Betingelser for liv opstod tidligere på Mars end på Jorden

28. juni 2018 kl. 09:416
Betingelser for liv opstod tidligere på Mars end på Jorden
Et billede af den røde planet taget af Nasa's Marsrover Opportunity. Illustration: NASA/JPL.
Forskere på Københavns Universitet viser i ny artikel, at Mars på rekordtid blev et fast legeme. Liv kan derfor i princippet være opstået tidligere på Mars end på Jorden.
Artiklen er ældre end 30 dage

Dannelsen af en fast overflade på Mars foregik lynhurtigt, fremgår det af en videnskabelig artikel i Nature.

Forfatterne bag artiklen er forskere på Center for Stjerne- og Planetdannelse på Statens Naturhistoriske Museum, der er en del af Københavns Universitet, under ledelse af Martin Bizzarro.

Med assistance fra kolleger i udlandet har forskergruppen fundet og analyseret syv korn af silikatmineralet zirkon i NWA 7034 meteoritten, der blev fundet i Sahara i 2011, og som stammer fra Mars.

Det ældste af de syv zirkonkorn har en alder 4.476 millioner år, det yngste en alder på 4.430 millioner år - med en usikkerhed på en million år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da de første faste objekter - i form af såkaldte calcium-aluminium-rige inklusioner eller CAI - i den gassky, som senere blev til hele Solsystemet, blev dannet for 4.567 millioner år siden, betyder det, at zirkon er opstået på Mars i løbet af 90 millioner år. Det er overraskende kort tid.

En planets dannelse

Før zirkon kan dannes på skorpen, skal planeten nemlig gennemløbe en rækker faser, som er illustreret i figuren nedenfor.

Det helt afgørende er, at det betyder, at Mars må være overgået fra en smeltet magma-ocean fase til en fast planet på kun omkring 10 millioner år. Tidligere har man formodet, at denne proces ville have taget omkring 100 millioner år.

Den hurtige afkøling må have betydet, at varme meget let har kunnet afgives til rummet, og atmosfæren på Mars derfor må have været meget tynd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at zirkon skal kunne dannes på overfladen af Mars i løbet af 90 millioner år, må Mars have haft dette udviklingsforløb: a) Efter Mars var vokset til sin nuværende størrelse, var det indre helt eller overvejende flydende i en såkaldt magma-ocean fase. b) Magma blev afkølet til fast form. c) Delvist smeltet magma stiger op mod overfladen. d) Denne magma bliver til en fast skorpe, der indeholder zirkon. Illustration: Nature.

I en kommentar i Nature skriver Linda T. Elkins-Tanton fra Arizona State University i USA, at da Jorden omkring 100 millioner år efter dannelsen af CAI formodes at have gennemgået en magma-ocean fase efter kollision med en protoplanet på størrelse med Mars, som gav anledning til dannelsen af Månen, som har konsekvensen været været, at betingelser for liv opstod tidligere på Mars end på Jorden.

Om livet så rent faktisk opstod, det vides ikke endnu.

»Opdagelsen har i øvrigt stor betydning for dannelsen af klippeplaneter helt generelt,« bemærker Linda T. Elkins-Tanton.

Heldigt fund

Det er heldigt, at NWA 7034 blev fundet på Jorden. Overfladen på Mars er nemlig blevet omformet via vulkanisme gennem planetens historie.

»Derfor vil resterne af den oprindelige skorpe, hvis den overhovedet er bevaret, findes dybt under overfladen eller eventuelt i meget dybe kratere, « skriver forskerne fra Center for Stjerne- og Planetdannelse afslutningsvis i artiklen i Nature.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
1. juli 2018 kl. 03:00

