Betondæk styrtede ned over bygningsarbejder i Aarhus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Betondæk styrtede ned over bygningsarbejder i Aarhus

Klokken 16.30 torsdag faldt elementer fra et betondæk ned på en byggeplads i Aarhus havn og kvæstede en af arbejderne, der i dag ligger i koma, skriver DR.

Betondækket lå over en parkeringskælder, og Østjyllands Politi fortæller Ingeniøren, at de elementer, der faldt ned, var monteret tidligere samme dag. Endnu ved man ikke, hvad der er gået galt.

»Vi er ved at finde ud af årsagen sammen med Arbejdstilsynet, men der er ikke nogen konklusion. Hvorfor og hvordan det faldt ned, kan vi ikke svare på, så vi venter med at sige noget,« siger afdelingsleder i Dansk Boligbyg Anton Nørgaard.

Dansk Boligbyg står for totalentreprisen af ’Kanalhusene’, hvor ulykken skete under opførelse af parkeringskælderen til byggeriet. Det har ikke været muligt at få kontakt til KPS Invest, som er bygherre på ’Kanalhusene’. De består af 159 ejerboliger.

Ingeniøren afventer stadig en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet.

Ifølge Anton Nørgaard er alt byggeri stoppet, og man rydder i øjeblikket op efter ulykken. Planen er dog at begynde på arbejdet igen på mandag. Der skal dog tages nogle forbehold.

»Få sikret området vurderer vi sammen med vores ingeniører, om vi skal lave nogle midlertidige afstivninger i området. For at være helt sikre på, at der ikke sker yderligere og så det er sikkert at få resten af den nedfaldne beton ud,« forklarer Anton Nørgaard.

Han ved ikke, hvor meget beton der er faldet ned, men fortæller, at det område, som skal sikres, er på cirka 20 m2.

Folk fra Aarhus Kommunes beredskab var også til stede kort efter ulykken torsdag, men de er endnu ikke mødt tilbage på arbejde. Dog kan beredskabschef Lars Hviid berette, at bygningsarbejderen ikke var fastklemt under betonelementer, da de kom frem til ulykkesstedet.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten