På mange måder ligner den månelanderen Eagle, som Neil Armstrong og Buzz Aldrin landede på månen med i 1969. Den har fire tynde ben, en raketmotor i bunden og et noget firkantet udtryk. Ved siden af den står en flad rover, ikke meget anderledes end Apollo-månebilen LRV i udseende.
Men året er 2019, og verdens rigeste mand Jeff Bezos har netop trukket gardinerne til side for sin månelander Blue Moon med ordene:
»Min generations opgave er at bygge en vej til rummet – og så vil fantastiske ting ske.«
Se præsentationen af Blue Moon
Blue Moon er Amazon-stifterens bidrag til den amerikanske præsident Trumps mål om at landsætte mennesker på månen i 2024, og planen er, at Blue Moon bliver pakket i en af Jeff Bezos' kommende New Glenn-raketter og fløjet til månen. Men hvorfor egentlig? Jo, fordi månerejserne er et nødvendigt led i menneskehedens kolonisering af rummet, som må og skal ske for at bringe nok energi til vor race, lød argumentet fra Jeff Bezos på et pressemøde i Washington D.C.
»Vi kommer til at løbe tør for energi. Det er ren aritmetik. Det kommer til at ske,« lød det fra Jeff Bezos, der mener, at vi er nødt til at skaffe mere energi til flere mennesker, medmindre vi vil blive på Jorden og leve med rationering af energi, hvilket i Jeff Bezos øjne er meningsløst:
Læs også: 50-året for Apollo 11 nærmer sig: Kommer vi nogensinde tilbage til Månen?
»Vil vi have status quo og rationering eller vil vi have dynamik og vækst?....Det er et nemt valg. Vi er bare nødt til at komme i gang,« lød det fra Jeff Bezos. En del af svaret er altså månelanderen Blue Moon, som også blev præsenteret sammen med en ny raketmotor, BE-7, der skal gøre det muligt at lette fra Månens overflade.
Brændstofvalg giver mulighed for at tanke op på Månen
Motoren BE-7 skal testes første gang til sommer og er særligt designet til at kunne drosle ned til en meget lav ydeevne. Det er nødvendigt, fordi månelanderens vægt vil ændre sig radikalt fra 15 ton under indflyvning til til under 3 ton kort efter take-off, da den største vægtfaktor er brændstoffet, der bliver forbrugt undervejs.
Jeff Bezos – eller rettere hans ingeniører – har valgt at bruge flydende brint som brændstof, fordi det i teorien giver mulighed for at bruge vand i månekratere til at producere brændstof til landeren, som man kan læse flere detaljer om på Blue Origins egen hjemmeside.
Læs også: Tesla-bil, rumturisme og månelandinger: Rumfart lever i en brydningstid
Den flydende brint skal opbevares ved minus 252 grader celsius for at forhindre det i at afgasse og nedkølingen sker ved at lede det gennem tanke med oxidationsmidlet flydende ilt, der bliver holdt nedkølet til temperaturer nær det absolutte nulpunkt.
Dropper solceller til fordel for brændselsceller
I Blue Moon har ingeniørerne også fravalgt solceller, men installeret en akkumulator, der presser brint gennem et sæt brændselsceller for at producere elektricitet. Årsagen er, at man vil være mere uafhængig af solenergi især til ophold om natten, og vurderer, at man kan generere langt mere energi med brændselscellerne end med solceller.
Endelig vil Blue Moon også blive udstyret med laser-sensorer, så det er muligt at skabe et terrænkort af månens overflade, mens landeren nærmer sig, hvilket skulle gøre landingen mere sikker. Ifølge Jeff Bezos burde landeren også kunne klare at lande ved hældninger op til 15 grader.
Men rejsen til Månen er lang for Jeff Bezos og hans hold. Endnu har han kun bevist, at han kan sende ubemandede raketter og kapsler lidt op over karmanlinjen – og lande dem igen, men hans firma Blue Origin har været i gang med rumambitionerne længere end Elon Musk og hans SpaceX.
Blue Origin er på vej med raketten New Glenn, der skal flyve sin første test i 2021 fra Cape Canaveral – og hvis alt går vel kan den løfte 45 ton ud i rummet – nok til både månelander, bil, astronauter og lidt til.