Det levende er det eneste der eksisterer, det eneste der findes er 'det levede', der er aldrig nogen der har set 'det levende'. Evigheden og 'det Levende', er det samme, ikke to sider af det samme, men det samme. Det er faktisk muligt at gøre sig urokkelig bevidst om egen udødelighed, og identitet med evigheden, i første omgang teoretisk. Jeg runder 64 i år, for 34 år siden skete det helt uventet og spontant,. fra det ene øjeblik til det næste, 'så' Jeg at Vi er evige, det var både meget overraskende, og også meget selvfølgeligt. Jeg vidste at det var min kompromis løse logiske tænkning der havde ført mig frem til denne selv-oplevede erfaring. Og at alle andre ligeså vel kunne hvis 'De' tænker logisk, Jeg kunne ikke 'gå tilbage', men Jeg var optaget med mit daglige liv og en vifte af forskellig artede netværk, meget engageret, og der gik 1½ år før Jeg ræsonnerede, at så måtte Vi jo have 'levet før', end dette liv. I tiden inden min oplevelse, havde Jeg analyseret mig frem til nogle 'dybe' facitter, og observeret nogle uforanderlige realiteter, men Jeg havde ikke noget evigheds-perspektiv. Fx. havde Jeg gennemskuet Intelligensens princip, ligesom når man har regnet sig frem til et facit, men dette at Jeg ikke havde noget evigheds-perspektiv, gjorde at Jeg betragtede det som en midlertidig konklusion, Jeg kunne ikke se at Jeg allerede havde facit, og var indstillet på at regne videre. Jeg havde også gennemskuet Livets drivkraft, Ur-begæret, og Sult- og Mættelses-princippet, men kaldte det for 'behov og begrænsning'. Det kom Jeg nemt til, det var bare den rette anledning der skulle til for at anspore det. Men at der ikke er noget der er tilfældigt, tog mig ½ år at få afklaret. Det Feminine og Maskuline princip som noget helt grundlæggende havde Jeg set. Men alt dette og mere, faldt på plads efter min oplevelse, og da forstod pludselig hvorfor telepati er instant. En af de første afledte tanker var; de bliver nok meget overrasket når de selv ser det, det var religiøse i almindelig forstand Jeg tænkte på, for det var/er tydeligt for mig at det er det levende, De religiøse kalder for Gud. Min nabo der havde en guru, og rejste rundt til møder, var meget overrasket over at Jeg fortalte ham, at der er ikke nogen mening med Livet. Som den eneste af 45 søskende og fætter/kusiner blev Jeg ikke konfirmeret i kirken, og var meget efter kirken i mine unge år. Jeg tror ikke på noget, er ikke medlem af noget. Nej, der er ikke nogen 'Døde', kun 'de levende døde'. Inden min oplevelse var Jeg ikke særligt belæst, men efter blev det til et både meget intensivt og omfattende studie, det har fundet et mere roligt leje, og Jeg har stadig meget til gode at forstå. Ja, det Levende har altid været det Levende, og Stof-siden er det levendes 'iklædning', Det levende er ikke bevægelse, men al stof, og det gælder ikke mindst for 'tanke-stof', er bevægelse, bevægelses-arter/kombinationer. Det myldrer med liv, bevægelse, men der er aldrig nogen der har set det Levende, Noget der er u-skabt, immaterielt, er ikke underkastet forvandling, og er uden for al form for sansning. Men Vi kan af gode grunde ikke benægte vor egen eksistens, så det kan kun blive en in-direkte sansning, og dermed erkendelse. Så det er at erkende 'Livet på vrangen', at 'se' det som det virkeligt er. Det er det samme usynlige 'Noget' der er bag alle levende væsener, at Vi ikke oplever det sådan, skyldes at Vi alle har vor helt egen evige bevidsthed. Ja, Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at Jeg er svær at forstå, det er ofte overskrifts og facit orienteret, så må det mere omfattende detalje materiale, og analyser komme i forlængelse så vidt Jeg er i stand til at redegøre for det.

4
30. juni 2018 kl. 01:57

Livet fødes altid indefra, ligesom Vi selv er født indefra, af et væsen af samme art, det gælder lige så vel for Kloder, men en variant af forældre-princippet, der ikke på samme måde er tæt arts/slægts-bundet. Det er livs-sidens natur der bestemmer væsenets art. Stof-siden, er grader af det samme, bevægelses-princippet. I fortættet form.

3
29. juni 2018 kl. 13:18

Hvor meget, skal der egentligt til, før man kan betragte det som sandsynligt, at der opstår liv på en planet?

Og, hvor meget er opfyldt heraf, når artiklen taler om "betingelser for liv"?

Findes de stoffer, som livet består af, på planeten i store mængder? Er temperaturen som er nødvendigt tilstede? Er der vand på planeten?

Eller, er det noget nyt liv, der beror på andre grundstoffer, end dem livet består af på jorden?

1
28. juni 2018 kl. 23:59

Venus er en 'Før-Jord' fase, Mars er en 'Efter-Jord' fase. Månen er et klode-lig, der er indfanget i sin bane gennem rummet. Hvad en levende Klode i sin bedste alder, og en død klode, må jo have sin egen logik. Man skal nok være et Klode-væsen, for rigtigt at forstå det, i det mindste fuldt ud.