Betonblokke skal lagre solenergi til produktion af flybrændstof

2. november 2021 kl. 16:1341
Virksomhederne Energy Vault og DG Fuels indgår nu et samarbejde om i alt 1,6 GWh lagringskapacitet i form af betonblokke, der løftes og sænkes. Første projekt på 500 MWh skal bygges i 2022.
Artiklen er ældre end 30 dage

For at kunne bruge den svingende energiproduktion fra solcelleparker til at producere grøn brint og syntetisk flybrændstof med et lavt CO2-aftryk har den amerikanske virksomhed DG Fuels netop indgået en stor milliardaftale med schweiziske Energy Vault om tre energilagringsprojekter.

Det oplyser Energy Vault, der har opfundet et energilagringssystem, som opbevarer energi med betonblokke og kraner, i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at byggeriet af det første projekt på 500 MWh forventes at starte op i den amerikanske delstat Louisiana i midten af 2022. Herefter følger to projekter i henholdsvis delstaten Ohio og den canadiske provins British Columbia, som der endnu ikke er udmeldt en dato for.

De tre projekter skal tilsammen give 1,6 GWh lagringskapacitet med Energy Vaults innovative energilagringssystem, som bruger samme koncept til at opbevare og frigive energi, som man kender fra vand og dæmninger, men i stedet lagres energien med flere tons tunge betonblokke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Tårn af 35 ton tunge betonblokke skal lagre energi

Når der er behov for at lagre energi, anvendes denne til at drive en kran, der løfter betonblokkene op og stabler dem ovenpå hinanden i et tårn rundt om kranen.

Når der omvendt er behov for energien, kan de tunge betonblokke sænkes ned, og tyngdekraften udnyttes til at omdanne den potentielle energi til kinetisk energi ved, at betonblokkenes vægt udnyttes til at drive store generatorer.

Artiklen fortsætter under videoen.

Remote video URL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Energy Vault har demonstreret deres koncept med en 110 meter høj prototype i den schweiziske by Ticino, men det er første gang, at virksomheden melder ud, at der nu er indgået en aftale om konkrete, kommercielle projekter.

Den schweiziske virksomhed forventer, at aftalen med DG Fuels om de tre projekter giver en omsætning på 520 millioner amerikanske dollars svarende til omkring 3,3 milliarder danske kroner.

»Vi er stolte over at samarbejde med DG Fuels og deres partnere om at gøre vedvarende energi økonomisk tilgængeligt hele døgnet rundt og hermed støtte DG Fuels i at realisere deres planer om effektivt at levere grønt brændstof til flyuindustrien,« lyder det fra Robert Piconi, der er medgrundlægger af og administrerende direktør i Energy Vault.

Flybrændstof ud af biomasse og grøn brint

DG Fuels sigter mod at etablere en række faciliteter i både Nordamerika og Europa, hvor der skal produceres bæredygtigt flybrændstof med et lavt CO2-aftryk ved at kombinere biomasse i form af landbrugs- og træaffald med grøn brint produceret fra vedvarende energi. Det kommende anlæg i Louisiana er virksomhedens første større projekt.

Afhængigt af kulstofindholdet i affaldet hævder DG Fuels at kunne producere op mod 3,6 tønder syntetiske brændstoffer, som kræver både en kulstofkilde og en brintkilde, per ton biomasse, hvorimod de fleste andre konkurrenter kun opnår 1,1-1,3 tønder per ton, fremgår det af pressemeddelelsen fra Energy Vault.

Til dette anvendes Fischer-Tropsch-processen, der blev udviklet af de tyske forskere Franz Fischer og Hans Tropsch i 1920'erne. Det er en kemisk proces, hvor kulilte og brint reagerer med hinanden og danner flydende kulbrinter, som så kan bruges til at fremstille syntetisk brændstof.

DG Fuels hævder at have videreudviklet Fischer-Tropsch-processen, så den kræver mindre biomasse. Dette opnås primært ved at bruge ilt og brint, som er produceret med en vandelektrolyse (spaltning af vandmolekyler ved hjælp af elektricitet), hvor strømmen kommer fra vedvarende energi, fremgår det af pressemeddelelsen fra Energy Vault.

