Betonmur holdt rekordhøj vandstand ude af Lemvig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Betonmur holdt rekordhøj vandstand ude af Lemvig

En ny mur sikrede i weekenden Lemvigs bymidte fra den rekordhøje vandstand på 1,95 meter over normalen, som blev skabt af stormene Dagmar og Egon fredag og lørdag.

Betonmuren på Lemvig Havn stod færdig i 2012 og har siden da blandt andet beskyttet byen mod stormen Bodil, som også ramte området hårdt.

Allerede fredag morgen blev murens seks aluporte lukket. Med portene lukket er den centrale havn sikret mod vand op til 2,1 m over normal vandstand, mens den øvrige havn er sikret i forskellige højder helt ned til 1,2 meter over normalvandstanden.

»Vi har højvandssikring på den centrale del af havnen, som også beskytter byen, men i weekenden blev vi nødt til at koble nogle mobile værn på i andre områder af havnen, for at vandet ikke løb over der og på den måde rundt om muren,« siger Michael Seidelin Haustorp, civilingeniør og planlægger i Lemvig Kommune.

Læs også: Storme gav rekordvandstand i Limfjorden

Den øvrige havn blev derfor sikret på normal vis, ved at beredskabet udlagde vandfyldte barrierer, der på samme måde som sandsække fungerer som et midlertidigt værn mod vandmasserne. Hvis regnvand eller bølger alligevel når den tørre side af muren, kan vandet samles på to lunker på to parkeringspladser, og der er opstillet en permanent pumpe.

»Under Bodil ødelagde stormen en ydermole, som endnu ikke er genetableret, men på trods af det har muren klaret det problemfrit. I dette tilfælde fik vi faktisk små oversvømmelser inde i gågaden alligevel, fordi kloaknettet var stoppet med vand. Derudover skal man ikke forklejne, at der blev evakueret 50 boliger,« siger Michael Seidelin Haustorp.

Muren er konstrueret i beton med et dybt fundament, der blandt andet betød, at den kunne stå imod, da den ødelagte ydermole drev ind og ramte muren under stormen Bodil. De enkelte betonelementer er boltet sammen og brydes kun af seks porte, der lukkes manuelt ved varsling om høje vandstande.

Siden opførelsen er murens porte blevet lukket op til seks gange om året for at sikre byen mod forhøjet vandstand. Det gør kommunens vej- og park-afdeling normalt, når vandstanden står ca. 1,2 m. over normalen.

Begrænset levetid

Den nye mur i Lemvig blev etableret efter, at byens tidligere højvandssikring langs blev vurderet til at være utilstrækkelig. Den sikrede byen og havnen mod en vandstand på 1,75 meter mod den nye murs 2,1 meter.

»Ifølge prognoserne ville vi have haft oversvømmelser ned i byen alt for ofte. Hvis vi stadig havde haft den gamle mur, ville byen have været oversvømmet to gange inden for det seneste år, selvom statistikken sagde, at det kun ville ske hvert femte år,« siger Michael Seidelin Haustorp.

Weekendens vandstand kom ifølge DMI’s tal op på 1,95 meter over normalen i Lemvig. Hertil skal lægges bølger, som ifølge Michael Seidelin Haustorp typisk når ca. 30 cm over vandstanden. Dermed var der ikke meget højde til overs, da Egon og Dagmar ramte.

Alligevel fortryder kommunen ikke højden på muren, da den samtidig bliver brugt aktivt af byens beboere og ikke må blokere for udsynet til vandet.

»Vi havde en lang proces med at vælge den rigtige højde på den nye mur. Vi ville slet ikke overveje at bygge noget, der ville blokere udsynet, så vi valgte at lave muren 30 cm lavere, end det blev foreslået, så vi stadig kunne håndtere 50-års hændelsen, som dengang lød på vandstande 1,8 m over normalen. Det blev senere justeret ned til en 20-års hændelse. Det understreger, at man må være skeptisk i forhold til statistikkerne,« siger Michael Seidelin Haustorp.

