»Betaling er ikke noget, man taler om i fremtiden«

Professor Jan Damsgaard bander i telefonen. Han sidder i sin bil på vej fra Jylland til Sjælland, da han må bremse op på sin tur over Store­bæltsbroen. En bilist foran kan tilsyneladende ikke finde ud af betalingssystemet og stopper trafikken i den bås, Jan Damsgaard er endt i.

»Hvorfor hulen har man ikke lavet en genkendelse af nummerpladen, så systemet bare kan trække pengene automatisk fra kontoen? Det er et eksempel på, at betaling er for besværligt i dag,« siger professoren, før han endelig kommer forbi køen og igen kan accelerere.

Det er ikke kun på motorvejen, at den jyske CBS-professor har fart på. Som institutleder og ekspert i digitalisering er der bud efter ham fra mange sider. Det gælder ikke mindst i finanssektoren, der ifølge Damsgaard selv vil få digitaliseringens kærlighed at føle de kommende år.

Bankerne er truet

»En masse af nye teknologier er rigtig gode til at matche udbud og efterspørgsel inden for finansielle transaktioner på en måde, som de eksisterende institutioner ikke er i stand til. De fjerner behovet for bankerne, der går fra at være uundværlig mellemmand og købmand til markedsplads. Mange banker vil ikke overleve i den udvikling,« lyder det, når Jan Damsgaard skal give sit bud på udviklingen frem mod 2030.

Engang havde betaling form af havsneglehuse, tænder fra dyr, eller hvad der nu blev betragtet som gangbar mønt i et område. Siden begyndelsen af 1800-tallet har penge­sedler og mønter været betalingsmidlet i Danmark, og i dag er betalingskort og MobilePay for længst blevet dagligdag. Nu er så den næste digitale bølge over os.

Ifølge tal fra Freiburg-universitetet i Schweiz steg de globale fintech-­investeringer med 75 pct. til 140 mia. kr. i 2015. Estimerede 12.000 virksomheder er i fuld gang med at forny finansielle transaktioner som banklån, investeringer, realkreditlån og betalingstjenester.

Globale finanshuse knokler for at se, hvordan nye teknologier kan tjene bankerne i stedet for at afvikle dem, mens de globale techgiganter som Google (Alphabet), Apple og Amazon øjner nye forretningsmuligheder ved at overtage eksempelvis udlån og betalinger fra de etablerede finanshuse.

Kommissionen skubber på

I EU sker udviklingen ovenikøbet godt hjulpet af EU-Kommissionen, der efter finanskrisen kræver et liberaliseret finansmarked, fortæller Jan Damsgaard:

»I 2018 kommer et direktiv, der tillader tredjepart at drive betalingstjenester og tvinger bankerne til at åbne deres kontoinfrastruktur, så de skal give adgang til disse tredjeparter. Det svarer til, da man tvang TDC og andre operatører til at åbne for telenettet, og man forventer, at der vil komme en masse virksomheder svarende til CBB, Oyster og så videre oven på bankernes infrastruktur allerede fra næste år.«

Samhandel mellem forbrugere og virksomheder vil i stigende grad ske gennem nye teknologier som blockchain, der er en virtuel teknologi, som bygger transaktioner op i blokke beskyttet af komplicerede algoritmer. Teknologien er blandt andet grundlaget for kryptovalutaer som bitcoin og etherum, der i forskellige variationer trænger sig på som en gængs betalingsform og afløser for kroner, euro eller dollars.

»Det er gennem krypto­valutaens massive anvendelse, at den opnår værdi. Hvis ingen anvender den, er den ikke interessant. Det er det samme som guld. Det ligger bare i naturen, og hvis ikke vi var enige om, at det var pænt og svært at få fat på, ville det stadig ligge derude og være uden værdi,« lyder det fra Damsgaard, der fortæller, at han har forsøgt at få Nationalbanken til at etablere en kronevaluta baseret på blockchain. Indtil videre uden held.

»Man kan godt frygte, at det bliver en stor amerikansk virksomhed, der kommer til at udstede valuaten og styre den og have den likviditet, der står bundet i valutaen. Der kunne de nordiske nationalbanker godt have et alternativ,« lyder opfordringen fra Jan Damsgaard.

Blockchain er mere end hype

CBS har netop oprettet fire ph.d.-stillinger, der skal forske i blockchain-teknologi. En massiv satsning, der understreger, at blockchain ikke bare er hype, men en teknologi på vej frem.

»Det er der ingen tvivl om, men det er svært at sige hvornår. Jokeren er blandt andet regulering. Der er meget stor forskel på, om EU-Kommissionen velsigner blockchain eller forbyder det,« siger Damsgaard med direkte reference til Uber-sagen i Danmark, hvor regulering gjorde kørselstjenesten ulovlig.