41 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
42
11. november 2021 kl. 03:13

Ikke et kvæk om brintbusser!? ;)

Som i Slagelse - den grumme virkelighed afliver projektet ;)

2019 Udbudsforretning ifm. Hernings brintbusser..https://www.transportmagasinet.dk/procurement/view/68823/levering_af_brint_til_brintbusser

(Tys.. tys.. de havde Nel Hydrogen i byen)

Men i Herning bliver der også ballade..https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/42c54901-ee5b-4248-9350-e8903ca3d6b8/"Direktør i Herning Turist er forundret. Lasse Repsholt peger på, at Herning Kommune og Midttrafik kan ende med meget få tilbud på opgaven, da man udover de høje økonomiske krav til ansøgere også har at gøre med et område, som busselskaberne ikke er vant til at byde på, da der ikke kører brintbusser andre steder i landet."

2019 vælter Hernings brintbus projekt..https://www.midttrafik.dk/extranet/extranet-for-kommuner-og-region/nyhedsbrev-nyt-fra-midttrafik/januar-februar-2020/klimavenlige-drivmidler-er-pa-vej/

41
11. november 2021 kl. 01:22

Men brintbusserne havner i stedet for i Herning...

det er dog svært at finde nyere tidender - bortset fra denne meddelelse:

Søndag 26. september markerer Herning Kommune, at byen fremover vil køre med el-busser i stedet for dieselbusser...

https://www.kollektivtrafik.dk/herning-faar-14-el-busser/2022

Ikke et kvæk om brintbusser!? ;)

40
11. november 2021 kl. 00:48

Der er 10 gode grunde til at sådanne projekter er fuldstændig håbløse.

Det underholdende er ikke blot den 1. del vedrørende "Viggofon" i Korsør, men at alt fra starten af var et luftkastel, hvor enkeltdelene en efter en falder til jorden som dominobrikker. Det ender med den forventelige opstandelse og kø ved håndvasken ;)

Den 2. dominobrik i kæden var de 10 brintbusser, som byrødder i Slagelse klamrede sig til efter fadæsen med 'Viggofonen'.. https://ing.dk/blog/nogen-slagelse-laeser-...

Men brintbusserne havner i stedet for i Herning... https://www.energy-supply.dk/article/view/555887/slagelses_brintbusser_er_kort_videre

Og til sidst så falder den 3. dominobrik - Energipark Korsør dør.. https://www.energy-supply.dk/article/view/553741/energipark_korsor_er_stedt_til_hvile

Mange gode detaljer om hvem, hvornår i 2014-2017 og hvorfor.. (lærdom)https://www.information.dk/indland/2017/11/brixtofte-sagen-rene-vand-ved-siden-foregaaet

39
5. november 2021 kl. 18:11

Resten kan man jo selv tenke seg!

Kommentar til # 38. Sådan som du forklarer det lyder det jo meget enkelt. Mærkeligt at der ikke er andre som har fået den gode ide. Bare lidt ærgerligt at du ikke har fået patenteret ideen inden du offentliggjorde den her i Ingeniøren.

38
5. november 2021 kl. 00:16

Man behøver bare et lite fjell, fra 100 meter høyt og opp til 1.000 meter. En planerer det på toppen og så skjærer en ut en vertikal sylinder på 100 meter til 1.000 meter i diameter. Men først lager en 20 meter høy fjellhall på bakkeplan med samme diameter og installerer mektige hydrauliske og teleskopiske sylindere. Så borer en et hull ovenfra på omkretsen og ned til fjellhallen og deretter bruker en skjæretråd til å skjære ut sylinderen (som man gjør når en skjærer ut marmorblokker)!

Resten kan man jo selv tenke seg!

36
4. november 2021 kl. 23:21

Hvis et flydende brændstof er målet, og ujævn el er problemet, ville det så ikke være billigere at overdimensionere det hydrogenproducerende led i kæden, så det kan følge el-produktionen?

Jeg er klar over at hydrogen er lidt besværligt at opbevare, men vi taler jo kun om en 24-timer cyklus.

