Bevilling på 80 mio. kr. til DTU vækker undren – Christiansborg har kontaktet statsrevisorerne

27. december 2017 kl. 05:035
Bevilling på 80 mio. kr. til DTU vækker undren – Christiansborg har kontaktet statsrevisorerne
Sådan så det ud, da man var ved at sætte byggetelt op i april 2017 til den nu droppede bygning 205A på DTU. I stedet bruges det gigantiske telt nu som testfacilitet for droner, da hele lejeperioden alligevel var betalt. Illustration: KONTRAFRAME. .
Pengene skulle gå til en bygning til det veterinære beredskab, men bygningen er droppet. Hvordan er pengene så brugt, spørger politikerne – som aftalt, mener DTU.
Artiklen er ældre end 30 dage

Opdateret den 5. januar 2018 med kommentar fra Fødevarestyrelsen i det nederste afsnit.

Folketingets Finansudvalg har bedt statsrevisorerne overveje en undersøgelse af, hvordan DTU har håndteret en bevilling på 80,3 millioner kroner, som var øremærket nye laboratoriefaciliteter til det veterinære beredskab.

DTU fik pengene bevilget gennem to aktstykker tilbage i folketingsåret 2012-2013. Men i maj droppede DTU bygningen, der skulle have navnet 205A, og så springer bevillingen pludselig i øjnene, mener et flertal i finansudvalget.

Sagen er kommet frem i forbindelse med, at finansudvalget også behandler aktstykker om et nyt laboratoriebyggeri hos Statens Serum Institut, der sammen med Københavns Universitet 1. januar 2020 overtager det veterinære beredskab fra DTU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men på DTU er der styr på tingene, forklarer universitetsdirektør Claus Nielsen til Ingeniøren.

Laboratorier placeret i andre bygninger

DTU har for nyligt indviet det store Center for Life Science og Bioengineering i Lyngby, hvor man har opført nye bygninger og renoveret gamle. Byggeriet samler en række faciliteter, der tidligere lå andre steder i landet.

Læs også: Nyt laboratorium til seruminstitut kan blive presset på tid

De 80,3 millioner kroner indgår i en samlet bevilling på 343 millioner kroner til denne sammenlægning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»For os er sagen sådan set ganske klar. Vi har fået 343 millioner kroner i henhold til to aktstykker, og vi har opfyldt vores forpligtelser og disponeret derefter, og det har vi redegjort for,« siger Claus Nielsen.

»Selv om bygning 205A ikke bliver opført, er laboratorierne – modtagefaciliteter, laboratorier til cellekultur, diagnostik og virussygdomme – tænkt ind i de andre bygninger 202, 204 og 205B, der i dag løser opgaver i forbindelse med det veterinære beredskab,« siger han.

Dette fremgår også af en redegørelse over lifescience-byggeriet, som DTU har sendt til Forsknings- og Uddannelsesministeriet og Bygningsstyrelsen.

Udvalgsmedlem: Mærkelig, uacceptabel proces

De pågældende aktstykker fra finansudvalget er fortrolige, og i brevet til statsrevisorerne er der kun få detaljer.

Læs også: DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien

Den fornyede opmærksomhed på bevillingen til DTU kommer efter, at finansudvalget i september tilsluttede sig et fortroligt aktstykke om opførelsen af en ny laboratoriebygning hos Statens Serum Institut på Amager.

I den forbindelse fik udvalget også en oversigt over, hvilke bevillinger der tidligere var givet til det veterinære beredskab. Og der fik politikerne øje på de 80,3 millioner kroner, fortæller SF's medlem af finansudvalget Lisbeth Bech Poulsen, som gerne vil fortælle om sagen på rent overordnet plan.

I september udtrykte finansudvalget utilfredshed med ikke at have klarhed over, hvordan bevillingen var blevet anvendt af DTU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige op til et møde i december modtog finansudvalget faktisk et bilag med uddrag af den status, som DTU havde sendt til både ministeriet og Bygningsstyrelsen, hvoraf det altså fremgår, at de 80,3 millioner kroner er brugt til faciliteter til veterinærberedskabet – men placeret i de andre bygninger.

