Better Place sætter pris på elbil: 205.000 kroner uden batterier

205.000 kroner er indgangsprisen for at blive elbilejer og abonnent hos Better Place. Den pris inkluderer ikke et batteri, hvilket bliver en del af abonnementsordning hos Better Place.

Bilen blev præsenteret på Paris Motor Show 2010 og salgschef hos Better Place Torben Andersen siger:

»Vi har i dag fået en fantastisk pris til en fantastisk bil. Renault Fluence Z.E. er ikke blot prissat mere fordelagtigt end markedets andre elbiler, men også i forhold til tilsvarende brændstofdrevne modeller.«

Men prisen er altså kun for bilen uden batteri. Better Place har endnu ikke lagt abonnementspriserne fast. Sandsynligvis vil det først ske i 2011. Det er altså for tidligt at sige, hvad den egentlige pris for at køre i elbil fra Better Place bliver. Men ifølge avisen Independent, så vil det koste 589 kroner om måneden for leje af batteri.

Data som vi har set det før

Da batterikapaciteten, som i alle elbiler, er begrænset, vil Better Place kunne garantere landsdækkende service af stationer, hvor batteriet kan udskiftes. Better Place har ikke fastlagt, hvor batteriskiftestationerne skal ligge, men det tales om 10-11 styk geografisk fordelt.

Renault frigav i foråret 2010 de første data for Fluence Z.E.:

Rækkevidden på batterier alene kommer til at ligge på 160 km. Batteriet bliver af lithium-ion-typen med en kapacitet på 22 kWh. Det vejer 250 kg og kan altså udskiftes. Elmotoren får en maksimal effekt på 77 kW og et moment på 226 Nm.

Better Place vil også levere en ladestander til abonnenter og hvis man har en 10A-sikring, så vil det tage otte timer at oplade bilen fra flade til fulde batterier. Med en 16A-sikring kan det gøres på seks timer.

Renault Fluence Z.E. skal bygges på Renaults fabrik OYAK i Tyrkiet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Better Place vil også levere en ladestander til abonnenter og hvis man har en 10 A sikring, så vil det tage otte timer at oplade bilen fra flade til fulde batterier. Med en 16 A sikring, kan det gøres på seks timer.

230 * 10 * 8 = 18.4 kWh ?? - mon ikke, der skulle have stået 10 timer ? 230 * 16 * 6 = 22 kWh - uden tab !

med £79 om måneden ved f.eks. et kørselsbehov på 15.000 om året fårs følgende regnestykke:

0.54 kr / km i batterileje 0.29 kr / km til strøm (ved 2.10 kr / kWh

i alt 0.83 kr / km

en diesel der kører 20 km/l = 9.00 / 20 = 0.45 kr / km (+ måske højere værstedsomkostninger??) mvh Flemming

  • 0
  • 0

Hvis man tænker sig, at der skal ligge en batteriskiftestation for hver 100 km motorvej (man skal jo også kunne komme til og fra motorvejen), svarer det fint til 10-11 stk. Med tanke på bykørsel m.m. vil jeg så mene, at der også burde ligge mindst én station i de større byer, så man ikke skal køre på motorvejen blot for at skifte batteri. Alternativt skal der ALTID lades hjemmefra (eller på arbejdet), og netop dette ALTID spår jeg bliver en stor klods om benet på ejerne.

I øvrigt er jeg stor tilhænger af muligheden for at kunne både lade selv og skifte batteri :o)

  • 0
  • 0

79€ om måneden. det er ca 7200 kr om året hvis man køre 15000 km om året kan det udregnes således Elbilen 160 km koster 22 kwh svarende til 44 kroner = 0,275 Kr/km for el 0,48 kr/km for batterileje Ialt 0,755kr/km Benzin 10 kr literen og 17 km på literen svare det til 0,59 kr/km for benzin

Break even er i dette tilfælde ca 33000 km om året når benzin bilen køre 17/L

Så man skal altså køre mere end 33.000 km om året ellers skal man sammenligne med en bil der har en rigtig dårlig benzinøkonomi, før elbilen ser lukrativ ud.

