Besynderlighederne i Jupiters magnetfelt dukker gradvist op
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Besynderlighederne i Jupiters magnetfelt dukker gradvist op

Her ses en beregning af Jupiters magnefelt efter kun en forbiflyvning med Juno på den viste bane. Nu har man ud fra otte forbiflyvninger fået en bedre beskrivelse. Helt præcist hvordan er tys, tys, indtil forskningsartiklen bliver offentliggjort. Illustration: NASA/JPL-Caltech/SwRI/GSFC/Harvard

I denne uge lykkede det mig tre gange at snige mig ud af redaktionslokalerne på Kalvebod Brygge i København til henholdsvis et foredrag på DTU Space, en kemikonference og en prisfest i Innovationsfonden.

Lad os begynde på DTU, selv om det rent faktisk var sidst i den kronologiske rækkefølge.

Som det sikkert er mange bekendt, har DTU Space en tæt relation til Nasa, bl.a. som leverandør af stjernekameraer til rummissioner, som bruges til at holde satellitter på ret kurs og ret orienteret i rummet. Det har vi skrevet rigtig meget om gennem årene.

I den forbindelse er ikke mindst Jack Connerney fra Nasa Goddard Space Flight Center en flittig gæst hos DTU-professor John Leif Jørgensen.

Jeg havde fornøjelsen af interviewe Jack Connerney i 2016 om magnetfelter for planeter generelt og Jupiter specielt. Her forklarede han, at med Juno-missionen bliver det muligt at måle magnetfeltet direkte på dynamoens overflade, hvilket ikke er muligt på Jorden, hvor magnetisering i skorpen vil forstyrre en sådan måling.

Læs også: Solsystemet rummer alle varianter af magnetfelter

Juno er i et meget elliptisk kredsløb om Jupiter, hvor den med 53 dages mellemrum kommer meget tæt på planeten, som den i løbet af kun et par timer passerer fra pol til pol. Herefter søger satellitten igen langt væk fra Jupiters kraftige stråling, som på et eller andet tidspunkt vil ødelægge elektronikken så meget, at missionen må ende.

Ud fra målinger under den første jupiterpassage eller perijove, som det hedder i fagsproget, 27. august 2016 har man kunnet bestemme magnetfeltet for Jupiter, som vist på illustrationen i toppen af denne artikel.

Ud over at der er en markant – og foreløbig uforklarlig – forskel på den nordlige og sydlige halvkugle, er det mest karakteristiske anomalien i form af den blå plet ved ækvator. Den er godt nok besynderlig, kan alle blive enige om.

Ved perijove nr. 2 var satelliten i fail-safe mode og foretog ingen målinger, men siden har forskerne fået data fra yderligere otte perijover – og den næste finder sted i næste uge.

Ud fra data fra otte perijover (nr. 1 og nr. 3-9) har Jack Connerney og co. nu udarbejdet et nyt billede af magnetfeltet ved Jupiter. Detaljerne er blevet skarpere, og den registrerede maksimale feltstyrke er blevet højere.

Alt det løftede han tirsdag sløret for i et tætpakket lokale på DTU Space.

»Men det bedes I ikke tweete om eller skrive på Facebook, for vi har indsendt en artikel herom til et videnskabeligt tidsskrift, som ikke vil blive glade for det,« sagde Jack Connerney.

Men mon ikke jeg kan skrive her, at billedet rent faktisk er blevet markant skarpere og lidt mere besynderligt, og forskerne dermed er godt på vej til at blive klogere på dynamoen, der driver magnetfeltet.

Og der kan sagtens være mere at hente, når Juno ved næste perijover tilføjer yderligere data, sagde Jack Connerney til mig efter foredraget.

Det er så nok også det eneste, jeg har lov at fortælle, men det er nok også det mest interessante her og nu.

Roterende nanomaskiner

I fredags var det ikke rummet, men kemien jeg var draget ud for at blive klogere på.

De senere år har Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) nærmest udviklet sig til at være en tænketank og en lobbyvirksomhed, der mest lever i den (forsknings)politiske verden.

I disse år er der fuldt fokus på et projekt, der skal gøre Danmark til en førende Science & Engineering-region i verden, som vi har omtalt ved flere lejligheder.