Mens bankerne går en usikker fremtid i møde de kommende år, kan man som forbruger glæde sig til en lettere dagligdag uden stopklodser på Storebæltsbroen og andre bøvlede tekniske betalingsproblemer. Noget af det, som EU-direktivet lægger op til, er, at man bare angiver sit kontonummer til andre selskaber. Eksempelvis McDonald’s.

»På vej til restauranten taster du bestillingen ind i appen. Systemet kan se, når du nærmer dig, så maden er klar, når du kommer. Når du går ud, har du accepteret at have fået maden uden at have pungen oppe af lommen. Det er det samme med rejser og alt muligt andet. Betaling er ikke noget, man taler om i fremtiden,« siger Jan Damsgaard og fortsætter:

En omkostning for kunderne

»Mange af de penge, som bliver tjent i finanssektoren, er en omkostning, man pålægger kunderne, fordi markedet skal koordineres, og det forhold fjerner de nye teknologier. En stor del af de penge kommer forhåbentlig andre til gode. I dag er der jo ikke mange, som græder over, at man selv kan arrangere ferien frem for at give rejsebureauerne otte procent i kommission. Det har skabt nye forretningsmodeller og billigere rejser til gavn for os alle.«

Han forventer, at kontanter vil være historie i Danmark anno 2030. Og, påpeger han, allerede nu bør Nationalbanken udfase de største danske sedler, som det sker i USA og senest i Indien. Også den Europæiske Centralbank har besluttet at udfase 500-eurosedlen, der går under navnet ‘Bin Laden’, fordi den er terroristernes foretrukne betalingsmiddel, lyder det fra den danske professor:

»Man vil ikke støtte sort arbejde, korruption, terror og andre lyssky ting, som er knyttet til kontanter. Det er madraspenge, og spørgsmålet er, om Nationalbanken skal understøtte et system, der igen understøtter mistænkelig adfærd – eller om den skal understøtte et betalingsmiddel. Jeg synes det sidste.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Hvorfor hulen har man ikke lavet en genkendelse af nummerpladen, så systemet bare kan trække pengene automatisk fra kontoen?

Fordi professoren har oplevet hvad der sandsynligvis er en menneskelig fejl med brobizz ved et betalingsanlæg, vil han straks indføre et andet betalingssystem (nummerpladegenkendelse), som om nogen systemer er ufejlbarlige.

Nummerpladegenkendelse kræver også at der etableres en forbindelse mellem nummerplade og betalingskort/bankkonto, som skal opdateres når du skifter bil/betalingskort. Jeg tvivler på at nummerpladen kan aflæses i al slags vejr/med sne, slud og skidt. Hvad med udenlandske nummerplader/biler. En og samme brobizz kan udlånes til familie og venner, der også kan få rabat, eller i en lejebil. En brobizz kan bruges på en del betalingsveje i Norge og Sverige? Du kan have en brobizz til firmabrug og en anden til privat brug, og de kan bruges i den samme bil, sådan er det ikke med nummerplader.

Terroristerne og nogle kriminelles foretrukne betalingsmiddel er kontanter, men med elektroniske betalinger/overførsler sker der stadig hvidvaskning. Elektronisk betaling stopper ikke al kriminalitet.

  • 20
  • 4

I Estland er man helt fremme med anvendelsen af blockchainteknologien, bl.a. i fremstød med at tilbyde elektronisk identitet til enhver, der vil have en virksomhed inden for EU; http://www.howtostayin.eu og; https://e-estonia.com

Det har man tænkt sig at efterligne i Catalonien, hvor regionen, mod den spanske regerings vilje, har besluttet at danne sin egen republik: https://politica.elpais.com/politica/2017/...

Meget tyder på, at det mere fysiske nationale tilhørsforhold ikke vil være afgørende for en virksomheds mulighed for at fungere i fremtiden, hvilket igen må siges at være yderst konstruktivt for fremtidens mere funktionsdifferentierede samfund, netop fordi nationalismen mister funktionel betydning via muligheden for at opretholde en elektronisk identitet. I Catalonien vil man så også lave sin egen kryptovaluta, https://politica.elpais.com/politica/2017/...

Det er så en torn i øjet på nationalbankerne, der i dag står for den noget dysfunktionelle pengeøkonomi, dvs. bag de liberale bankers uhæmmede skabelse af kunstige markedsværdier, som skydes om med kreditpenge, penge skabt som fordringer på kapitalværdier, virtuelle og/eller mere eller mindre virkelige former for produktionsmidler og fast ejendom.