Hvis man tager udgangspunkt i en VW bluemotion ser det lige pludselig rigtig rigtig skid ud for elbilen.

  • 0
  • 0

Batteriet er sandsynligvis beskyttet imod fuld afledning for bedre holdbarhed. Det kan være forklaringen på at det ikke går op, når du regner med at skulle lade 22 kWh.

Det er 79 euro ikke pund. Jeg vil regne batterileje ind som en del af anskaffelsesprisen i stedet for per km, da det ikke er afhængig af kørte km.

Anskaffelse plus 10 års leje bliver da 205.000+1012740 = 293.800.

Variable omkostninger er i størrelsesorden som du beregner - lidt mindre end diesel. Bemærk dog at el er langt højere afgiftsbelagt end diesel, så det er også en politisk beslutning.

  • 0
  • 0

Hvis rækkeviden er 160km ( sikkert kun om sommeren ) vil der ikke skulle være mere end max 100km ( nok nærmere 80km) til en station uanset hvor i landet du befinder dig, ellers vil man løbe tør for strøm inde man kan nå at tanke. Alene det gør jo at den aldrig vil kunne udbredes synderlig til andet end bykørsel. De 79 euro er sikkert uden moms

  • 0
  • 0

For ikke at nævne os i lejligheder, som ikke kan få en garanteret plads ved en ladestander - og vil være afhængige af, at kunne skifte batteriet ofte.

  • 0
  • 0

Man skal måske også indregne at den grønne ejerafgift på dieselen er 3.220 kr/år. Merprisen for batterileje er derfor 5.660.

  • 0
  • 0

Som Baldur skriver, så skal man nok betragte batterilejen ud fra et årligt afskrivningsprincip, og ikke pr kilometer.

En Golf Bluemotion koster 298.000. Det er tæt på Baldurs tal. Fratræk så ejerafgift og billigere brændstof/EL. Så fremstår økonomien pludselig ikke spor ringe.

Men som udkantsdansker dur den ikke for mig, med udsigt til kun 10 batbyttere. Om jeg vil planlægge min tur efter hvor jeg kan få byttet batteri? Nej tak, det er jeg ikke villig til at ofre. Giv mig hellere en Seriel hybrid indtil batterierne er gode nok til at kunne stå på egne ben.

Men når alt kommer til alt er det fedt at Renault vil være pionerer for elbiler.

  • 0
  • 0

Vi har hidtil fået at vide at fremstillingsprisen ligger i den lave ende af det det koster at bygge de traditionelle modeller, godt nok stadig uden batteri, bilen er nemmere at bygge uden alt det mekaniske som: motor, generator, køler, tank, gearkasse m.m.

En ny gennemautomatiseret fabrik i Tyrkiet, bygget til masseproduktion må da kunne bygge sådan en ting for 80.000kr, de 205.000kr må enten være en teknisk pris der bygger på konkurrenternes omkostninger, eller europaprisen før tax-deduktion.

De 589Kr per måned i batteri abonnement lyder realistisk.

  • 0
  • 0

79€ om måneden. det er ca 7200 kr om året

hvis man køre 15000 km om året kan det udregnes således

Elbilen

160 km koster 22 kwh svarende til 44 kroner = 0,275 Kr/km for el

0,48 kr/km for batterileje

Ialt 0,755kr/km

Benzin

10 kr literen og 17 km på literen svare det til 0,59 kr/km for benzin

Du skal så også lige medregne den del af bilen der finansieres via batterilejen, efter som du kun skal betale kr 205.000 for en Renault Fluence, som nok koster ca det dobbelte med forbrændingsmotor.

Normalt får man altså ikke for 200.000 kr bil finansieret for 79€ om måneden.

  • 0
  • 0

Ja og nej. Hvem siger, at jeg ville købe en bil til 400.000? Det er ikke interessant hvor meget man 'sparer', men hvor meget man skal betale.