Læs også: ATV sætter fuld tryk på at gøre Danmark til en af verdens førende videnregioner

ATV-møderne er derfor generelt langt mere forskningspolitiske end tekniske, men der findes stadig enkelte arrangementer, hvor teknik og videnskab er i højsædet, og blandt disse er Torkil Holm Symposium, som afholdes hvert andet år, blevet et samlested for alle landets kemikere – ikke mindste de organiske af slagsen.

Det er helt forfriskende i forhold til andre ATV-arrangementer at se mange yngre forskere til stede i stedet for de seniorforskere, institutledere, centerledere og forskningsledere fra industrien, der ellers dukker op til ATV-møder.

Dette års symposium havde fået fornemt besøg, idet den hollandske nobelprismodtager i kemi fra 2016, Ben Feringa, gav det indledende foredrag om The Art of Building Small.

Læs også: Molekylære motorer belønnes med Nobelprisen i kemi

Hans foredrag var stort set identisk med den nobelprisforelæsning, han holdt i december 2016 i Stockholm. Skulle du have 40 minutter til overs, så synes jeg du skal se en optagelse af nobelprisforelæsningen, som kan findes her.

Ben Feringa er både en god pædagog og en underholdende forelæser, og hans foredrag giver en god indsigt i, hvordan de små motorer virker i vores kroppe, og hvorfor det er så svært at eftergøre dem med nanoteknologi.

Men Feringa og andre er efterhånden ved at få styr på at designe sådanne motorer, som det kan illustreres med denne figur.

Den røde naphthyl-gruppe roterer rundt om fluorenyl-gruppen med den samme side af rotoren rettet mod motoren Illustration: Ben Feringa

Festlig fredag

Efter at været til kemikonference om formiddagen gik turen om eftermiddagen til Innovationsfondens prisuddelingsfest, hvor der blev uddelt fem priser: Tre til årets talenter, en til årets innovatør og Grand Solutions-prisen til tre personer, som har stået i spidsen for et stort projekt, som har fremavlet klimavenlige køer, der alene i Danmark kan reducere udledningen af methan svarende til en klimaskadelig effekt på 90.000 ton CO2 om året.

Og nej det er ikke køernes prutter, der er klimaskadelige, det er deres bøvser, som det blev pointeret.

Stort tillykke til alle ønsker Værd at Vide-redaktionen også. Priserne var fuldt fortjente.

Man kan læse mere om alle vinderne på Innovationsfondens hjemmeside.

Men det var så nok sidste gang, at Innovationsfonden holdt fest i København, da regeringen har besluttet at flytte fonden til Aarhus.

Og den beslutning har fondens bestyrelse besluttet sig for ikke at spænde ben for, kunne næstformand og DTU-professor Anja Boisen fortælle. Det ville da også være meget besynderligt, hvis man havde de hensigter i bestyrelsen, synes jeg.

Alt peger på, at Innovationsfonden finder sine nye lokaler tæt på Aarhus Universitet – måske i bygningerne på det gamle kommunehospital på Nørrebrogade over for Universitetsparken.

Det var lykkedes at trække dekaner fra både Aarhus Universitet og Aalborg Universitet til festen i København. Vi må se, om det bliver lige så let at få repræsentanter fra DTU og Københavns Universitet til at tage til Aarhus, hvis man vælger Ridehuset eller Godsbanen som næste års sted at hædre danske innovatører.

Deltagerne ankommer til prisfesten i Papirhallen på Papirøen i København. Illustration: Maiken Kestner og Innovationsfonden
  • og så lærte jeg noget nyt - at det ikke køernes prutter med deres bøvser der er klimaskadelige - som det blev pointeret - en yderst væsentlig pointe - hvor ville vi være uden?
  • 2
  • 1
  1. Er der mon fejl i grafikkens længde-bredde angivelser ?
    Jeg går ud fra Jupiters nordpol er op på grafikken ?

  2. Er det viste magnetfelt et øjebliksbillede, som roterer med Jupiter ?

  3. Er den viste projektion af satellitbanen bare et helt "normalt" billede af et sådant polart kredsløb ?
    Udtrykker S-formen, at den teoretiske overflade ("jupiter-oide") har forskellig hastighed afhængig af bredden (afstanden til ækvator) og at projektionen derfor er forskellig ved ækvator (stor, tværgående, hastighed) og ved polerne (tilsvarende lille hastighed) ?

  • 1
  • 1