For at forstå hvor fundamentale omkalfatringer blockchainteknologien vil kaste hele den finansielle sektor ud i, er man nødt til at læse den lille bog om pengeøkonomi, der i al sin enkelhed hedder "Samfundets økonomiske system" http://www.pricerunner.dk/pl/802-200037847...

Forståelsen for hvad penge er, den glimrer ved sit fravær, over alt hvor man forsøger på at komme på højde med teknologiens betydning for pengeøkonomien og pengeudstederne i særdeleshed (finanssektoren lever af at låne ud, hvad den ikke har, men som den skaber i processen, låneprocessen/kreditpenge fungerer som betalingsmiddel, men er ikke andet end fordringer på værdier og andre fordringer på værdi).

Det hele ender op i et økonomisk system, hvor selv kryptovalutaen er overflødig, fordi realøkonomisk værdi kan tælle ind som betalingsmiddel uden om pengene selv, hvorved vi er tilbage ved begyndelsen, der hvor mainstreamøkonomerne står og har stået principielt, nemlig ved konstateringen af, at penge ikke er noget værd, hvorfor kun realøkonomisk værdi behøver handles. I praksis har mainstreamøkonomierne tjent finanssektoren med den produktion af virtuelle værdier, penge, under falske påstande om, at penge er uden betydning for realøkonomien. Pengene har været alt. Men frem over vil de være intet, sådan som økonomerne hele tiden har påstået at de var, mod bedre vidende og tykt betalt af dem, der har lavet pengene. http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-288.pdf

  • 3
  • 7

Sikke noget, undskyld udtrykket, sludder. Bankernes kærneforretning er at låne penge. Alt andet er ekstra service som for eks, overførsel af penge. Om det er Pay Pal eller Mobile Pay, handler det kun om en lille del af finansielle verden og mindre del af fortjenesten. Hverken PayPal eller Mobile Pay finansiere produktion og salg. At bankerne har glemt deres kærneforretning i de sidste 25 år og lade sig lokke af tvivlsomme transaktioner med udsigt til høje og hurtige fortjenester er helt andet sag. Bankerne er ikke truet af digitalisering, deres kærneforretning handler om at låne penge, jeg mener store summer til industrien og til befolkningen. Ingen digitalisering kan ændre det.

  • 3
  • 1

Det er fint med alle de positive ting der kan nævnes, men det ville have været rart hvis artiklen/interviewet var blevet nuanceret med lidt om de udfordringer der ligger i de nye teknologier. Hvordan sikres privacy? Og forbrugerbeskyttelsen? Han nævner godt nok regulering, men er det bare op til politikkerne eller har han selv noget at byde ind med?

Den tid jeg bruger dagligt på mere eller mindre manuelle betalinger, bytter jeg ikke så gerne med at skulle have GPS tændt konstant og have et formentlig ukendt antal private og offentlige firmaer til at kende min præcise position konstant. Eller min nummerplade aflæst her der og alle vegne. At politiet har adgang til noget af dette er en anden diskussion, men jeg ser ingen grund til at dele dem med alle og enhver.

  • 11
  • 0

Artiklens forfatter har forsøgt at få Nationalbanken til at etablere en kronevaluta baseret på blockchain. Det kommer ikke til at ske med den nuværende direktion. De er nemlig rørende enige om, at det ikke nødvendigt at have IT-personale ansat. Tanken er, at IT kan klares med eksterne konsulenter, der udfører de forefaldende IT-drifts- og udviklingsopgaver, der udelukkende er specificeret af økonomer, som nok ikke lige ved hvad blockchain er.

  • 2
  • 1

Jan Damsgaard: »Man vil ikke støtte sort arbejde, korruption, terror og andre lyssky ting, som er knyttet til kontanter. Det er madraspenge, og spørgsmålet er, om Nationalbanken skal understøtte et system, der igen understøtter mistænkelig adfærd – eller om den skal understøtte et betalingsmiddel. Jeg synes det sidste.«

Heldigt for Jan Damsgaard at have multi-argumentet: Terror. Synd for os andre at vi skal plages.

Men hvordan er det forresten med One-SW-Trick-to-Fix-Them-All (a.k.a. blokchain tech.) og "mistænkelig adfærd", jvnf min overskrift? eller hører ransomware ikke til i kategorier som: sort arbejde, terror, korruption og andre lyssky ting?

Er blokchain ikke præcist skabt til lyssky aktiviteter? og er det så ikke netop derfor nu på høje tid at sikre kontanterne, som den analoge forsikring medens vanviddet raser? Således at vores samfund har blot en lille modstandskraft?

Håber der er en voksen til stede blandt beslutningstagerne.

