Better Place opgiver at vise batteriskifte til klimatopmøde

Better Place vil ikke vise den teknologi, som selskabet er mest kendt for, når tusindvis af udenlandske journalister, delegerede, virksomheder og græsrødder indtager København i forbindelse med klimaktopmødet i december.

Der bliver således ikke opstillet en batteriskiftestation i den danske hovedstad, selv om Better Place allerede i maj i Japan fremviste, hvordan robotter kan skifte batteri på elbiler.

»At bringe sådan en herover og få den sat op er ikke nogen uvæsentlig omkostning,« siger direktøren for elbilselskabet, Jens Moberg.

Læs også: Se verdens første batteriskiftestation i aktion

Han vil hellere satse på at vise, hvordan bilerne kan oplades med intelligente ladestandere.

»Mere end 90 procent af strømmen til elbilerne vil blive leveret gennem opladning i ladestandere. Det er den vigtigste del af vores koncept,« forklarer Jens Moberg.

Han forventer, at der vil være omkring 50 standere på plads i København. Der kan sluttes to elbiler til hver. Under topmødet vil elbiler fra Tesla, Renault, Fiat og Citroen blive tilsluttet standerne.

»Vi kan tænde og slukke for dem ude fra vores lille kontor på Nørrebro, eller hvor vi ellers tilslutter os systemet. Vi kan også se, hvilke biler der lader,« forklarer Jens Moberg.

Han afviser, at Better Place dermed er ved at gå helt væk fra de batteriskiftestationer, som skal gøre det muligt at køre længere strækninger end 200 kilometer i sin elbil.

»Vi bygger den første batteriskiftestation i løbet af næste år. Men bilerne kommer først i anden halvdel af 2011, så der er ingen grund til at have et stort antal batteriskiftestationer inden,« siger Jens Moberg.

Han lover, at mindst ti batteriskiftestationer vil være klar om et par år. Derefter vil der løbende blive bygget ud, så Better Place får over 100 stationer, men der er ifølge direktøren ikke behov for hundredvis herhjemme.

»Batteriskifte er en vigtig del af vores koncept. Men det er en range extender og ikke noget, du bruger særlig tit,« lyder det fra Jens Moberg.

Han har bemærket den kritik, der har været af batteriskiftekonceptet.

»Det er en ny teknologi, så det er klart, at der er kritik og bliver rejst spørgsmål. Det forstår vi sagtens. Vi har bevist, at det er fysisk muligt at skifte et batteri. Vi vil bevise, at det også er økonomisk muligt. For hvis vi ønsker, at elbilen skal være bil nr. 1, hvad er så alternativet til batteriskiftestation,« spørger han retorisk.

Han benægter, at svaret er plug-in-hybrider, der kan oplades i stikkontakten.

»Hvorfor lade bilen slæbe rundt på en forbrændingsmotor, når du så sjældent har brug for,« siger Jens Moberg.

Han anser det for vigtige at kunne styre opladningen af elbiler efter, hvornår der er grøn strøm tilgængelig i nettet.

»Hvis alle beboere på Lærkevej oplader deres elbiler samtidig, så brænder nettet sammen. Det er vigtigt, at vi kan oplade bilerne, også når der kommer mange af dem, uden at skulle investere milliarder af kroner i nye netværk,« siger Jens Moberg.

Han henviser til, at en elbil, der kører 24.000 kilometer om året, bruger 4.000 kilowatttimer årligt, kun lidt mindre end forbruget i et gennemsnitligt parcelhus.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vi kan tænde og slukke for dem ude fra vores lille kontor på Nørrebro, eller hvor vi ellers tilslutter os systemet. Vi kan også se, hvilke biler der lader,« forklarer Jens Moberg.

Dvs. at hvis man oplader sin bil ved BP, så ved de hvor man har været? Eller på hvilket niveau menes "hvilke biler der lader"?

  • 0
  • 0

Det er jo ikke forskelligt fra den overvågning der allerede er ved tank-anlæg idag. Så ja, de ved hvor du har været - eller rettere - hvor din bil har været, ganske som alle andre tankstationer idag.

  • 0
  • 0

Det er jo ikke forskelligt fra den overvågning der allerede er ved tank-anlæg idag.

Er den ikke? Jeg er da ikke før løbet ind i at Shell har chip-låst bilen så man ikke kan tanke på Texaco eller Statoil - eller mellem 6-9 hvor "F24" ofte har billig diesel.

Det er en helt unødvendig grad af overvågning som naturligvis vil blive misbrugt.

  • 0
  • 0

Er du ikke lidt paranoid? Må dit lokale forsyningsselskab så heller ikke vide hvor meget el og vand du bruger? Eller når du hæver penge i en dankort automat, der bliver du jo også overvåget.

Hvad interesse skulle Better Place have i at vide præcis hvor tusindvis af elbiler har stået og ladet?

Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Vh Arne Birkø

  • 0
  • 0

"Better Place" er bare et dæknavn for MereISkat.

De hviner af fryd og klapper hinanden på ryggen, mens vi betaler festen.

/Tim

  • 0
  • 0

Det er usædvanlig pinligt, at Ingeniøren tydeligvis også har deltaget i den stærkt politisk farvede udlægning og favorisering af klimaalarmister, som kommer for dagens lys her.