Derfor er der også en udløbsdato på murens succes med at holde høje vandstande ude af byen.

»Vandstandene stiger, og havnen sætter sig med helt op til 1 cm om året. Derfor regner vi med, at denne mur vil være effektiv de næste 25 år. Derefter skal den fornys eller forhøjes. Betonen vil sikkert kunne holde i utrolig mange år, men højden er ikke tilstrækkelig for evigt,« forklarer han.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg så en video fra Østrig, hvor man har lavet oversvømmelsesbarrierer i aluplanker som kan monteres når der er frygt for oversvømmelser, men fjernes når risikoen er drevet over igen. De holdt tilsyneladende 4 m vand tilbage. Kan man ikke lave lignende konstruktioner herhjemme således at man undgår at ødelægge vores havnearealer med høje betonmure, men samtidig er i stand til at sikre mod "100-årshændelser" eller hvad de nu kalder dem. For det er blevet bevist et par gange nu at 100-, 50-, 20-årshændelser sker væsentligt oftere end navnet ville angive - så det er vel ikke utænkelig at det blot er et spørgsmål om tid før Egon bliver overgået af noget endnu større? og så lyder det til at 2,1 m hurtig bliver for lidt!

  • 5
  • 1

Muren i Lemvig er ikke nogen klimasikring (billedtekst), men en højvands- eller oversvømmelsessikring. Det hedder ikke normalt vandspejl, men daglig vande eller middelvandstanden. Fagligt hedder det Dansk Normal Nul DNN eller Dansk Vertikal Reference DVR, der måles i Aarhus havn, målepunktet sidder på domkirken.
@Morten Dalgaard:
Det østrigske system har været anvendt i Frisland gennem flere århundreder, hvor man lukkede gennemkørsler i digerne med to række planker og lagde sandsække imellem. De murede sider hedder stöws.
Kan selvfølgelig også anvendes i vor tid på danske havnarealer, der er udsat for oversvømmelser.

Ganske spændende kan det blive, hvis vinden efter de to storme nu pludselig drejer mod nord eller nordøst og derved presser alt vand, der har samlet sig i den Botniske Havbugt, mod syd og vest.
Natten mellem d. 12. og 13. november 1872 opstod denne situation og medførte store oversvømmelser bl.a. i de tyske og danske østersøbyer.

Af samme grund er Skt. Petersborg blev sikret med et stort sluse og dæmningsanlæg. Taget i brug for ca. to år siden.

  • 2
  • 0

@Morten

Din ide er lige i øjet. Har selv undersøgt det en del, og ThyssenKrup har netop desigent et sådan system.
Har set det i brug ikke langt fra Puttgarden, Timmerdorfer Strand hvor de sætte et sådant system op om efteråret og fjerner det igen til foråret. Super smart system.

  • 2
  • 1

Kan huske som dreng jeg var i Sønderjylland, der var mange bondgårde på jordhøje ud til Vesterhavet, det sikrede dem mod stormflod og oversvømmelse, man burde hæve udsatte huse, måske det er for dyrt, men bare en strøtanke.

  • 3
  • 0

Disse jordhøje hedder værfter eller varfter og var et værn mod oversvømmelser forårsaget af indlandsvandet, når sluserne i digerne ikke kunne åbnes p.g.a. pålandsvind eller storme.

Men med afvanding af Tøndermarsken 1926-1930(32) blev det muligt, at styre indlandsvandet ved hjælp af pumpestationer.

I de nye koge er der derfor ikke bygget nye huse på værfter efter den tid. Den sidste store oversvømmelse, der kostede menneskeliv, var i foråret 1928.

For lige at forstå indlandsvandproblemet: Vidåen har et afvandingsområdet på ca. 1.400 km2 og der går Ø 17 m3/sek vand ud ad Vidåslusen under normale forhold, men helt op til 220 m3/sek, når slusen har været lukke gennem længere tid.

  • 1
  • 0