  • 8
  • 0

Det er korrekt, at bankerne tjener mange penge på at låne penge ud - og at det sandsynligvis ikke vil blive erstattet lige foreløbig - hvert fald ikke det format, som vi kender.

Men bankerne tjener store summer penge på alt andet end noget, der er relateret til udlån. Det er alt fra gebyrer over kortgebyrer til ikke at give ærlige kurser. Sådan er bankforretningen, som du også nævner. Så det er ikke blot udlån, som er en guldforretning for bankerne.

Når det er sagt, så tror jeg, at vi ser fintech-virksomheder, som nok skal kunne klare udlån til en mindre rente med en brugervenlig, der er i absolut verdensklasse. Det er blot et spørgsmål om tid, hvorfor at bankerne når at gå nede om og hjem, hvis de ikke formår at forbedre sig i forlængelse med udviklingen.

// Mads https://bettercoins.dk/

  • 1
  • 0

Bankerne har nu, efter artiklens udgivelse, åbnet op for API-adgang, og dette har medført stor innovation på området. Der er kommet rigtig mange apps, ydelser og "alternative" banker, der benytter sig af denne API-adgang. Virkelig en fordel for brugerne. Virksomhederne får faktisk også gavn af det, jeg ved ikke med bankerne.

Med hensyn til Bitcoin, så har tingene også ændret sig lidt siden denne artikel blev udgivet. Der er ikke længere den helt store hype på Bitcoin. Jeg kan dog fortælle, at der bliver lavet mange tiltag, der gør at Bitcoin bliver mere anvendt i Danmark og i udlandet. Det kræver selvfølgelig, at folk ved, hvordan man får Bitcoin. Bare tag et kig på Facebook, der er tonsvis af Facebook grupper, hvor man kan købe og sælge med Bitcoin.

Jeg har faktisk også set at folk accepterer krypto inde på DBA for biler og andre ting, der ikke er i den lave prisklasse. En meget god udviklig, hvis du spørger mig :-) !

  • 0
  • 3

Forudsætningen for disse automatbetalinger er, at forbrugeren på forhånd har givet diverse virksomheder adgang til at at hæve et mere eller mindre vilkårligt beløb fra sin konto.

Det er selvfølgeligt meget bekvemt for disse virksomheder, at de til enhver tid kan hæve penge fra kundernes konto. Så har man sikret sig pengene, inden der kan blive nogen diskussion omkring den rimelige størrelse af regningen.

Hvad jeg kan forstå, så skal kunden heller ikke have nogen kvittering, så virksomheden er også fri for at tabe en sag i retssystemet.

Det giver også en mulighed for at udnytte at folk næppe kan holde styr på alle deres betalinger. Den kop kaffe til kr. 32,-, som aldrig har været bestilt, vil kun få opdage, når/hvis de går gennem deres kontoopgørelse 2 uger senere.

Det vil næppe have nogen betydning for hæderlige firmaer, der lever af deres renome, men for svindlere (og virksomheder med monopollignende status) er det da en ønskedrøm.

Så det lyder godt nok hult, at Jan Damsgaard skoser kontanter, når han mener at det skal erstattes med noget, der i høj grad giver mulighed for svindel.

  • 7
  • 0

»På vej til restauranten taster du bestillingen ind i appen. Systemet kan se, når du nærmer dig, så maden er klar, når du kommer. Når du går ud, har du accepteret at have fået maden uden at have pungen oppe af lommen. Det er det samme med rejser og alt muligt andet. Betaling er ikke noget, man taler om i fremtiden,« siger Jan Damsgaard.

Lidt OT

Har længe udret mig over at restauranter ikke tilbyder denne service, så man ikke skal vente så længe på foderet. Især i denne coronatid ville det være en stor hjælp til branchen.

  • 1
  • 1

.....og da slet ikke IT vel. Træk stikket ud og lønchecken dukker ikke op. Fyret går istå og telefonen virker ikke....og hvad så?

Når man ser på de statslige hackeraktiviteter allerede er igang, er det nok et tegn på, at det nok er nemmere at nedlægge en fjende, ved at lamme hans strømforsyning i vindstille, så fjendens land går istå, fremfor at besætte landet militært.

Så mit bedste råd er behold kontanterne i reducerede udgaver. Fjern 1000 og 500kr. sedler og behold 200, 100, 50 kr. sedler og mønt størrelserne som nu

Og som sidebemærkning sørg også for at der stadigt er FM og MB sendere.

  • 6
  • 3

Når man ser på de statslige hackeraktiviteter allerede er igang, er det nok et tegn på, at det nok er nemmere at nedlægge en fjende, ved at lamme hans strømforsyning i vindstille, så fjendens land går istå, fremfor at besætte landet militært.

