»Betaling er ikke noget, man taler om i fremtiden«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Betaling er ikke noget, man taler om i fremtiden«

Professor Jan Damsgaard bander i telefonen. Han sidder i sin bil på vej fra Jylland til Sjælland, da han må bremse op på sin tur over Store­bæltsbroen. En bilist foran kan tilsyneladende ikke finde ud af betalingssystemet og stopper trafikken i den bås, Jan Damsgaard er endt i.

»Hvorfor hulen har man ikke lavet en genkendelse af nummerpladen, så systemet bare kan trække pengene automatisk fra kontoen? Det er et eksempel på, at betaling er for besværligt i dag,« siger professoren, før han endelig kommer forbi køen og igen kan accelerere.

Det er ikke kun på motorvejen, at den jyske CBS-professor har fart på. Som institutleder og ekspert i digitalisering er der bud efter ham fra mange sider. Det gælder ikke mindst i finanssektoren, der ifølge Damsgaard selv vil få digitaliseringens kærlighed at føle de kommende år.

Bankerne er truet

»En masse af nye teknologier er rigtig gode til at matche udbud og efterspørgsel inden for finansielle transaktioner på en måde, som de eksisterende institutioner ikke er i stand til. De fjerner behovet for bankerne, der går fra at være uundværlig mellemmand og købmand til markedsplads. Mange banker vil ikke overleve i den udvikling,« lyder det, når Jan Damsgaard skal give sit bud på udviklingen frem mod 2030.

Engang havde betaling form af havsneglehuse, tænder fra dyr, eller hvad der nu blev betragtet som gangbar mønt i et område. Siden begyndelsen af 1800-tallet har penge­sedler og mønter været betalingsmidlet i Danmark, og i dag er betalingskort og MobilePay for længst blevet dagligdag. Nu er så den næste digitale bølge over os.

Ifølge tal fra Freiburg-universitetet i Schweiz steg de globale fintech-­investeringer med 75 pct. til 140 mia. kr. i 2015. Estimerede 12.000 virksomheder er i fuld gang med at forny finansielle transaktioner som banklån, investeringer, realkreditlån og betalingstjenester.

Globale finanshuse knokler for at se, hvordan nye teknologier kan tjene bankerne i stedet for at afvikle dem, mens de globale techgiganter som Google (Alphabet), Apple og Amazon øjner nye forretningsmuligheder ved at overtage eksempelvis udlån og betalinger fra de etablerede finanshuse.

Kommissionen skubber på

I EU sker udviklingen ovenikøbet godt hjulpet af EU-Kommissionen, der efter finanskrisen kræver et liberaliseret finansmarked, fortæller Jan Damsgaard:

»I 2018 kommer et direktiv, der tillader tredjepart at drive betalingstjenester og tvinger bankerne til at åbne deres kontoinfrastruktur, så de skal give adgang til disse tredjeparter. Det svarer til, da man tvang TDC og andre operatører til at åbne for telenettet, og man forventer, at der vil komme en masse virksomheder svarende til CBB, Oyster og så videre oven på bankernes infrastruktur allerede fra næste år.«

Samhandel mellem forbrugere og virksomheder vil i stigende grad ske gennem nye teknologier som blockchain, der er en virtuel teknologi, som bygger transaktioner op i blokke beskyttet af komplicerede algoritmer. Teknologien er blandt andet grundlaget for kryptovalutaer som bitcoin og etherum, der i forskellige variationer trænger sig på som en gængs betalingsform og afløser for kroner, euro eller dollars.

»Det er gennem krypto­valutaens massive anvendelse, at den opnår værdi. Hvis ingen anvender den, er den ikke interessant. Det er det samme som guld. Det ligger bare i naturen, og hvis ikke vi var enige om, at det var pænt og svært at få fat på, ville det stadig ligge derude og være uden værdi,« lyder det fra Damsgaard, der fortæller, at han har forsøgt at få Nationalbanken til at etablere en kronevaluta baseret på blockchain. Indtil videre uden held.

»Man kan godt frygte, at det bliver en stor amerikansk virksomhed, der kommer til at udstede valuaten og styre den og have den likviditet, der står bundet i valutaen. Der kunne de nordiske nationalbanker godt have et alternativ,« lyder opfordringen fra Jan Damsgaard.

Blockchain er mere end hype

CBS har netop oprettet fire ph.d.-stillinger, der skal forske i blockchain-teknologi. En massiv satsning, der understreger, at blockchain ikke bare er hype, men en teknologi på vej frem.

»Det er der ingen tvivl om, men det er svært at sige hvornår. Jokeren er blandt andet regulering. Der er meget stor forskel på, om EU-Kommissionen velsigner blockchain eller forbyder det,« siger Damsgaard med direkte reference til Uber-sagen i Danmark, hvor regulering gjorde kørselstjenesten ulovlig.

Mens bankerne går en usikker fremtid i møde de kommende år, kan man som forbruger glæde sig til en lettere dagligdag uden stopklodser på Storebæltsbroen og andre bøvlede tekniske betalingsproblemer. Noget af det, som EU-direktivet lægger op til, er, at man bare angiver sit kontonummer til andre selskaber. Eksempelvis McDonald’s.

