Betaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Betaling for datacentres grønne strøm kan blive et delikat emne

Danmark er populært blandt datacenterejere – vi har gode og stærke elnetforbindelser, høj forsyningssikkerhed og masser af grøn strøm.

Facebook er allerede i gang med at opføre et datacenter i Odense, Apple har konkrete planer i Viborg og ved Aabenraa, og Google har købt en grund ved Fredericia. Centrene kobles typisk direkte på en stor transformerstation i nærheden.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Effektbehovet og elforbruget til centrenes servere og køling forventes at blive betragteligt, og derfor får de væsentlig betydning for Danmarks samlede elforbrug, skriver Energistyrelsen i sin fremskrivning og regner med et forbrug på to data­centre på 4,92 TWh i 2030. I sine seneste analyseforudsætninger regner Energinet dog med 3,8 TWh, svarende til en forøgelse af det danske elforbrug i 2016 med ca. 12 pct.

Når datacentrene er en lidt besværlig brik, hænger det sammen med, at de – ud over at øge CO2-udledningen, som omtalt i artiklen herover – vil kræve ekstra udbygning med sol og vind for at opretholde andelen af vedvarende energi (VE) i det danske energisystem. Og at betalingen for denne udbygning kan blive et delikat emne, efter at PSO-betalingen over elregningen er blevet droppet.

Skal skatteyderne betale?

I dag skal udgiften til grøn omstilling i stedet betales af skatteyderne – og dermed er det altså dig og mig, der kommer til at finansiere store internationale virksomheders høje elforbrug. Medmindre datacentrene selv står for betaling og opstilling af vindmøller og solceller svarende til deres effekt- og strømforbrug.

Illustration: MI Grafik

Indtil videre har Apple meldt ud, at alle deres datacentre »skal køre på ren energi fra første dag takket være nye energiprojekter, som selskabet selv skaber,« og at de har indgået samarbejde med en ukendt partner om etablering af to vindmølleparker på land. Hvor, hvem, og hvor mange er dog endnu ikke kommet frem, men energientreprenøren European Energy har erkendt, at de skal levere vindmøllestrøm til et ‘ukendt’ datacenter.

Facebooks nordiske presssechef svarer nogenlunde det samme i en e-mail til Ingeniøren:

»Det er vores plan, at datacenteret i Odense skal drives af 100 pct. ren og vedvarende energi. Vi har endnu ikke den præcise pakke på plads, men der vil være tale om ny kapacitet.«

Samtidig angiver pressechefen, at Facebook-centrets årlige endelige energiforbrug vil ligge i størrelsesordenen 295.000 MWh, hvilket svarer til produktionen fra en halv mindre havmøllepark som Horns Rev 1 (160 MW).

Hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd opfordrer civil­ingeniør Søren Dyck-Madsen til, at man holder skarpt øje med, hvordan det betragtelige ekstra elforbrug på datacentrene bliver organiseret:

»Kun hvis servercentrene selv finansierer ny VE-kapacitet svarende til deres forbrug uden at modtage ekstra betaling via PSO, vil datacentrene kunne fortælle, at de selv har sørget for deres forsyning af strøm fra nye vedvarende energikilder – mindst svarende til deres eget forbrug,« siger han.

Vil vi overhovedet have disse datacentre?

De giver meget få arbejdspladser, og bidrager derfor stort set ikke med indkomstskat.
De betaler mindre for strømmen end alle andre, pga rabat ordninger.
De betaler sandsynligvis ikke skat, dvs det plejer den slags firmaer ikke at gøre.

Så hvad er Danmarks fordel ved at have disse datacentre?

Får vi bedre og hurtigere data adgang?
Får vi et bedre el-net, og en større el-produktion, og det betalt af dataselskaberne?

  • 13
  • 5

Ja hvor får de energien fra om natten hvis nu det ikke blæser?
Det kræver mere og mere backup af energi fra fossile brændsler, jo mere der installeres af sol og vindenergi. Ihvertfald hvis der skal være spænding på alt altid og udfald ikke kan accepteres.

  • 4
  • 3

Løsning 1: Genindfør PSO'en.
Det er på alle måder en rimelig og gennemskuelig måde at gennemføre energiinvensteringer på.
Måden den er blevet "ophævet" på er ved at flytte industriens halvpart i PSO'en overpå lønarbejde via skatten. Altså en "skattelettelse" for industrien, herunder datacentrene som var på "shoppetur" hos de politiske partier i Kbh. før de besluttede sig til at etablere sig her i landet.

PSO'en ville i øvrigt de facto blive udfacet af de lave priser på strøm fra vindmøller. Så selvom vi genindføre den vil det kun værer for en kortere årrække. (Nu har lønarbejderne fået en permanent skattestigning.)

Løsning 2: Lad datacenterejerne stille kapital til rådighed.
Hver af centrene skal bruge 100+ af de store 9,5 MW møller. Pris: 35-40 mia.
For at få plads til så mange skal vi på havet og formentlig inverstere i en energiø til 15 mia.
Kabling fra ø til datacenter: Med forbehold og formenlig 7-10 mia.
I størrelsordnen en inverstering på+/- 60 mia
Vi har alt kundskab og teknologi til at gøre det. Men det vi unægtelig hjælpe hvis vi kunne låne den størrelse penge til en rimelig pris. Fx 5-7 %.

  • 0
  • 8

Løsning 3 Udfase alle tilskud i energisektoren, således varen nu koster markedsprisen og ikke et eller andet politisk konstrueret niveau. Når vindel beskrives som billig skyldes det udelukkende, at hr. og fru Danmark betaler forskellen via ekstremt høje afgifter. Således intet nyt overhovedet, situationen har været den samme de sidste 20-30 år.

  • 5
  • 6

Thomas Vesth : dejlig liberal politik du der agiterer for, men så ville hvert datacenter jo blot fordre et kulfyret kraftværk som nabo. Det leverer konstant strøm 24/7 og er med dagens konsekvensløse markedspriser den billigste og hurtigste måde at få adgang til det på....

  • 1
  • 0

Løsning 3 Udfase alle tilskud i energisektoren,


Nu er det jo netop den klassisk "liberale" politik som er skyld i alle de forureningsproblemer som vi står med.
For fossilbrændsel koster netop meget mere end alternativerne, hvis man også skulle rydde op efter svineriet. Men som altid i klassisk liberal tænkning lader man efterkommere eller "nogle andre" om den del af regningen.
Bare se på hvordan vores tidligere tiders stolte kemifabrikker har profiteret på liberal lovgivning, og i dag sender vi så regningen videre til vore børn, for vi gad heller ikke lige gøre noget ved det.
Subsidier til rene energikilder eller afgifter på de sorte er da udelukkende en blød mellemvare når politikerne ikke har det der skal til. Ideelt set burde det vel slet ikke være lovligt at svine løs og lade efterkommerne betale regningen?

  • 8
  • 2

Jeg har intet politisk ønske om at svine, men virkeligheden i den førte politik er jo hyklerisk. Danmarks forurening er jo steget målt på de varer, som vi forbruger. Vi har bare skubbet de energitunge produktioner ud af landet og så efterfølgende importeret varerne, der så ovenikøbet er produceret med en ikke tidsvarende teknisk produktionsform.

Derfor mere indsigt og realisme.

  • 4
  • 1