»Men finansudvalget fik bilaget i 11.time, og hele processen omkring det her har været så mærkelig og egentlig også uacceptabel, at et flertal i udvalget var enig om at bede statsrevisorerne se på, om det hele er gået ordentligt til. Vi har ikke mulighed for at vurdere det,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Bør konkurrenceudbuddet også undersøges?

Som Ingeniøren har beskrevet i en række artikler, tyder meget på, at hele håndteringen af konkurrenceudbuddet af det veterinære beredskab især har været et spørgsmål om, hvordan man politisk kunne sikre økonomien på SSI, som kører med underskud. Og der kan overtagelsen af det veterinære beredskab være med til at stabilisere økonomien.

Læs også: DTU tabte veterinærberedskabet – måske var det også meningen

DTU droppede faktisk bygning 205A til sikrede staldlaboratorier i Lyngby. Ifølge DTU's opfattelse ændrede Fødevarestyrelsen hen over foråret forudsætningerne for beredskabet i forbindelse med konkurrenceudbuddet, så staldfaciliteter til store forsøgsdyr ikke længere var et krav på dansk jord. Og så var byggeriet for dyrt.

Fødevarestyrelsen har dog en anden opfattelse af konkurrenceudsættelsen. Den mener, at DTU gennem hele vejen igennem har været oplyst og indforstået med ændringerne af behovet til staldfaciliteter til større dyr.

DTU har dog for måneder siden gjort såvel Miljø- og Fødevareministeriet som Uddannelses- og Forskningsministeriet opmærksom på en række problemer i forhold til konkurrenceudbuddet og tildelingsprocessen, som de finder meget uhensigtsmæssige.

Det bliver nu statsrevisorerne, der skal beslutte, om de vil undersøge anvendelsen af de 80,3 millioner kroner nærmere – og eventuelt hvor bred undersøgelsen skal være. F.eks. om anmodningen fra finansudvalget er en anledning til at gennemgå hele konkurrenceudbuddet med en tættekam.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
28. december 2017 kl. 14:16

.......Jan Ferré .

DTU har en mindre sikkerhed da det ligger på land. Dernæst ligger Lindholm utilgængeligt for nysgerrige jounalister og andre vadefugle(læs studerende) der går på opdagelse og ind af de forkerte døre. iPad/iPhone med facetime er opfundet, så forskerne er lette af få fat i. Dernæst er vesten vinden den mest hyppige her i landet.

Som du angiver Jan kan virus vindbæres over store afstande og derfor er der særlige regler for at nærme sig Lindholm der vil lamme DTU hvis afstandene til laboratorierne skal overholdes

Læs her hvis du vil være klogere;

https://www.information.dk/debat/2014/01/udkantsdanmark

Fra dette link har jeg klippet;

""Kritikken har været højlydt og hård. Professor Søren Alexandersen, tidligere direktør for forskningscentret og nuværende leder af Canadas nationale testcenter for smittesygdomme, kalder besparelsen for overvurderet, blandt andet fordi det bliver dyrt at etablere sikkerhedsforanstaltninger på campus i Lundtofte. Lokalpolitikere i Lyngby-Taarbæk er utrygge ved at få et smittedyrsforskningscenter til deres smukke grønne kommune. Lokalpolitikere i Vordingborg ved, at det vil være katastrofalt for området at miste 80-100 arbejdspladser.""

Og

""Staten købte denne lille ø i 1925 og oprettede en forsøgsstation for mund og klovsyge. I dag er der 13.000 kvadratmeter laboratorier, stalde, kontorer og værksteder, som arbejder med diagnosticering af og forskning i virussygdomme blandt husdyr – så som mund- og klovsyge, rabies og svinepest.