35
4. november 2021 kl. 12:03

Nåhh, det var dét Keops pyramiden skulle bruges til . . . ;-)

\Petter

34
3. november 2021 kl. 21:34

udvælge et passende mindre bjerg, sprænge de øverste par millioner m3 sten fri i eet stykke, og løbende placere donkrafte eller en kæmpe gummipose under til at løfte den op. Bare et kort løft vil medføre enorme opsparede energimængder.

Inden CO2 til cement produktion, og ingen grimheder i naturen. Bjerget vil stort set ligne bjerget som det altid har set ud... bare en anelse mere mobilt ;)

Aner ikke om det kan lade sig gøre, men hvorfor ikke?

33
3. november 2021 kl. 21:23

Kravene til flybrændstof er ret strikse, så ville det ikke være lettere at producere til transport. Det er ikke så galt hvis en bil går i stå, som hvis det er en flymotor der stopper. Der vil stadig være rigelig afsætning for det alternative brændstof.

Når landtransporten ikke mere kan aftage det er det en ny situation, som man så kan tage op.

31
3. november 2021 kl. 15:36

Eller tilslut anlægget til et Akraft værk for at få den manglende kontinuerelige strømkilde. Ups, sagde jeg noget teknisk forkert?

30
3. november 2021 kl. 13:45
29
3. november 2021 kl. 11:42

Jeg glæder mig til at se tårnet - hvis vi fortsætter Svends beregninger, så vil 500 MWh kræve 50000*36T = 1,8 mio tons "klodser"

Det er noget af en konstrukton, der skal kunne holde den vægt i 100 meters højde. For ikke at snakke om udfordringen i at holde så mange klodser inden for kranens arbejdsområde?

med en vægt på 2,3 ton/m³ vil "klodserne" fylde 782.600 m³ med en stablingshøjde på 10 meter giver det en cirkel med radius på ca. 158 meter (og det forudsætter en ideel pakning)

28
3. november 2021 kl. 11:15

Jeg har forsøgt at beregne CO2 udledningen per kWh kapacitet og når til at alene bygningen af betonklodserne udleder 517 kg CO2e/kWh kapacitet, hvis man ukritisk anvender dansk Anlægs og Større Byg beton.

Det er ca 8 gange mere CO2e end de 70 kgCO2e/kWh, som produktionen af et Tesla Model3 Li-Ion batteri udleder og den 'omkostning' er allerede væsentligt idet 1.000 cycles vil tillæge 70gCO2e/kWh lagret, som kan tillægges enten en Dansk gennemsnits kWh i 2019 udledning på 139g CO2e/kWh eller en Havvindmølles ca 12g COe2/kWh!

(Jeg kender ikke anlæggets levetid, men det virker ikke som verdens bedste ide at bruge beton, SLET IKKE sammenlignet med Pumped Hydro tilsat eksisterende Anlæg)

En anden ingeniør må MEGET, MEGET gerne review'e min beregning, ifald der er en tusinde faktor forkert somewhere :-) Beregning er baseret på:https://www.fc-beton.dk/hvor-meget-vejer-beton_624.html#:~:text=Beton%20som%20du%20kan%20k%C3%B8be,til%20at%20blande%20betonen%20med. og:https://www.innobyg.dk/media/75953/bbi_191104.pdf

Årlige m3 Beton til Anlæg og StørreByg: 3,79 mio m3/år

Årlige CO2 udledning for beton til Anlæg og Større Byg: 1280 tusinde ton/år

CO2/m3: 338 kg

Beton vægtfylde: 2,35 ton/m3 CO2: 144 kg/ton 36 ton * 100m == 10 kWh, så 3,6 ton per kWh kapacitet 144 * 3,6 == 517 kg CO2e/kWh kapacitet

26
3. november 2021 kl. 09:58

Beton blokkene skal bygges netto CO2 negative og Energy Vault ligger skyhøjt over lithium ion batteries round trip efficiency (RTE).

SGIP har udgivet en rapport om de foreløbige resultater for alle lithium ion batterianlæg og konkluderer at gennemsnits RTE ligger på 61%.

$520Mill. for 1.6GWh betyder en pris på $32.5/kWh.

Pointen med solenergi er at det er billigt - pointen med at lagre den er at produktionsanlæg er dyre og derfor dyre når de holder stille.

