumentet fra Jeff Bezos på et pressemøde i Washington D.C.

»Vi kommer til at løbe tør for energi. Det er ren aritmetik. Det kommer til at ske,« lød det fra Jeff Bezos, der mener, at vi er nødt til at skaffe mere energi til flere mennesker, medmindre vi vil blive på Jorden og leve med rationering af energi, hvilket i Jeff Bezos øjne er meningsløst:

Læs også: 50-året for Apollo 11 nærmer sig: Kommer vi nogensinde tilbage til Månen?

»Vil vi have status quo og rationering eller vil vi have dynamik og vækst?....Det er et nemt valg. Vi er bare nødt til at komme i gang,« lød det fra Jeff Bezos. En del af svaret er altså månelanderen Blue Moon, som også blev præsenteret sammen med en ny raketmotor, BE-7, der skal gøre det muligt at lette fra Månens overflade.

BE-7 bliver Blue Moons raketmotor til at lette fra Månens overflade Illustration: Blue Origin

Brændstofvalg giver mulighed for at tanke op på Månen

Motoren BE-7 skal testes første gang til sommer og er særligt designet til at kunne drosle ned til en meget lav ydeevne. Det er nødvendigt, fordi månelanderens vægt vil ændre sig radikalt fra 15 ton under indflyvning til til under 3 ton kort efter take-off, da den største vægtfaktor er brændstoffet, der bliver forbrugt undervejs.

Jezz Bezos – eller rettere hans ingeniører – har valgt at bruge flydende brint som brændstof, fordi det i teorien giver mulighed for at bruge vand i månekratere til at producere brændstof til landeren, som man kan læse flere detaljer om på Blue Origins egen hjemmeside.

Læs også: Tesla-bil, rumturisme og månelandinger: Rumfart lever i en brydningstid

Den flydende brint skal opbevares ved minus 252 grader celsius for at forhindre det i at afgasse og nedkølingen sker ved at lede det gennem tanke med oxidationsmidlet flydende ilt, der bliver holdt nedkølet til temperaturer nær det absolutte nulpunkt.

Dropper solceller til fordel for brændselsceller

I Blue Moon har ingeniørerne også fravalgt solceller, men installeret en akkumulator, der presser brint gennem et sæt brændselsceller for at producere elektricitet. Årsagen er, at man vil være mere uafhængig af solenergi især til ophold om natten, og vurderer, at man kan generere langt mere energi med brændselscellerne end med solceller.

Jezz Bezos forestiller sig ophold af længere tid på månen med sin nye månelander som første skridt mod en egentlig kolonisering af månen og rummet. Illustration: Blue Origin

Endelig vil Blue Moon også blive udstyret med laser-sensorer, så det er muligt at skabe et terrænkort af månens overflade, mens landeren nærmer sig, hvilket skulle gøre landingen mere sikker. Ifølge Jezz Bezos burde landeren også kunne klare at lande ved hældninger op til 15 grader.

Men rejsen til Månen er lang for Jezz Bezos og hans hold. Endnu har han kun bevist, at han kan sende ubemandede raketter og kapsler lidt op over karmanlinjen – og lande dem igen, men hans firma Blue Origin har været i gang med rumambitionerne længere end Elon Musk og hans SpaceX.

Blue Origin er på vej med raketten New Glenn, der skal flyve sin første test i 2021 fra Cape Canaveral – og hvis alt går vel kan den løfte 45 ton ud i rummet – nok til både månelander, bil, astronauter og lidt til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt nok har Blue Origin været igang i længere tid end SpaceX, men kun 1 år længere og BO har ikke lavet andet end at flyve tæt på de 100km og så ned igen. For mig virker det som om SpaceX har brugt tiden lidt mere flittigt og faktisk tjent penge undervejs. Ambitionerne er store hos begge firmaer - og der er ihverfald plads nok til begge derude på den anden side af karmanlinjen.

  • 5
  • 0

Jeg mener og have læst han vil bruge 1 milliard dollers om året på Blue Origin .
Det kan næsten ikke undgå og blive en succes ..

  • 0
  • 0

Han vil udvinde brint af vand for at få energi.

Men at udvinde brint af vand kræver jo masser af energi, faktisk mere end brinten kommer til at indeholde. Hvor skal den energi komme fra?

Er det turtles all the way down?

  • 5
  • 0

Jeg er generelt meget interesseret i rumfart. Én ting har dog altid undret mig: Vi kan ikke engang kolonisere Sahara. Hvordan forestiller man sig så at kunne kolonisere eksempelvis Mars, hvor udfordringerne mangedobles?

Jeg elsker ideen, men finder det desværre helt urealistisk.

  • 8
  • 0

Hvis spacex lykkes med og bygge starship som kan levere mellem 50 og 100 tons til overfladen af mars er alt vel muligt.. Robotter til og lave det grove i fremtiden.. Solenergi og atomenergi. Jeg synes det kun er fantasien det sætter begrænsningen hvis transporten kommer på plads..