Direkte at hjælpe med til at føre folk bag lyset: Skam jer Ingeniøren!

Jeg husker een af deres polls, hvor man kunne vælge mellem, om "vindkraft skulle have større tilskud end vandkraft". Ikke noget om, om nogen af delene overhovedet skulle have tilskud, eller om vi f.eks. skulle have a-kraft istedet. Det ser umiddelbart harmløst ud, men det er det ikke. Det er ren manipulation.

Pinligt og skammeligt, Ingeniøren!

/Tim

  • 0
  • 0

Selvfølgelig skal en el-bil have en unik ID så Skat kan kontrollere hvor man tanker, staten kan jo ikke undvære afgiften fra biler, og strøm til køretøjer vil derfor (på sigt) blive takseret højere

...og så er der den lille misundelse, "vi kan jo ikke ha' at chefen tanker sin el-bil i eget firma og fradrager afgiften over driften"

..samme som med en vandvarmer der skal køres gennem særskilt el-måler så man ikke fradrager el-afgiften

  • 0
  • 0

"Han benægter, at svaret er plug-in-hybrider, der kan oplades i stikkontakten. »Hvorfor lade bilen slæbe rundt på en forbrændingsmotor, når du så sjældent har brug for,« siger Jens Moberg."

  • Den kan jo lige så godt vendes om. For hvorfor slæbe rundt på en batteripakke, hvis kapacitet er dobbelt- eller tre så stor som den til dagligt brug fornødne? Så er en motor/generator-enhed altså bare billiger, rigtigt meget endda. Og lettere. Og samtidig har man så den range-extender man har brug for - uden ekstra investeringer i infra-struktur.
  • 0
  • 0

Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Jeg ser masser af Muligheder -- for at indsamlet information, på et eller andet tidpunkt, vil blive misbrugt af Gode Mennesker under forsøget på at skabe Det Helt Perfekte Samfund. Europa har en hel del forhistorie på det punkt.

Hvis Better Place, som du hævder, slet ikke har nogen interesse i at vide hvor "tusindvis af elbiler lader" er det naturligvis spild af ingeniørtimer at indsamle og validere den information ... så hvorfor gør de alligevel? Fordi "vi kan" eller fordi "vi skal"??

  • 0
  • 0

Jens-Otto: fornuftig tale. For DET mener jeg også! I sammenligning med en ren elbil, hvor batteriet er tungt og dyrt, kan en hybrid bil have mindre batteri og en kompakt enhed - bestående af en lille benzin/diesal/etanol eller gasturbine. der trækker en elgenerator. - I serieproduktion kan denne enhed antagelig laves lige så let (vægt) og for den pris, der spares på batteri-kapacitet. - Og den kan placeres næsten vilkårligt i bilen. Resultat: De vildt dyre batteriskiftestationer kunne spares, meget færre ladestandere, og der vil komme rigtig mange bilmodeller, da de jo ikke er bundet af den komplicerede batteriskifte-op-i bunden-standard, som kun vil blive implementeret af få bilmodeller.

  • 0
  • 0

I sammenligning med en ren elbil, hvor batteriet er tungt og dyrt, kan en hybrid bil have mindre batteri og en kompakt enhed

Der kunne måske endda være en "skattefordel" i at eftermontere motor-generatoren "senere", eventuelt i det hul, der bliver fra det mindre batteri.

  • 0
  • 0

[quote] Af Frithiof Andreas Jensen, 23.11.2009 kl 14:44

Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger.

Jeg ser masser af Muligheder -- for at indsamlet information, på et eller andet tidpunkt, vil blive misbrugt af Gode Mennesker under forsøget på at skabe Det Helt Perfekte Samfund. Europa har en hel del forhistorie på det punkt.

Hvis Better Place, som du hævder, slet ikke har nogen interesse i at vide hvor "tusindvis af elbiler lader" er det naturligvis spild af ingeniørtimer at indsamle og validere den information ... så hvorfor gør de alligevel? Fordi "vi kan" eller fordi "vi skal"??

Hvor står der at jeg hævder det? Jeg stillede dig et spørgsmål. Ja, jeg stillede dig faktisk flere.

Det kunne jo også være at man indsamler tekniske informationer for at kunne optimere distibutionssystemet og indsamle erfaringer.

Arne Birkø

  • 0
  • 0

Hvorfor så ikke bare bruge tang til og lave biobrændstof af når det er så meget bedre med hybrid?? Nej hvorfor ikke bare droppe og glemme alt om el biler og hybrid og bruge brændstof motor og finde en måde og trække varmen ud af udstødning og bruge den til noget mekanisk? Så har vi allerede infrastruktur og det hele.. Kan nu ikke se hverken klima skeptisk eller klima medholder i og gerne vil finde ud af nye ideer, hvorfor skal vi enten bruge el. hybrid, bio eller brint biler ?? hvorfor ikke satse mere bredspektret, så er det jo nemt og se hvilken teknologi som vil være bedst, der var jo eks ikke mange som troede på bilen da den kom frem?? hesten kunne løbe fra den flere gange.. Jeg kunne godt håbe på et knapt så korupt system i verden, hvor afgifter ikke skulle vildlede folk.. Der er mange gode ideer derude.. Men nu det brint og varmepumper så hvorfor bruge tid på det andet, ikke?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten