Bygherre har hverken tid eller økonomi til fuld test af sådanne ting.
Det burde ALTID tilfalde uafhængige testere at undersøge sådanne ting, der så kan melde ud til hele branchen.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I en ny rapport udstiller Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, at der er en kæmpe forskel på, hvor godt forskellige systemer til radonsikring virker.
Blandt de ti testede systemer var to så dårlige, at forskerne bag projektet vurderede dem som ‘ikke egnede’ og dumpede dem.
Luften fiser ind og ud af systemerne så hurtigt, at de ikke bør sælges som sikring mod radon, der ellers skal sørge for, at den radioaktive gas ikke trænger ind i en bygning. Og i værste fald forårsager lungekræft.
»Som det fungerer i dag handler det i høj grad om, hvorvidt udbyderen af membransystemet tror eller føler, at løsningen virker eller ej,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen, der som seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet står bag forskningsprojektet.
»Vi har set en række virksomheder skrive i deres produktbeskrivelser på deres hjemmeside, at de kan bruges til radonsikring, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.«
Det vil forskerne gerne ændre med deres nye testmetode, der skal gøre det muligt at fastsætte en konkret tæthedsværdi og dermed gør det muligt at vurdere de enkelte radonsikrings-systemer.
Efterfølgende blev de dumpede membranløsninger testet igen med bedre samlinger og fik dermed bedre resultater. Det ændrer ikke på at de mange radonsikringer, de to pågældende firmaer allerede har udført rundt omkring i Danmark sandsynligvis også er alt for ringe.
Siden radonsikrings-virksomhederne deltog i projektet frivilligt, er de anonyme i undersøgelsen. Derfor er det ikke i første omgang muligt at sige, hvor mange installationer, der er blevet lavet med de uduelige løsninger.
Derfor ved vi endnu ikke, hvor mange bygningsejere, der tror de indånder relativ radonfri luft, men udsættes for stråling fordi radonsikringen ikke virker. Det er Ingeniøren ved at undersøge.
Samtidig var der virksomheder, der ikke ønskede at at deltage i projektet. De synes, det var for dyrt at betale 22.500 kroner for at få testet, hvor tæt deres system faktisk er. Det betyder, at der kan være flere dårlige systemer derude, der i skrivende stund bliver installeret som radonsikring.
Det er især løsninger, der består af PE-membraner, der er sårbare, hvis de ikke samles tilstrækkeligt lufttæt, oplyser Torben Valdbjørn Rasmussen.
Prisen virksomhederne i undersøgelsen blev tilbudt er ellers halv pris af de 45.000, SBI fremover regner med at tage for at teste radonsikringerne.
»Vi gør det så billigt vi kan. Prisen svarer til de timer, det tager at udføre testen, så det er bestemt ikke noget, vi spinder guld på,« forsikrer Torben Valdbjørn Rasmussen.
»På den positive side kan man sige, at alle de virksomheder, der deltog i vores projekt kom ud med gode erfaringer og et produkt, der virker,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen, der undrer sig over, at virksomhederne synes, det er dyrt at betale 22.500 for en garanti og et bevis for, at ens produkt faktisk virker.
Skal der fremover ske konkrete kvalitetskrav og -forbedringer skal forbrugerne, bygherren, selv kræve at se en prøverapport. Ifølge dansk lovgivning er det nemlig bygherren selv, der skal bevise, at den nyopførte bygning ikke har et radonniveau over 100 bq/m3.
»Vil man som bygherre i Danmark være sikker på at man installerer en løsning, der faktisk virker, kan man kræve, at de fremviser en rapport som dem, vi laver,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Men i så fald skal man vide, at kvalitetstemplet overhovedet findes. Anderledes er det i Norge, hvor man som udbyder af radonsikring skal kunne dokumentere den Q30-værdi, der fastsætter sikringens lufttæthed. Værdien angives i liter luft, der siver ud per minut.
Til gengæld har den metode, man i dag bruger i Norge en betydelig svaghed. Trykket holdes nemlig ikke helt konstant under testen, og Q30-værdien man får ud af undersøgelsen er derfor ikke helt retvisende.
En stor del af det nye, danske projekt på SBI, der blandt andet er økonomisk støttet af RealDania, er derfor, at forskerne på SBI har fået bygget og afprøvet en prøvestand. I den sidder fire trykmålere forskellige steder, der holder trykket konstant under hele prøven.
Det gør, at man fremover kan bruge den forfinede metode, SBI har udviklet til at efterprøve den praktiske tæthed af systemerne som helhed og ikke kun det materiale, systemerne hovedsageligt består af.
For selvom materialet i sig selv er lufttæt kan utilstrækkelige dårlige samlingsmetoder eller sjuskeri under installationen gøre, at den sundhedsskadelige gas alligevel trænger ind i bygningen.
Det er især svært at tætne ved revner og sprækker i mure og gulv og kældervægge, men også omkring gennemføringer af rør, internetkabler, vandledninger og hvad der ellers ledes ind i bygningen under jord.
