Betonopskrift fra Njals Tårn afslører: Produceret til for lav styrke

Plus31. marts 2021 kl. 03:1511
Betonopskrift fra Njals Tårn afslører: Produceret til for lav styrke
Illustration: Morten Andersen.
Aktindsigt i blandesedler fra betonproduktionen til søjlerne i Njals Tårn afslører, at beton i tårnet er produceret til en styrke på 40 MPa fremfor de krævede 50 MPa.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er ikke så underligt, at søjler i Njals Tårn på Amager ikke lever op til styrkekravet på 50 MPa og dermed er ulovlige, som flere undersøgelser har afsløret.

En stor del af betonen er nemlig produceret ud fra en opskrift på beton med en styrke på 40 MPa. Det fremgår af flere hundrede blandesedler, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
4. april 2021 kl. 10:32

Hvis du fusker med et byggeri siger loven direkte at man som udgangspunkt først skal forsøge en legalisering af de ulovlige elementer...

Og det forstærkes desværre af mekanismen, hvor der åbenbart ikke er nogen eksterne, der tjekker om det der laves er lovligt.

... Jeg ved godt jeg sætter det på spidsen, og at det ikke er sjovt at se/høre på, hvis man er i byggebranchen, men hvis ting skal blive bedre, kræver det at man indrømmer tingenes nuværende tilstand.

10
3. april 2021 kl. 20:34

Fremstillingen skal ske i et kontrolleret og godkendt lokale og man bliver udsat for stikprøvekontrol ... Som jeg ser det er der mere ekstern kontrol med en kop kaffe end der er med et højhus på 90m.

Dertil kan du så tilføje at hvis der skulle være noget galt med din kaffe - f.eks. dokumentationen for oprindelsen - ville du blive mødt med en bøde og et krav om at smide den ud.

Hvis du fusker med et byggeri siger loven direkte at man som udgangspunkt først skal forsøge en legalisering af de ulovlige elementer...

9
3. april 2021 kl. 16:23

Hele systemet bygger på at producenten har en interesse i at gøre arbejdet ordentligt og at ulovligheder rapporteres af borgere til myndighederne

Og det er desværre det jeg frygtede.

Dette kræver at ALLE sætter en faglig stolhed over profit i enhver situation - hvilket jeg ikke kender nogen som helst brancher der gør (altså at alle i en given branche sætter stolthed over profit).

Problematikken forstærkes af, at BG igen og igen i løbet af denne sag har sagt at på trods af svindel, fejl og hvad der ellers har være, er der INGEN problemer med bygningen - så de mener (som jeg læser det) at der reelt ikke er noget problem rent fagligt - kun juridisk.

Forestiller du dig at politiet eller kommunen render rundt på alle byggepladser og tjekker om betonen er blandet rigtigt, om armeringsjern har rigtig tykkelse og er bundet rigtigt, om stikkontakter er sat rigtigt i, etc.?

Kvalitets- og sikkerhedskontrol skal stå mål med økonomi og risici. Det virker til at stikprøver er en sjældenhed (hvis de overhovedet eksisterer jvf. det øverste citat om at systemet bygger på at folk gør tingene ordenligt), når man åbenlyst selv dokumentere snyd og ulovligheder.

Det er kommet frem før at det første (om muligvis eneste) der popper op i hovedet på folk er, at der fysisk skal stå en og kigge arbejderne over skulderen. Der findes maskinaflæsninssoftware som betonfølgeseddelerne kunne køres gennem og holdes op imod og værket var certificeret. Dette ville tage 2 min. ikke kræve menneskelig involvering og have fanget dette svindel, i det øjeblik betonen blev blandet/leveret.

Så kan man argumentere for at man vil kunne snyde sådan et system, men det vil trods alt kræve en indsats og pt. vil selv det mest indkompetente menneske snyde nuværende system, for det tjekker åbenbart ikke noget som helst?

Jeg prøvede for nogle år siden med et par kammerater at lave sådan en kaffebil/-cykel, som et hobbyprojekt. For at sælge kaffe skal der en kontrollant ud og besigtige, tjekker risikovurdering, kontrolplan. Fremstillingen skal ske i et kontrolleret og godkendt lokale og man bliver udsat for stikprøvekontrol ... Som jeg ser det er der mere ekstern kontrol med en kop kaffe end der er med et højhus på 90m.

