Betingelser for liv opstod tidligere på Mars end på Jorden

Det levende er det eneste der eksisterer, det eneste der findes er 'det levede', der er aldrig nogen der har set 'det levende'. Evigheden og 'det Levende', er det samme, ikke to sider af det samme, men det samme. Det er faktisk muligt at gøre sig urokkelig bevidst om egen udødelighed, og identitet med evigheden, i første omgang teoretisk. Jeg runder 64 i år, for 34 år siden skete det helt uventet og spontant,. fra det ene øjeblik til det næste, 'så' Jeg at Vi er evige, det var både meget overraskende, og også meget selvfølgeligt. Jeg vidste at det var min kompromis løse logiske tænkning der havde ført mig frem til denne selv-oplevede erfaring. Og at alle andre ligeså vel kunne hvis 'De' tænker logisk, Jeg kunne ikke 'gå tilbage', men Jeg var optaget med mit daglige liv og en vifte af forskellig artede netværk, meget engageret, og der gik 1½ år før Jeg ræsonnerede, at så måtte Vi jo have 'levet før', end dette liv. I tiden inden min oplevelse, havde Jeg analyseret mig frem til nogle 'dybe' facitter, og observeret nogle uforanderlige realiteter, men Jeg havde ikke noget evigheds-perspektiv. Fx. havde Jeg gennemskuet Intelligensens princip, ligesom når man har regnet sig frem til et facit, men dette at Jeg ikke havde noget evigheds-perspektiv, gjorde at Jeg betragtede det som en midlertidig konklusion, Jeg kunne ikke se at Jeg allerede havde facit, og var indstillet på at regne videre. Jeg havde også gennemskuet Livets drivkraft, Ur-begæret, og Sult- og Mættelses-princippet, men kaldte det for 'behov og begrænsning'. Det kom Jeg nemt til, det var bare den rette anledning der skulle til for at anspore det. Men at der ikke er noget der er tilfældigt, tog mig ½ år at få afklaret. Det Feminine og Maskuline princip som noget helt grundlæggende havde Jeg set. Men alt dette og mere, faldt på plads efter min oplevelse, og da forstod pludselig hvorfor telepati er instant. En af de første afledte tanker var; de bliver nok meget overrasket når de selv ser det, det var religiøse i almindelig forstand Jeg tænkte på, for det var/er tydeligt for mig at det er det levende, De religiøse kalder for Gud. Min nabo der havde en guru, og rejste rundt til møder, var meget overrasket over at Jeg fortalte ham, at der er ikke nogen mening med Livet. Som den eneste af 45 søskende og fætter/kusiner blev Jeg ikke konfirmeret i kirken, og var meget efter kirken i mine unge år. Jeg tror ikke på noget, er ikke medlem af noget. Nej, der er ikke nogen 'Døde', kun 'de levende døde'. Inden min oplevelse var Jeg ikke særligt belæst, men efter blev det til et både meget intensivt og omfattende studie, det har fundet et mere roligt leje, og Jeg har stadig meget til gode at forstå. Ja, det Levende har altid været det Levende, og Stof-siden er det levendes 'iklædning', Det levende er ikke bevægelse, men al stof, og det gælder ikke mindst for 'tanke-stof', er bevægelse, bevægelses-arter/kombinationer. Det myldrer med liv, bevægelse, men der er aldrig nogen der har set det Levende, Noget der er u-skabt, immaterielt, er ikke underkastet forvandling, og er uden for al form for sansning. Men Vi kan af gode grunde ikke benægte vor egen eksistens, så det kan kun blive en in-direkte sansning, og dermed erkendelse. Så det er at erkende 'Livet på vrangen', at 'se' det som det virkeligt er. Det er det samme usynlige 'Noget' der er bag alle levende væsener, at Vi ikke oplever det sådan, skyldes at Vi alle har vor helt egen evige bevidsthed. Ja, Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at Jeg er svær at forstå, det er ofte overskrifts og facit orienteret, så må det mere omfattende detalje materiale, og analyser komme i forlængelse så vidt Jeg er i stand til at redegøre for det.

Livet fødes altid indefra, ligesom Vi selv er født indefra, af et væsen af samme art,
det gælder lige så vel for Kloder, men en variant af forældre-princippet, der ikke på samme måde er tæt arts/slægts-bundet.

Livet fødes altid indefra, ligesom Vi selv er født indefra, af et væsen af samme art, det gælder lige så vel for Kloder, men en variant af forældre-princippet, der ikke på samme måde er tæt arts/slægts-bundet. Det er livs-sidens natur der bestemmer væsenets art. Stof-siden, er grader af det samme, bevægelses-princippet. I fortættet form.

Hvor meget, skal der egentligt til, før man kan betragte det som sandsynligt, at der opstår liv på en planet?

Og, hvor meget er opfyldt heraf, når artiklen taler om "betingelser for liv"?

Findes de stoffer, som livet består af, på planeten i store mængder? Er temperaturen som er nødvendigt tilstede? Er der vand på planeten?

Eller, er det noget nyt liv, der beror på andre grundstoffer, end dem livet består af på jorden?

Månen er et klode-lig, der er indfanget i sin bane gennem rummet.

Venus er en 'Før-Jord' fase, Mars er en 'Efter-Jord' fase. Månen er et klode-lig, der er indfanget i sin bane gennem rummet. Hvad en levende Klode i sin bedste alder, og en død klode, må jo have sin egen logik. Man skal nok være et Klode-væsen, for rigtigt at forstå det, i det mindste fuldt ud.