Jeg har stadig til gode at eje (eller bare betale af på) en bil over 20.000,-, så allerede de 205.000 er noget heftigt for mig :o)

  • 0
  • 0

Som nævnt tidligere får du nok ikke lov til at tage mere end 16kW fra din 22kW batteripakke, hvis det er tilfældet skal du kun oplade 16kW + 1kW til tab.

17kW a 2,50kr = 42,50kr

  • 0
  • 0

De kr 205.000 er nok tilstrækkeligt til at betale en elbil uden batteri, og de 79€ om måneden er nok lige tilstrækkeligt til at dække prisen for batteriet.

Hvem skal så betale de mange ekstremt dyre byttestationer, der skal til for at man med rette kan sige, at en elbil med byttebatteri, er ligeså anvendelig som konventionelle biler?

Når elbilen kommer et stykke væk hjemmefra, så er den jo afhængig af et mindst ligeså tæt netværk af byttestationer, som konventionelle biler er afhængige af deres tætte netværk af tankstationer.

Det vil være det, der afholder denne type elbiler fra et egentligt gennembrud, indtil netværket af byttestationer er tilstede, både indlands og udenlands.

  • især hvis plugin-hybridbiler også afgiftfritages, som Klimakommissionen foreslår.
  • 0
  • 0

Når elbilen kommer et stykke væk hjemmefra, så er den jo afhængig af et mindst ligeså tæt netværk af byttestationer, som konventionelle biler er afhængige af deres tætte netværk af tankstationer.

Det vil være det, der afholder denne type elbiler fra et egentligt gennembrud, indtil netværket af byttestationer er tilstede, både indlands og udenlands.

  • især hvis plugin-hybridbiler også afgiftfritages, som Klimakommissionen foreslår.

Det alt overskyggende problem må være den skitserede pris, hvis den pris fastholdes er der kun det dyre firmasegment til at aftage, og de kan ikke nøjes med byttestationer i Danmark.

Jeg tror ikke vi skal glæde os til hybriderne, eller tro på at de vil gøre en forskel, hybriderne bruger alt for lidt afgiftbelagt energi, så det går politikerne aldrig med til.

  • 0
  • 0

"ekstremt dyre byttestationer"

Hvorfra ved du hvad de koster, og at de er dyrere end almindelige tankstationer?

Desuden er det lidt forstemmende at se den utrolige fokusering på priser i mange af indlæggene ovenfor, og ikke mindst at flere lader til at mene at man kan afskrive elbiler allerede baseret på priser, for nogle af de allerførste biler der kommer på markedet - hvis alle tænkte sådan, så havde vi nok næppe haft hverken mobiltelefoner, computere, eller for den sags skyld traditionelle biler i dag.

Det er ny teknologi, der er store udviklingsomkostninger, de produceres i relativt små styktal og der skal etableres et nyt net af "tankstationer" - selvfølgelig er det dyrere end at købe en traditionel bil. Men i takt med at elbiler produceres i større styktal (og på sigt fortrænger almindelige biler), og i takt med at konkurrencen stiger når flere producenter kommer med ny elbiler, vil de almindelige markedsmekanismer komme i spil, og prisen vil falde. Da elbiler er mekanisk set enklere end traditionelle biler, så må man forvente at de med tiden vil blive billigere end disse.

Endelig er det måske værd at bemærke at uanset prisen, så kører de traditionelle biler kun så længe vi har benzin at fylde på dem, og noget peger i retning af at det lakker mod enden.[/quote]

  • 0
  • 0

Hvordan vil du nogensinde komme ud over små styktal, hvis ikke prisen er konkurrencedygtig??

(Bortset fra Oil peak, som nok ikke rykker noget de næste "par" år.)

  • 0
  • 0

Har Agassi da ikke bestilt 100.000 til levering over de næste 4 år, deriblandt dem til Better Place?