Så mit bedste råd er behold kontanterne i reducerede udgaver. Fjern 1000 og 500kr. sedler og behold 200, 100, 50 kr. sedler og mønt størrelserne som nu

Og som sidebemærkning sørg også for at der stadigt er FM og MB sendere.

Helt enig. Jeg er absolut ikke Putin fan, men han bestemmer ikke her. Til gengæld tror jeg ikke at han mangler "lebensraum", og ser næppe perspektiv i at besætte vestlige lande. Det er jo helt åndsvagt at poste zilliarder i militært isenkram, når man via internettet kan lamme en modstander mange gange værre. Det minder om de gamle fæstningsværker såsom Maginotlinien, og slagskibe i WW2, som blev overfløddiggjort af hangarskibe.

Nok en god ide at inddrage de største sedler, selvom vi så må bruge nogle større elastikker ? https://sermitsiaq.ag/kl/node/61333

  • 1
  • 2

Hvis man kan bruge den teknologi professoren nævner, vil den så ikke have oplagte muligheder i virksomheders finanser og driftregnskab?

Momskontrol kunne blive automatisk - ligeså rapportering af moms og momsbetaling.

Revisorer kunne forudse at blive erstattet af automatiske posteringer i vrksomheders regnskab, hvor salg, køb, løn etc automatisk kunne lægges ind i en model som omfatter regnskab, moms, skat, løn etc .

Revisorer ville blive stort set overflødige?

Block chain teknologien ville give sikkerhed for ægtheden af trannsaktionerne, som man ikke kan stille spørgsmål ved - og som derfor kan automatiseres uden brug af bogholdere, controllere, revisorer etc ?

  • 0
  • 1

IT gør hvad dt er programmeret til. Sålænge politikerne ikke magter at lave love der egner sig IT behandling og som holder mere end to dage før end de ændres vil man ikke kunne automatisere regnskaber.

Jævnfør problemerne i Skat og ejendomsvurderingerne. Hvorlænge kan skattevæsenet trække sager ud før end de kan afgøres. 14år med ECCO er foreløbigt rekorden. Lad os se hvor lang tid ØKsagen trækker ud?

  • 2
  • 1

OCC har udstukket en vejledning der giver bankerne lov til at deltage i offentlige decentrale netværk og bruge stablecoins i betalingsafregninger.

Det betyder, at de nationale banker nu kan bruge blockchain og stablecoins til at udføre en række funktioner.

Dette har helt givet haft indflydelse på Bitcoin kurs og den øgede tillid til Bitcoin hos en række større aktører inkl. store virksomheders interesse for Bitcoin inkl. f.eks. Tesla.

  • 2
  • 3

Som jeg sørgerligt nok blev bekendt med, i Søren Lipperts interview af overvismand Carl-Johan Dalsgaard, her onsdag de 10-3-21.

Vismanden den prøvede, at få Søren Lippert til at forstå...uden held...flere gange, at der er en enorm forskel på privat gæld og statsgæld.

Den væsentlige forskel er, at en person "har en udløbsdato" hvor han dør, hvilket en stat og dens økonomi ikke har når der stiftes gæld.

En person kan ikke nemt låne til forbrug, når vedkommende ikke har fast ejendom. Det kan staten derimod. Den kan låne til at betale gammelgæld der forfalder.

Her er Danmark så heldige, at vores stærke økonomi gør, at vi vil have mindre besvær med den manøvre, end Italien, Spanien og Grækenland, for vi har ikke som dem, lånt til forbrug, men sparet op.

Den aktuelle situation er at sammeligne Danmarks nuværende gældssætning med at hvis køleskabet er gået istykker låner man til at købe et nyt. Danmarks økonomi kan sagtens klare at låne til et nyt "køleskab" som er at sammenligne med lånene der optages til den nuværende krise.

Men hvis man også låner til at fylde "køleskabet" op må der være noget ivejen med økonomien, som kan ses i det sydlige Europa.

Det kom Søren Lippert aldrig til at forstå. Det var ret pinligt at overvære.

  • 5
  • 1

...at lottokuponer, private patenter, pyramide spil og bitcoins er guldrandede investerings områder.

At tro på lottogevinster må medføre at man burde gå første klasse om igen.

At patentere en ide og få det omsat med gevinst uden at have et produktionsapparat i ryggen er normalt lige så svært som at vinde i lotto.

