Bevægelsesfølsomt headset indstillet til Produktprisen

De fleste kender problemet med at få fat i telefonen eller headsettet, når den ringer. Så skal der trykkes på en knap eller swipes på telefonen. Det besvær har GN Netcom fjernet med sit nyeste headset kaldet Jabra Motion UC.

Det har integreret bevægelsessensorer. Alene bevægelsen, der løfter headsettet op fra et bord, er tilstrækkeligt til at besvare opkaldet. Man kan selvfølgelig også modtage et opkald ved bare at sige ‘answer’ eller bevæge mikrofonen nedad. Opkaldet afsluttes ved at mikrofonen vippes opad.

Headsettet Jabra Motion UC fra GNnetcom besvarer et opkald bare ved at man løfter det fra bordet. Illustration: jabra

Hvis din telefon har NFC, kobles den til headsettet blot ved, at de to enheder rører hinanden.

Læs også: Mød dommerpanelet bag Produktprisen 2013

Motion Sensor-systemet bruges også til at indstille lydstyrken. Støjniveauet i omgivelserne registreres via de to indbyggede mikrofoner. Det kombineres med brugerens bevægelser, så headsettet selv skruer op og ned for lydstyrken , så den tilpasser sig omgivelserne. Det er altså ikke længere nødvendigt selv at skrue op og ned for lydstyrken.

Energibesparelser har også været i højsædet ved udviklingen af Jabra Motion UC. Hvis headsettet har ligget stille i mere end 60 minutter, gå det i dvale. Men i samme øjeblik, det bliver taget op, vågner det.

Se GN Netcoms egen præsentation af Jabra Motion UC her.