En fabrik der kan håndtere en kapacitet på 100.000 styk per år, er ikke en lille fabrik til små styktal, der er plads til at scalere op når/hvis markedet og politikerne er klar.

100.000 skruer er ikke ret mange, men 100.000 biler er pænt mange.

  • 0
  • 0

Hvorfra ved du hvad de koster, og at de er dyrere end almindelige tankstationer?

At de er ekstremt dyre, siger enhver sund fornuft. Især når man som jeg har været beskæftiget med elektromekanisk produktudvikling i årtier.

Alene den eltilslutning hver enkelt station kræver, for at holde opladede batterier klar til et større ryk-ind af biler i myldretiden.

At bilfabrikanterne nok aldrig bliver enige om en fælles standard for byttebatterier, gør det bestemt heller ikke billigere, - og slet ikke at have batterier af enhver type på lager på enhver byttestation.

Lad os da bare antage at en byttestation koster det samme som en tankstation, så skal du huske på at netværket af tankstationer er fulgt langsomt med udbredelsen af konventionelle biler, lige siden dengang en enkelt bonde købte sig en bil, med nogenlunde samme frihøjde og affjedring som hans hestevogn, for at kunne køre sig en tur på markvejene, på det brændstof han kunne købe hos marskandiseren, beregnet til affedtning mv.

Efterhånden som der kom flere biler, kom der også flere tankstandere, af en meget simpel type, som gjorde at bilernes anvendelighede gradvist øgedes, samtidig med at der altså ikke var en eksisterende teknologi, som i 100 år havde budt på samme anvendelighed.

Der var jo kun hestevognene og de dengang eksisterende elbiler, som selveste Thomas Edison erklærede ukonkurrencedygtige ift benzindrevne biler, da de første tankstandere begyndte at brede sig.

Men udbredelsen af dette netværk af tankstandere, har altså varet lige siden 20'erne, og kulminerede engang i 70'erne, hvor personbiler og deres infrastruktur var blevet den uundværlige del af vores hverdag, vi kender idag.

Udgangspunktet for den nye generation af elbiler, til forskel fra det daværende udgangspunkt for benzindrevne biler, er med andre at anvendeligheden skal være på plads fra dag et.

Infrastrukturen skal derfor også være på plads fra dag et, og det finder jeg ikke realistisk.

Elbiler opfylder ikke betingelserne for deres berettigelse, før de kan køre min. 500 km. og oplades på få minutter, uden at skifte batteri.

Indtil da har plugin-hybriderne forlængst, og allerede idag, opfyldt kravet for anvendelighed 100%, helt uden at stille krav til udbygning af infrastruktur.

Samtidig udgør de faktisk en mindre miljøbelastning end elbiler, idet de ikke til dagligt skal slæbe rundt med flere hundrede kg overflødigt batteri, som kun udnyttes til de få ekstraordinært lange ture, og som pga vægten kun øger bilens batteriforbrug, og tillige trækker helt unødvendigt på både energiforbrug og begrænsede råvarer til fremstilling af batterier.

De ca 5% benzin en PHEV normalt vil bruge i forhold til en konventionel bil, kan så rigeligt dækkes af den vedvarende produktion af biobrændstoffer, der eksisterer allerede idag!

Til Benny, som skriver:

Jeg tror ikke vi skal glæde os til hybriderne, eller tro på at de vil gøre en forskel, hybriderne bruger alt for lidt afgiftbelagt energi, så det går politikerne aldrig med til.

Det må jo være det samme for elbiler, som trods alt allerede ER afgiftfritaget.

Men du har jo ret så langt, at mod visionsløse politikere - som kun tænker på at forkæle deres vælgere med skattelettelser, og derfor har brug for at hente pengene hjem ad bagdøren vha diverse "straffeafgifter" for manglende virkningsløse dieselfiltre, og "adfærdsregulerende" afgifter, som ikke kan undværes hvis adfæren ændres - kæmper både guder og fremsynede mennesker sikkert forgæves!