At være deltager i sager som IT Factory, Pyramidespil, herunder Bitcoins er problemet at "stå af i tide"

  • 5
  • 1

At være deltager i sager som IT Factory, Pyramidespil, herunder Bitcoins er problemet at "stå af i tide"

med Bitcoin synes et yderligere problem at kunne bestå i sammenbrud af app'en!:

I 2019 kunne jeg så læse at ca 20% af alle bitcoins indtil videre var gået tabt på denne måde. Dvs de eksisterer i systemet, men ingen kan identificere sig med dem, enten pga simple menneskelige fejl, så som dårlig administration af koder eller det simple faktum at ejerne enten er gået bort eller har glemt at de ejer dem, eller pga softwarefejl, ikke i selve blockchain-systemet, men i de externe software-systemer, som giver brugerne adgang

https://ing.dk/artikel/techtopia-176-bitco...

  • 2
  • 0

Betragte hvorledes løverne står af i tide.

Man kan også af og til høre Jesper Buch´s betragtning om at stå af i tide.

Han argumenterede over for en ansøger, at måske skulle han slå til, frem for at drømme om fatasibeløb. Han fortalte at han selv måske skulle have ventet lidt længere med at sælge Just Eat, for så havde han måske været et par milliarder rigere........hvis han havde kunne sælge Just Eat på det tidspunkt....en fugl i hånden er bedre end ti på taget.

  • 4
  • 1

At eje en kasse søm og nogle brædder, der skulle blive til et stakit og så ikke kunne skaffe en hammer nogen steder fra.😢

IT idioter på ledende poster skal bekæmpes med alle midler.

Det er Danmark vi bor i og ikke "Oceania" med "Big Brother" til at kontrollere os i H&R.

Hvis der ikke er statslige penge, eller simple betalingsmidler, til at klare differencerne i simple handler, mand og mand imellem, er vi på vej i George Orwell fælden.

Og simple betalingsmåder går ikke over mobilpay og lignede IT teknologier......det kan ikke være meningen at "Husforbi" sælgeren absolut skal være i besiddelse af en bankkonti og en telefon, hvis han har en konflikt med Ribers.

  • 6
  • 0

Og simple betalingsmåder går ikke over mobilpay og lignede IT teknologier......det kan ikke være meningen at "Husforbi" sælgeren absolut skal være i besiddelse af en bankkonti og en telefon, hvis han har en konflikt med Ribers.

Men, kan vi gøre fra eller til?

For mange år siden, var diskussion om Dankortet. Mange ønskede ikke dankort. I dag bruger vi alle dankort alligevel, og dankort er danskernes foretrukne betalingsmiddel.

Jeg husker diskussionen om, at sammeblande dankort og informationer om hvad vi købte på kortet. I dag bruges dankortet som medlemskort, og indkøb registreres sammen med brug af dankortet.

Jeg tror at kontanter en gang i fremtiden vil blive erstattet af elektronisk betaling. Mobilepay er et skridt på vejen. Men, endnu findes stadigt fysiske mønter og sedler. Men, hvor længe? Inden 20 år, tror jeg det er sandsynligt, at flere lande har sløjfet papirsedler og mønter.

  • 1
  • 2

Men, kan vi gøre fra eller til?

Ja, vi kan jo bla. stemme med fødderne, og vi kan råbe op om hvorvidt vi øsnker 1984 realiseret.

Teoretisk set burde vi jo bo i et demokrati.

dankort er danskernes foretrukne betalingsmiddel.

Det er faktisk ikke korrekt længere - de rene Dankort betalinger er ret få, mens de co-brandede kort udgør hovedparten, efterfulgt af debetkort.

Dankortet har faktisk overlevet sig selv, men (mis)bruges stadigvæk af Nets for at fastholde en monopolstilling på betalingsterminaler.

I dag bruges dankortet som medlemskort, og indkøb registreres sammen med brug af dankortet.

Nej det er et co-branded kort, og det er ikke Dankortdelen der står for registrering.

tror at kontanter en gang i fremtiden vil blive erstattet af elektronisk betaling.

Tro hører hjemme i en kirke.

Mobilepay er et skridt på vejen.

Ja, men hvis strømmen ryger, så starter balladen.

Og så er der (men det er vel også en del af hele den skumle plan om at fordumme ungdommen) den lille detalje at rigtige penge er altså med til at give børn en basal forståelse for økonomi.

Men, endnu findes stadigt fysiske mønter og sedler. Men, hvor længe? Inden 20 år, tror jeg det er sandsynligt, at flere lande har sløjfet papirsedler og mønter.

Det er meget muligt at de overvågningsliderlige her i landet har det som en våd drøm, men tyskerne og hele Sydeuropa er ikke helt så historieforladte, så det kommer ikke til at ske.

Og gør det endelig, så kommer der bare en parallel uofficiel møntfod - det har vi set før i historien, og historien har jo en tendens til at gentage sig selv.

  • 5
  • 0

Du er på ferie i langtbortistan, hvor briller ikke er nødvendige, for du skal bare kunne tælle køerne og der frekventerer du et marked og vil købe en ting.