Der skal utroligt lille prisfald til før det ikke længere er økonomisk muligt at benytte fossil energi og en meget beskeden vækststigning til før at vedvarende energi hurtigt kan ryddet bordet på energimarkedet.

25
3. november 2021 kl. 09:47

Kommentar til # 21. Cementen er den lim som skal holde det hele sammen. Den kan du umuligt erstatte med andet. Nedknust beton kan så anvendes som fyldmateriale.

At påstå at Cement ( limen ) umulig kan erstattes med andet, er en sandhed med modifikationer:

Cement kan erstattes med Snedkerlim, epoxy, biyumen mm. eller med Ground Granulated Blastfurnace Slag ( se nederst på siden (https://tarmac.com/sustainable-concrete/)

Dog erkender jeg at i dette specifikke tilfælde, skal beton klodserne have en vis trykstyrke, da de jo skal stavles oven på hinanden.

Iøvrigt er der foretaget en del forsøg med nedknust beton for at beregne CO2 reducering. her er link til et af dem, som viser at traditionel betonfremstilling har et 3 gange så højt CO2 aftryk vs. genbrugsbeton. (https://www.dagensbyggeri.dk/artikel/107701-knust-beton-giver-point-pa-co2-kontoen)

24
3. november 2021 kl. 09:05

Om det beskrevne projekt er idiotisk er udelukkende et spørgsmål om hvad det koster af installere , hvad der koster at vedligeholde og hvor tit det bliver brugt.

Morten du har ganske ret. At pumpe vand op i et bassin ( for så at lade det løbe tilbage gennem en turbine ) er jo et gammelt, velafprøvet koncept... som der ikke er mange der " kimser " af.

At tænke ud af " boxen " og prøve det samme koncept ( UDEN at ødelægge naturen med mega store bassiner ) er jo prisværdigt.

Der er flere projekter bl.a Train power storage. Tunge togvogne der trækkes op af et bjerg ( når der er for meget, eller billig strøm ) og kører ned af bjerget ( når der er brug for strøm, eller den er dyr )

[Her er link til tog med beton klodser] (https://www.vox.com/2016/4/28/11524958/energy-storage-rail )

[her er et link til tog med åben vogne med stål skrot eller sten] (https://aresnorthamerica.com/ )

Alle tiltag for at fjerne / reducere CO2 har noget at gøre med Return off investment og investorer.

23
3. november 2021 kl. 08:49

Brug gammelt nedknust genbrugsbeton

Kommentar til # 21. Cementen er den lim som skal holde det hele sammen. Den kan du umuligt erstatte med andet. Nedknust beton kan så anvendes som fyldmateriale.

22
3. november 2021 kl. 08:39

kontinuerlige timer med billig strøm som er forretningsmodellen. Hvis man kan lave en udjævning og få en kontinuerlig produktion og samtidig kan levere regulering af elnettet ved forbrug, så er det nemmere at få økonomien til at hænge sammen.

Problemet med den løsning vil enhver der har været igennem virksomhedsøkonomi 101 så se med det samme:

Hvis din lagrede energi er så værdifuld, at det ikke kan betale sig at købe den til samme pris for at køre elektrolyse, vil det være en langt bedre forretning at skrotte elektrolysedelen og nøjes med at sælge storage/regulering.

20
3. november 2021 kl. 07:59

I glemmer i nedsablingen at elektrolyse projekter bliver fældet af at der ikke er de mange kontinuerlige timer med billig strøm som er forretningsmodellen. Hvis man kan lave en udjævning og få en kontinuerlig produktion og samtidig kan levere regulering af elnettet ved forbrug, så er det nemmere at få økonomien til at hænge sammen.

18
3. november 2021 kl. 02:12

Der er 10 gode grunde til at sådanne projekter er fuldstændig håbløse.

Ja det her lugter lige så fælt, som da Slagelse byråd havde besluttede bygning af deres 'Viggofon'[1] i Korsør. Efterfølgende (helt som forventet) afgik 'Viggofon' stille og roligt ved døden.[2]

  • [1] ..https://ing.dk/blog/nogen-slagelse-laeser-ingdk-194460
  • [2] ..https://ing.dk/artikel/dansk-firma-taber-32-mio-kroner-paa-ufaerdig-vindturbine-192920
  • [2] ..'Viggofon' = Invelox-vindgenerator ..https://www.wind-works.org/cms/index.php?id=672&tx_ttnews%5Btt_news%5D=4971
15
2. november 2021 kl. 22:16

Så hvad er det mener ikke holder vand?