  • Er der andet end at sige: Ud med dem! ?
  • 0
  • 0

Hvordan harmonerer "landsdækkende service af stationer" ..."10-11 styk geografisk fordelt"?

Det bliver en stor stress-faktor at futte rundt om vinteren med en rækkevidde på 100km og holde styr på om man nu skal tænde for varmen for kommer man så for langt væk fra en ladestation?.

Helt gak-gak er: "rækkevidden på batterier alene kommer til at ligge på 160 km. Batteriet ...vejer 250 kg." Hvem helvede gider slæbe rundt på et kvart ton for at kunne køre tvivlsomme 160km mere?

  • 0
  • 0

Endnu være bliver det over for en BioHybrid!

40 km/L Bioethanol til 7,50 SEK / L.... :-)

... og man kommer ikke til at holde i nødsporet på motorvejen, fordi Better Place infrastrukturen ikke er i orden.

... og så udleder den overordnet mindre CO2 end el-bilen pga. sammensætningen af el-produktionen i Danmark.

MEN, kom med et a-kraftværk og strøm til 0,12 kr pr. kWh og billig fjernvarme, som bonus - så kan vi tale om el-biler!

Forøvrigt er performans etc. for dårlige sammenlignet med f.eks. Saabs ePower http://newsroom.saab.com/news/news/saab93e...

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved, hvordan man får varme i sådan en fætter om vinteren ?

Det er jo en plug-in, så du skal kun fortælle hvornår bilen skal bruges og hvilken temperatur du ønsker, hvis du bruger varme på køreturen, så genberegnes aktionsradius.

Hybridbiler derimod har naturlig spildvarme som kan anvendes til kabineopvarmning, det koster i princippet ikke ekstra da varmen alligevel bare skal bortskaffes.

  • 0
  • 0

Med de priser for anskaffelse samt batterileje der bliver anført her i artiklen, bliver den første bølge af El-biler højst til et lille skvulp. Desværre.

Jeg har fabrikanterne mistænkt for at skele til hvad man vil betale for en afgiftbelagt bil i DK og så ligge sig tæt op af denne pris, og lidt dyrere, uanset om en simpel el-bil kan fremstilles væsentlig billigere. Dermed vil det i den grad blive svært for elbiler at finde fodfæste på markedet hos den almindelige forbruger.

Elbiler SKAL kunne sælges billigere end fossilbilerne i de første år, indtil forbrugerne bliver trygge ved dem og ser de kan klare sig i hverdagen.

  • 0
  • 0

Hybridbiler derimod har naturlig spildvarme som kan anvendes til kabineopvarmning, det koster i princippet ikke ekstra da varmen alligevel bare skal bortskaffes.

Det skulle jo ikke gerne være nødvendigt for en plugin-hybrid at udnytte denne spildvarme, for ellers er den jo ikke meget værd som PHEV om vinteren. Range extenderen skulle jo gerne holdes slukket i ugevis, indtil familien er på ferieudflugt eller på familibesøg i den modsatte ende af landet.

Men for PHEV såvel som EV, gælder, at også de har et energitab i form af varme. Der går jo energi tabt i både motorer og powerelektronik, som for det meste er forberedt til væskekøling, og derfor kan forsyne et varmeapperat.

Der er ganske vist ikke tale om noget stort varmetab, sammenlignet med ICEV, men rigeligt stort til at holde kabinen varm og forruden is- og dugfri, uden øget forbrug af opladet strøm. - især hvis man sørger for at forsyne karosseripladerne omkring kabinen med lidt isoleringsmateriale, som de jo på konventionelle biler er blottet for, pga al den spildvarme de har til rådighed.

Når jeg skriver "'holde' kabinen varm og forruden is- og dugfri", er det netop fordi den jo også er plugget-in inden kørsel fra morgenstunden, hvorfor man kan programmere opvarmning og afrimning på netstrøm, og endvidere opvarme den lille akkumuleringstank som motorer og poverelektronik efterfølgende blot skal holde varm.

