Betagende nye billeder fra Hubble
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Betagende nye billeder fra Hubble

Billederne er taget med Hubbles nye avancerede kamera, kaldet, ACS. Astronomer og NASAs teknikere, der styrer Hubble rapporterer, at teleskopet fungerer perfekt efter det sidste eftersyn. Et andet af dets instrumenter, kaldet NICMOS er også ved at være klar til at tage sine første billeder. Disse forventes at komme i slutningen af maj.

Astronomen Holland Ford fra Johns Hopkins Universitet, kalder billederne de bedste, som hidtil er taget af det fjerne Univers. Han spår, at man fra Hubble snart vil få det hidtil dybeste billede af Universet. ACS-kameraet har forbedret astronomernes muligheder for at se tilbage i tiden til det tidlige univers. Astronomerne forventer snart at kunne få billeder af den grå periode, inden de første galakser blev dannet, da universet var helt sort og ved at køle ned efter Big Bang.

ACS-kameraet er bedre end de fleste astronomer forventede. Dets opløsning overgår langt de fleste jordbaserede teleskoper. Det forventes snart at kunne tage billeder af det hidtil fjerneste objekt. Dets opløsning kan sammenlignes med IMAX film, og er på 16 millioner pixel pr. billede.

Den koniske stjernetåge, NGC-2264, befinder sig 2.500 lysår fra jorden i stjernebilledet Enhjørningen. Billedet viser de øverste 2,5 lysår, af den syv lysår lange stjernetåge. Nærbilledet viser dens gigantiske søjle af støv og gas, hvor der skabes stjerner. Stråling fra varme, unge stjerner uden for billedet, har i løbet af millioner af år, gradvist eroderet støv og gas væk i stjernetågen og skabt søjlen. Ultraviolet lys opvarmer kanterne af den varme sky, hvorved der frigøres gas ud i de forholdsvis tomme omgivelser.

Haletudsegalaksen, UGC-10214, er meget anderledes end de klassiske galakser. Haletudse-galaksen befinder sig 420 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Dragen. Dens forvredne form skyldes en mindre kompakt blå galakse, som ses i det øverste venstre hjørne af den store galakse. Den blå galakse er formodentlig en "flugtbilist", som nu er på vej fra gerningsstedet efter sammenstødet. De kraftige gravitionelle kræfter har spredt "vragstykker" af gas og støv ud over mere end 280.000 lysår.

Galakserne på billedet taget af ACS-kameraet befinder sig 300 millioner lysår væk i stjernebilledet Berenices lokker. Galakserne er blev døbt "musene", på grund af deres lange haler af stjerner og gas. De to galakser hedder også NGC-4676 og vil med tiden smelte sammen til én gigantisk galakse.

Omega-stjernetågen er et tæppe af nyfødte stjerner og glødende gas som ligger i en enorm kold og mørk brintsky. Området på billedet er omkring 3.500 gange bredere end vores eget solsystem. Stjernetågen, M17, kaldes også Svane-stjernetågen og befinder sig 5.500 lysår i stjernebilledet Skytten. Tågen er oplyst af ultraviolet stråling fra unge massive stjerner, som befinder sig lige uden for billedet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten