Beslutning om Viking Link til England udskydes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Beslutning om Viking Link til England udskydes

Illustration: MI Grafik

Uklarhed om britiske plantilladelser får nu selskaberne Energinet og National Grid til at udskyde den endelige beslutning om en fælles investering i Viking Link-elkablet mellem England og Danmark. En beslutning, som skulle være truffet i marts måned.

Det skriver Energinet i en yderst kortfattet pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen er de britiske plantilladelser essentielle, fordi de danner grundlag for, at de tekniske anlæg kan etableres på land og til søs.

Illustration: MI Grafik

»National Grid har en vis frygt for, at plangodkendelserne på den engelske side ikke kan være på plads i juni måned som først antaget. Derfor har vi valgt at melde ud, at investeringsbeslutningen er udskudt,« forklarer projektleder Søren Damsgaard Mikkelsen fra Energinet overfor Ingeniøren.

Læs også: Konsulent om nye Viking-link-tal: For skrøbeligt at gevinsten ligger i 2040

Forsinkelsen påvirker for det første underskrivelse af kabel- og konverterkontrakter, som oprindeligt var planlagt til sommeren 2018, og for det andet selve idriftsættelsen af det 11 milliarder kroner dyre Viking Link-kabel projekt, som var planlagt til at transportere strøm fra udgangen af 2022.

Energinet og National Grid arbejder for øjeblikket på at revidere tidsplanerne for investeringsbeslutningen, for den fælles driftsaftale, for indgåelse af kontrakter på anlæggene og for den efterfølgende anlægsfase.

Læs også: Professor: Stop mørklægning af Energinets investeringer

Ifølge pressemeddelelsen regner parterne med art have en revideret tidsplan klar med udgangen af april i år.

Viking Link skal efter planen bestå af 630 kilometer søkabel og 140 kilometer landkabel. Søkablet bliver verdens længste, og projektet bygges og finansieres i et samarbejde mellem Energinet og et datterselskab til britiske National Grid.

Det samlede projekt koster i omegnen af 20 milliarder kroner, mens Energinets andel omfatter 11 milliarder kroner inklusive to relaterede højspændingsforbindelser på land.

Læs også: Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse

Søkablet kommer til gå fra Vejen i Sydjylland til cirka 170 km nord for London i England og får en en overføringskapacitet på 1.400 MW, hvilket svarer til kapaciteten på tre en halv Anholt havmøllepark.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) godkendte planerne ultimo oktober 2017.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først