Når en elbil bruger 0,15 kWh/km, ved en gennemsnitsfart på 70 km/t, er der godt 1 kW overskudsvarme til kabinen og ruderne, selv med en samlet effektivitet på 90%. Det er rigeligt til at holde 4-5 m3 kabine og lidt rudeareal opvarmet.

  • 0
  • 0

Hvis det stod til mig ville jeg nok selv lade skidtet op hjemme... Jeg har 12km til og fra skole, dvs 24km/dag. Hvis vi antager at den gennemsnitligt har en rækkevidde på 100km, bliver dette; 100/24 = 4.1 dag, dvs 4 dages kørsel.

på 4 dage kan 5 solceller på 225W levere (8timer pr dag); 36kWh Dette tal varierer selvfølgelig meget.. Overskydende el sendes ud på nettet eller bruges i huset. De koster 6290 stk, dvs en pris på 31450,- betalt af på 5 år, giver en månedlig "brændstof" ydelse på; 524,- hvis jeg kører i en bil der går 12km/liter ville den månedlige ydelse ligge på; 400,- Men denne pris stiger og stiger jo, det gør den anden ikke... Og efter de 10 år kører man så gratis!

  • 0
  • 0

Der er lige det aber dabei, at når dine solceller producerer strøm, holder bilen med batteriet på skolens parkeringsplads, 12 km væk. ;-)

  • 0
  • 0

Næ den er god nok, for du gemmer jo bare strømmen hos dit el-selskab.

Du kan godt få et 225Wp panel for 6290kr de yder altså 250kWh på et helt år, de 5 paneler vil yde ca. 1.250kWh om året, efter tab vil du med 100Wh per kilometer have nok til 10.000km

http://eu.sanyo.com/portal/News-Releases/2...

se eventuelt priser på idealo.de

Nu skal vi passe på at emnet ikke skrider for langt fra tilbuddet fra Better Place, vi nærmer os off topic.

  • 0
  • 0

Bare fordi vi betaler verdens højeste skat og får mindst ud af pengene, betyder ikke at vi frivilligt betaler overpris..!

Til en pris på over 200.000 kr for en bil uden afgift. Så må man jo forvente at få en bil med en komfort som i en bil til ca 500.000 kr med afgift. For det er da ikke raketvidenskab at monterer elmotorer/inverter/styring.. Det er jo ikke meget anderledes end en VLT og motor, ud over at det nu er gjort mobilt.

Jeg glæder mig stadig til at se de ny biler der idag sælges med forbrændings motor i prislejet 85.000 - 125.000 kr blive solgt uden motor, gearkasse og afgifter.. Klar til at til at man kan smide El kit i. Disse råbiler kan vel ikke koste mere end 30-45.000 kr + kit + batterier...

Sony's Playstation 3 er også kun blevet i succes fordi de startede med at sælge dem med underskud, men nu gir de overskud. Kunne være Better Place kunne lære noget og ikke bare sætte prisen efter at investeringen skal være betalt på 1-2 år

  • 0
  • 0

Det skulle jo ikke gerne være nødvendigt for en plugin-hybrid at udnytte denne spildvarme, for ellers er den jo ikke meget værd som PHEV om vinteren. Range extenderen skulle jo gerne holdes slukket i ugevis, indtil familien er på ferieudflugt eller på familibesøg i den modsatte ende af landet.

Du skal betragte de kommende hybridbiler som det mindste onde, det er bedre at nedsætte energiforbruget på mange biler end det er at konvertere energiforbruget på få biler.

  • 0
  • 0

Nej den perfekte løsning må være, at lade bilen op med Poul Hennings Solcelleanlæg, så vælter pengene ud af døren når du åbner den.

  • 0
  • 0

Man skal måske også indregne at den grønne ejerafgift på dieselen er 3.220 kr/år. Merprisen for batterileje er derfor 5.660.

Du skal også lægge vægtafgift til og partikelfilterafgift og nok også en kommende co2-afgift.