  • 2
  • 0

Mest oplagt er vel solceller.


Men så har han jo energi fra solcellerne. Og det var energi, han manglede.

Havde der nu stået, at han manglede brændstof, kunne jeg måske forstå det. Så kunne han konvertere energi fra solcellerne til brændstof.

Men når han udvinder energi i form af el fra solceller for at få energi til at udvinde energi i form af brint fra vand, så svarer det altså til, at man graver et hul for at få plads til noget jord, fra dengang man gravede et hul for at få plads til noget jord, fra dengang man gravede et hul for at få plads til noget jord, fra dengang man gravede et hul.

  • 5
  • 3

Havde der nu stået, at han manglede brændstof, kunne jeg måske forstå det. Så kunne han konvertere energi fra solcellerne til brændstof.

Jamen det er vel også det der står

"Jezz Bezos – eller rettere hans ingeniører – har valgt at bruge flydende brint som brændstof, fordi det i teorien giver mulighed for at bruge vand i månekratere til at producere brændstof til landeren, "

Under alle om stændigheder må det være det der menes, da det ellers er meningsløst.

  • 4
  • 0

Det der med at stille solpaneler op i Sahara er ikke helt nemt. Sand slider nemlig på glasset over cellerne og gør dem matte. Det kræver et glas som er hårdere end sand. Desuden støver det så panelerne skal renses hele tiden.
Sikkert teknisk nuligt men ikke så nemt som mange synes at tro.

  • 0
  • 4

Den flydende brint skal opbevares ved minus 252 grader celsius for at forhindre det i at afgasse og nedkølingen sker ved at lede det gennem tanke med oxidationsmidlet flydende ilt, der bliver holdt nedkølet til temperaturer nær det absolutte nulpunkt.

@Djursing. Den del har du vist misforstået.
Det der blev sagt var at brint vil afgasse og den gas vil blive brugt til at holde den flydende ilt kold hvorefter den til sidst vil blive brugt i brændcelscellerne.

  • 0
  • 0

Jeg har læst det er sværre.
DT kræver 20keV. D-He3 kræver 60keV. Og He3-He3 kræver 200keV.

Altså, totalt udenfor rækkevide for fusion. Men, det kan bruges til bomber. En He-3 bombe kan gøres 1.5 gange så stor som en brintbombe.

Så lad mig præcisere mit svar. Fordelen ved helium3 som brændsel er at man undgår hurtige neutroner, der jo ikke kan holdes på plads af et magnetfelt, og som derfor foruden at give problemer for reaktorvæggene fører meget af den kinetisk energi væk fra plasmaet.
Helium3 kan derfor godt være nemmere at bruge selvom selve fusionen kræver højere energi.

  • 3
  • 0

Så lad mig præcisere mit svar. Fordelen ved helium3 som brændsel er at man undgår hurtige neutroner, der jo ikke kan holdes på plads af et magnetfelt, og som derfor foruden at give problemer for reaktorvæggene fører meget af den kinetisk energi væk fra plasmaet.
Helium3 kan derfor godt være nemmere at bruge selvom selve fusionen kræver højere energi.


Ok - nemmere at bruge, men meget meget sværre at få til at fungere, og meget svært at få fat på.
Og dertil er ikke korrekt, at man undgår hurtige neutroner ved D-He3 processen. Men, der er færre.

På wiki skriver de:
https://da.wikipedia.org/wiki/Aneutronisk_...
Af de ovenstående grunde koncentrerer det meste forskning sig om reaktionen, p –11B.

Et alternativ til He-3 er Boron-11 Fusion. Det er nemt at bruge, nemt at få fat på, men ingen kan få det til at fungere (endnu)...

Boren-11 Fusion kan så vidt jeg ved ikke bruges i bomber.

  • 1
  • 1

Og dertil er ikke korrekt, at man undgår hurtige neutroner ved D-He3 processen.

Deuterium-He3 reaktionen giver He4 + 1 proton. Og protoner er som bekendt ladede og kan derfor holdes af et magnetfelt. Denne reaktion er iøvrigt også nævnt som den første reaktion i den list af aneutroniske processor som du linker til.

Ok - nemmere at bruge, men meget meget sværre at få til at fungere, og meget svært at få fat på.

Helst sikkert sværere at få fat i. Måneoverfladen er jo ikke umulig at nå, men ligger godt nok ikke lige om hjørnet.
Med hensyn til hvilke del af processen der er nem og hvad der er svært, så kan man vel sige at, de forskellig reaktioner har deres vanskeligheder forskellige steder. Mit først svar om at det var nemmere, var givet ud fra en antagelse om, at du måske ikke havde den uddannelsesmæssige baggrund til at gå ind i mere specifikke ting vedr. de forskellige kandidatreaktioner.
Man kan vel sige at D-He3 reaktionen er sværere at få startet op og dermed kræver en større reaktor, men burde være nemmere at vedligeholde og styre, når først man er igang.

  • 1
  • 0