Adgang får man kun med forudgående tilladelse, der er en 100 meter bred sikkerhedszone rundt om øen, særlige luftfiltre til ventilation, afbrænding af risikoaffald med videre. ""

Med venlig hilsen fra Bjarke ;)

4
28. december 2017 kl. 01:16

Som Bjarke ville jeg gerne se hvem det er der giver tommelfingeren ned eller op for den sags skyld. Kunne vi ikke faa de folk der mener at kritisere DTU for at spilde 80 mill kr paa et hul i jorden er forkert til at staa frem med navns naevnelse eller er de bage for at tage ansvaret? Som sagt, ville vaere rart hvis folk ville kommentere og staa bag deres mening/vurdering af sagerne?

Saa til Bjarnes's indlaeg. Det ville vaere rart hvis debatten kunne foeres paa faglig viden frem for dels at gaette, som anfoert af Bjarne selv, og dels ved at hente "fakta" fra Sundhed.dk. Grunden til at tingene er gaaet saa skaevt som de har, herunder at give 80 mill kr for et hul i jorden, er jo netop at DTU har naegtet at lytte til folk med forstand paa disse ting og istedet igen og igen har fundet paa argumenter der er hentet fra populaermekanikken.

3
28. december 2017 kl. 00:31

Bjarne siger: "Lindholms mund og klovsyge laboratorie er placeret på Lindholm af folk der engang har tænkt sig om."

Men siden har vores viden åbenbart udviklet sig. Således står der på Sundhed.dk om kogalskab: "Dyr, som er smittede, udskiller hovedsageligt virus gennem luftvejene og i mælk. Spyt indeholder store mængder viruspartikler. Smitte kan ske både direkte og indirekte gennem vand, foder, strøelse, redskaber, transportvogne, mælkeredskaber, fodtøj osv. Ved relativ høj fugtighed og specielle vind- og vejrforhold kan smitstoffet sprede sig fra gård til gård og over store afstande, der er angivet afstande på over 250-300 km hen over havområde."

Ups! Så ligger Lindholm pludselig ikke særligt isoleret! Således er der kun ca. 5 km fra Lindholm til både Sjælland og til Møn. Til f.eks. Trelleborg i Sverige er der omkrig 80 km.

Så en del af argumentet for at flytte den slags laboratorier fra Lindholm kunne rimeligvis være, at der er behov for en betydelig modernisering af anlæggene på Lindholm (mit gæt!). Og at højsikrede laboratorier ligeså godt kan placeres i Lyngby.

Noget andet er så, at de medarbejdere, der skal indgå i beredskabet næppe henslæber deres arrbejdstid på en syddansk ø med færgetransport to gange i døgnet. De skal jo netop stå til rådighed for nationen - og helst også være til at få fat på for nysgerrige journalister. At DTU så bruger penge på at etablere deres arbejdspladser er vel ikke urimeligt?

2
27. december 2017 kl. 11:11

....hvem der er ejere af de nedadvendte tommelfingre til Sørens indlæg ?????

Lindholms mund og klovsyge laboratorie er placeret på Lindholm af folk der engang har tænkt sig om. Hvis DTU ansatte har så elendige regne kundskaber, at de ikke kan skelne mellem en ny vellønnet legeplads og en nødvendig afgift for at være fri for en sygdom som ingen bonde ønsker at opleve i sin besætning, der betyder at hele hans besætning slåes ned, må man udbryde som dronningen "Gud bevare Danmark"

For hvor ligger besparelsen ? Skyldes det at udgifterne til nye bygninger, drift af samme, nyt laboratorieudstyr , nedrivning og passivering af Lindholm opfattes som værende aldeles gratis?

Der burde være et sted hvor man kunne henvende sig, hvor man risikofrit kunne henvende sig og få udbetalt millioner og når man så blev spurgt om hvad pengene var brugt til....TJAH !

1
27. december 2017 kl. 09:43

Lyder som Det glade vanvid specielt fordi alle elendighederne startede med at DTU haevdede at de kunne spare 25 mill aarligt ved at flytte aktiviteter fra Lindholm til Lyngby og istedet er millioner sloeset bort til ingenting. Er Det paa tide at spoerge folk med forstand paa tingene?