Beskyttelse mod radon dumper i ny test
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Beskyttelse mod radon dumper i ny test

Illustration: Icopal a/s for SBI

I en ny rapport udstiller Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, at der er en kæmpe forskel på, hvor godt forskellige systemer til radonsikring virker.

Blandt de ti testede systemer var to så dårlige, at forskerne bag projektet vurderede dem som ‘ikke egnede’ og dumpede dem.

Luften fiser ind og ud af systemerne så hurtigt, at de ikke bør sælges som sikring mod radon, der ellers skal sørge for, at den radioaktive gas ikke trænger ind i en bygning. Og i værste fald forårsager lungekræft.

»Som det fungerer i dag handler det i høj grad om, hvorvidt udbyderen af membransystemet tror eller føler, at løsningen virker eller ej,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen, der som seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet står bag forskningsprojektet.

»Vi har set en række virksomheder skrive i deres produktbeskrivelser på deres hjemmeside, at de kan bruges til radonsikring, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.«

Det vil forskerne gerne ændre med deres nye testmetode, der skal gøre det muligt at fastsætte en konkret tæthedsværdi og dermed gør det muligt at vurdere de enkelte radonsikrings-systemer.

Anonym test

Efterfølgende blev de dumpede membranløsninger testet igen med bedre samlinger og fik dermed bedre resultater. Det ændrer ikke på at de mange radonsikringer, de to pågældende firmaer allerede har udført rundt omkring i Danmark sandsynligvis også er alt for ringe.

Siden radonsikrings-virksomhederne deltog i projektet frivilligt, er de anonyme i undersøgelsen. Derfor er det ikke i første omgang muligt at sige, hvor mange installationer, der er blevet lavet med de uduelige løsninger.

Derfor ved vi endnu ikke, hvor mange bygningsejere, der tror de indånder relativ radonfri luft, men udsættes for stråling fordi radonsikringen ikke virker. Det er Ingeniøren ved at undersøge.

Kan være flere dårlige produkter

Samtidig var der virksomheder, der ikke ønskede at at deltage i projektet. De synes, det var for dyrt at betale 22.500 kroner for at få testet, hvor tæt deres system faktisk er. Det betyder, at der kan være flere dårlige systemer derude, der i skrivende stund bliver installeret som radonsikring.

Det er især løsninger, der består af PE-membraner, der er sårbare, hvis de ikke samles tilstrækkeligt lufttæt, oplyser Torben Valdbjørn Rasmussen.

Prisen virksomhederne i undersøgelsen blev tilbudt er ellers halv pris af de 45.000, SBI fremover regner med at tage for at teste radonsikringerne.

»Vi gør det så billigt vi kan. Prisen svarer til de timer, det tager at udføre testen, så det er bestemt ikke noget, vi spinder guld på,« forsikrer Torben Valdbjørn Rasmussen.

»På den positive side kan man sige, at alle de virksomheder, der deltog i vores projekt kom ud med gode erfaringer og et produkt, der virker,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen, der undrer sig over, at virksomhederne synes, det er dyrt at betale 22.500 for en garanti og et bevis for, at ens produkt faktisk virker.

Bygherres ansvar

Skal der fremover ske konkrete kvalitetskrav og -forbedringer skal forbrugerne, bygherren, selv kræve at se en prøverapport. Ifølge dansk lovgivning er det nemlig bygherren selv, der skal bevise, at den nyopførte bygning ikke har et radonniveau over 100 bq/m3.

»Vil man som bygherre i Danmark være sikker på at man installerer en løsning, der faktisk virker, kan man kræve, at de fremviser en rapport som dem, vi laver,« siger Torben Valdbjørn Rasmussen.

Men i så fald skal man vide, at kvalitetstemplet overhovedet findes. Anderledes er det i Norge, hvor man som udbyder af radonsikring skal kunne dokumentere den Q30-værdi, der fastsætter sikringens lufttæthed. Værdien angives i liter luft, der siver ud per minut.

Til gengæld har den metode, man i dag bruger i Norge en betydelig svaghed. Trykket holdes nemlig ikke helt konstant under testen, og Q30-værdien man får ud af undersøgelsen er derfor ikke helt retvisende.

Ny testmetode

En stor del af det nye, danske projekt på SBI, der blandt andet er økonomisk støttet af RealDania, er derfor, at forskerne på SBI har fået bygget og afprøvet en prøvestand. I den sidder fire trykmålere forskellige steder, der holder trykket konstant under hele prøven.

Det gør, at man fremover kan bruge den forfinede metode, SBI har udviklet til at efterprøve den praktiske tæthed af systemerne som helhed og ikke kun det materiale, systemerne hovedsageligt består af.

For selvom materialet i sig selv er lufttæt kan utilstrækkelige dårlige samlingsmetoder eller sjuskeri under installationen gøre, at den sundhedsskadelige gas alligevel trænger ind i bygningen.

Det er især svært at tætne ved revner og sprækker i mure og gulv og kældervægge, men også omkring gennemføringer af rør, internetkabler, vandledninger og hvad der ellers ledes ind i bygningen under jord.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bygherre har hverken tid eller økonomi til fuld test af sådanne ting.

Det burde ALTID tilfalde uafhængige testere at undersøge sådanne ting, der så kan melde ud til hele branchen.