Tror du, at de der vil acceptere, at du vifter dem foran øjnene med din iPhone og spørger dem om deres måde at betale på......Glem det Jens

Du skal ikke længere end til Holland, for at opdage, at de betalingskort du har, ikke gælder i det land.

Dit Masterkort skal hedde Maestro Card dernede og du er nødt til at finde en automat der vil tage dit American Express card, for at du kan få kontanter. Diners Clup kortet bliver betragtet med mistro de fleste steder. Visa kan også bruges med ikke DK Visa.

Betalingskort betragtet forskelligt i de fleste lande og husk, at du kan ikke betale med svenske 1000 lapper her i landet og slet ikke få dem vekslet🤣

  • 5
  • 0

Dankortet har faktisk overlevet sig selv, men (mis)bruges stadigvæk af Nets for at fastholde en monopolstilling på betalingsterminaler.

Njah. Det er vel stadig sådan at Dankortet er det billigste at bruge.

Pga. stordriftsfordele burde de internationale kort være betydeligt billigere.

Men dette kræver fungerende konkurrence, og det er der tydeligvis ikke på betalingskort. Og det kommer der nok heller ikke. Ingen gider jo rende rundt med 20 betalingskort - heller ikke, selvom de en gang måtte kunne lægges ind i en mobil-wallet.

  • 2
  • 0

Njah. Det er vel stadig sådan at Dankortet er det billigste at bruge.

For hvem?

Det er per lovgivning besluttet at forbrugeren ikke skal betale noget, så altså er det betalingsmodtager der skal betale.

Det foregår ved at lave en indløseraftale, hvor der typisk betales op til et par procent per transaktion.

Men hvis man skal lave en indløseraftale med Nets, så er det stinkedyrt, og det fordrer en Nets sanktioneret terminal, der er stinkedyr.

Da meget få kort er rene Dankort, så kan det for mange, især mindre forretninger med relativt få betalinger, bedre betale sig at lave en aftale med en alternativ indløser, hvor procentsatsen godt nok er lidt højere men de faste omkostninger væsentlig lavere, og så nøjes med kun at modtage Visa (og andre kort, bare ikke rent Dankort).

Og hvis man som kunde vil være rigtig flink over for forretningen, så betaler man med MobilePay, hvor transaktionsprisen er meget lav.

  • 2
  • 0

Betalingsmodtager er så nødt til at lægge 10 - 15 % oveni på varen og det skal kontant-kunderne så bløde for. :-(

Ahh, så grelt er det altså ikke - en typisk indløseraftale ligger mellem 1 og 2%, afhængig af volumen.

Prismæssigt er det billigste MobilePay, hvor der er en fast transaktionspris på mellem 30 og 70 øre, afhængig af volumen - ikke noget med en procentdel af salget.

Så tænk på det, når man skal ud og hjælpe de trængte restauratører - hvis man har spist for 1000 kr, og han ikke har den bedste indløsningsaftale, så kan han trods alt få omkring 20 kroner mere i indtjening, uden det koster kunden noget.

Og det koster altså også penge at håndtere kontanter - men vi bør kæmpe for dem, for hvis først bankerne får deres våde drøm om et kontantløst samfund opfyldt, så er vi prisgivet.

  • 3
  • 0

For hvem?

Totalt set, så vidt jeg ved.

Feks. koster det et reelt årligt gebyr, hvis man skal have et Visa/Master-kort, uden diverse betingelser. Og den indbyggede kredit er sjældent gratis, heller. Jeg har så ikke nogen erfaringer med debet-kort, da de ikke umiddelbart kan bruges i udlandet. De kan være anderledes.

For mit vedkommende, da får butikken kontanter, hvis ikke de tager Dankort. Det betyder selvfølgelig at der er Web-butikker jeg ikke handler i, men det overlever de nok.

Selvfølgelig gemmes der udgifter, da kunden ikke må pålægges gebyrerne i butikken, og her er det vist Apple/Google Pay, som trækker hårdt. Men i sidste ende er der kun forbrugeren til at betale.

Og hvis man som kunde vil være rigtig flink over for forretningen, så betaler man med MobilePay, hvor transaktionsprisen er meget lav.

Jo, og det er gratis at overføre mellem private, fordi bankerne æder omkostningerne. Det tror jeg så ikke at de vil blive ved med.

Jeg må dog erkende at have taget fejl, indtil videre. Jeg har troet at de forlængst havde indført gebyrer, så det gav overskud.

  • 2
  • 0

Totalt set, så vidt jeg ved.