  • 0
  • 0

For være rigtig grov, når Kina opfatter CopyRight på den måde som de nu engang gør. Hvis der var noget at spare ved overgang, til den anvendelse af EL, til biler. Tror nogen virkelig at man i dette Rige i midten, ville lade en sådan lejlighed går fra sig. Og igen det med at man ikke ustraffet sender strømmen (relativt store strømme)igennem tingene i Elmotorer, og så endda i biler. Hvad straffen konkret er? Dette er mærkeligt nok ingen hemmeligheder, de som har tallene hiolder samme tæt til kroppen.

  • 0
  • 0

For være rigtig grov, når Kina opfatter CopyRight på den måde som de nu engang gør. Hvis der var noget at spare ved overgang, til den anvendelse af EL, til biler. Tror nogen virkelig at man i dette Rige i midten, ville lade en sådan lejlighed går fra sig.

Kina har allerede nu postet flere milliader i udviklingen af el-biler og hybdrider og giver tilskud til det. Derudover har flere kinesiske fabrikanter slået sig sammen til udvikling og produktion af el-biler. Problemet er, at alle tøver med at satse på det for risikoen i at det ikke vil blive til noget nager. Men når det så slår igennem, så vil den europæiske og amerikanske bilindustri falde på røven, for beslutninger i Kina bliver taget fra den ene dag til den anden og ikke gennem månedlande diskussioner i parlamenter.

  • 0
  • 0

Renault sender nu e-mails ud til dem der står på nyhedslisten og de urealistisk høje priser fastholdes, husk det er rå priser uden batteri, og det skal sammenholdes med de ufatteligt lave priser der er på de tilsvarende rå samlebåndsprodukter, altså når bare der også skal monteres udstødning gearkasse motor med generator køler og tank m.m.

Samme pris ab fabrik, må give ca det halve af hvad der her forlanges.

Fluence Z.E. kan forhåndsreserveres til 205.000kr Kango Express Z.E. kan forhåndsreserveres til 186.250kr Twizy kan forhåndsreserveres men prisen er ukendt. Zoe ,man kan tilmelde sig nyhedslisten. DeZir ,legetøj som konceptbil.

  • 0
  • 0

med el-biler.

Danmark bør søge at få to-tre bilfabrikker til at lave samlefabrikker i Danmark. F.eks. en i Nordjylland, og et par stykker på Lolland / Falster området (eller andre områder med høj arbejdsløshed / "udkantsdanmark")

Lokkemaden bør være at staten støtter at der skabes et marked for El-biler. Det er jo det vi kan da vores afgift er så himmelråbende høj... Så man kunne lade reg. afgift stige til f.eks. 10% i 2040 og lade vægtafgift være på 50% af den nuværende ejerafgift, udregnet ud fra det effektive forbrug i sammeligning med Benzin / Diesel.

Så burde et par universiteter søge at arbejde med el-biler til kommercielt brug - DTU har jo været med til forskellige events ang. sol og hybrid biler, så der er jo kompetencer i Danmark.

Det burde være en smal sag at lande en langsigtet aftale på det område politisk. Alle vil jo være enige om at anvende el-biler vil (bør) være et miljømæssig fremskridt. At man så samtidig kan skaffe arbejdspladser til en tung post på den Danske Betalingsbalance (import af køretøjer), og man beholder viden og kompetancer i Danmark / EU er "icing on the cake".

Forslaget bør naturligvis formuleres mere konkret end det jeg har gjort, men på mig virker det som om, at mange bilfabrikker var MEGET interesserede i at teste deres el-biler i Danmark, netop pga de høje bilafgifter.

Om Better Place eller en "forlængerledning" vinder El-bil branchen i Danmark ved jeg ikke. Og mon ikke der er plads til flere aktører hvis markedet bliver åbnet op?

Kloge folk - gør dog noget, istedet for at beklage jer! :-)

  • 0
  • 0

The batteries in & outside EVs could back up the ambitious wind movement in Denmark.

As EVs become more widely available, they are also churning out the used batteries down the road.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten