Betonen på Amagers ældste højhus er nedslidt, og der er fare for at altanerne styrter ned, hvis ikke bygningen bliver vedligeholdt. Bygningen, der er under skærpet tilsyn, har siden 2014 været dømt til nedrivning. Alligevel får den 16 etager høje beboelsesejendom lov til at blive stående til en gang efter 2025.
Det oplyser bygningens boligadministrator, Domea, i en mail, da Ingeniøren kontakter dem for at høre nærmere om højhuset.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
svar til #9: Njals tårn har ikke noget med byggeskik at gøre; det er svindel, simpelthen
Hvis man sammenligner de to bygninger, er der så en væsentlig forskel på hvor godt bygningen er beskyttet med vejrlig? Det virker ofte som om århundreders erfaring med god byggeskik som skrå tage, passende udhæng og løbende vedlighold bliver smidt over skulderen af især økonomiske grunde hvor begrebet "godt nok" bliver skamridt. Med den sidste tids mange byggeskandaler, Njals tårn, Niels Bohr bygningen, Herlev Hospital o.s.v. kan man jo blot vente og med uro se på udviklingen.Var beton'en bedre i 60'erne end i 70'erne?
hej Jens
jeg ved ikke meget om problemstillingen, men jeg vil gætte på at det er et tilfælde. Jeg mener at kunne huske at der dengang ikke var lige så godt styr på tilslagskvaliteten, så man kunne være uheldig at få tilslag af dårlig kvalitet. Derfor kan det tænkes at man kan have ældre bygninger hvor betonen er sundere.
Vi har højhuse fra 60'erne, der så vidt jeg ved endnu ikke skal rives ned. Var beton'en bedre i 60'erne end i 70'erne?
Det undrer mig at huset også i lokalaviser er omtalt som Amagers ældste højhus. Højhuset i bebyggelsen Skottegården (som dog ikke er helt så højt) er væsentligt ældre. Findes der en officiel definition på hvad et højhus er?
Har rettet op på billedet, så vi ikke bliver søsyge længere
Jeg er med på at det er dyrt, men historisk har man bygget ting der skal holde længere og siden man må forvente der stadig skal gods over broen i lang tid fremover. 120 år lyder af ret lidt.
Hej Rasmus. Det har du helt ret i. Det er rettet nu.
Mon ikke det er Landsbyggefonden og ikke Landsbyfonden der har nægtet støtte en renovering af bygningen.
Fotografiet øverst over artiklen viser tydeligt, at det ikke er Hjaltes "spidskompentance", men resten (af indholdet) er fint nok - og på sin plads. Især sammenligningen med artiklen fra det "gamle" Ingeniøren.