Feks. koster det et reelt årligt gebyr, hvis man skal have et Visa/Master-kort, uden diverse betingelser. Og den indbyggede kredit er sjældent gratis, heller. Jeg har så ikke nogen erfaringer med debet-kort, da de ikke umiddelbart kan bruges i udlandet. De kan være anderledes.

Nu skal du passe på ikke at blande tingene sammen.

Der er to parter, korthaver, og kortmodtager.

Og ja, det koster et årligt gebyr hvis man vil have et kort, det er så et valg man kan gøre sig - kreditten op til ca. en måned på et kreditkort koster ikke noget, men hvis man så ønsker afdragsordning, så koster det selvfølgelig.

Ser vi på kortmodtager, så er der flere indløsere, til hvem der, efter forhandling, betales enten en rå transaktionspris på typisk et par procent, eller en fast del plus en mindre procentsats - igen her, så er det op til et valg.

For mit vedkommende, da får butikken kontanter, hvis ikke de tager Dankort.

Ja sådan må det jo blive - jeg skal dog som tidlige butiksejer sige, at det er ikke det fedeste at modtage kontanter, da man skal bøvle med at aflevere dem i banken, og man kan blive mere udsat.

Herhjemme vil jeg så igen sige, at MobilePay er en rigtig god løsning for alle parter.

Det betyder selvfølgelig at der er Web-butikker jeg ikke handler i, men det overlever de nok.

Flere og flere tager MobilePay, og det fungerer faktisk ret overbevisende - og i modsætning til kort, så får butikken pengene med det samme.

Apple/Google Pay

Som jeg ikke vil røre med en ildtang.

Jo, og det er gratis at overføre mellem private, fordi bankerne æder omkostningerne. Det tror jeg så ikke at de vil blive ved med.

Jeg må dog erkende at have taget fejl, indtil videre. Jeg har troet at de forlængst havde indført gebyrer, så det gav overskud.

Nu tjener MobilePay faktisk penge på butikkerne, og man kan godt tjene penge på små beløb, bare det sker mange gange nok.

Men derudover tror jeg du har ret, DDB er tålmodig, så det ville undre mig meget hvis ikke det er bygget op over en første-fix-er-gratis model.

Så når mange nok er blevet "afhængige" af MobilePay, så indføres der en lille transaktionsafgift på omkring 25 øre, så lidt at folk gerne vil ofre den 25 øre, fordi det er så let - og så kommer der til at ske ting og sager for MobilePays indtjening.

  • 1
  • 0

Interessant. Hvilken telefon ?

HTC One Mini2 - men det fungerer også på en Lenovo tablet som kører LineageOs, men stadig uden skyggen af Play.

Det giver så den ulempe, at når der kommer en ny version, så skal man manuelt selv hente APK'en via Raccoon, men det er en pris jeg kan leve med.

Jeg var af den overbevisning at de holdt fast i ikke at fungere uden IOS eller (original) Android

Det er også den officielle udmelding, men ikke desto mindre, så kan det lade sig gøre (måske burde jeg ikke sige det højt, for det er jo kætterisk tankegang).

  • 2
  • 0

Ahh, så grelt er det altså ikke - en typisk indløseraftale ligger mellem 1 og 2%, afhængig af volumen.

Heroppe bliver man godt og grundigt flået ved oprettelse ( ved ikke om det samme er gældende i DK ) af terminal + terminalleje + % af omsætningen + transaktionspris, så det løber hurtigt deropad for et nu restauratører , frisører o.a der forsøger at have en biks kørende.

Og det koster altså også penge at håndtere kontanter - men vi bør kæmpe for dem, for hvis først bankerne får deres våde drøm om et kontantløst samfund opfyldt, så er vi prisgivet.

Personligt bruger jeg kun kontanter og håber at jeg slipper i graven før jeg bliver tvunget at bruge betalingskort og jeg har ikke en skid tiltro til sikkerhed og hvad snagen i hvor kort svinges bliver brugt og delt med.

Tænk lige, når smudsbladsredaktør Henrik Qvortrup ( der er en helt og martyr i min optik for at afsløre hvor elendig person / datasikkerheden er ) havde fri adgang, hvad er der så ikke af muligheder for kriminelle, suspekte regeringer, banker, forsikringer o.a og snage i hvad og hvor borgeren bruger kortet.

for hvis først bankerne får deres våde drøm om et kontantløst samfund opfyldt, så er vi prisgivet.

Det hele starter så idyllisk, når bankere går sammen om udvikling af elektroniske betalingsløsninger, nu minder det mere om hvidvaskning når Nets bliver solgt til Italien arnestedet for mafiaen, hos mig løber det i hvert fald koldt ned ad ryggen. https://www.berlingske.dk/business/nets-fu...

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten