Betonstrid kan stoppe byggerier fra årsskiftet

Til nytår udløber brandgodkendelser af danske huldækelementer med en årlig omsætning på cirka 260 millioner kroner. Den nuværende dokumentation for produkternes brandegenskaber er utilstrækkelig, og derfor skal virksomhederne fremskaffe ny, hvis de også efter årsskiftet lovligt vil sælge elementer til danske etagebyggerier. Men der sker ingenting, for producenter og myndigheder er røget i totterne på hinanden. Konsekvensen kan blive et byggestop på mange danske byggepladser fra 1. januar.

Betonbranchen venter på, at Erhvervs- og Boligstyrelsen kommer med en løsning.

»Vi forventer, at vi enten får en forlængelse af MK-godkendelserne eller en afklaring på, hvordan vi skal beregne og eftervise brandkravene. Jeg går ikke ud fra, at det her får nogen praktisk betydning,« siger Søren Thomsen, formand for Betonelement-Foreningen og direktør hos Spæncom.

Men den tilbagelænede vent-og-se-holdning kan vise sig at koste industrien dyrt.

»Producenten har til enhver tid ansvaret for at dokumentere, at hans produkter lever op til de gældende krav. Og der bliver ikke tale om at forlænge eller forny godkendelserne. Vi vil over på EU-reglerne nu,« siger kontorchef Ella Blousgaard fra Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Striden handler om de såkaldte huldækelementer, betondæk med langsgående huller, der bruges som etageadskillelse. Bygningsreglementet forlanger, at en producent kan dokumentere sine produkters brandegenskaber. Det kan enten ske ved beregning eller ved praktisk afprøvning. Men i årevis har betoneksperter forgæves forsøgt at blive enige om en beregningsmodel for de hule elementer, og derfor må industrien formentlig ty til dyre, brandtekniske forsøg.

Blank afvisning
Branchen beskylder Erhvervs- og Boligstyrelsen for at forlange ny dokumentation uden at fortælle producenterne, hvordan de skal indhente den.

»Vi har adskillige gange bedt styrelsen om at få en færdig beregningsmodel at gå ud fra og en stillingtagen til de prøvninger, der allerede er foretaget. Men det kan vi ikke få,« hævder Søren Thomsen.

Påstanden afvises blankt.

»Vi har gjort, hvad vi skal gøre. Allerede i dag ligger der beregningsmetoder på bæreevnen i de Eurocodes-dele, som er færdige. Grundlaget for de praktiske prøvninger er også på plads,« siger Ella Blousgaard.

Byggerier kan stoppes

I 1999 vakte et forsøg på Dansk Brandteknisk Institut stor furore i betonindustrien. De afprøvede huldækelementer var godkendt til at modstå 60 minutters brand, men allerede efter 21-26 minutter knækkede de. Industrien afviser i dag forsøgenes gyldighed og nægter at betale for nye test, så længe der, med Søren Thomsens ord, ikke er enighed om metoden.

I Betonelement-Foreningen overvejer man derfor at bruge den danske betonnorm DS 411 som grundlag for en beregning, men det vil næppe tilfredsstille myndighederne, påpeger kilder i branchen.

Hvis ikke producenterne har skaffet den nødvendige dokumentation inden årsskiftet, vil de handle direkte ulovligt ved at sælge huldækelementer efter 1. januar 2003. I praksis betyder det, at de lokale byggemyndigheder, der har kontrolansvaret, kan stoppe igangværende byggerier, hvis dokumentationen er utilstrækkelig. Sådanne episoder vil hurtigt koste millioner, og striden giver da også bekymrede miner hos de rådgivende ingeniører, der dagligt skal vælge mellem betonelementer og andre materialer.

»Hvis ikke producenterne har en ny dokumentation klar 1. januar, står vi med et alvorligt problem. På den ene side skal kravene overholdes, på den anden side kan vi jo ikke holde op med at bygge fra den ene dag til den anden,« siger kompetencechef i Rambøll, Bent Feddersen.

Der produceres årligt 850.000 kvm huldækelementer herhjemme.