Der medgår en ufattelig stor energimængde til fremstilling af vægtlodderne samt til de meget dybe elevatorskakte. I hele anlæggets levetid vil energiregnskabet aldrig komme i plus. Læg hertil den store CO2 udledning som forårsages af fremstillingen af den cement, som anvendes til støbning af vægtlodderne.

14
2. november 2021 kl. 21:37

Svend dog. Så mange rigtige oplysninger i et indlæg giver altså mange tomler ned. Det ved du da.

13
2. november 2021 kl. 20:52

Mekanisk energi er besværlig. 36t og 100m giver 10kWh. Det ville nok være billigere at overdimensionere elektrolysen og gemme brinten/ilten i en beholder.

12
2. november 2021 kl. 19:37

Nej da, blokbatteriet skal ikke producere energi, den skal bare bruge det.

11
2. november 2021 kl. 19:30

Viggofonen fra Korsør, bare anno 2021 ?

10
2. november 2021 kl. 19:25

For nogle år siden var der tale om gummiballoner anbragt under klitter ved Vesterhavet. Klitterne skulle så hæve sig, efterhånden som overskuds-elektricitet blev brugt til at pumpe ballonerne op.

Men princippet er jo det samme som at pumpe vand op ad norske floder. Det ser bare mere fornuftigt ud i Norge (og skalerer mere elegant og enkelt).

9
2. november 2021 kl. 19:07

Dette er et idiotisk projekt, som er skræddersyet til idiotiske investorer. Der er i årenes løb lavet mange tilsvarende "opfindelser" hvor man forsøger at udnytte tyngdekraften som energilager. Der er 10 gode grunde til at sådanne projekter er fuldstændig håbløse.

Enig.

Dette projekt forekommer mig som at gå tværs over åen efter vand.

Hvorfor ikke tilpasse / øge produktionskapasiteten i dagtimerne og så benytte egenproduktion af grøn brint, synfuel i nattimerne i stedet for at øde penge på at løfte betonblokke.

8
Journalist -
2. november 2021 kl. 18:16
Journalist

Hermed rettet, tak. Det var en fejl og gav absolut ingen mening. Mvh journalisten

7
2. november 2021 kl. 17:35

Her bruges betonblokkenes vægt til at drive store motorer, der producerer elektricitet fra eksempelvis solceller...

ach so??

6
2. november 2021 kl. 17:29

Om det beskrevne projekt er idiotisk er udelukkende et spørgsmål om hvad det koster af installere , hvad der koster at vedligeholde og hvor tit det bliver brugt.

Al teknologien er jo til rådighed... Så hvad er det mener ikke holder vand?

4
2. november 2021 kl. 16:38

Dette er et idiotisk projekt, som er skræddersyet til idiotiske investorer. Der er i årenes løb lavet mange tilsvarende "opfindelser" hvor man forsøger at udnytte tyngdekraften som energilager. Der er 10 gode grunde til at sådanne projekter er fuldstændig håbløse.

  1. Anlægsudgifterne er alt for høje i forhold til nyttevirkningen. De næste 9 grunde orker jeg ikke at opliste
2
2. november 2021 kl. 16:30

mon ikke der med biomasse menes restprodukter fra produktion af fødevarer.

1
2. november 2021 kl. 16:25

Resten af os kikke måbende på disse vanvittige tiltag som genopfindes for at kompenserer for tåbelig energipolitik.

At det muligvis kan tjene penge, viser kun hvor absurd dysfunktionel vores energipolitik er.

At anlæget så skal bruges til at fremstille flybrændstof fra biomasse er nærmes katastrofalt for natur og klima, da virkningsgraden på dette er ekstremt ringe. Der skal høstes og flyttes 8-10 gang så mange tons biomasse som der fremstilles flybrændstof. Det betyder at endnu mere natur bliver ofret, for at fremstille brændstof.

Hvor skal vi få plads til vilde dyr og planter?