»På vej til restauranten taster du bestillingen ind i appen. Systemet kan se, når du nærmer dig, så maden er klar, når du kommer. Når du går ud, har du accepteret at have fået maden uden at have pungen oppe af lommen. Det er det samme med rejser og alt muligt andet. Betaling er ikke noget, man taler om i fremtiden,« siger Jan Damsgaard og fortsætter:

En omkostning for kunderne

»Mange af de penge, som bliver tjent i finanssektoren, er en omkostning, man pålægger kunderne, fordi markedet skal koordineres, og det forhold fjerner de nye teknologier. En stor del af de penge kommer forhåbentlig andre til gode. I dag er der jo ikke mange, som græder over, at man selv kan arrangere ferien frem for at give rejsebureauerne otte procent i kommission. Det har skabt nye forretningsmodeller og billigere rejser til gavn for os alle.«

Han forventer, at kontanter vil være historie i Danmark anno 2030. Og, påpeger han, allerede nu bør Nationalbanken udfase de største danske sedler, som det sker i USA og senest i Indien. Også den Europæiske Centralbank har besluttet at udfase 500-eurosedlen, der går under navnet ‘Bin Laden’, fordi den er terroristernes foretrukne betalingsmiddel, lyder det fra den danske professor:

»Man vil ikke støtte sort arbejde, korruption, terror og andre lyssky ting, som er knyttet til kontanter. Det er madraspenge, og spørgsmålet er, om Nationalbanken skal understøtte et system, der igen understøtter mistænkelig adfærd – eller om den skal understøtte et betalingsmiddel. Jeg synes det sidste.«

»Hvorfor hulen har man ikke lavet en genkendelse af nummerpladen, så systemet bare kan trække pengene automatisk fra kontoen?

Fordi professoren har oplevet hvad der sandsynligvis er en menneskelig fejl med brobizz ved et betalingsanlæg, vil han straks indføre et andet betalingssystem (nummerpladegenkendelse), som om nogen systemer er ufejlbarlige.

Nummerpladegenkendelse kræver også at der etableres en forbindelse mellem nummerplade og betalingskort/bankkonto, som skal opdateres når du skifter bil/betalingskort.
Jeg tvivler på at nummerpladen kan aflæses i al slags vejr/med sne, slud og skidt.
Hvad med udenlandske nummerplader/biler.
En og samme brobizz kan udlånes til familie og venner, der også kan få rabat, eller i en lejebil.
En brobizz kan bruges på en del betalingsveje i Norge og Sverige?
Du kan have en brobizz til firmabrug og en anden til privat brug, og de kan bruges i den samme bil, sådan er det ikke med nummerplader.

Terroristerne og nogle kriminelles foretrukne betalingsmiddel er kontanter, men med elektroniske betalinger/overførsler sker der stadig hvidvaskning. Elektronisk betaling stopper ikke al kriminalitet.

  • 12
  • 4

I Estland er man helt fremme med anvendelsen af blockchainteknologien, bl.a. i fremstød med at tilbyde elektronisk identitet til enhver, der vil have en virksomhed inden for EU; http://www.howtostayin.eu
og; https://e-estonia.com

Det har man tænkt sig at efterligne i Catalonien, hvor regionen, mod den spanske regerings vilje, har besluttet at danne sin egen republik:
https://politica.elpais.com/politica/2017/...

Meget tyder på, at det mere fysiske nationale tilhørsforhold ikke vil være afgørende for en virksomheds mulighed for at fungere i fremtiden, hvilket igen må siges at være yderst konstruktivt for fremtidens mere funktionsdifferentierede samfund, netop fordi nationalismen mister funktionel betydning via muligheden for at opretholde en elektronisk identitet.
I Catalonien vil man så også lave sin egen kryptovaluta, https://politica.elpais.com/politica/2017/...

Det er så en torn i øjet på nationalbankerne, der i dag står for den noget dysfunktionelle pengeøkonomi, dvs. bag de liberale bankers uhæmmede skabelse af kunstige markedsværdier, som skydes om med kreditpenge, penge skabt som fordringer på kapitalværdier, virtuelle og/eller mere eller mindre virkelige former for produktionsmidler og fast ejendom.

For at forstå hvor fundamentale omkalfatringer blockchainteknologien vil kaste hele den finansielle sektor ud i, er man nødt til at læse den lille bog om pengeøkonomi, der i al sin enkelhed hedder "Samfundets økonomiske system"
http://www.pricerunner.dk/pl/802-200037847...

Forståelsen for hvad penge er, den glimrer ved sit fravær, over alt hvor man forsøger på at komme på højde med teknologiens betydning for pengeøkonomien og pengeudstederne i særdeleshed (finanssektoren lever af at låne ud, hvad den ikke har, men som den skaber i processen, låneprocessen/kreditpenge fungerer som betalingsmiddel, men er ikke andet end fordringer på værdier og andre fordringer på værdi).

Det hele ender op i et økonomisk system, hvor selv kryptovalutaen er overflødig, fordi realøkonomisk værdi kan tælle ind som betalingsmiddel uden om pengene selv, hvorved vi er tilbage ved begyndelsen, der hvor mainstreamøkonomerne står og har stået principielt, nemlig ved konstateringen af, at penge ikke er noget værd, hvorfor kun realøkonomisk værdi behøver handles. I praksis har mainstreamøkonomierne tjent finanssektoren med den produktion af virtuelle værdier, penge, under falske påstande om, at penge er uden betydning for realøkonomien. Pengene har været alt. Men frem over vil de være intet, sådan som økonomerne hele tiden har påstået at de var, mod bedre vidende og tykt betalt af dem, der har lavet pengene.
http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-288.pdf

  • 1
  • 3