  • 6
  • 0

Jeg kan kun give Poul-Henning ret. Vi tændte vores sug ved denne tid sidste år. Fra dag til dag faldt niveauet fra over 800 til ca 10 Bq/m3.

I den tilstødende bygning (uden sug) var der tilmed også effekt. Her faldt niveauet fra ca 200 til under 50 Bq/m3 (se graf).

https://ing.dk/sites/ing/files/radonsug.jpg

Nu er vi i gang med kontrolmålinger.

  • 8
  • 0

Der er meget fokus på radonsikring, men er der overhovedet et målbart niveau i huse uden effektiv radonsikring, men med ventilationssystem, hvor luften i boligen udskiftes ½ gang i timen ?

  • 5
  • 0

Det er fint at vi snart sagt kan måle alting ned på det allermindste niveau, men noget tyder på, at begrebet "grænseværdier" samtidig helt ukritisk er fulgt med ned.

Det gælder alt, fra nedbrydningsprodukter fra plantebeskyttelsesmidler i grundvandet til stråler fra trådløs kommunikation.

Radon er beviseligt noget man ikke skal udsætte sig for i mængder væsentligt over det naturligt forekomne i dagliglivet, så naturligvis skal bygninger udformes så de ikke opkoncentrerer radon fra grunden under i indemiljøet.

Og det er jo ikke hverken "raketvidenskab" eller dyrt. Den gode gamle model med naturlig udluftning under gulvet eller fra kælder fungerer stadig, så der er ingen grund til at fylde nye bygninger med plastic og andet kunststof der senere er vanskelige at fraktionere når bygningen skal renoveres eller bortskaffes på miljørigtig måde.

"Rolig nu," som fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen yndede at meddele de bekymrede.

  • 4
  • 4

Med kravet til ventilation i nye boliger, mener jeg også at en radondug er en spildt arbejdsgang.

Jeg har installeret et varmegenvindingsanlæg i min bungalow fra 1939. Med det tændt er niveauet under 50 Bq/m³ i kælderen. Ellers er det over 200.

  • 3
  • 0

Med kravet til ventilation i nye boliger, mener jeg også at en radondug er en spildt arbejdsgang.

Det er bestemt ikke utænkeligt og jeg ledte meget, men kunne ikke finde noget videnskabeligt arbejde som overbeviste mig om at det ville være nok.

Jeg kiggede lige hurtigt og kan ikke se at vi betalte noget ekstra for randonsuget da vi byggede hus og det var vitterligt ikke noget de brugte nogen tid på, slet ikke noget i nærheden af hvad det ville have taget at klistre en plastic-membran lufttæt sammen.

  • 1
  • 0

Jeg kiggede lige hurtigt og kan ikke se at vi betalte noget ekstra for randonsuget da vi byggede hus og det var vitterligt ikke noget de brugte nogen tid på, slet ikke noget i nærheden af hvad det ville have taget at klistre en plastic-membran lufttæt sammen.

Det er næsten også det, jeg skriver. :-)
Det er dugen jeg er modstander af, da det er så godt som umuligt at sikre dens tæthed. Jeg overvejede selv et sug under mit nye badeværelsesgulv, men det forblev ved tiltroen til Nilan-anlægget.

  • 0
  • 0

Teknologisk Institut har også erfaringer med højt radonniveau i bygninger, hvor der er etableret radonspærre. Problemet her opstår mest sandsynlig langs yder- og selvstændig funderede skillevægge, hvor det ofte ses at radonspærren ikke hæfter ordenligt til væggen/fundamentet. Herved kan radon trænge op ved disse utætheder og gøre, at den ellers velmente radonspærre vil være mere eller mindre virkningsløs. Teknologisk Institut har udstyr, der løbende kan holde øje med radonniveauet, og for derved at kunne vurdere om en radonspærre virker efter hensigten og hjælpe bygherrer med at dokumentere radonniveauet.

  • 0
  • 0

Jeg tvivler meget på jeg kan måle flowet med noget udstyr jeg har adgang til.

Hvis jeg skulle lave radonsug, så skulle der graves fordybning med fald til brønd inden for sokkel.
Perforeret rør ned i brønden og isoleret op i gennem huset til overkant rygning på tag.
Sidenhen planeres med leca nødder, jeg havde været forsigtig med at indtage luft for højt oppe i isoleringslag, da det alt andet lige må tilføre varmetab.
Da radon er meget tung gasart, så giver det mest mening at suge den ud, i det laveste punkt, at vente til radonen er kommet op i nærheden af underside af gulv, forekommer mig forkert.
Er lidt i tvivl om radonen suges op uden mek ventilation, på grund af høje vægt, så jeg forestiller mig at man kan instalere en sådan oppe på tag :https://www.harpgallery.com/shop/item23570...

Anordningen skal så have leje på rør så den automatisk vender fra vinden, som er forudsætning for at den suger.
For at sikre at systemet virker i vindstille kan forsnævring / Venturi i rør og diff presostat sammen med aksial vifte nemt etableres.

Om mek ventilator kan spares væk, er et spørgsmål om størrelse af brønd og isoleringslag og hvor lang tid der er mellem vinddage.

  • 0
  • 1