8
2. april 2021 kl. 23:30

Det er ganske lidt, du kan bruge ikke-certificeret beton til. I følge det gældende bygningsreglement skal al beton, der anvendes indenfor reglementets gyldighedsområde være efter EN 206 med DK Annex (dvs. certificeret). Dette er en skærpelse i forhold til tidligere. Dermed ryger muligheden for selvbland og i praksis også (langt det meste) pladsblandet beton.

7
2. april 2021 kl. 17:12

Det kommer bag på mig, hvordan det kan lade sig gøre at bygge et højhus med beton som ikke lever op til kravene og som kommer fra ikke certificerede fabrikker uden der er nogen myndigheder der opdager det.

Forestiller du dig at politiet eller kommunen render rundt på alle byggepladser og tjekker om betonen er blandet rigtigt, om armeringsjern har rigtig tykkelse og er bundet rigtigt, om stikkontakter er sat rigtigt i, etc.? Der er rigtigt mange ting man kan kontrollere i Danmark men det bliver der aldrig ressourcer til. Hele systemet bygger på at producenten har en interesse i at gøre arbejdet ordentligt og at ulovligheder rapporteres af borgere til myndighederne.

6
1. april 2021 kl. 19:16

Med den styrke i betonen, så vikler du bare noget sprængsnor rundt om samtlige søjler på alle etager, og deponerer det hele på en gang. Ingen borede huller.

5
1. april 2021 kl. 12:33

Beton fra et værk uden certifikat, er vel ikke decideret ulovligt

Jeg er ikke ekspert, så det er kun hvad jeg har kunne læse via div. artikler og kommentarspor.

Beton fra et ikke-certificeret værk er ikke i sig selv ulovligt, men hvis loven siger at man skal bruge beton fra et certificeret værk (som jeg kan forstå det er i Københavns kommune når man bygger et 90 m tårn), så er det ulovligt at bruge ikke-certificeret beton.

Selvkontrol er desværre nok svaret på mit spørgsmål, men når det eneste man skal for at komme "uden om", er at lade være, så er der ikke synderlig meget værdi i det fra lovgivers side - Når man kan dokumentere at man ikke lever op til kravene og der ikke er nogen der fanger det eller griber ind via de regler der er, er reglerne ikke noget værd.

4
1. april 2021 kl. 11:09

Det kommer bag på mig, hvordan det kan lade sig gøre at bygge et højhus med beton som ikke lever op til kravene og som kommer fra ikke certificerede fabrikker uden der er nogen myndigheder der opdager det.

Selvkontrol !

"Det har tidligere været fremme, at blandeværket i Njalsgade mangler den lovpligtige certificering, hvilket reelt betyder, at alt beton, der kommer herfra, er ulovligt og skal kontrolleres."

Beton fra et værk uden certifikat, er vel ikke decideret ulovligt. Men det er uanvendeligt til bærende konstruktioner, hvor der stilles krav til styrken. Det kan dog anvendes til at støbe fundament og gulv til en garage eller lignende.

3
31. marts 2021 kl. 20:14

Men hvor lidt sprængstof? Hvordan pokker laver man en sprængningsplan på den rotterede? Hvordan sikrer man sig at lortet ikke bare smuldre, når der bores ud til ladningerne?

2
31. marts 2021 kl. 19:46

Det kommer bag på mig, hvordan det kan lade sig gøre at bygge et højhus med beton som ikke lever op til kravene og som kommer fra ikke certificerede fabrikker uden der er nogen myndigheder der opdager det.

Det har vist sig at både den lavere kvalitet på blandeseddelerne og de ikke certificerede værker på følgeseddeler er dokumenterede og alligevel er det først nog en whistleblower henvender sig til myndighederne at det "opdages".

Hvem skal/bør tjekke disse ting og hvad er der sket i tilfældet med Njalstårn?

1
31. marts 2021 kl. 17:26

Lidt sprængstof, og så start forfra. Det er vist den rigtige løsning. ?