Beslutning om Storstrømsbroen tidligst til sommer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Beslutning om Storstrømsbroen tidligst til sommer

Transportministeren var i dag kaldt i samråd af Dansk Folkepartis Kim Christensen for at svare på spørgsmål i forbindelse med den skadede Storstrømsbro. Transportministeren gjorde det klart fra starten, at han ønsker en grundig analyse af broen, før der bliver besluttet, om det kan betale sig at renovere broen, eller om der er behov for en ny bro.

»Der er ikke nogen nemme svar, så vi er nødt til at have en ordentlig analyse af broen. Kan den holde, eller skal man bygge en ny bro. Det kan vi ikke sige, før vi har fået lavet en grundig undersøgelse,« sagde Transportministeren til udvalgsmødet.

Ministeren inviterede ved samme lejlighed alle forligspartier med ved bordet og forventer en undersøgelse afsluttet i sommeren 2012.

Revne repareres på storstrømsbroen oktober 2011 Foto: Ingrid Riis Illustration: Ingrid Riis

Blandt spørgerne var der bred enighed om, at det er fornuftigt at få en grundig undersøgelse. Men man kunne fornemme, at tiltroen til den gamle Storstrømsbro falder i takt med, at revnerne dukker frem på broen. Medlem af Transportudvalget for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen var enig i, at det er vigtigt at vide, hvordan det egentlig står til med broen.

»Vi skal have undersøgt, hvordan broens tilstand egentlig er. Det ville jo være en skam at smide gode penge efter en slidt bro.«

Partifællen Karsten Nonbo, foreslog at man, når nu man var i gang, burde kigge på, om det kunne være gavn at lave en tosporet tunnel vest for broen, så man fik godstrafikken uden om Vordingborg.

Det var transportminister Henrik Dam Kristensen slet ikke afvisende over for.

»Jeg vil meget gerne se på, om der er andre alternativer, men vi skal bare være opmærksomme på, at de forlænger og fordyrer processen.«

PFA vil medfinansiere ny bro

PFA Pension kom tidligere torsdag med et forslag til at medfinansiere en eventuel ny Storstrømsbro.

»Storstrømsbroen er et interessant projekt. Vi har gode erfaringer fra udlandet, så vi tror vi kan bygge og drive en ny bro billigere end det offentlige,« sagde Thomas Torp, public affairs i PFA Pension til DR Nyheder.

Og det er ikke noget politikerne umiddelbart afviser, selvom spørgsmålet ikke blev taget op på dagens samråd.

»Det ligger jo i regeringsgrundlaget, at vi er interesserede i sådanne offentlig-private samarbejder,« sagde Socialdemokraternes Rasmus Prehn til DR Nyhederne.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det Atkins der skal lave den rapport? :o)

På den seriøse side - hvad er der galt i at PFA bare går i gang med at lave den bro? Vil PFA lave brugerbetalt tilbagebetaling eller er det staten der får mulighed for at betale PFA tilbage i løbet af noget tid?

  • 0
  • 0

Da ingen endnu kender PFA´s tilbud, kan der ikke udsiges noget om dette.

Men om Pensionsselskabers indtjening skal det pointeres at derse opgave er at danne grundlag for, at deres investeringer udløser den lovede pension til deres pensionskunder, når de skal på pension, så jeg tror at der bliver tale om et "livsvarigt" PFA ejerskab af broen.

  • 0
  • 0

Er OPP ikke bare et andet navn for statsgæld?

Når PFA forslår en OPP løsning, hvor PFA betaler for opførelsen og drift af broen i en lang årrække mod at staten betaler et aftalt beløb hvert år for dette (og staten til sidst overtager broen). Er det så ikke bare et andet navn for statsgæld, nu kombineret med vedligehold af en bro?
– Det kan naturligvis være smart at det hedder noget andet end statsgæld, når man skal opgøre statsgælden i procent af BNP. -

  • 0
  • 0

Som du beskriver det Jacob så kan dette sagtens siges at være statsgæld, eller mere korrekt det er statsgæld, men beløbet bliver "i familien"

Jeg mener hollænderne blandt andet anvender dette system i udstrakt grad, men med den begrundelse,at staten ikke skal sælge stasobligationer udenlandsk for at skaffe pengene, idet beløbet forbliver bliver indenlandsk og gavner i brotilfældet danske investorer, her pensionsoparere.

  • 0
  • 0

Det ville i så fald også være en anden måde at gribe OPP an, end hvad man man tidligere har forsøgt. Hvis vi ser på det hidtil eneste OPP projekt i Danmark - motorvejen fra Kliplev til Sønderborg ser resultaterne indtilvidere sådan ud: Billigere, hurtigere og måske også bedre. Der er altså flere fordele ved OPP.
http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp...
http://www.vejdirektoratet.dk/imageblob/im...

Langt størstedelen af betalingen falder når bygningsværket er færdigt, der er derfor ikke tale om at skjule statsgæld.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten